6tilføjet af

SOL-EN I RO

Det handler om debatansvalighed samt hvorfor jeg mener min holdning, forslag og tanker skal serveres for jer i redaktionen.
Min interesse er naturligvis, at jeg holder meget af SOL-en, men også at den udvikler sig i en retning jeg gerne vil medvirke til bliver gunstig, rummelig, fremadrettet, positiv, lærerig, og vigtig (for mig ihvertfald).
SOL-en er en lille del af en galakse i cyberspace, og de tendenser der kan aflæses andre steder vil naturligvis få betydning her. Det er en måde at imødekomme dette ved at forholde mig til det ud fra det, vi kan se nu. Det vil jeg prøve at beskrive. Det er svært for mig at gøre kort og præcist for det involverer mange forhold, og man skal jo kun tage de "vigtigste" med...det kan jo være svært at afgøre, hvad der er det. Jeg vil prøve at beskrive det i punkter. Men begrænsningens kundt magter jeg ikke særlig godt...det erkjender jeg...og det kræver jo noget af dem der så går ind i og læser det jeg skriver. Det er mit håb at I vil læse dette...og at jeg samtidig synliggør nogle betragtninger til gavn for andre i SOL-en.
1. Det er altid vigtigt at klarlægge sin position og muligheder for at vide, hvordan man bedst muligt kan leve op til sit ansvar og dermed, hvordan man gør sin indflydelse gældende.
Mulighed for at udvise debatansvarlighed afhænger, af i hvilken egenskab man optræder - profileret eller anonym. Det har ingen betydning, om man optræder som begge dele, for det handler alene om at skitsere, hvilke muligheder der er til rådighed for de to typer. Ansvaret og værdien af egenskaberne er lige stort, men meget forskelligt. Det må man er kende, for at kunne anvende sine muligheder.
2. Vi har alle ansvar for, at debatten i SOL-en bliver konstruktiv, imødekommende, fremadrettet, empatisk, givende, kreativ, udfordrende osv. Vi må som debattører, der har fået udstukket nogle retningslinier af Eniro FORMODE, at det er målet med SOL-debatten. Det er dog endnu aldrig klart beskrevet, hvorfor Eniro stiller et komplet debatforum med tilhørende servises gratis til rådighed for debattørerne...og hvad DERES interesse i SOL-debatten er. Men i og med at alle i hele verden kan se og læse, hvad der foregår her, er det vores fælles ansvar at udvise rummelighed og hæderlighed i vores debatter. Vi tegner en profil i fællesskab, og den er i vores fælles interesse, at den bliver god. Jo bedre den er, jo flere trækker den til.
***************************'
1. Profiler har den mulighed, at de kan skrive om sig selv på deres profilside, de kan oprette e-mail-konto, de er genkendelige og danner med tiden en karakter, som de så er kendt for. Samlet set er det bidrag, de yder (deres adfærd interesser osv). Det de er kendt for...De får altså et omdømme. Det kan de sætte på spil ved at opføre sig dumt, eller de kan vedligeholde det ved at yde konstruktivt hele tiden. Det er altså en fordel for dem, at "opføre sig ordentligt"...en fordel for SOL-debatten at folk gør det...og for Eniro at tonen i debatten er behagelig at være til stede i.
En profil, der opfører sig dumt, risikerer ikke alene at få læst og påskrevet af de andre...og af redaktionen, men også ligefrem at blive bannet og HUSKET for sin dårlige indflydelse. Det rummer ikke mange muligheder for at forbedre sig, hvis ikke der er den nødvendige rummelighed.
I øjeblikket er rummeligheden på vågeblusset efter min vurdering. Det er ikke en forudsætning for "ro", at man stryger folk med hårene og roser hinanden...slet ikke, men at man anerkender uenighed og rummer andre lige godt af den grund giver ro og harmoni.
Når rummeligheden mangler, så er der øget tendens til "domsafsigelser". Dvs. alle de mange millioner af muligheder, der er for at kalde hinanden et eller andet. Eller beskrive hinanden, som noget meget negativt har højkontuktur i øjeblikket. Det betyder det har afsmittende virkening på debatten i øvrigt. Det må vi sætte ind overfor med de muligheder vi har for at gøre vores indflydelse gældende. Det er derfor det er vigtigt at trække forskellene op.
Når folk mødes med negative indlæg, eller trolles (trækkes med madding hen over havbunden - her ud i undertråde der er irrelevante for debatemnet), eller oplever spamming, eller flamebaitere, så påvirker det deres entusiasme, lyst, glæde ved at indgå debatter med andre. Det bliver mindre tiltrækkende at føre en debat igennem...eller overhovedet at svare nogen fornuftigt. Der er ikke noget sværere end at undlade at hoppe på de kroge, der trækker debatholderne ud i afkrogene med inetsigende spørgsmål eller personlige angreb.
Så for at komme ind til problemets kerne, skal der ske to ting...dels at folk holder op med at kalde hinanden for noget...hvad enten det er honning eller lort...og folk skal lære at lade være at besvare den slags indlæg. Og det er altså underordnet om det er profilerede eller anonyme, der opfører sig sådan.
Redaktionen skal forholde sig til at slette indlæg, hvor andre taler til hinanden på den måde. Debatansvarlighed må være at lade være med at kalde hinanden noget, eller at have andre debattører som emne. Først som sidst!
Det er vigtigt også at forstå, at det i samme forstand er polariserende at uddele rygklapperi i form af ros af hinandens personligheder...(hvilket ikke er det samme som at rose hinandens indlæg, synsvinkel, retorik, anskuelser, kreativitet osv.) som hvis man håner dem. Vores personligheder sidder BAG de figurer vi optræder med i cyberspace...og KAN ikke hverken roses eller kritseres...men vores indsater kan til gengæld. Polarisering afstedkommer klikedannelser og dermed konfliktricisi.
Trolls og Flamebaitere optræder meget sjældent som profilerede...ikke fordi de ikke gør det, nogen gør, men da de er genkendelige, sætter de jo så deres rygte på spil og de ved, hvad de er kendt for.
Det gør anonym ikke samme grad, så de kan begå alle de fejl, det skal være, uden at riskere at blive hængt ud for det. Man kan godt banne en anonym på IP-adressen, det er bare ikke altid anonyms brøler er stor nok til en banning...dermed har vedkommende en indflydelse på det samlede forum som negativ. Også selvom indlægget bliver fjernet...det skal jo opdages af nogen for at det kan blive fjernet...og så er det læst og budskabet videregivet!
2. I det øvrige Cyberspace sker der feks. det vi har set med Rudy Frederiksen. Der opstår stillinger som "debat-konsulenter". Personer, der har til opgave at sørge for at andre debatterer ordentligt. Man må sige han kastede grus i vores anseelse af den form for stilling ved at misbruge den så afskyeligt...Men det er jo det der sker for mange, mange andre end ham. Ikke at andre bliver sexuelt ophidsede af udsigten til at få fingre i unge piger...men at man fristets til at misbruge mediet på en måde, der drejer udviklingen i ugunstig retning.
På MySpace feks. der blev jeg MEGET overrasket over at møde personer som Glen Hughes og Jerry Cantrell...eller som John Lennon, Moby Dick og andre. Det kan jo være et problem hvis vi feks. her i SOL-en mødte debattører ved navn Anders Fogh Rasmussen ikke? Eller Carl Mar Møller! Alstå uden det er de autentiske personer, der står bag. Der er vi ikke endnu...men det kommer da!
Vi havde en gang en debattør her i SOL-en som hed EyeOfJustice...kort tid efter optrådte en anden profil ved navn EyeOfPreJustice...det ER ikke direkte misbrug, men det tangerer det.
Her i SOL-en har vi nogen der kalder sig noget, der indikerer hvilket køn de har, men i virkeligheden er det modsatte...det er HELLER ikke misbrug som sådan....Det er bare nicks...og vi skal forholde os til det der skrives ikke til hvem det er der skriver...men hvorrdan indskærper man det?
Vi signalerer jo noget med de nick vi vælger os...Og bevidst at udsende signaler om at være noget helt andet end man er, understøtter den tendens der også er, til at nogle debattører deltager alene med den dagsorden at spolere trådene.
Jeg har læst på den norske SOL, at de overvejer at fjerne muligheden for at kunne profilere sig... Det handler om at forhindre folks misbrug... Det misbrug der finder sted har accellereret i udlandet...kan vi mon forebygge det? Er det det denne debattråd er til for?
For mig ser det ud som om det er sidste udvej, at forhindre folk i at være tilstede som profiler...derfor nævner jeg det her...lad os forebygge det! Og hvis IKKE det er meningen at jeg som debattør kan bidrage med mine tanker om det...så kan I regne med at jeg er ude af debatten definitivt. For så kan den ikke lære mig mere.
Om 8 år igen har SOL-en og Eniro også ændret sig...vi der er her nu, er der nok ikke til den tid...men den måde VI opfører os på, har betydning for, hvordan fremtidens SOL-debat bliver - hvilke muligheder vi bruger...og hvilke vi misbruger.
Da vi har begge muligheder (at optræde som profileret og som anonym), så har vi også mulighed for at påvirke tingene i gunstig retning. Det er at langt træk som kan gøres i et snuptag, hvis vi alle som nr. 1 helt undlader at modtage invitationer om at "råbe røv" til hinanden.
SOL-en kan således opleve ro, hvis vi feks. som Modild foreslår (og jeg selv også har været inde på flere gange), at vi vedtager en fastlagt dag, hvor vi holder "debattens dag" og gør en speciel indsats for at gøre det på den gode måde denne dag...
Derefter kan det så være redaktionens/moderatorernes opgave at håndhæve den ro, der formodentlig bliver ud af det, ved at fjerne indlæg, der indeholder disse "invitationer".
(Ro er ikke stilstand...ro er det modsatte af ufred...altså fjendltighed)
Derudover kan alle, såvel anonyme som profilerede tage det ansvar at klage, eller skrive til redaktionen hvis der er noget. At folk helt inderst inde forstår at det ikke er brokkehoveder der "klager" (måske betegnelse for den aktion skulle ændres?...Det signalerer brok!) Men at alle indser, at det er en del af deres muligheder for at påvirke stedet her positivt. Det er at tage ansvar at reflektere til baglandet, når man mærker det er nødvendigt.
I den debat, der nu er slettet...foreslog Saintan at det skulle optræde en lille tæller på, over klager på indlæggene. Man kan altså godt forestille sig, at mange klager, vil gøre det overflødigt at besvare indlægget...det man skriver vil sandsynligvis blive fjernet. Det ser da ud til at være en effektiv måde, at stoppe udviklingen af negative undertråde...
Jeg vil sige at for at underbygge folks muligheder for at tage ansvar, så skal det stå tydeligt at man fra SOL-ens side sætter pris på, at vi som debattører gør det... Eniros interesse i at servicere, os på debatten bør også fremgå tydeligt idet, det ikke er gennemskueligt hvad værdien af vores tilstedeværelse/indsats er. Det er vel okay at man gerne vil vide hvad det er man har indflydelse på på denne måde?
Tak for ordet.
Halfevil333
tilføjet af

En bøf

Ro er ikke stilstand...ro er det modsatte af ufred...altså fjendltighed)
Jeg mener Ro er ikke stilstand...ro er det modsatte af ufred...og fjendltighed)
tilføjet af

Lille tålmodighed

Hej Halfevil333
tak for dit lange, engagerede og seriøse indlæg. Giv mig lidt ekstra tid til at besvare det. Hvis det ikke bliver inden klokken 16, så bliver det lidt efter. ;-)
Med venlig hilsen
Scherz
tilføjet af

Naturligvis

Tålmodighed hører med i rummelighed...et mål jeg søger at nå.
Pænt af dig at tilkendegive det her.
tilføjet af

bøf på bøf

Det hedder fjendtlighed og jeg mener ikke fjendltighed
tilføjet af

Feel free

ret endelig ALLE stavefejlene. Dem er der mange af. Jeg rettede bare den, jeg kunne se var misvisende.
tilføjet af

Svar til Halfevil

Hej Halfevil333 og alle der læser med,
Jeg blev desværre forstyrret lidt i mine tre timer jeg ellers have helligt denne debat, derfor dette sene svar. Jeg beklager, men den slags uforudsete ting sker på arbejdspladser.
Som jeg har forstået det, så stiller du spørgsmål til profiler, deres funktion og hvordan redaktionen forholder sig til debatstemningen samt hvorfor Eniro stiller et debatforum til rådighed. Hvis der er ting jeg i nedenstående ikke forholder mig til, som du også ønsker afdækket, må du gerne skrive det igen for Arveprins Knud her ;-)

Lad mig tage det sidste først. Eniro købte i 2001 Scandinavian Online. Her fulgte blandt andet en debat med, som vi i dag er både glade for og stolte af. Jeg har ikke været længe nok i Eniro til at kende hele historien, men det er min opfattelse, at Eniro i dag er mere positivt stemt overfor udviklingen af SOL end de tidligere har været. SOL som helhed er en portal og et community. Mange tusinde brugere kommer hver uge på sol.dk for måske at holde et lille frikvarter, måske blive klogere på hverdagen, underholdt eller noget helt, helt andet. Formålet er forskelligt fra person til person.
I en tid med sider som f.eks. Youtube og Myspace er SOL vigtig som en dansksproget spiller på markedet. Brugerne findes på denne type sider og debatten på SOL er et eksempel på vigtigheden af at brugere kan dele information. Det er nærmest kernen i min opfattelse af Internettet. At viden er tilgængeligt, at det sker her og nu. Og så skal det være gratis - så vidt muligt.
Det kan næppe overraske nogen, at der er penge i Internet annoncering. Det giver en økonomisk værdi for Eniro. Men det er en værdi i sig selv, at brugerne af SOL kender Eniro. Eniro er noget andet end SOL. Eniro er søgning. Firma, person, kort, kommuneoplysninger, web, og meget mere både online såvel som i form af trykte bøger (Moestrup og Den røde Lokalbog som de mest kendte mærker). Kendskabet til Eniro som førende virksomhed inden for dette er vigtigt og den markedsføring kan ske på mange måder. På SOL er det i form af den øverste menubar (web, firma, person osv). Gevinsten for SOL er at der er færre klik til den type information; jeg har det hele (meget) samlet et sted. Nøjagtig som vejen til linkguider inden for forskellige emner (Biler, Shopping osv) også via SOL forside gør min søgning efter danske hjemmesider kortere. Jeg ved hvor jeg skal starte.
Det giver mening og skal på sigt give endnu mere mening at bruge SOL og eventuelt have den som sin startside.

Dit andet spørgsmål vedrørende profiler. Jeg vil gerne henvise til Evamses fine svar vedrørende profiler og profilløse her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=10&conference=336&posting=1069453
I forhold til dit indlæg vil jeg sige, at det er ikke min fornemmelse, at rummeligheden er blevet indskrænket. Vi har aktivt de seneste par uger gjort en indsats for at være i dialog med brugere, som har gjort sig bemærkede på debatten og det er vores opfattelse, at de er lydhøre overfor vores holdninger om at holde debatten i en sober, konstruktiv og venlig tone, som du selv påpeger er vigtig. Med holdninger til højre, venstre, i midten og uden for den almindelige politiske skala er debatten på SOL et alsidigt rum for både ung og gammel, tyk og tynd, for folk fra ørerne såvel som fastlandet.
Som jeg opfatter debatten på SOL er der plads til uenighed og kontroversielle debatter. Der hvor vi vil sætte ind, er når tonen bliver svinsk, hadsk, personforfølgende etc.
Jeg kan læse at du har et problem, at folk kan oprette sig med de nicknames de ønsker. Jeg har set dine eksempler på Myspace og f.eks. er Dylan fra 90210 Beverly Hills en profil, hvis person ikke eksisterer og skuespilleren står ikke bag. Men profilen er sjov, fordi figuren levere videre i Cyberspace.
På SOL forkommer dette kun i lille grad. Og ved at tage debatten her vil flere måske blive opmærksomme på muligheden og det er rigtigt, at det kan udvikle sig i en mærkelig og forkert retning. Men på nuværende tidspunkt er det vores opfattelse, at disse Nicks ikke er et problem.
Carl Mar er Carl Mar og ikke et nick. Men i forhold til det du nævner, så er jeg på SOL stødt på en profil ved navn "Lilleprisen". En meget uskyldig profil, som opfører sig pænt på debatten og men som vinkler sine indlæg i forhold til den royale person. Hvis Kongehuset mener, at vi overtræder deres grænser, så vil vi naturligvis tage affære. Det samme gælder hvis nogen oprettet og agerer Terkel fra Terkel i Knibe og Anders Matthessen/ Nordisk Film mener, at vi overtræder lovgivningen.
Som du selv nævner er det ikke misbrug, og det er vel heller ikke dem der skaber problemer på SOL? Jeg vil ikke undervurdere vores SOL brugere, jeg vil mene, at de kan skelne mellem EyeOfJustice og EyeOfPreJustice?
Jeg vil gerne høre andres reaktion på om det er et problem at folk profilerer sig. En bedre og mere udbygget profilside har været oppe at vende ved den første dag med "Tal med din SOL medarbejder".
Debat handler om mennesker, kommunikation og relationer til ting, steder, personer, begivenheder, historien, fremtiden. Og med mennesker følger der alle de psykologiske aspekter med uanset hvor de befinder sig. Det er korrekt, at opførsel på Internettet ikke er det samme som i trafikken, posthuset, cafeer/barer, men det menneskelige eksisterer. Nogle personer vil altid have trang til at profilere sig og vil gøre det. Uanset kontekst. Og det er fint. Det viser, at de er mennesker og vil noget her i livet. Vi er forskellige og har forskellige behov. På SOL vil jeg gerne se mennesker og menneskers handlinger. Det er ikke en debatfabrik?

De bedste ønsker
Scherz
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.