Hjælp, jeg er så hævntørstig.

Jeg har et problem, med at blive rasende og tænke på hævn.
Det er ikke fordi jeg går og lader det gå ud over folk, mere at jeg gemmer på det. Men det kunne være mere rart at være hævet over det in the first place. Det er nogle anstrengende følelser at have.
Det sker når jeg oplever alle de små dumme ting som sker i hverdagen, pga at nogen er ubehøvlet eller kæk eller uforskammet. Jeg ved at det er dem der er de dumme, men jeg kan bare slet ikke have det. Jeg tænker meget på hvad man kunne have sagt, svaret igen eller hvor fedt det ville være bare at stikke folk én eller to så de kunne holde deres kæft.
Det er også sådan når det slet ikke er mig. Forleden var der en der svinede min gamle mor til. Han havde selv parkeret ekstremt tæt på hendes bil så hun ikk havde plads, og da hun så ved udstigning rører (ikke spolerer) hans nye bil sviner han hende til. Jeg var der slet ikke men tænker meget på at han fortjener et ordentlig los i røven for det.
Eller dengang min bror blev væltet omkuld og sparket at 3 fulde unge for INGETING. Den dag i dag gør det mig rasende at tænke på, og jeg ville elske at brække en kæbe eller to på de dumme svin.
Jeg skal dertil sige at jeg kun én gang har forsvaret mig selv fysisk. Jeg har ellers aldrig været i slagsmål og er ikke nogen aggressiv type udadtil men jeg kan blive så vred og hævntørstig når jeg oplever eller hører om uforskammede dumme mennesker.
Det forekommer mig så dumt at spilde energi på den slags følelser...

Hej...🙂
Skub de tanker ud du ikke vil have. Forestil dig f.eks. at du skubber dem ud med en gravko el.lign. Når tankerne så kommer tilbage, skubber du dem ud og tænker på noget andet. Den første tid skal du gøre det mange gange, rigtig mange gange....men efterhånden "lærer" din hjerne at du ikke vil have de tanker, og så får du dem ikke + de bliver nemme at skubbe ud.
Jeg har selv gjort det, har også haft problemet med dumme tanker, som jeg ikke kunne bruge til noget. Du er velkommen til at skrive til min mail, hvis du vil have yderligere hjælp til det. sanne-strib@sol.dk
Mange hilsner og held og lykke med det
Sanne

Hej med dig.
Du er ikke alene og din følelse er ganske normal , hold dig væk fra alle disse halvhjernede kloge hoveder og deres forslag , det kommer du blot længere ud i hampen på.
Tal med din læge eller søg hjælp , der er flere steder.
Jeg går selv i øjeblikket med en ubændig hævntørst mod et Dansk Sygehus der mishandlede min Elskede Lise til døde.
Jeg trækker vejret dybt når jeg overvældes af denne naturlige lyst.
Nu kan hævn jo udføres på forskellige raffinedere måder.Men af hensyn til dit helbred må du ikke spærre den inde.Du kan jo også tale med en Præst.
God vind til dig.🙁

Men det der gør os til menesker er vel evnen til at tilgive, hvis man udøver hævn, så er man jo ikke bedre end dem der udøvede volden i sin tid.
Håber du forstår mig?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jeg har hele livet lidt af hævntørst. Forleden dag var der en, der parkerede klods op af min bil, så jeg ikke kunne åbne døren. Jeg kunne have kvalt vedkommende. Min bil er lille og jeg holdt, hvor jeg skulle.

GID DU LÆSER DETTE. 🙁
Jeg er forholdsvis civiliseret og ikke ret stor, så jeg beholder følelsen indvendigt.
Men der er flere jeg gerne ville ruske. Bl.a. den forbandede natsygeplejerske på sygehuset, der var så lidt venlig og jeg ganske syg, så syg så jeg ikke kunne sige noget. Hun kan være glad for vi ikke lever i et retsløst samfund. For så tog jeg hævn.
Følelser er menneskelige. Vi er forskellige. Vi har lov til at have vores følelser uden at skulle gå til psykolog eller læge. Det er noget pjat, hvad skulle vi det for.
De er måske også hævntørstige, og de har heller ikke tid.
Nej, vi er mennesker på godt og ondt. Der er ikke noget i vejen, så længe man kan beherske sig. Den er først helt tosset, når vi ikke kan det mere. Først da bør der gøres noget ved det. Eller hvis det fylder for meget, så man ikke kan tænke på andet .
Jeg læste engang en science fiktion roman. Den handlede om et samfund, hvor man gav befolkningen medicin, der dulmede alle følelser og man fandt sig i alt.
Vi er mennesker med følelser, derfor er vi mennesker. Vi skal bare beherske vores morderiske tendenser. Vi har dem og det er naturligt for et menneske. Den værste skabning her på kloden.

så tæt så man næsten ikke kan komme ind eller ud,det gør de nok kun een gang ved siden af mig, du tager din bilnøgle og kørere hen, langs hele siden på den tumpe der har parkeret så idiotisk, så kan de lære det

Så længe man kan behærske...
Var der nogen der havde overfaldet min bror, eller andre af mine elskede personer, er jeg ikke engang sikker på jeg "bare" havde været tørstig, jeg ville ha' lavet direkte hævnaktion, hvis han helt selv var uden skyld. Og der er det jo det beynder at blive "farligt", men der er også grænser for HVAD man skal finde sig i. Lige så vel som man heller ikke bare skal dele flade ud til højre og venstre, pga bagateller, og engang imellem godt liiige må trække vejret...
Det er klart du får den følelse når det rammer dine kære, jeg ville da først være bekymret hvis du var ligeglad!!!! Så så længe det ikke fylder hele dit sind, så har du altså det der hedder naturlige følelser, som sorg, glæde osv[l][l][l]

Indrømmer at jeg tit selv har overvejet hævn, men er heldigvis ikke en voldelig person, og har nemt ved at tilgive.

Vi kan ikke have folk løber rundt, og hævner sig på hinanden 🙁!

Der er selvfølgelig enkle situationer hvor jeg ville udføre hævn og tage min dom, det ville jeg gøre for at vise personen, at den er gået overstregen i forhold til hvad man kan tillade sig at gøre ved andre mennesker.