Intelligent Design

er jubel anti-evolutionisternes nye legetøj.
Som altid fra den uvidenskabelige fløj, hvis
noget er komplekst, så er det altid en
"intelligent designer" der sidder og opererer i
udenfor videnskabens rækkevidde.
Men en sådan "intelligent design" må da også
være uhyrlig kompleks, og derfor også designet
af en "intelligent designer", som så igen må
være "designet" af endnu mere kompliceret
"intelligent designer".
Altså en uendelig løkke af "intelligente
designere som har designet hinanden".
Selve teorien er en stor logisk fejl.
I det mindste er puritanere af en monoteistisk skabergud "logiske" i deres argumentation:
- Gud eksisterede før "skabelsen", og har
altid eksisteret.
- Gud har skabt ALTING.
Men en sådan argumentation vil ALTID være uforenelig med videnskabelig tankegang.
At blande videnskab og religion har altid været
tåbelig. Det er to forskellige måder at tænke
på.
Så er vi ateister nu bedre: Vi ejer fraværet af
tro samt en 100% dedikering til videnskabelig tankegang.
Case against Intelligent Design:
http://www.edge.org/3rd_culture/coyne05/coyne05_index.html

Tanken om intelligent design er et nutidigt forsøg på en feberredning af gudsbegrebet af dem, hvis hjerne kortslutter, når de skal erkende for store og komplekse ting.
GUD er sådan et overskueligt begreb. Tre små søde bogstaver, og så har man sagt det hele. (???)
Men sådan er verden ikke!
Intelligen design er en opgradering af GUD 1.0 til GUD 1.1, men besidder stadig alle de samme væsentlige mangler og fejl til håndtering af de informationsmængder, som moderne videnskab fodrer os med.
Tro er ganske givet et godt instrument til at klø os selv og hinanden på ryggen.
Men skal man udføre noget i den virkelige verden, må man lægge kløpinden til side.
Mvh
Gråskæg

Der findes ingen endelige videnskabelige beviser på guds eksistens. Det er derfor indtil videre umuligt at vide om der er en gud. Det eksluderer dog ikke muligheden for at der gør.
Ateister og religiøse er modsætninger i deres overbevisning, men de har det tilfælles at de begge tror blindt.

Men jeg har aldrig forstået hvorfor man er gået over til "intelligent design".
Den puritanske monoteistiske skabelsesberetning er da mere "logisk" end den nye "intelligent design-orienterede skabelsesberetning".
Ak ja. Hvad puritanske monoteister ikke udøver af "mediestunts" i deres overbevisningsiver.

Ateisme er fraværet af tro. Fat det nu.
Tror på intet. Bruger empiriske beviser til at få overblik.

En troende TROR! En ateist TROR IKKE!
En troende (teist) tror på GUD eller lignende! En ateist kan ikke se nogen grund til at tro på noget!
Desværre er det populært blandt teister at påstå, at ateister TROR på at GUD ikke findes, og dermed er de lige så "troende" som teisterne.
Men det er en bevidst skævvridning af definitionen.
En ægte ateist kan ikke se GUD, kan ikke forholde sig til GUD, kan ikke erkende GUD, fordi han/hun ikke kan se nogen grund til det. Og teisterne kan ikke komme med andre påvisninger end dem, som bider sig selv i halen.
Det er ikke ateisterne, som skal "bevise", at GUD ikke findes.
Det er jer teister, som fremturer med GUD og "intelligent design", som har grund til at komme med beviser, induktioner, påvisninger, fremlæggelser af det, I nu er så optaget af eksisterer.
Hilsen
Gråskæg

Ateisme er en ideologisk orienteringsmåde hvor man benægter eksistensen af en eller flere guder.
Det har intet med beviser at gøre. Det er netop dét problem religion deler med videnskaben. Det har ikke været muligt at bevise guds eksistens. Tilhængere af de forskellige lejre vælger blot at stole blindt på deres overbevisning selvom den ikke er understøttet af beviser.

Ateisme er fraværet af tro.
Man TROR IKKE (som gråskæg) påpegede.
I stedet orienterer vi os med empiriske beviser (ie. videnskabelige fakta) i hverdagen. Meget bedre.

Ateisme er fornægtelsen af guddommelig eksistens.
En ateist VIL ikke tro på en gud, om så gud viste sig for vedkommende.
Det du taler om er Agnostisisme.
En agnostiker tror kun på det der kan bevises. Hvis guds eksistens kunne bevises, ville agnostikeren acceptere det...

Ateisme er fraværet af tro. Fat det.
Hvilken del af 'fraværet af tro' er det du ikke fatter?

Jeg er ikke troende. Jeg er ikke tilhænger af nogen overbevisning. Jeg forholder mig til hvad jeg personligt ser og oplever. Jeg har ikke brug for andre folks beviser eller synspunkter. Det ændrer ikke hvordan jeg vil leve mit liv.
Ateisme er defineret. Du kan ikke vende det på andre måder. Jeg tror personligt at flere ateister i virkeligheden er agnostikere.
http://www.google.dk/search?hl=da&q=agnostiker&btnG=S%C3%B8g&meta=

...at du påstår at andre ikke forstår noget, når du helt åbenlyst ikke har grejet hvad ateisme er.
Ateisme og epmiri er ligeså kompatible som katolicisme og kvantefysik.

Ateisme er bare et ord. Hvis du vil vide hvad det præcist betyder, så må du slå det op i en ordbog.
Det betyder ikke det du skriver. Du må være fejlinformeret.

en ateist tror IKKE

http://da.wikipedia.org/wiki/Ateist

Jeg er ikke selv traditionelt troende og heller ikke tilhænger af Intelligent Design-tanken, men tingene forholder sig nu engang sådan, at:
Gud kan ikke bevises videnskabeligt, altså må man tro; Det kan ikke vises videnskabeligt, at Gud ikke eksisterer. Altså må man også foretage et trosspring her. Altså tror man lidt.Det sidste vil man blot mange gange ikke acceptere som ateist.
Ute.

Så lad mig forklare det hele for dig.
Ateisme defineres ifølge mig (og ikke diverse kultur-relative ordbøger man plejer at finde på nettet) som: A (uden) -teisme (tro, guds tro etc.). Altså en person 'uden tro'.
Agnosticisme betyder for mig; individer som har en TRO på at vi ikke kan vide noget om "GUD" i den nuværende realitet. Påvise eksistensen af en sådan "GUD" etc. Dette må jo forudsætte en slags TRO.
Hvis vi har de troende, så er agnostikere bare det modsatte side af samme mønt (dvs. troende).
Hvad jeg kalder "troende realister".
Hvorimod Ateisme er det REELT modsatte. Fraværet af tro på en/flere guddom(me), ånder, sjæle, sjælevandring etc. etc.
Bare min måde at se på Ateimse på.
Men generelt ude på nettet (og i samfundet generelt) bliver agnostikere og ateister grupperet sammen.

af individer med en religiøs tro og dets lige.
Bruger min egen definition.
A (uden) -teisme (tro, gudstro etc.)
Altså en 'person uden tro' er min måde at definere ateisme på.

Ateisme er 'fraværet af tro'.
Beviser for / imod "GUD", alle mulige åndevæsner.
Couldn't care less.
Empiriske data styrer hverdagen for at orientere sig i den. Fysiske input. Begå sig i trafikken etc.
Begrebsverdenen, som går ud på at bevise "GUD" eller andre trosaspekter. Det er for troende og dem, som hader religion(er). En sand ateist beskæftiger sig med argumenter, bruger reelle begreber, og ser på troendes overbevisningsiver med en vis forundring/nysgerrighed, da en ateist slet ikke ejer tro.

....lige, hvilket stempel, jeg havde i nakken.
Whatever! Hvad jeg ikke kan se, går jeg ikke op i.
Og du må undskylde, hvis jeg kom til at tiltale dig "teist", hvis det rettelig skulle have været noget andet.
Min tiltale var rettet mod teister. Derfor.
Hilsen
Gråskæg

Ateister der kalder sig selv "svage ateister" siger, at ordet "a-teisme" betyder fravær af tro på Gud. Ateister der benægter Guds eksistens (det I kalder stærk ateisme) siger derimod det er noget vrøvl, med al jeres snak om svag og stærk ateisme. Her er et eksempel på en ateist, som absolut ikke vil vide noget af nogen skelnen mellem svag og stærk ateisme- ateisme er at "nægte at Gud eksisterer" siger han:
"Whenever I tell people I'm a staunch atheist, they automatically assume it's because of my scientific background; that I don't believe in a god because there's no proof of its existence. But that is a straw man and far from the truth, which is that I believe in many things for which there is no proof. I clearly acknowledge my belief in the non-existence of a god is just that: a belief--nothing more, nothing less .... In other words, I have chosen to deny the existence of a god, which is the definition of atheism". http://www.ram.org/ramblings/philosophy/why_atheist.html
Tror du ikke hellere du skulle bruge ordet "ikke-troende"? Flere og flere "svage" ateister kommer til den erkendelse, at a-teisme for almindelige mennesker betyder en der benægter Guds eksistens og vælger derfor et andet ord end ateisme til at beskrive deres fravær af tro.

den persons' "ramblings" som en definition på ateisme. Det er dit valg.
Men min definition er som sagt (tre gange nu):
A (uden) -teisme (tro, guds tro etc. etc.).
Dvs. En person uden tro.
Kald det 'svag', 'stærk', 'medium'. Alt sammen en troendes definitionsverden.
Min definitionsverden er min egen. Men jeg vil da overfor alle der spørger visualisere og beskrive mine definitioner og begreber.

Ja, nu er dets jo ikke mig der kæmper for et ords betydning. Adskillige ordbøger siger, at ordet ateisme betyder en benægtelse af guds eksistens- du får lige endnu et eksempel http://pespmc1.vub.ac.be/ATHEISM.html
Det får mig jo til at undre mig- hvorfor er ordet ateisme så vigtigt for dig? Hvorfor ikke bare sige, at du ikke tror på Gud, hvis det er sådan din tro er?
Forøvrigt modsiger du dig selv. Her er et par af dine sætninger i denne debat:
"Så er vi ateister nu bedre: Vi ejer fraværet af
tro samt en 100% dedikering til videnskabelig tankegang" http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=362487
Her siger du jo, at ateisme ikke bare er fravær af tro på Gud. Det er også troen på den videnskabelige tankegang! Det er jo en tro, også selvom du siger, at I "ejer fraværet af tro". Det er altså ret flot at vrøvle så meget på 2 linier.
Eller hvad med denne svada:
"Ateisme er fraværet af tro. Fat det nu.
Tror på intet. Bruger empiriske beviser til at få overblik". http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=362572
Skulle du ikke have skrevet: "tro det nu"? Men igen denne benægtelse af den definition du lige selv har leveret- ateisme betyder åbenbart også at man benytter empiriske beviser! Sig mig, skal man være forsker for at kunne kvalificere sig til at være ateist? Hvor mange empiriske beviser leverer du egentligt selv?
Eller hvad med denne her:
"Ateisme er fraværet af tro. ....
I stedet orienterer vi os med empiriske beviser (ie. videnskabelige fakta) i hverdagen. Meget bedre". http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=362613
Jeg forstår efterhånden, at ateisme betyder "fraværet af tro+ orientering imod videnskaben". Men nu kommer der et nyt aspekt ind- det er meget bedre!!! Ateisme har altså også noget med etik og moral at gøre. Jeg leder videre efter en yderligere udvidelse af din definition for at forstå dette aspekt bedre! Dette aspekt brygger du desværre ikke videre på, men så kommer denne perle af et indlæg:
"Ateisme er 'fraværet af tro'.
Beviser for / imod "GUD", alle mulige åndevæsner.
Couldn't care less.
Empiriske data styrer hverdagen for at orientere sig i den. Fysiske input. Begå sig i trafikken etc.
Begrebsverdenen, som går ud på at bevise "GUD" eller andre trosaspekter. Det er for troende og dem, som hader religion(er). En sand ateist beskæftiger sig med argumenter, bruger reelle begreber, og ser på troendes overbevisningsiver med en vis forundring/nysgerrighed, da en ateist slet ikke ejer tro". http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=362730
Nu forstår jeg så, at ateisme også handler om en ligegyldighed omkring spørgsmålet Gud. Ateister ejer slet ikke tro (prøv at tale med en psykolog om det- du vil lære noget om hvor meget du egentligt tror på). Skal vi ikke bare lade ateisme handle om Gud og så lade alle de andre emner (videnskab, reelle argumenter, trafikken, moral osv) ligge til en anden diskussion. Eller skal vi bare erkende, at når du kæmper for retten til at beslutte, hvad ordet ateisme betyder, så skyldes det, at ateisme for dig i virkeligheden er en hel del mere end fraværet af en tro på Gud! Ellers læser jeg vist dine indlæg helt forkert!!!

dedikering og tro.
Dedikering er en slags forkærlighed. At have forkærlighed for den videnskabelige tankegang, men det er IKKE tro. Man kan desuden heller ikke "tro" på videnskaben.
Men i din religiøse optik, ser du, hvad du ser.
En ateist er for mit vedkommende en person, som vælger ikke at tro pga. flere forsk. årsager (den mest sandsynlige - mangel på evidens)
logisk som intellektuelt vælger ikke at støtte sig op ad fx . en "guds"-hypotese, og al den følelsesmæssige, intellektuelle bagage der følger med.
De flest ordbøger på nettet giver "monotestisk"-præget definition af Ateisme. Jeg henviser derfor ikke til dem.
De fleste ordbøger definerer Ateisme som: "En person som fonægter GUD". Det giver selvfølgelig en logisk fejl. Gud skal eksisterer for at det skal kunne lade sig gøre.
Det er selvfølgelig en af grundene til man ikke helt skal følge ordbøgernes definitioner.

"Dedikering er en slags forkærlighed. At have forkærlighed for den videnskabelige tankegang, men det er IKKE tro. Man kan desuden heller ikke "tro" på videnskaben.
Men i din religiøse optik, ser du, hvad du ser".
Det er altså en lidt sjov ting at skrive til en internationalt anerkendt forsker:-)
Videnskab handler ikke om hverken dedikering eller tro. Videnskab handler om en metode, til at erkende ting der kan falsificeres (kaldet den videnskabelige metode). En af pointerne i mit indlæg var jo netop, at du tror på en helt masse ting, som du ikke selv erkender- og du opfatter åbentlyst videnskabelig erkendelse som en slags absolut sandhed. Men videnskab er det modsatte af absolutte sandheder- for absolutte sandheder kan ikke falsificeres, medens videnskabelig erkendelse pr. definition skal kunne falsificeres. Du kan ligeså godt vænne dig til tanken om, at en hvilken som helst videnskabelig teori i princippet kan "vælte" i morgen pga. ny erkendelse der modbeviser den.
Religion påstulerer derimod absolutte sandheder, som ikke er til diskussion. Det ironiske er, at du plæderer for videnskaben imod religionen, men du beskriver videnskaben i religiøse termer, som videnskaben absolut ikke vil kendes ved.
Jeg står ved mit indlæg. Du afslører åbentlyst at du sætter lighedstegn mellem videnskabelig erkendelse og ateisme- i modstrid med din officielle definition på ateisme (fravær af tro på Gud). For din egen skyld tror jeg det vil være sundt om du erkender dette overfor dig selv- for det er altså ret tydeligt, at dit forhold til ateismen (og videnskaben for den sags skyld) ikke er nær så afklaret, som du postulerer. Måske kunne du lære lidt om dig selv, hvis du interesserede dig lidt mere for det aspekt.
Og så lige en sidste pointe- der findes ikke nogen reel modstrid mellem videnskab og tro. Hvis det ikke ses af andre ting, så ses det i hvert fald af det faktum, at nogle af verdens fremmeste forskere er dybt troende mennesker. Se eksempelvis dette indlæg, for at lære om en kristen Nobelprismodtager http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=358564

ateisme (utt ate-is>me; av gr atheos 'uten gud', se teisme) lære, tro som går ut på at det ikke fins noen (personlig) gud, gudsfornektelse

http://www.harekrishna.dk/ikketro.htm
http://www.catholic-web.dk/brev04.htm
Tjek det ud og bliv klogere!
Guds fred og alt godt!
katarin@

Jeg bliver nødt til at være enig med Again.
Lad os håbe at revolutionen udebliver, så du ikke står desillusioneret tilbage.
Selv den mest hardcore positivist kan ikke sige sig værdifri. Den diskurs er ført og erkendt for mange år tilbage feks. af Comte.
Selve falsificeringens princip, indført af Popper, bygger på at videnskaben altid skal søge at falsificere videnskabelige fund/hypoteser. Din hypotese om at Gud er nonexistent har du verificeret ved kun at lede efter hvide svaner, den sorte har du ladet sejle i sin egen sø, den agter du ikke engang at lede efter.
Din værdifrihed samt sandhed kan uanset felt, i Bourdieusk forstand, eller paradigme, i Kuhnsk forstand, ligge på et meget lille sted. For netop dit paradigme har dikteret hvad du skal tro er viden/sandhed. Hvorfor; hvad du tror er videnskab i virkeligheden er en ganske relativ størrelse. Selv med Sartre kunne jeg sige, at hvad du finder mening i, er hvad du gør til mening. Valget er dit og det lader til at du har truffet det, så tillykke med det.
”I din videnskabelige optik, ser du, hvad du ser".

Jamen du har jo interesseret dig for videnskabsteori. Det er ikke meget der tyder på, at der er mange med en videnskabsteoretisk baggrund her på debatten
Du nævner Sartre. Er du selv eksistentialist? Selv er jeg meget påvirket af eksistentialismen- men nok mere i den "ikke-rene" form. Foucault synes jeg eksempelvis har givet mig meget (billedet med livet som et stort tæppe alle mennesker- og tilfældige hændelser- væver på, hvor vi med vores liv skal væve tråde sammen med alle andre, sådan at vi synes værket samlet bliver smukt betød meget for mig i mine unge dage).
Med interesseret hilsen again

Jo jeg har da en videnskabsteoretisk baggrund, men jeg vil lade stå hen i det uvisse hvad det er jeg forsker i eller hvilket felt jeg taler ud fra. Der skal jo være lidt til din nysgerrighed. *s*
Jeg er ikke eksistentialist, men i min læsning af Kirkegaard har jeg været omkring diverse eksistentialister for at danne mig et billede af dem. Stor fan af Kirkegaard for tiden og når jeg skriver ”for tiden” så er det for at indikere en åbenhed. Min Kirkegaard inspiration kan du finde i mit svar på et af dine indlæg fra tidligere. Dog blot løst over temaet.
Læsningen af tænkere som Sartre, Kirkegaard, Løgstrup, Bourdieu, Husserl, Gadamer, Habermas, Popper, Kuhn, Wackerhausen osv osv. Beskriver ikke mit paradigme eller felt som sådan, selvom enkelte af dem kunne ses som ”helte” i en Kuhnsk forstand. Ovennævnte er mere en personlig lidenskab på lige linie med omdrejningspunktet Dorthe Jørgensens lille bog viden og visdom. (En lille opfordring til fed læsning) *gg*

i monoteistisk defineret form blandt de forskellige ordbøger.
Husk på at dem, der har magten, definerer ordenes betydning. Du følger bare dem, der har den religiøse magt, og du bruger derfor deres definitioner.

again, again og again. Du har sikkert røget for meget fjolletobak i den her uge, ikke? Men nu ikke mere om det. *GGGG*
Du hører sikkert til de mono-teistisk inklinerede. Har jeg ret?
Hvorfor kan du egentlig ikke acceptere en ateisme definieret, som fravær af tro?
Kunne være interessant at vide. :-)

værdifri. Det har jeg ikke sagt.
Mener du at 'tro' og 'værdier' hænger uadskilleligt sammen?
Med en sådan holdning kan man egentlig ikke være i en tilstand med 'fravær af tro'.
Så er alt jo på en måde 'tro', ikke?
Men man udvander 'trosbegrebet' ved at udbrede dens betydning ifølge min mening.

kilder, som bruger den monoteistiske definition.
Du ved sikkert, at magthaverne definerer ordenes betydning, og den, som definerer ordets betydning, har magten i litterær forstand.
Kirken har været en magtfuld institution i meget lang tid. De har beskrevet deres definition af ordet.
Men jeg abonnerer ikke på deres definitioner.
Man skal ikke tro på enhver institutions definitioner, dekreter og beskrivelser.
'Tro gør blind', hvad Katarin?

Ja Tro gør blind. Jeg er åben overfor det Guddommelige. Deri er der en stor frihed, som åbner øjne, og favner mennesker omkring mig! Også dig. Du skulle prøve!
Jeg oplever ikke at jeg blindt tror, men jeg stiller mig søgende og tvivlende overfor det jeg ikke kan forstå. Jeg forstår fx ikke hvordan man kan tro at der ikke skulle være en Intelligent Skaber bag alting. For hvor skulle alting ellers komme fra? Hvordan skulle vor komplicerede krop, verden og univers ellers kunne eksistere i en sådan harmoni?
Det er sådanne tanker og spørgsmål, der har ledt mig til en favnen af at der må være noget større end mig selv, og dette noget, har også manifesteret sig indeni mig, som fylder mig med glæde, kærlighed og livslyst! Kald det hvad du vil, kald det kærlighed, som de gør i Bibelen. Jeg synes det er rart at have én at kunne få mere kærlighed fra, som er uendelig godhed, mildhed og barmhjertighed. Og det er ikke noget jeg har læst mig til, men erfaret! Gud er virkelig! Men Han tvinger sig ikke adgang til dit hjerte, du må selv lukke Ham ind.
Ateisme er blot en bevidst benægtelse af Guds eksistens. Så du tror altså heller ikke på et liv efter døden??? Hvordan forklarer du så nærdødsoplevelser, spøgelser, folk der har kontakt med deres afdøde slægtninge???
Guds fred og alt godt!
katarin@

1) Jeg ryger ikke, hverken fjolletobak eller noget andet (det skulle da lige være på halen)
2) Jeg tror på den kristne Gud
3) Jeg har ikke noget imod, at ordet ateisme kan betyde fravær af tro. Jeg forstår bare ikke du gider kæmpe sådan for, at vi andre skal acceptere, at det er betydningen af ordet, for i daglig tale betyder ateisme benægtelse af Guds eksistens (i det antikke grækenland betød det forøvrigt det modsatte: en guderne svigtede).
4) Min pointe med mit indlæg var at påvise, at du siger du bare diskuterer definitionen af ordet ateisme. Men nu blander det med alt muligt andet: etik og moral, videnskab osv. Og din ihærdighed er helt utrolig i betragtning af, at du officielt kun debatterer definitionen af et ord. hvad siger du selv til den pointe?

En videnskabsmand, med respekt for sig selv, ved i dag udmærket godt at han ikke har patent på sandheden og er nok mere åben og ydmyg over for hvad han ved og hvad han ikke ved end tidligere.
Han ved også at han arbejder i et paradigme som bygger på række grundlæggende antagelser, værdier, fundamentale begreber og metoder til erkendelse.
Han er altså klar over at paradigmet i sig selv bygger på antagelser, værdier mm. og indtil andet er bevist, vil han tro at disse er sande. Gør han ikke det kan han ikke blive medlem af paradigmet idet dette forudsætter at alle trækker på samme strå.
Nu kan der så ske det, at paradigmet udsættes for en revolution. Dette sker enten fordi et andet paradigme pludselig har fundet hvad der ligner sandheden eller det sker fordi der opstår uoverensstemmelser med og i paradigmet selv. Hvad man troede var de rigtige grundlæggende antagelser, værdier, fundamentale begreber og metoder til erkendelse, viser sig ikke at holde vand. Paradigmet forlades til fordel for et andet. Det er selvfølgeligt yderst sjældent at man helt opgiver et paradigme, i stedet ændre man dets grundlæggende forhold, så det imødekommer de nye fund.
Du ser altså hvordan tro på paradigmets antagelser mm i højeste grad spiller ind i den videnskabelige praksis i dag og op gennem historien.
Nu griber jeg jo ikke al denne paradigme snak ud af den blå luft så læs selv Kuhns bog: The structure of scientific revolutions fra 1962. Debatten er gammel som du kan se, men den er vigtig.
Alt er tro på en måde ja, eller det udspringer af en tro på noget, men der er jo selvfølgelig forskel på tro og viden, og dog er der sammenhæng. Her følger en forsimplet forklaring:
Vi er jo nødt til at antage før vi kan undersøge og bevise. Det er gennem antagelsen vi har med tro at gøre, for antagelsen er jo ikke sand før end det er undersøgt og bevist. Det vi beviser har omvendt udspring af hvad vi antager og hvordan vi undersøger (metoden). Og fordi beviset følger antagelse og metode har dette kun udsagnskraft i netop denne kontekst. Dermed bliver bevisets udsangskraft relativt. Hvilket jo netop er pointen i Kuhns RELATIVISTISKE konstruktivisme.
Du kan altså ikke være uden tro, for da antager du intet og når du intet antager kan du ikke undersøge noget, dermed kan du ikke bevise noget/vide noget.
Om du tror på Gud er din sag.

"Så er vi ateister nu bedre: Vi ejer fraværet af
tro samt en 100% dedikering til videnskabelig tankegang."
Ateisme betyder:
1. Disbelief in or denial of the existence of God or gods.
2. The doctrine that there is no God or gods.
2. Godlessness; immorality.
Altså at man benægter eksistensen af en Gud. Dette gør dig ikke nødvendigvis til en 100% tilhænger af videnskaben.
Videnskaben er lige så nødvendig for troende som ikke troende.
Ateister har ikke patent på videnskaben...

Nihilisme er da en filosofisk retning, der tillader (omend tillader alt) 'fravær af tro'.
Så der findes det modsatte af værdier og tro. Det totale fravær af dem.
Ikke at jeg er 100% nihilist, jeg følger værdier, der er i overenstemmelse med min personlighed, opdragelse, kultur og mit miljø (fysisk som socialt). Disse værdier kan så fx. have kristen, buddhistisk, mesopotamisk oprindelse. Men jeg vil sige at en nihilistisk prægning af mit værdisystem er grunden til at jeg har et 'fravær af tro på metafysiske objekter'.

Ord har en historie, ord kan miste sin betydning, ord kan få nye betydninger (udvanding, præcisering,...).
Ord har magt, ord kan få folk til handling og endda begå handlinger de ellers ikke ville have gjort.
Dem, som behersker ordet, har magten.
Når en forfatter laver en definition af et ord, så er der ofte en historie bagved, en zeitgeist om du vil, her vil de til den tid herskende værdier, livsanskuelser, moraler, sociotoper?, som påvirker dette ords betydning.
Monoteismen fra de Abrahamiske religioner har påvirket og påvirker til stadighed mange ords betydning og definition.
Jeg forsøger bare at vinde min personlige sandhed af ordet, ateisme.

Hej souldevil,
Du har min respekt. Du har efter min mening gjort dig fortjent til den.
Må jeg spørge dig:
" Monoteismen fra de Abrahamiske religioner har påvirket og påvirker til stadighed mange ords betydning og definition.
Jeg forsøger bare at vinde min personlige sandhed af ordet, ateisme.”
citat slut.
1) Monoteismen fra de Abrahamiske religioner:
” I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos gud, og Ordet var Gud.
Dette var i begyndelsen hos Gud.
Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.
I det var liv, og livet var menneskenes lys.
Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.
Det sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden. ....Han var i verden, og verdne er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.
Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde”.
citat slut fra Johannes Evangeliet kap. 1 vers 1.
Min gode ven souldevil, det er min ”gave” til dig. Fra mit hjerte til dit.
din ven Enoch.
PS. ” Jeg forsøger bare at vinde min personlige sandhed af ordet, ateisme”. Jeg synes du har vundet den.

Hej igen souldevil,
Når jeg sidder og læser det du skriver og det katarin skriver, fik jeg en oplevelse.

En oplevelse uden ord, uden dogmer uden "bestemt overordnet".
Jeg oplever dig, som "person". Som et væsen der fik sin begyndelse udtrykt i koder i en enhed mindre end det synlige. I en molekyle.
Der i dette energi felt, molekylære energi felt var du, som en kode.
Miraklet skete. Du voksede og udtrykte koderne genetisk efterhånden, som du kunne udtrykke dem.
En dag skete " miraklet" du blev født og her var du. Kærlige hænder tog imod dig og endelig blev du båret hen i din moders favn og fandt tryghed og hvile.
Tænk på det souldevil. Du som ikke var. Du som ingen kendte til.
I energien, i koderne, i atomer og molekyler opstod du og den du var, den du er du, som ikke bestemte noget, du blev " åbenbaret" og virkeliggjort.
Tillad mig dette:
" I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se".
citat fra Hebræerbrevet kap. 11 vers 3.
Du fremstod; du var hvem? Hvorfra kom du? Ikke dit fysiske jeg, men "den du er", som ikke er af fysisk stof?
Jeg har en ikke fysisk " nød" for dig souldevil.
din Enoch