16tilføjet af

Fuck, hvor er jeg tosset på

min nabo...!!!
Han har spillet ULTRA HØJT musik HELE natten frem til kl 8.00 Der har været en 5 - 6 fyre til den her fest og jeg skal ellers lige love for at de kan trampe og klappe i kor imens de skråler en eller anden fodboldsang i kor, selvfølgelig med så meget drøn på, at de kan overdøve musikken, som står på max. volumen og hvor bassen bare braser igennem vægge og gulve, så jeg ligger i en seng der (føles det) hopper over gulvet i takt til deres trampen, klappen og ikke mindst bassen... I skrivende stund er der skruet en del mere ned for musikken, men den høres stadig tydeligt...!
For helvede altså, - godt det ikke er en af de der arbejdsweekender, hvor jeg skal møde kl. 7 og får pålagt en ekstravagt, fordi der ikke er nok personale i afdelingen...
Men uanset weekend og arbejde og alt sådan noget, så har jeg faktisk tænkt mig at gå ind og banke på hans dør (han bor i opgangen ved siden af) når han har sovet den ud (hvornår mon han falder i søvn???????) og fortælle ham at jeg faktisk langt fra synes det er i orden. Vi skal alle sammen kunne være her, også hans lille fest, men det er det ENESTE der har kunne være her siden i går aftes, - altså festen.
Han har gjort det før! Jeg har boet her i en måned nu og det er 3. gang. Den ene gang på en hverdag!
da jeg flyttede ind blev jeg budt velkommen af det par der bor under mig, - de siger at det altid har været sådan og at fest-naboen engang havde fået ikke mindre end 18 klager efter en nat... men det hjælper åbenbart ikke! Og der er ingen der taler direkte til ham... det kan godt være det ikke hjælper, men JEG går fandme derind senere!!!
For helvede altså, den spadsser... nu går den på fulde drøn igen derinde...
Hvad ville du gøre, hvis det var din nabo?
tilføjet af

musikkrig...

den plejer at trænge ind.... hvad om du spiller lidt opvarmningsmusik til hans tømmermænd ...så han får blæst hjernemassen ud. !!
tilføjet af

Har også sådan en nabo

Kender alt for godt til dit problem - jeg havde også en nabo som ikke tog en skid hensyn men bare spillede højt højt musik !
De spillede åbenbart så højt for de havde en vis evne til at stille sig udenfor - flokken på 7-8 støjende teenagere - hvor de fortsatte festen.
Til sidst blev det simpelthen for meget, så jeg gik derover og sagde, at nu måtte de sørge for at skrue ned; ellers måtte jeg ringe til politiet.
Dét kunne sætte en stopper for det og han kom da også rendende dagen efter og beklagede de havde larmet....Sidenhen har der faktisk ikke været så meget støj fra ham - engang imellem jo, men unge mennesker skal jo også have lidt snor ind imellem....
Mit råd - snak med ham NU...At snakke sammen er langt bedre end at gå og surmule og bygge et raseri op indeni
Men skal du hævne dig lidt, laver du selv lidt larm når du fornemmer han har lagt sig til at sove :o)
Eller sørge for at tage den snak med ham som du skriver, ca 45 min efter der er blevet ro (så du RIGTIG kan få ham ud af fjerene)
God 'fornøjelse'
tilføjet af

Det samme som dig.

Jeg har selv prøvet det, dengang jeg boede i et lejlighedskompleks. Og for pokker hvor er det iriterrende. Som du skriver, så skal alle være her, også hans lille fest. Alt med måde.
Udover at snakke med ham om det, når han har sovet den ud, så ville jeg også forhøre mig hos andre i de omkringliggende opgange, hvordan de ser på det. Du kan være 100% sikker på, at du får mange tilbagemeldinger der går på, hvor surt det er.
Herefter har i muligheden for at stå sammen om en klage til boligforeningen, ved gentagne klager mhb. på at få dem smidt ud. En klage til politiet over en nat som du lige har været igennem hvis det gentager sig, er heller ikke af vejen.
Læs anden paragraf i spørgsmålet til advokaten og advokatens svar:
http://www.ret-raad.dk/neobuilder.200107310949_9205_3b666318cdafc.html&spec=c074bf88b4a2c70982c9319da5416f03&themeid=200107310949_9206_3b666318e1383&art_id=200504232152119926&type=q
tilføjet af

Oplever det samme

Hej du, jeg føler med dig!!! har nemlig været igennem det samme i nat. Dog i en lidt mildere grad tror jeg. Mine overboere spiller sommetider højt i weekenderne - lortemusik!!, larmer i byen ved 2-3 tiden, og larmer hjem kl 5-6. Jeg har fået sådan ca 2 timers søvn inat.:-(
Nå men mit råd. Ja gå ind og snak med ham - det skulle du have gjort den aller første gang du blev udsat for det. Jeg tror ikke han vil rette sig ind efter dig overhovedet. Men du kommer ud med noget af din frustration.
Jeg konfronterede mine overboere den første gang de gjorde det. Og det var de forstående over for. Nu spiller de generelt lavere og ikke mere når de kommer hjem tidlig morgen.
Jeg synes det er ok med (høj) musik fredag og lørdag - vi skal alle sammen være her. Men max til kl 1. Hvis der ligger en person i lejligheden ved siden af der skal op på arbejde, så har man bare at skrue ned/ eller rave i byen. Og hvis man holder fest, så sætter man en "advarsel" op. Alt andet er hensynsløst og egoistisk. Hverdagsfest vil jeg aldrig nogensinde finde mig i.
Så sæt dig en rimelig grænse for hvad du vil tolerere, og sig alting ligeud til din nabo, i en god tone.
Held og lykke.
Ps. Vent til han er ædru og normal i hovedet igen :-)
tilføjet af

Interessante råd

fra jer alle sammen.
Tror ikke jeg vil få meget ud af at snakke med dem nu, for jeg hører tydeligt deres stemmer og deres snak gennem muren af musik og de er grydeklare, - som i totalt fulde-dumme... og fred være med det, men min lille nabo-mission ville nok ikke trænge ind... Nu er kl. 9 og jeg synes det er lidt drastisk at ringe til politiet!
...Men jeg har kunne bruge jeres råd. Jeg vil både snakke med ham (bare ikke lige nu) og indsende en klage, evt. sammen med andre naboer... og tro mig, jeg har allerede tænkt på at spille højt, støvstue, bruge slagbor og alting på en gang når tømmermændene er allerværst, men tror næppe det hjælper?!!
¨Han er forresten ikke så ung endda... eller jo... ung mand midt i 30érne eller noget... grin...
tilføjet af

Helt enig

Den med politiet var ogs kun ment som, hvis en lignende nat gentager sig en anden gang.
Men jeg tror heller ikke du vil få meget ud af at banke på hos dem nu. Du vil blot opnå dumme kommetar og ingen forståelse. Nej... som du også skriver, er det bedre at vente til han har sovet den ud.
tilføjet af

Stakkels dig

Stakkels dig, jeg kan godt forstå du er træt. Jeg kender problemet alt for godt, for jeg har boet i lejlighedskomplekser næsten hele mit liv.
Hvorfor nogen mennesker ikke kan tænke så langt, at det kan være generende med høj musik på alle mulige underlige tidspunkter af døgnet er mig en gåde. Man skulle jo tro at de gerne selv vil have ro hvis de f.eks. skal op og på arbejde og sådan. Mest underligt er det, at det faktisk ikke særlig tit er helt unge. Jeg har oplevet at have flere voksne naboer, altså mennesker i 25-30-35 års alderen som både spillede højt, råbte, skreg og sang i trappeopgangen, larmede rundt i gården osv., langt efter midnat.
Alle skal selvfølgelig have lov at være der og have et selskab, men der er jo også forskel på det, og så de situationer hvor lamperne danser, gulvet ryster og nattesøvn er en by i Rusland for naboerne.
For nogle uger siden fik jeg en ny nabo som festede hver eneste weekend fra han flyttede ind. Jeg havde flere weekender hvor jeg mødte på arbejde ved 7-tiden om morgenen med øjnene hængende nede på knæene og også flere weekender hvor jeg var ved at gå til, fordi jeg havde store afleveringer som måtte laves, selvom jeg ikke fik ret meget søvn.
Hævnen kom da den unge mand ved siden af fik natarbejde - og måtte affinde sig med at naboerne på den anden side af hans lejlighed fejrede 2 gange 40-års fødselsdag i én af de første weekender hvor han var på arbejde! Jeg mødte ham nemlig på trappen ugen efter hvor han brokkede sig over larmen, men der har været ro hos ham siden!
tilføjet af

Tror sgu

de er på stoffer... nu har det stået på i samme høje tempo hele natten, og de er ikke færdige endnu...
Kaffe hjælper, skulle jeg hilse og sige... så kan jeg nok få en lur når de ENGANG er færdige...
tilføjet af

Det er bare mig igen...

... jeg er bare nødt til at dele med sol, at naboen ikke er færdig med at holde fest (!) Har jo ikke bedre at tage mig til i min søvndrukne tilstand... ;-)
tilføjet af

Du skal alliere dig med dine naboer...LÆS VIDERE!

Jeg har også prøvet at være nabo til sådan en idiot engang.
Hvis i istedet for at klage enkeltvist går sammen med en fælles klage underskrevet af alle jer der er generet af hans hensynsløse opførsel, så kan du tro der ligepludselig kommer skred i tingene.
I føromtalte tilfælde var jeg overbo til en eller anden langtidsledig tågemikkel, der sov om dagen og om natten enten havde gæster, spillede højt musik, computerspil med fuld volumen, film og TV for fuld drøn. Flere gange var de oppe at slås og kastede rundt med møblerne.
Vi klagede og jeg skal lige love for at det hjalp...ihvertfald en periode, jeg flyttede hurtigt væk fra dette rædselsfulde kvarter, men det var hvor jeg kunne få en lejlighed dengang.
Her hvor jeg bor nu, har jeg fået fortalt af en af de andre beboere i opgangen at man rent faktisk har fået smidt en ud, som også opførte sig fuldstændigt vanvittigt.
Om natten SKAL der være ro. Folk har ret til at kunne få deres søvn. Dette hensyn overtrumfer langt at en eller anden tåbe skal spille høj musik til langt efter midnat.
Hvis man skal feste til ud på de lyse timer må man tage i byen. Nytårsaften er selvfølgelig en undtagelse og ligeledes hvis det er folk der normalt opfører sig pænt og som undtagelsesvist holder en større fest hvor de forinden har adviseret naboerne.
Jeg synes bare du skal skal spille på alle tangenter for at få din nabo smidt ud. Jeg synes heller ikke nødvendigvis der er grund til at give ham flere chancer. Dem lyder det jo som om han har fået mange gange. Jeg er sikker på at hans andre naboer er lige så sure som dig og nu skal i bare se at få sendt en fælles klage afsted - gerne idag!
tilføjet af

Vi har haft

MUSIKKRIG! ... og enten har jeg vundet eller også er han faldet om af dehydrering eller mangel på samme...
Nu skal der soves... Over and Out
tilføjet af

Hurtig tilbagemelding...

Har allerede snakket med nogle af naboerne... I boligforeningen, hvor vi bor, er der en særlig klageseddel der skal sendes ind... underboen henter en i morgen...
Har også lige erfaret at min fest-nabo er smidt ud fra en lejlighed i samme boligforening blot nogle få gader herfra... hvordan er han så lige kommet ind igen, spørger jeg bare...
Men tak for dit råd.
Nat nat, siger hende der skal sove NU ;-)
tilføjet af

ohh my...

... hvor er jeg glad for at jeg kun har marker som nabo....
Tror simpelthen jeg ville dø med sådan larm....
Håber du finder en holdbar løsning!!!
Forhåbentlig GOD-NAT-knus fra Zinnita
tilføjet af

thunderstruck

havde osse en nabo af la dig en gang boede selv på 4 sal og han boede i den anden opgang
der var kun en lejlighed på hver etage ,jeg gjorde det at jeg satte thunderstruck med ACDC på en fredag ,skruede tilstrækkeligt op til at han kunne høre det men ikke nok til at underboen sagde noget ,skred på weekend ,efter og havde sat cden på repeat ,kom hjem om søndagen og hørte aldrig mere til ham .hehe
tilføjet af

Musik af anden etnisk herkomst

Den er en god gamel en.Jeg havde en lære som måtte ligge øre til naboens musik.
Det var musik af anden etnisk herkomst.
Det var han ret træt af, ikke så meget genren, men den kanstante høje musik. Naboen på den anden side(2 etagers rækkehus) var det også.
Så han informerede naboen på den anden side, at nu tog han og konen på week end. At de muligvis glemte at slukke for pladespilleren mens de var væk. Konen kunne nemlig godt lide at pakke kuffert til Kim Larsen.
Så nu kender den på gældende familíe hele teksten til susanne himmelblå. LOL
Der var ro derfra....
tilføjet af

Den perfekte løsning.

Min bror prøvede det samme med en nabo. Høj musik og fest 2-3 gange om ugen. Flere gange havde han fat i ham og bad ham om at dæmpe sine fester, men uden held.Han har truet med at ringe efter politiet, også uden held. Min bror er bager og møder kl. 3.30 på arbejdet, så desperationen lyste efterhånden ud af ham.
Han fandt ud af, at festaben arbejdede i en tøjbutik, hvorefter han fik fat i en megafon og tog ind til butikken. Han gik ind i butikken, fandt festaben, satte megafonen for munden og råbte ind i den: "DU SKAL DÆMPE DINE FESTER OG KAN DU IKKE FINDE UD AF DET, SÅ KOMMER JEG IGEN INDTIL DU HAR LÆRT DET". Herefter vendte han om og gik ud af butikken igen. Hvad de har har sagt eller gjort i butikken ved han ikke, men naboens fester har ikke været et problem siden og det er snart 4 måneder siden.
Bevares, der holdes stadig fester, men nu tages der hensyn...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.