28tilføjet af

Hvorfor gjorde jeg det??...

Jeg har været utro. Jeg hader mig selv for det. Jeg har ondt i maven, kan ikke koncentrere mig, kan ikke sove, kan ikke fungere socialt. Jeg er bange for, at jeg ovenikøbet har smittet min kæreste med klamydia. Det er så skrækkeligt det hele. Ved næsten ikke, hvad der er værst: At jeg har været utro eller at jeg har smittet hende også...
Ved bare, at det ikke var det værd. Jeg håber så inderligt, at næste gang jeg står i situationen, så siger jeg fra. Så forlader jeg festen. Ved gud, det har ikke været det værd.
Ved ikke, om jeg skal få foretaget en klamydia-test og fortælle hele historien til hende, så vi kan få det overstået. Jeg får nok ikke ro, før jeg kommer af med det.
Jeg ved godt, at I nu først vil svine mig til, bede mig skride til lægen med det samme og så ellers få fortalt hende, hvilket svin hun er sammen med. Men hvad nu hvis vi ikke er smittede??.. Så er der jo ingen grund til at ødelægge mit forhold og hendes tillid til mig. Jeg kan jo så bare fortsætte forholdet og håbe, at jeg har fået en lærestreg for livet... Men det er jo ikke særligt pænt gjort overfor hende. Shit jeg er et fjols...
Har mest lyst til at gøre det forbi, bare ud fra den betragtning at hun fortjener noget bedre.
Jeg har nok ikke noget decideret spørgsmål til jer. Har bare brug for lige at få det luftet lidt.
tilføjet af

Gå til lægen

Du har ret, det er nemt at komme med alle de slidte fraser - MEN uanset om du vælger at fortælle din kæreste det eller ej - SÅ FÅ DET UNDERSØGT.
Så kan du jo efterfølgende beslutte om du vil sige det - resultatet kan jo også være, at du er nødt til at fortælle det.
tilføjet af

overvej

Hej Janus.
Ja, du er en lort.
Men at fortælle hende det: vil det gavne dig eller hende? Hvis det var mig, så ville jeg selvfølgelig også vide besked, for netop som du siger: at vide hvor lidt hun egentlig kan stole på dig. Menmenmen, hvis du mener, du virkelig har fået en lærestreg og ikke gør det igen, så er det ikke sikkert, det er det bedste at fortælle hende det. - Hvis I altså ellers har et godt forhold?
Overvej lige om det er for din eller hendes skyld, du vil fortælle det (er det blot for at få lettet den dårlige samvittighed?). Ja, og så sku' du måske også overveje, hvorfor du gjorde det.- Er der noget i dit forhold der "mangler"? Så se at få det ordnet, så du ikke dummer dig igen!!
Held og lykke med det. ..Og opfør dig for helved da ordenligt!!
tilføjet af

hej

hej jeg ved godt du ikke rigtig er nteresseret i svar, men here goes...
ligegyldig om du er smittet eller ej, bør du sige det til din kæreste. sagen er den at i jo er to i et forhold...det er ikke pænt af dig ikke at sige det til hende. hvis hun finder ud af det senere, hvilket jo godt kunne ske...så kan du først være sikker på hun går. der er intet værre end at føle sig dum og snydt. vær hellere ærlig selvom det er hårdt. jeg ved fra veninder at mange af dem er villige til at tilgive utroskab fra kæresten, hvis de er sikre på det var en engangsforteelse og en stor fejl. jeg ved ikke om jeg selv ville kunne tilgive min kærestes utroskab, men jeg ved helt sikkert at jeg ville blive meget vred hvis han ikke fortalte mig hvad han havde gjort. og jo - jeg hører til dem der synes du er et kæmprefjols, men allermest hvis du ikke tager konsekvensen af din fejl...
tilføjet af

Tjaaa...

...svine dig til har jeg nu ikke tænkt mig, men du burde nu skynde dig til lægen. Ikke kun for din egen skyld. Tænk hvis du virkelig har smittet hende. Hun kan blive steril af det!
Så kan du jo tænke lidt over om du vil kunne leve med det. Hun går jo ikke ned og bliver testet, for hun har jo ikke mistanke om noget.
M.h.t. om du skal gå til bekendelse... Det er svært. Jeg har aldrig selv været utro, så jeg ved ikke hvad jeg ville gøre i situationen. Men hvis min kæreste/mand havde "bollet ved siden af", så tror jeg ret hurtigt jeg ville kunne mærke på ham at noget var galt (ellers er han et usandsynligt koldt svin!).
Jeg tror lige så godt du kan springe ud i det. Hun finder sikkert ud af det alligevel, men det er sku da surt hvis i må gå hver til sit.
Lige til sidst: Når du nu er blevet testet hos lægen (for det bli´r du jo!!!), så er det måske lidt nemmere at tage stilling. Hvis du er smittet er der ingen vej udenom. Så SKAL hun ha´det at vide. Det skylder du hende...
Men held og lykke (hvis man ka´bruge det udtryk)
tilføjet af

Dumt

Hej Janus!
Som du selv siger, det var meget dumt, det du gjorde. Men jeg vil ikke prædike moral over for dig, for det er der ingen, der får gavn af.
Men jeg håber sandelig, at du har fået dig en ordentlig lærestreg. Havde jeg været kærsten, ja så var du altså røjet ud pr. omgående.
Men; Skynd du dig nu til din læge, få undersøgt, om du skulle være smittet, hvis du nu ikke er, ja så har du da det problem mindre. Hvis du er, bliver du nødt til at snakke med din kæreste om det, og fortælle hele sandheden.
Ellers ville jeg nok tie, for hun kommer aldrig helt til at have tillid til dig igen.
Jeg håber, du har det rigtig skidt, så du forhåbentlig aldrig gør sådan noget igen.
Men ellers held og lykke med det. Vi er jo kun mennesker.
Topsi ;o)
tilføjet af

Er nok helt

alene med mine holdninger, men jeg syntes altså ikke det er så forfærdeligt at være utro.
Med alle de tiltrækninger de fleste af os har til det modsatte køn, vil jeg mene vi i bund og grund er polygame fra naturens side, men at der i tidernes morgen har været nogle stærke religiøse krafter der har forbudt os at være frie fugle..
tilføjet af

Utro..

Hej.
Ja jeg ved snart ikke hva jeg synes der er værst. At du har gjort det, eller at du kan sidde og skrive hvor skide ked af det du er, og faktisk i samme sætning skriver at skulle det ske igen at du får tilbuddet om sex, at så håber du at du kan sige fra....???
Undskyld mig men er du sikker på at du fortryder det her.
Har selv haft en kæreste der var mig utro. Opdagede det selv dagen efter. Jeg kunne ganske enkelt mærke det på ham. Vores forhold blev aldrig det samme igen. Jeg var bare for stor en klovn til ikke at smide ham ud med det samme. Det har jeg så lært nu...
tilføjet af

Du skal tage dig sammen

Og så skal du få fortalt din samlever hvad der er i vejen med jeres forhold...for der er noget i vejen ellers havde du ikke gjort det.
Hvis du tier som du så smukt skriver....så går der kun kort tid så gør du det igen, eller også gør din samlever det.
Hvad angår klamydia, så det ikke det som forårsager den største ødelæggelse i jeres forhold/din samlevers liv...det er det brud på tilliden som aldrig mere kommer igen.
tilføjet af

Tak

Tak for jeres mange input. Har ringet til lægen, der fik den samme historie. Hun synes, jeg lige skal vente lidt med at blive testet.
Jeg tror, det er rigtigt, at jeg primært har lyst til at fortælle det for at lette min egen samvittighed og det er jo vildt egoistisk. Jeg tror heller ikke, jeg opnår meget ved at fortælle det. Hun kan vel aldrig have tillid til mig igen.
Jeg vil vildt gerne have input og kommentarer, men jeg havde ikke rigtigt noget spørgsmål til jer. Det er fedt at høre jeres tanker. Jeg tror selv på, at jeg kan holde mig fra at være utro. Det er som om, jeg havde glemt, hvor meget min kæreste betød for mig. Og først nu hvor jeg står og er ved at miste hende, gik det op for mig. Måske er utroskab ligefremt sundt??..
Jeg vil faktisk sige, at jeg længe har kunnet adskille kærlighed og sex. Det betyder ikke, at jeg har været fortaler for utroskab, men blot at jeg sagtens kan have et one-night-stand uden at lægge følelser i det. Jeg skal nok lade jer vide, hvad jeg gør fremover.
I øvrigt kan jeg jo ganske rigtigt ikke bruge en tilsvining til noget. Men jeg har da bestemt fortjent det. Men til alle dem, der ikke er utro, vil jeg lige høre - hvorfor er I inde på denne her debat?
tilføjet af

hvorfor jeg er inde!!

Du spørger hvorfor man er inde på denne debat, hvis man ikke selv er utro.. Jeg sidder og hygger mig her med debatten i alle rum. Jeg tror at for mit vedkommende er det mest nysgerrighed, for jeg kunne ikke drømme om at være utro, hvis jeg af en eller anden grund, begyndte at tænde på en anden mand, ville jeg skynde mig at slutte det jeg havde gang i hjemme, eller også ville jeg prøve at finde ud af hvad der trak, så kunne jeg jo gøre noget ved det herhjemme.
Jeg fatter ikke den tankegang der får mennesker til at være utro, men kan jo sagtens se at der er mange der er i forhold der søger sjov ved siden af.
Jeg ville ikke selv kunne gøre det, for mit hoved ville være fyldt med ord som klamydia, fladlus og ikke mindst AIDS.
Nu har jeg svaret dig på hvorfor jeg sidder her inde og kigger med.
tilføjet af

Fair nok

... Det synes jeg er en fair forklaring. Desuden er jeg glad for, at jer, der har samvittigheden i orden, deltager herinde. For ellers ville alle os andre tumper jo bare sidde og bekræfte os i, at det ikke er så slemt... Det er jo jer, der kommer med de rigtigt gode indspark. Så bliv endelig ved...
Må indrømme at de ord du nævner ikke kommer ind i mit hoved, når jeg er rigtigt, rigtigt tændt. Måske er utro mennesker heftigere og mere dedikerede elskere??.. Vist mit sidste håb for at se lyst på den her sag :o(
tilføjet af

Sandheden?

GÅ TIL LÆGE - og gør det hurtigst muligt. Nogle kvinder kan blive sterile af klamydia - så gør dig selv og hende den tjeneste at blive undersøgt.
Hvad du ellers skal gøre - tja... Jeg mener jo du skal tage konsekvensen af din handling nu, for hun vil nok på et eller andet tidspunkt finde ud af det. Og tro mig, det gør ondt at opdage at den man stolede mest på - viser sig at være den man ku stole mindst på. Taler af bitter erfaring. Du gavner ingen ved at holde på den hemmelighed. Måske bliver det lettere med tiden for dig, men det vil altid stå imellem jer.
Fortæl hende det - og brug så alt din tid på at gøre det godt igen.
Hvis du virkelig elsker hende, fortjner hun så ikke sandheden????

Katz.
tilføjet af

Heftigere og dedikerede ???

Kære janus.
Dedikeret er ikke et ord jeg umiddelbart forbinder med utroskab. For mig er dedikation nemlig at man går fuldt og helt ind for noget, og hvis man er i et forhold, må man formode, at det er det forhold man er dedikeret til...eller hvad ???
Jeg kan fortælle at jeg sidder på denne debat, fordi jeg gerne vil lære...og fordi jeg er den der engang blev begået utroskab imod.
Dit indlæg fik mig faktisk til at tænke på, om du mon var min kæreste...og en strøm af is løb ned af min ryg, simpelthen af skræk for at jeg skulle have ret i min formodning.
HVIS du var min kæreste, ville jeg formode at du fortalte mig om det du havde bedrevet, og lod det være op til mig, om jeg ønskede at bygge ny tillid op til dig...den tillid der var har du brudt, uanset om du fortæller det eller ikke! Forskellen er kun, at du er den eneste der ved det, men så kan det gå således, at du vil få mystiske tanker, om hun måske fornemmer noget...og om hun kunne finde på at gøre det samme....når nu du selv kunne....
Jeg vil ikke hejle dig igennem, men kan fortælle dig, at da min x-mand var utro mod mig, sårede det mig så dybt, at man slet ikke kan forestille sig det hul jeg følte mig smidt i! Nu er jeg kommet på den anden side, men ikke mere, end at jeg altid lever i frygt for at det sker igen..denne gang med en ny mand, men det sikrer jo ikke, vil ;-) Det der sårede mig allermest var faktisk bedraget i det...at han ikke bare var kommet og havde fortalt mig, at denne pige tiltrak ham...men istedet luskede rundt i nogen tid, inden JEG spurgte ham rent ud....og han ikke så anden udvej end at svare...svare vagt, men dog svare! Det var det der sårede mig allermest...at vores ærlighed var væk! Og derfor kunne jeg ikke længere have tiltro til ham...ikke fordi han havde sovet med en anden!
Jeg håber at du forstår mit budskab, selvom jeg sagtens kan se at ordene kommer lidt snublende ud i indlægget her.
Til slut vil jeg igen fortælle dig, at jeg ikke mener at de utro er "heftigere og mere dedikered", men istedet at de tænker med det helt forkerte hovede...og at det derfor er de helt forkerte superlativer at sætte på den slags opførsel.
Jeg håber at du har lært af det...og samtidig overvejet, hvordan du selv ville have det, hvis nu din kæreste havde gjort det selv samme mod dig. Det er den eneste måde hvorpå du kan se det gjorte rigtigt..uden alle dine undskyldninger for dig selv (jamen, jeg er jo mand, det er helt naturligt ikke at kunne være tro, jeg var beruset, jeg blev for tændt til at tænke...osv)
Held og lykke

Hende der smiler (igen ;-))
tilføjet af

utro

du siger at det er sket til en fest,hvor mange kender til det der er sket og er der nogle som kan finde på at sige det til hende, så vil det være bedre at du siger det selv, måske bliver hun tosset og skrider, eller gør det samme,men hvis hun får det at vide af en anden så vil jeg tro at du har mistet hende
tilføjet af

anonym k

selvtak.
At du mener at I elsker mere heftigt det tror jeg ikke på, for jo mere man kender en partner, jo sjovere bliver det.
Hvis du nu istedet for at rende udenom din kæreste/kone, og fortalte hende at du synes det kunne være spændende at prøve feks. i skoven eller en anden stilling eller måske noget rolle spil, så kunne det jo tænkes at hun havde samme tanke. Vi kvinder har også fantasier, men bliver tit betragtet for billige, hvis vi ytrer den som den første, i et forhold.
Mit forhold er ihvertilfælde ikke kedeligt, vi "leger" 5-6 gange om ugen, og jeg tror ikke min har behov for at søge andet sted hen. Vi ved begge hvad der tænder og det ved en æffære jo ikke.
OG til sidst HUSK græsset er IKKE grønnere på den anden side.....der kommer også en hverdag der.
tilføjet af

tjek

hejsa som du nok ved kan den sygedom du omtaler gøre at kvinder kan blive sterille... så tjek om du har det og så får din kæreste til at blive tjekket "bare for en sikkerhed kan du jo sige"
men bare sørg for at den anden partner bliver tjekket om du siger det eller ej at du har været utro...der er jo noget der hedder rask smitte bære... så hun kan have det uden du har det så tjek det lige...held og lykke til
tilføjet af

Er utroskab sundt??

Hvordan er det lige, du har haft det det sidste stykke tid?
Og hvor lang tid tror du, der går, til du igen "glemmer" det, du har med din kæreste?
Og til sidst hvordan vil du ha' hvis det var din kæreste der havde "opført" sig på samme måde?
Det kan da godt være at du synes det styrker forholdet set fra din side, men hvad med at gi' dim kæreste en chance for selv at bestemme, hvad hun vil?
tilføjet af

heftig og dedikeret! Min bare ...

hej Janus
Hvis du er en heftig og dedikeret elsker, kan man kun fortsætte med, 'at så er det i hvertfald ikke din kæreste du elsker heftigt og dedikeret'! Prøv lige at vende din udtalelse i munden nogle gange. Hvordan synes du selv, den smager nu? - Men: Hvis du IKKE er smittet, hvis du er 100% sikker på, at din kæreste IKKE kan få noget at vide om affæren, hvis det 'kun' var et 'uforpligtende' engangsknald, og allervigtigst: hvis du oprigtigt elsker din kæreste og kun vil hende, så skal du ikke fortælle hende nogetsomhelst. Men disse 'hvisser' SKAL være opfyldt. Husk, at HVIS hun kender til affæren, - især hvis hun selv finder ud af det, så har hun mistet den grundlæggende tillid til dig. Det er prisen. Min erfaring er, at enten lever jeg uden min mand, eller jeg lever med en ikke særlig tilfredsstillende deltidstillid. Det er derfor jeg af og til læser denne debatside om utroskab.
tilføjet af

Spørgsmål

Jeg har lige et spørgsmål til Janus...
Nu har jeg selv haft en kæreste som har været utro, og ja, det ville måske have været bedst hvis jeg ikke havde fået det af vide, så jeg slap for at gå igennem det jeg nu gjorde, men jeg er sgu glad for at han fortalte det, for det gav mig et valg!!!! Hvordan kan du vælge for din kæreste? Fortjener hun ikke at få det at vide, og vælge, om hun stoler nok på dig til at prøve igen???
Mit forhold overlevede, og jeg er glad for at han fortalte mig det...
Du skriver, at utroskab måske endda er godt for forholdet.... Nej det er da ikke! Det betyder bare at du kan glemme din kæreste og gå i seng med en anden! Hvad så hvis jeres forhold får en krise næste gang, går du så også i seng med en anden kvinde for at fikse jeres forhold??!? Det er aldrig i orden at være utro, og du giver mig kvalme over den måde du prøver at retfærdiggøre det overfor dig selv på! Hvis du er en rigtig mand, og hvis du elsker din kæreste så tager du ansvar for dine handlinger og valg og fortæller din kæreste det, så hun får et valg. Du har frataget hende valget!
Bare min mening.
snuf
tilføjet af

Svar

Snuf, du har ret. Hun har krav på selv at vælge. For at være helt ærlig har jeg haft nogle elendige dage og nætter. Jeg kan hverken koncentrere mig eller sove. Til gengæld er jeg vildt træt hele tiden.
Hun har ret til at tage et valg, men inderst inde føler jeg, at hvis hun vælger at tilgive mig, er hun for dum. Hvorfor skal hun dog det? Jeg har været et kvaj! Hun fortjener en, der er bedre.
Jeg er så træt af dét, jeg har gjort. Det har ødelagt så meget for mig/os, men jeg har kun mig selv at takke for det.
Har taget klamydia-testen og når jeg får svar fra den, må jeg tage en snak med hende. Det bliver så hårdt, men rart at få det ud af systemet. Jeg fortjener hende ikke.
tilføjet af

Flot, Janus!

Hjertelig til lykke, du er vist blevet voksen! Jeg håber og tror på, at du vil blive tilgivet, men fortvivl ikke, hvis det tager meget lang tid for din kæreste at 'komme over'. Håber testene er negative. Hvis du nu skulle vakle lidt, så gå tilbage til 'snuf's kommentar. Det er dejligt, at selv så kloge mennesker som snuf, gider vise os vejen og sige lige præcis det, der skal siges.
tilføjet af

Tak

Hjerteligt tak. Ved nu ikke, om det er noget at ønske tillykke med. Kan ikke se, at man skal dumme sig så meget, for at lære noget så simpelt.
Nå - jeg kan hente svaret fra min test om en time. Kan slet ikke hænge sammen mere og skal bare have det overstået. Jeg vil jo aller aller helst beholde hende, for jeg har nu erkendt, at jeg elsker hende vanvittigt. Men samtidigt er det som om, det er lettere, hvis hun giver mig sparket. Men det er nok fordi, jeg så ikke dagligt skal mindes om, hvilket svin jer har været.
Pudsigt i øvrigt.. Mødte en kollega, som er i 50'erne, som havde lavet noget tilsvarende "gris" med sms og noget. Hans forhold hang også i en tynd tråd, og han kom frem til det samme som mig: -Jeg elsker hende jo overalt på jorden for fanden. Hvorfor har jeg gjort det??... Skønt at høre, at jeg ikke er den eneste i verden, der er snot-dum
tilføjet af

pøj-pøj

jeg lider med dig lige nu. Kan præcist huske de sidste minutter inden dommen blev læst op på afdelingen for kønssygdomme, da vi stod dér. - Med hensyn til om man skal dumme sig så meget, for at lære noget så simpelt! "Der er mange omkørsler på visdommens vej" - jeg kan desværre ikke sætte navn på citatet.
tilføjet af

mig igen

Jeg ville lige kommentere noget Janus skrev før... Du skrev at du ikke fortjener hende, at hun er dum hvis hun tager dig tilbage...
For det første så er det jo noget lort du har lavet, men du kan kun gøre dig fortjent til hende igen ved at sige det til hende, for så vil du jo anerkende og stå ved det du har gjort! Og så er det netop, at din kæreste ikke er dum hvis hun tager dig tilbage, for du vil med garanti aldrig såre være hende utro igen!
Du blir nødt til at fortælle hende det, både for hendes og for din skyld, for du kan kun få ro i sjælen og tilgive dig selv ved at sige det...
Hvis du har brug for støtte så skriv til mig, min mail er: snuf03@hotmail.com. Hvis du ikke har det svært ved at høre sagen fra den anden side.
Held og lykke.
snuf
tilføjet af

Negativ

:o)
-Kunne simpelthen ikke tro mine egne ører... Måtte kysse læge-sekretæren på panden, da jeg hørte det. Det syntes hun vist, var lidt underligt. Men hun grinede bare af det....
tilføjet af

tillykkke, men

Betyder det at du ikke har tænkt dig at fortælle din kæreste det?????
snuf
tilføjet af

dejligt at høre

og pas godt på dig selv og dem, du elsker.
tilføjet af

hvis jeg var dig...

hvis jeg var dig vil jeg blive testet, og hvis du ikke har klamydia, hold din mund.
Min mand har været utro, og du kan ikke forestille dig hvor meget du kommer til at ødlægge..... det har jeg selv prøvet
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.