narcissisme

jeg er en ensom og deprimeret mand sidst i 30érne, som fik pension sidste år. Lider af social fobi og generaliseret angst og har narcissistiske træk.
Har været i samtaleterapi godt 2 år hos psykiater (1997-1999) og i kognitiv terapi godt 2 år hos en anden psykiater (1999-2001) - har også været på 10-ugers kursus på fobiskole i 2003 men desværre uden forbedring af min situation. På fobiskolen trappede jeg heldigvis ud af lykkepiller, som jeg havde været på i 7 år. Pillerne gjorde bare afstanden til det virkelige liv større - gav mig en ekstra osteklokke omkring mig.
Det er skide svært at komme videre. Mine problemer stammer helt tilbage fra jeg blev født. Er blevet svigtet i gentilnærmelses-fasen, da min mor har været narcissist i en eller anden grad. Hun har ikke empatisk kunne give mig, hvad jeg havde brug for, for at jeg kunne udvikle mig følelsesmæssigt. Er nærmest blevet overbeskyttet, men har desværre ikke fået opbygget en mental styrke og selvtillid til at blive en selvstændig person med troen på sig selv. Mit jeg og selv er splittet.
Nu sidder jeg fast i mine egne mønstre og forsvars-mekanismer. Har det meget svært i social samvær: Jeg misunder andre mennesker - nedgør andre - jeg har lavt selvværd og kan ikke tåle at folk siger noget til mig (er over-sensitiv). Jeg føler mig hele tiden angrebet - føler jeg skal forsvare alt hvad folk siger til mig - er en hård dommer ved mig selv - jeg føler ikke jeg kan gøre noget godt nok - føler samtidig at andre mennesker ikke gør det godt nok for mig - er derfor meget svær at være sammen med. Er også meget afhændig af folks meninger - er afhændig af at få opmærksomhed og blive bekræftet. Det hele kører i ring. Hvad kan jeg gøre for at komme ud af dette fængsel?

Jeg tror næppe du kan få hjælp fra sol. Det lyder som om du er godt igang med at få hjælp til selvhjælp. Bliv ved med det, forhåbentlig vil du se resultater på et tidspunkt.

Find dine styrker istedet, dem har du - det har alle. Behandling er meget godt, og ofte nødvendigt, men der er desværre den ulempe ved det, at der fokuseres på svaghederne i de år behandlingen varer.
Find noget du er god til, start med en enkelt lille ting, det behøver ikke være noget særligt i andres øjne, og byg så på hen ad vejen.
Held og lykke med dit liv.

der er en psykoterapeutskole, der kobler viden fra mange områder indenfor psykoterapi og psykologi. Måske en garvet terapeut fra den skole kan komme med et godt bud? Du kan finde mere om dem på internettet:
http://www.id-uddannelse.dk/

hej jeg er netop ved at studere lidt mere om narcissisme, da jeg måske uheldigvis er forelsket i en selv.
Jeg har selv fået meget lidt empati af min forældre og har det svært socialt men tror ikke jeg er narcissist men lidt følelsesmæssigt afskåret. Jeg har læst det kan hjælpe og prøve at forstå at man søger denne bekræftelse og beundring fra andre og en selv for at kompensere for den tomhedsfølelse man har.
Jeg tænkte på om du vil prøvet at beskrive den tomhedsfølelse som man har som narcissist - den er svær og forstå for andre. På forhånd tak