9tilføjet af

Billige hjemmebagte boller?

Hej allesammen.
Kan nogen evt hjælpe mig med en billig opskrift på hjemmebagte boller?
Jeg er studerende og synes det også kan være lidt dyrt med de hjemmebagte boller, men jeg bruger jo nok en forkert opskrift. Der er meget smør i de boller i forhold til hvor mange boller man får ud af det.
Jeg håber i kan vejlede mig lidt :-)
tilføjet af

Almindelig dej.

Jeg plejer at bruge denne opskrift når jeg bager pizze, brød, boller.
1 Kg Mel
Vand 700 g (er ikke helt sikker på mængden. Hæld lidt i ad gangen)
Salt 2 tsk.
gær (20 - 30g)
Ædt dejen godt, og lad den hæve i 1 time.
Bollerne skal pensles med æg.
tilføjet af

På:

www.dk-kogebogen.dk er der mange gode og billige opskrifter på både boller og andet hjemmebag. Prøv denne side, den kan absolut anbefales.Specielt hvis man er studerende så er der jo ikke ret mange penge at "rutte" med. Denne side viser også mange billige opskrifter på mad.... prøv den!
Held og lykke 🙂
tilføjet af

Flere forslag velkomne

men mange mange tak til jer der har skrevet, det er jeg rigtig glad for. Jeg må da også lige ind og kigge på den kogebog :-)
tilføjet af

Verdens bedste boller

Jeg bager tit verdens bedste boller - de er luftige og bare megalækre, og ikke mindst billige!!
Jeg kan ikke huske præcis hvor meget jeg bruger af hver ting, da det nærmest bare gøres med lukkede øjne.
25 g. gær
2 spsk lunt vand, hvori gær opløses
ca. ½ dl olie (helst ikke oliven, bare helt alm. raps eller vindruekerne)
lidt salt+lidt sukker (sukker gør, at gæren hæver bedre)
2 dl. mælk, direkte fra karton fra køleren. Skal ikke lunes eller noget
Mel, til dejen er som man vil havde den (det er også forskelligt fra meltype til meltype hvor meget, der skal bruges)
Bland det hele sammen, og ælt det i ca. 10 minutter. Det hele handler om at få æltet gærcellerne igang, og få æltet luft i. Så ælt ind mod midten hele tiden.
Lad det hvile et lunt sted en ½ time
Form dem derefter til boller, og lad dem hvile igen på pladen, ovenpå tændt ovn/komfur (200 grader, varmluft) i ½ time
Kan derefter pensles med vand, evt. iblandet lidt olie. Det gør skorpen lidt sprødere. Men det er ikke nødvendigt at pensle.
Derefter i ovnen ca. 12 minutter, til de er lysebrune. Tages ud, vendes på risten, så de kan afkøle. De kan virke lidt "hårde" lige de første minutter, men har man gjort det rigtigt, bliver de hurtige mere "bløde" og vildt luftige!
Hilsen en kok
tilføjet af

Købt

Den nupper jeg den opskrift, tusind tak jeg glæder mig til at prøve den i morgen allerede 🙂
Tak fordi du gad skrive
tilføjet af

smør

kommer du smør i dine boller??? så kan jeg da godt forstå at de bliver dyre. jeg bruger rapsolie, det koster måske 10 kr. for en l. og så skulle det være sundere end smør.
Jeg har lavet denne opskrift på boller, med kartoffel, hvide boller mætter ikke meget,
1 pk. gær
½ l. lidt varmt vand
3 kogte kartofler i små tern
1/4 tsk. salt
1 spsk. rapsolie
Hvedemel (prøv dig frem)
Bland vand og gær
kom salt, olie og kartofler i
tilsæt mel lidt af gangen til dejen er lidt klistret
ælt godt igennem (jo mere jo bedre)
lad hæve ca. ½ time
form (evt med lidt olie på hænderne)
pensl hvis du har lyst til det
bag i ovnen i ca. 16 min. ved 200 grader.
Sig til hvis du vil have flere opskrifter
tilføjet af

Ej boller er billige.

2 kg mel i netto 10 kr
olie(1l) 10 kr
gær 1 kr
salt og sukker har du vel en spsk af.
Helt ærligt, tage gæren og en stor skål og held den mængde vand i du syntes og lidt salt og skkker og 1/2 kop olie og det mel vandet kan trække. Lad hæve 1 time og rul og du har mange mange boller. Nemt og billigt
tilføjet af

Ikke for billigt

Køb altid ordentlig mel for at få det bedste resultat. Brug aldrig den billige til at bage godt brød!!!
tilføjet af

Køb en melblanding fra Maizena eller Amo

Hej Natalle!
Der er ofte tilbud på melblandinger fra f.eks. Maizena eller Amo, hvor der for det meste kun skal tilsættes vand. Det er både nemt og billigt.
KH Esmeralda
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.