6tilføjet af

Sult & træthed

Kære sol-mennesker!
Har I nogle råd til mig ang. rigtig kost?
Jeg er 17 år gammel, lige startet i gymnasiet i sommers, og er glad for det, MEN. Jeg har meget svært ved at holde mig vågen i skolen. Lige, når jeg har sat mig ned i første time, kan jeg mærke en træthed som forfølger mig resten af dagen, og det forhindrer mig meget i at tage mig sammen i skolen og min indlæring er meget svækket. Desuden er jeg konstant sulten.
Jeg føler mig aldrig rigtig mæt, og hvis jeg endelig gør, går der en time og jeg er sulten som en ulv igen.
Men det, der plager mig mest, er trætheden.
Hvad i alverden skal jeg spise for at holde mig vågen? Har I nogle gode råd? Jeg spiser altid havregryn med nødder på om morgenen, men det mætter ikke rigtig synes jeg. Spiser meget groft rugbrød som min mor bager, og holder egentlig meget igen med det søde, selvom det er lidt svært nogengange når vi på gymnasiet har en kantine med mange søde sager i, hvilket irriterer mig meget. hehe.
Nå, men ginseng har jeg prøvet at tage om morgenen, det hjalp ikke stort, kaffe kan jeg ikke lide at drikke. Frugt og grønt mætter ikke, og der må heller ikke være for mange kulhydrater, da jeg så er pumpet for energi meget hurtigt.
Jeg har ofte timer fra 8-16, og det er nogle gange helvede, når jeg allerede fra morgenstunden er kørt flad.
Forresten gør jeg mit bedste for at få 8 timers søvn, i dag er det ikke lykkedes at komme tidligt i seng, men jeg sov også til middag så var ikke træt før nu. Desuden har jeg svært ved at sove hvis jeg går i seng kl 9, har gjort det flere gange men synes ikke rigtig det har haft nogen effekt, også selvom jeg faldt i søvn med det samme. Jeg har stadig været meget træt om morgenen.
Håber meget på svar, da dette er en plage for mig som gerne vil have en uddannelse uden at sove sig frem til den!!!
Kærlig hilsen Tullepige
(ps. jeg er for træt til at læse indlægget igennem, bær over med mig hvis der er absolut uforståelige sætninger/ord!)
tilføjet af

Har du fået..

målt dit blodsukker for nyligt...?
Kan anbefales at få set din kost efter i sømmene hos kostvejleder.
Dyrker du motion?
Får du lys og D vitaminer?
Denne årstid er ofte forbundet med træthed efter en lang mørkeperiode og for lidt mulighed for sollys og naturlige D vit.
Grød om morgenen er RIGTIG godt - det holder længe. OG det behøver ikke være kedeligt. Giver dig gerne opskrift..
Spis lidt men tit. UD med alt sukker og søde sager 😉😉
At ryge på ginseng er en glidebane - har selv været der.
Du skal have din energi fra den mad du spiser.
tilføjet af

+ lige en ting mere

- jernmangel. Læste den anden dag, at hver 4. teenager har jernmangel. 😖
tilføjet af

Du har ret...

....
tilføjet af

Jern?

Enig med Dulkis - bliv tjekket for jernmangel.
Jeg havde det selv, da jeg var seksten år (er 21 nu) og fandt faktisk også ud af det i gymnasiet, i 1.g. Der er RIGTIG mange piger edr har jernmangel, men bare tror, at det er normal træthed. Så bliv tjekket :)
Derudover - tal med din studievejleder!!
Mange tror man skal være døden nær for at booke en samtale, men din studievejleder er der til alle slags formål - psykiske, fysiske, sociale, økonomiske, alt hvad der kan indvirke på, at din skoledag ikke ser optimal ud.
Hvis din studievejleder har sidder på sin pind i ti år for eksempel, så er du nok ikke den første der henvender sig med problemer med at holde sig vågen i timerne🙂Ej spøg til side - det kan være han/hun har nogle helt andre ideer end dine venner/forældre/sol-brugere kommer med.
Held og lykke,
Venligst Hillelil
tilføjet af

autosvar

Motion - > Vil aktivere din krop, og give dig mere energi og selvværd.
Kost - > den rigtige kost vil give dig de vitaminer og min, og næringsstoffer du skal bruge
Mest optimalt er at spise 6gange om dagen, og variere sin kost, man skal spise frugt og grønt, hvis du ikke kan det så er der ikke meget håb for dig ...😕
Søvn - > 7-9time hverdag skal man have ikke mere eller mindre.
Væske - > Drop sodavand, saftevand, drik vand og mælk, kakao, juice
tilføjet af

TAK

KÆRE allesammen![s]
Mange mange tusind tak for jeres svar og råd. Jeg vil med det samme prøve indtage mere jern - min mor foreslår kosttilskudet ølgær og hjælper mig ved at forberede mad med jern i (fx lever.). Jeg vil prøve at spise havregrød om morgenen, men er det meget anderledes end almindelig havregryn? Altså mht til hvor længe det holder sig i kroppen og mætter og dét.
Forresten ja, jeg har fået målt mit blodsukker for nylig, dvs jeg har sukkersyge, det fik jeg selvfølgelig ikke sagt før, jeg ved godt at det kan have noget med det at gøre men det er også derfor jeg godt kunne tænke mig råd til en ordentlig kost som holder blodsukkeret nogenlunde regelmæssigt og ja dermed sikrer mig et bedre velvære. :)
Tusind tak, jeg er så glad for jeres råd, håber I nyder foråret, det gør jeg i hvert fald, måske vil jeg jo også få det bedre nu hvor det kommer, jeg følte i hvert fald i dag en energi jeg ikke har følt længe, så det er jo dejligt.
Mange hilsener fra Tullepigen! [f] [s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.