Den umulige Gud
I den vestlige gudsopfattelse er Gud det perfekte væsen. Han er almægtig, alvidende og algod.
Den almægtige Gud, som bl.a. er et dogme i kristendommen ("vi tror på Gud Fader den almægtige"), er logisk umulig. Alle har gennem tiden hørt spørgsmålet "Hvis Gud er almægtig, kan Gud så skabe en sten, der er så stor at han ikke selv kan løfte den?". Dette er mere end en dum vittighed, det er faktisk et meget godt eksempel på almagtens paradoks. Hvis den almægtige ikke har magt til at begrænse sin egen magt, så er han ikke længere almægtig, men hvis han kan begrænse sin egen magt, så er han ikke længere almægtig. En almægtig Gud kan således ikke eksistere.
Jeg vil også tillade mig at stille spørgsmålstegn ved den algode Gud. Gud straffer mennesker for de synder de har begået. Mennesker lever ikke uendeligt, og således kan et menneskes synder kun være endelige. Straffen på dommens dag er imidlertid uendelig, nemlig evig fortabelse. Dette er i ethvert tilfælde ude af proportion med synderne, og er således uretfærdigt. Denne "algode" Gud vil jeg helst have mig frabedt.
En alvidende Gud kan ikke have en fri vilje. Hvis Gud har en fri vilje kan han på et hvilket som helst tidspunkt vælge enten at gøre noget eller at lade være. Hvis Gud også er alvidende, så ved han alt der vil ske i fremtiden, heriblandt hvilke valg han selv vil træffe. Når Gud ved hvilke valg han vil træffe, så har han ikke længere den frie vilje til at træffe dem eller at lade være. Den alvidende Gud kan således ikke have en fri vilje.
Et dogme i kristendommen er, at Gud har skabt universet. Hvis Gud tillige er det fuldkomne væsen giver dette nogle logiske problemer. Et fuldkommet væsen har alt hvad det kan ønske sig i uendelige mængder. Det har således ingen ønsker over hovedet. Hvis Gud ingen ønsker har vil han ikke foretage sig noget ud over at eksistere, og han vil således ikke have kunne skabe universet.
Mange har gennem tiderne forsøgt at bevise Guds eksistens logisk.
Et meget brugt argument er "intelligent design"-argumentet. Argumentet går ud på, at verden er ordnet og ikke tilfældig, og at der således må have været en intelligent skaber bag denne orden. Imidlertid kan universet sagtens være opstået ved en tilfældighed. Hvis man tager en tilstrækkeligt lang tilfældig sekvens, så vil man kunne finde genkendelige mønstre et sted i den. Orden kan sagtens opstå ud fra kaos. Det klassiske eksempel er de ti millioner aber der slår løs på ti millioner skrivemaskiner, og efter tilstrækkeligt lang tid skriver Shakespeares samlede værker ved en tilfældighed.
Ligeledes kan man spørge hvor intelligent verden er indrettet. Hvis der stod en intelligent skaber bag mennesket ville han nok hverken have udstyret os med en blindtarm eller en blind plet i øjet (blæksprytter har ikke denne blinde plet, da evolutionen har ændret dem i en anden rækkefølge end mennesket.)
Et andet udbredt gudsbevis er argumentet om den første årsag. Argumentet er, at alt har en årsag, og at ingen ting er årsag til sig selv. Der er strækker sig således årsagskæder tilbage i tiden. Da ingen ting kan være årsag til sig selv, må der altid være en bagvedliggende årsag. Årsagskæderne strækker sig således uendeligt langt tilbage i tiden. Tilhængerne af dette argument hævder at en sådan uendelig årsagskæde er absurd. På et tidspunkt kommer vi tilbage til enden af alle årsagskæderne ved tidens begyndelse, til den første årsag, til Gud.
Der er flere kritikpunkter ved dette argument. For det første forudsætter det at tiden er endelig og lineær. Hvis tiden er uendelig er der plads til den uendelige række af årsagskæder, og der er således ikke nogen første årsag. Hvis tiden er cirkulær kører årsagskæderne i ring, og der er således heller ikke plads til den første årsag.
Endvidere beviser "første årsags"-argumentet ikke at det er Gud, der er den første årsag. Det kunne lige så godt være Big Bang.
Det mest berømte gudsbevis, Pascals væddemål, er slet ikke et bevis, men derimod en gang snusfornuft. Argumentet er, at vi ikke ved om Gud eksisterer eller ej. Hvis han eksisterer, og vi ikke tror på ham vil vi gå den evige fortabelse i møde. For at afbøde dette må man således tro på Gud. Hvis Gud eksisterer, og man tror på ham, så bliver man frelst og alt er godt. Hvis han ikke eksisterer, så har omkostningerne ved at tro på ham ikke været de helt store, og man havde ikke tabt noget. Problemet er bare, at den religiøse tro ikke styres af snusfornuft. Der er ikke meget ved den der kun kommer i kirke for en forms sag skyld. Ligeledes er det ikke til at vide hvordan man skal tro på Gud, hvilken sekt/kirke har nøglerne til paradiset? Eller på hvilken gud: Jahweh, Gud, Allah eller en helt fjerde?
De religiøse tekster beviser ingen ting hvad angår Guds eksistens. Biblen kom ikke med fax fra himlen, men er derimod et dokument, der er skrevet, redigeret og oversat af mennesker der har villet fremme bestemte dagsordener. Man kan således ikke tage de religiøse tekster for gode varer.
Da Gud således ikke er bevist, og da de egenskaber man tillægger ham er logisk umulige må jeg afvise Guds eksistens som højest usandsynlig. Endvidere er der langt bedre forklaringer på verden end de religiøse.
Jeg har endnu ikke set beviser på nogle "overnaturlige" begivenheder. Jeg afviser ikke at der sker ting vi ikke kan forklare, men når vi ikke kan forklare en ting, så er det dog mere nærliggende at antage, at vi har at gøre med et naturfænomen, som vi endnu ikke ved nok om. Der er ingen grund til at tage en metafysisk mellemhandler med, når man skal forklare ting.
Det mest nærliggende og mest enkle er således, at der ikke er nogen Gud, ikke er noget overnaturligt, men derimod et univers styret af naturlove, hvis egenskaber vi ikke har forstået og beskrevet til bunds.
Den almægtige Gud, som bl.a. er et dogme i kristendommen ("vi tror på Gud Fader den almægtige"), er logisk umulig. Alle har gennem tiden hørt spørgsmålet "Hvis Gud er almægtig, kan Gud så skabe en sten, der er så stor at han ikke selv kan løfte den?". Dette er mere end en dum vittighed, det er faktisk et meget godt eksempel på almagtens paradoks. Hvis den almægtige ikke har magt til at begrænse sin egen magt, så er han ikke længere almægtig, men hvis han kan begrænse sin egen magt, så er han ikke længere almægtig. En almægtig Gud kan således ikke eksistere.
Jeg vil også tillade mig at stille spørgsmålstegn ved den algode Gud. Gud straffer mennesker for de synder de har begået. Mennesker lever ikke uendeligt, og således kan et menneskes synder kun være endelige. Straffen på dommens dag er imidlertid uendelig, nemlig evig fortabelse. Dette er i ethvert tilfælde ude af proportion med synderne, og er således uretfærdigt. Denne "algode" Gud vil jeg helst have mig frabedt.
En alvidende Gud kan ikke have en fri vilje. Hvis Gud har en fri vilje kan han på et hvilket som helst tidspunkt vælge enten at gøre noget eller at lade være. Hvis Gud også er alvidende, så ved han alt der vil ske i fremtiden, heriblandt hvilke valg han selv vil træffe. Når Gud ved hvilke valg han vil træffe, så har han ikke længere den frie vilje til at træffe dem eller at lade være. Den alvidende Gud kan således ikke have en fri vilje.
Et dogme i kristendommen er, at Gud har skabt universet. Hvis Gud tillige er det fuldkomne væsen giver dette nogle logiske problemer. Et fuldkommet væsen har alt hvad det kan ønske sig i uendelige mængder. Det har således ingen ønsker over hovedet. Hvis Gud ingen ønsker har vil han ikke foretage sig noget ud over at eksistere, og han vil således ikke have kunne skabe universet.
Mange har gennem tiderne forsøgt at bevise Guds eksistens logisk.
Et meget brugt argument er "intelligent design"-argumentet. Argumentet går ud på, at verden er ordnet og ikke tilfældig, og at der således må have været en intelligent skaber bag denne orden. Imidlertid kan universet sagtens være opstået ved en tilfældighed. Hvis man tager en tilstrækkeligt lang tilfældig sekvens, så vil man kunne finde genkendelige mønstre et sted i den. Orden kan sagtens opstå ud fra kaos. Det klassiske eksempel er de ti millioner aber der slår løs på ti millioner skrivemaskiner, og efter tilstrækkeligt lang tid skriver Shakespeares samlede værker ved en tilfældighed.
Ligeledes kan man spørge hvor intelligent verden er indrettet. Hvis der stod en intelligent skaber bag mennesket ville han nok hverken have udstyret os med en blindtarm eller en blind plet i øjet (blæksprytter har ikke denne blinde plet, da evolutionen har ændret dem i en anden rækkefølge end mennesket.)
Et andet udbredt gudsbevis er argumentet om den første årsag. Argumentet er, at alt har en årsag, og at ingen ting er årsag til sig selv. Der er strækker sig således årsagskæder tilbage i tiden. Da ingen ting kan være årsag til sig selv, må der altid være en bagvedliggende årsag. Årsagskæderne strækker sig således uendeligt langt tilbage i tiden. Tilhængerne af dette argument hævder at en sådan uendelig årsagskæde er absurd. På et tidspunkt kommer vi tilbage til enden af alle årsagskæderne ved tidens begyndelse, til den første årsag, til Gud.
Der er flere kritikpunkter ved dette argument. For det første forudsætter det at tiden er endelig og lineær. Hvis tiden er uendelig er der plads til den uendelige række af årsagskæder, og der er således ikke nogen første årsag. Hvis tiden er cirkulær kører årsagskæderne i ring, og der er således heller ikke plads til den første årsag.
Endvidere beviser "første årsags"-argumentet ikke at det er Gud, der er den første årsag. Det kunne lige så godt være Big Bang.
Det mest berømte gudsbevis, Pascals væddemål, er slet ikke et bevis, men derimod en gang snusfornuft. Argumentet er, at vi ikke ved om Gud eksisterer eller ej. Hvis han eksisterer, og vi ikke tror på ham vil vi gå den evige fortabelse i møde. For at afbøde dette må man således tro på Gud. Hvis Gud eksisterer, og man tror på ham, så bliver man frelst og alt er godt. Hvis han ikke eksisterer, så har omkostningerne ved at tro på ham ikke været de helt store, og man havde ikke tabt noget. Problemet er bare, at den religiøse tro ikke styres af snusfornuft. Der er ikke meget ved den der kun kommer i kirke for en forms sag skyld. Ligeledes er det ikke til at vide hvordan man skal tro på Gud, hvilken sekt/kirke har nøglerne til paradiset? Eller på hvilken gud: Jahweh, Gud, Allah eller en helt fjerde?
De religiøse tekster beviser ingen ting hvad angår Guds eksistens. Biblen kom ikke med fax fra himlen, men er derimod et dokument, der er skrevet, redigeret og oversat af mennesker der har villet fremme bestemte dagsordener. Man kan således ikke tage de religiøse tekster for gode varer.
Da Gud således ikke er bevist, og da de egenskaber man tillægger ham er logisk umulige må jeg afvise Guds eksistens som højest usandsynlig. Endvidere er der langt bedre forklaringer på verden end de religiøse.
Jeg har endnu ikke set beviser på nogle "overnaturlige" begivenheder. Jeg afviser ikke at der sker ting vi ikke kan forklare, men når vi ikke kan forklare en ting, så er det dog mere nærliggende at antage, at vi har at gøre med et naturfænomen, som vi endnu ikke ved nok om. Der er ingen grund til at tage en metafysisk mellemhandler med, når man skal forklare ting.
Det mest nærliggende og mest enkle er således, at der ikke er nogen Gud, ikke er noget overnaturligt, men derimod et univers styret af naturlove, hvis egenskaber vi ikke har forstået og beskrevet til bunds.