Vil dominere mænd

God eftermiddag.
Kan se at I er så gode til at svare på alle mulige og umulige ting herinde, så jeg tænkte at jeg vil opstille min problematik for jer, måske I kan gennemskue hvad jeg skal :0)
Sagen er, at jeg kan være meget dominerende i et forhold - eller rettere, nærmest inden forholdet er startet.
Jeg har skam noget temprament, men er for det meste blid og sød, om jeg så må sige. Nu er jeg typen der er lille og fin bygget, tror jeg det hedder, så det er tit hyggenykke mænd der falder for mig og fejlopfatter hvem jeg er i det lange løb. Det ender tit med, at jeg jorder dem, fordi jeg gerne vil have lidt modspil, jeg vil gerne vide hvad min plads er i forholdet. Men jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan. Det er ikke fordi jeg vil domineres eller noget, så jeg ved ikke hvorfor jeg bare liiige skal prøve dem af og se hvem der er hvem.
Er der nogen der har et lignende problem og hvad kan det evt skyldes❓Jeg er jo normalt ikke sådan. Jeg er normalt ikke dominerende, men heller ikke underdanig. Der sker bare noget med mig når hyggenykkemænd kommer på banen. Det er ikke fordi jeg ikke er tiltrukket af dem, de skal bare lige afprøves.
Jeg forstår det ikke, hvad er det jeg mangler og hvrfor er det jeg gør som jeg gør.
Håber på nogle bud jeg måske kan identificere med mig selv.
Kh Katinka

hyggenyggemænd kan tit skabe usikkerhed omkring hvad det er man har med at gøre. Hvem gemmer sig inde bag den opofrende facade. Måske ?

et mandfolk,og modspil på dit eget plan.

Jeg er selv lidt hyggenykkeagtig overfor kvinder fordi jeg bedst kan lide at være blød og sød overfor de kvinder som jeg møder.
Stort set hver gang så møder jeg samme reaktion som du har. Så bliver de urimelige bare for lige at tjekke om man giver sig hele vejen igennem.
Så sætter man dem på plads og så bliver de glade og fro igen og begynder at kurre.
Jeg ved ikke helt hvilken mekanisme der ligger til grund for det, men det er pisseirriterende som mand at man først får respekt når man har sat kvinderne på plads.
På min side af hegnet så oplever jeg det som vildt irriterende at man ikke kan få lov til bare at være ligeså sød som dagen er lang.
Måske har det noget at gøre med at mange kvinder gerne vil have en mand som trods sit blide væsen har noget at stå imod med.
I den forbindelse er det pudsigt at tænke på de undersøgelser der konkluderer at kvinder omkring ægløsningen gerne vil have mænd der er maskuline/aggressive, men ellers mest er tiltrukkket af blide mænd som vil være gode mod ungerne.
Personligt synes jeg det er pisseirriterende, da jeg er den maskuline/agressive slags og kvinderne 'altid' har menstruation, når vi scorer hinanden.

...der grundlæggende betragter kvinder som lige-"mænd"! Dvs. ligeværdige partnere, som har ligeværdigt ansvar for at et forhold går i orden eller kører.
Hvis hun uden plausibel grund begynder at blive ubehagelig, grænsesøgende eller ligefrem ubehøvlet og ikke er i stand til at gennemskue sig selv og enten forklare, argumentere, undskylde eller fortryde, RYGER HUN UD!!!
En del kvinder er meget selvretfærdige og mener, de har ret til at behandle mænd som det værste skidt. Jeg vil til enhver tid tilgive, hvis kvinden åbner op og forklarer eller undskylder. Men det sker sjældent.
Har været nødt til at sige farvel til et par kvinder af den grund.
Er der nogen der undrer sig over, at jeg er ungkarl, single og ensom??? ;-)

at de kvinder du smider ud, kunne tænkes at være lige så frustrerede over at de bliver forladt den ene gang efter den anden??
Kvinder ER kringlede i deres hoveder, og der er altså nogle kvinder der - mere eller mindre bevidst opfører sig som de rene djævle, udelukkende for at søge grænser, og inderst inde ønsker de at manden sætter bremserne i, og fortæller dem hvor skabet skal stå.
Mange af disse kvinder ønsker naturligvis at blive respekteret, som den de er. De har lige så meget brug for kærlighed og tryghed som alle andre, og de har så bare et behov for at manden udviser en kontant adfærd, ved at turde sige stop. Nogle ønsker ligefrem at han vender bunden i vejret på dem helt bogstaveligt ( og her taler jeg altså ikke om en erotisk leg, men det kan selvfølgelig sagtens udvikle sig til det )
Derefter føler de sig lettede, og lykkelige. De vil så at sige hellere have kontant afregning frem for at blive forladt den ene gang efter den anden, og så vide sig sikre på at de er elsket lige så meget bagefter, uanset hvor tåbeligt de så opfører sig. De har så brug for både ømhed og knus og kram bagefter.
Så prøv næste gang du løber ind i sådan en kvinde, at stikke en finger i jorden, og måske "advare" hende om at med den opførsel burde hun have en endefuld. Det kan godt gøres med humor og et glimt i øjet, også selvom der ligger en snert af alvor bag Og så for en sikkerheds skyld- så mener jeg IKKE at man uden videre bare skal smække sin kæreste, derfor - stik lige fingeren i jorden først.
Måske ved hun det at det er sådan hun har det, - måske er hendes opførsel uforståelig også for hende selv, og først den dag hun møder manden der tør sætte grænsen, går det op for hende at det var det hun søgte, hvorefter der falder ro over hende, og hun på den måde kan slappe af, og være sig selv.
Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men sådanne kvinder med dette særlige behov for dominans, udvikler sig til rigtig søde og dejlige kærester. Men det kræver selverkendelse, og mod af kvinden, både at erkende, og acceptere at hun altså er sådan indrettet.
Taler vi om rent seksuelt erotisk dominans, er de fleste helt med, da dette netop er en leg. Den anden form for dominans er ikke en leg, men et dybfølt behov, som jeg har erfaret at rigtig mange kvinder føler og det mødes med en del tabu, netop fordi det koliderer med vores opfattelse af ligestilling.
Men det kræver også at man stoler 100% på hinanden, og det kræver at accepterer at der altså, uanset om vi vil være ved det eller ej, at der er altså biologiske forskelle på kvinder og mænd, såvel som på mennesker.
Om trådstarteren er sådan indrettet, trods at hun skriver at det ikke hænger sådan sammen, skal jeg ikke kunne sige, men muligheden er der. Det handler så bare om at hun føler efter dybt inde i sig selv, og spørger sig selv, om det ikke alligevel handler om at søge grænser.
Som en god ven jeg har skriver på sin hjemmeside ( linker til den via min profil )
"Jeg tugter dig, jeg trøster dig, jeg tilgiver dig, jeg elsker dig.
Det er ægte kærlighed. "

Kærlig hilsen
Carmen hvis trang til dominans etc udelukkende er erotisk og sexuelt betinget - men jeg forsvarer gerne dem som oprigtigt ønsker dominansen i hverdagen hvis det er sådan de er indrettet for at føle sig elsket og værdsat som kvinde

...du er bare dejlig!!!
Annie :)))

Nogen synes jeg er dejlig ;o) og det er jo skønt.Det vigtigste er at min mand og børn synes det
Nogen synes måske bare jeg er som de fleste, hverken mere eller mindre ( og det er vel også sandt )
Andre synes sikkert jeg er "for meget" det er også ok.
Man kan ikke gøre alle tilfreds, eller forvente at alle er enig, men jeg kan være mig selv, og regner med at uanset hvad man måtte mene om mig, så ved man ihvertfald at det jeg skriver og siger, også er noget jeg mener seriøst og ærligt :o)
Kærlig hilsen
Carmen

Mænd gider ikke bruge deres liv på en "afrette" en tøs der opfører sig som en luder. Så det ud med tøjten istedet for.
Mænd vil have sig en ordentlig partner, der kan opføre sig ordentligt og respektabelt, uden at skulle "overvåges" og "afstraffes" i tide og utide.
Dem der opfører sig som du beskriver, har en lettere form for sindssyge.
De befinder sig sikkert bedre på en massageklinik eller luderbar end i et ægteskab.

Hvilken du da skal have lov at have.
Det er dog noget af en fordom du der lægger for dagen.
Der er slet heller ikke tale om at disse kvinder skal overvåges og straffes i tide og utide. De ønsker netop selv at disse "straffe" skal aftage med tiden, fordi de gerne vil vide og føle at det er manden der har det sidste ord. Lidt som gamle tiders samlivsform hvor manden var familiens hovedforsørger.
Og de er absolut ligeså normale, og i øvrigt selvstændige og stærke kvinder som alle andre. Hverken mere eller mindre sindsyge end du og jeg ;o)
Der er blot tale om kvinder som måske netop har erkendt at de krav som både vi selv og hele samfundet har sat op for os alle sammen, er så krævende, at de gerne ønsker at lægge lidt af ansvaret fra sig på hjemmefronten.
Mange af dem har gode job,som de ikke vil undvære, og lige så store karrierere ansvar som mænd, og kan sagtens opføre sig som man forventer ude i samfundet. Også sagtens tage beslutninger, men på hjemmefronten ønsker de at kunne lægge noget af dette ansvar fra sig.
Nogle kvinder er bare sådan indrettet at hvis manden prøver at føje dem hele tiden, i håbet om at stille dem tilfreds, så bliver de som hvis man rækker fanden en lillefinger.
De mister med andre ord respekten for manden jo mere han giver efter.
Du kan - hvis du evt er god til Engelsk, kigge på http://www.takeninhand.com/
Det det hele handler om er at få familien til at fungere, ved at acceptere at man som mand og kvinde er forskellige. Samt at man accepterer at man altså har brug for hinanden, som små puslebrikker i et puslespil. Med gensidig respekt for hinandens forskellighedder og behov.
Så frem for sure miner i lang tid, ja så ønsker disse kvinder altså en kontant adfærd fra mandens side, frem for lange ødelæggende skænderier.
Men desværre vælger mange par blot at gå fra hinanden frem for at arbejde på at få forholdet til at fungere. Og det gælder begge veje. Det er ikke kun den enes ansvar, men begges. Et parforhold handler om at udnytte hinandens stærke sider, og hjælpe hinanden med de svage
Og det har INTET med prostitution at gøre, men simpel omsorg for hinanden og familien
Jeg har efterhånden mødt, talt med, og skrevet med rigtig mange kvinder der føler dette behov. Og de er absolut ikke små undertrykte nikkedukker - tvært imod. Og der er altså også mænd som har det fint med at få lov at være mænd igen - på den lidt gammeldags måde. De faktisk både elsker og forguder deres kvinder ;o)
Kærlig hilsen
Carmen,

jeg har en tendens til at gøre det samme i mine forhold, men det har ikke noget at gøre med at skulle afstraffes i tide og utide.
De første 3-4 måneder er jeg blid som et lam, men som tiden går, og jeg indser at jeg får min vilje ligemeget hvad jeg gør, så begynder det at blive kedeligt.. Jeg begynder at savne noget modspil, at min partner rent faktisk tør konfrontere mig, sige fra og have en mening.
Jeg mister simpelthen respekten for mine kærester hvis de giver efter hele tiden.
Jeg havde engang en kæreste der lod mig putte neglelak på hans tånegle, og som så gik rundt md et hele sommeren. det var da også meget sødt af ham, men jeg havde nok haft mere respekt for ham hvis han havde sagt nej og stået ved det..
Det er ikke fordi jeg vil gøre alting til en magtkamp, slet ikke. Faktisk elsker jeg at nusse og behage kærester, når de altså gør sig fortjent til min respekt..
det lyder måske lidt gammeldags, men det er sådan jeg er.