veninder contra kæreste

Hejsa
Har boet sammen med min kæreste i 6 år nu.
Jeg har sådan mere eller mindre for første gang fået nogle veninder på mit uddannelsessted og lige pludselig føler jeg bare ikke så meget for kæresten længere. Jeg har meget mere lyst til at feste sammen med dem og drikke mig stiv og klæde mig i noget udfordrende tøj når vi skal i byen. Kæresten synes det nogle gange er lige lidt for meget mit tøj og jo hvis man kikker på de andre piger på disko er jeg nok også en af dem der går meget udfordrende klædt...
Jeg er 24 år og har det faktisk godt sammen med kæresten når jeg kikker på det ...men han tiltrækker mig bare overhovedet ikke seksuelt længere. Jeg går og overvejer om jeg skal blive eller gå konstant..selv om min kæreste siger at man sagtens kan "tænke et forhold ihjel"
Synes jeg har det kanonsjovt med pigerne og har slet ikke lyst til at komme hjem hvis jeg har overnattet ved dem, før i tiden i vores forhold var det altid min kæreste som bragte vennerne til vores forhold, jeg havde ikke rigtig nogle.
Jeg aner bare ikke om jeg er ved at gøre den største fejltagelse i mit liv og droppe ham som jeg kan alt sammmen med. Jeg føler også nogle gange at jeg er ved at gå i panik hvis jeg skal kunne nå at være single sammen med pigerne, der er kun et halvt år inden uddannelsen slutter..
Kender i det og har i nogle gode råd..?
Ps. sagde til min kæreste i sommers at jeg ikke havde gnisten længere, og han tilbød at vi skulle tage til parterapeut og han skulle nok betale. Han synes at vi havde en for stor fortid sammen til bare at droppe det og han mente at alle forhold havde kriser. Terapeuten skal vi til her om 3 uger....men ved bare ikke :-(
håber på nogle tænksomme svar, tak :-)

Jeg tror, ud fra min egen erfaring, at hvis du har den kæreste du vil dele resten af livet med, så ved du godt inderst inde. Hvis du skal være helt erlig over for dig selv og ikke tænke på kosekvensen af det. Så tror jeg godt du selv ved havd du skal gøre.
Det er aldrig sjov når ens forhold ikke er som man syntes det skulle være, det kan jo også være en periode, men det ved kun du........
Håber i finder ud af det på en fornuftig måde.

at du skejer ud med veninderne. Tænk på, at du har været sammen med din kæreste i 6 år, d.v.s. helt fra du var 18 år. Du har jo slet ikke "løbet hornene af dig". Det skal piger også, ikke kun mænd. Jeg synes du skal nyde de der veninder, men samtidig synes jeg også du skal vise din kæreste hensyn. Om du er færdig med ham er svært at vide, og hvis gnisten er væk, så er det nok et spørgsmål om ikke det løb er kørt.
Men hvis din kæreste meget gerne vil beholde dig, skulle du måske gøre dig selv og ham den tjeneste at gå til den terapeut.
Og jo - du kan gå hen og lave en kæmpe fejltagelse, alt det nye er fristende og sjovt, men tro mig, en dag er det ikke så sjovt mere. Det er sjovt fordi du, som du skriver, ikke rigtig har haft veninder på den måde før.
Men det der gør mig i tvivl er, at du siger gnisten m.h.t. din kæreste er væk. Forsvandt den inden du mødte de der veninder, eller i løbet af dit bekendtskab med dem? For var det inden, så er jeres forhold måske brændt ud, men var det efter du mødte dem, kan det være fordi du synes alt det nye er spændende og kæresten er kedelig, men tænk på, at han måske stadig er der for dig, når du pludselig en dag har fået nok af det "vilde liv". Så er han der med sine trygge arme og tager imod dig, hvis du ellers vil det og han ikke er kørt træt inden.
Held og lykke med det hele

Det er svært at svare på for du skal ikke træffe beslutningen udfra dine veninders eller vores synspunkter du skal følge dit hjerte, det vil vise dig på rette vej.
Jeg har været i dine sko og det er en rigtig møg situation, men jeg lyttede på venner og veninder. men beslutningen var min. Den blev truffet på baggrund af at forholdet nok var dødsdømt og at mine følelser for ham var væk. jeg elsker ham stadig og han er min ven den dag idag.
Men jeg gav ham en chance for at se om det bare var en fase, og den holdt jeg. Så da brudet kom var vi begge forberedt på det. Så den terapeut lyder slet ikke så dårligt, hvis du kan gå helhjertet med til det.
Håber det kan hjælpe dig.

Du finder - formentlig aldrig - én mage til. Tag det ikke så tungt "gnisten" ikke er der nu. Dine meget unge veninder, ved ikke hvad de taler om! Lyt ikke til deres råd. Jeg har været gift i 32 år. Har oplevet perioder med det "bedste sex nogensinde" og perioder uden. Perioder med og uden gnist, uden og med sommerfugle. Et levende forhold er ikke statisk, det ændre sig hele tiden.
Nyd du din legetid med tøserne, men pas rigtig godt på ham derhjemme. Og tro mig, du har det de allesammen ønsker sig.

Nu jeg læser dit indlæg slår det mig at det er sgu egentligt sjældent at mine veninder drejer det den vej..
Jeg får mest den der "jeg forstår dig godt" og "det kan heller ikke passe du skal ha det på den måde" osv..
Tror jeg begynder lidt at forstå min kæreste når han siger at de ikke har noget at ha det i.
kan det passe man skal udover at blive bekræftet selv så også skal bekræftes i at forholdet er godt nok??
som "en tænksom" skriver vil beslutningen altid være min men er også så bange for at veninderne indirekte påvirker mig.
Jeg har også tænkt tanken at måske synes de bare det er fedt hvis jeg også blev single...så er der altid en der har tid til alt muligt..
Århhh..og samtidig med jeg har haft de tanker har han bare været så sød og virkelig prøvet at ændre nogle ting og ikke presset mig til at have sex overhovedet.. nogle gange ønsker jeg bare han kunne være et dumt svin :-( (undskyld)

sagde de i m e g e t gamle dage i skolen, men den duer stadig.
Pas godt på ham!!
Rigtig god weekend

Hvor det irriterer mig at høre du bruger SÅ "kvalificeret" hjælp for at løse dit problem. JEG lavede engang nøjagtig den samme fejltagelse og spurgte "veninder" til råds, veninder der faktisk ikke havde nogen muligheder for at komme med nogle goe input. De var ligesom dine, yngre end mig og kun 1 enkelt havde været i noget der lignede et ligeså langt forhold som mig på det tidspunkt.
Her bagefter fortryder jeg på det grummeste at de skulle få lov til at påvirke mig. Da jeg så endelig blev single var det heller ikke så interresant at snakke med mig som før, sjovt nok er der ikke noget mere interresant for os kvinder at få lov til at snakke om hverandres parforhold. Vi blir lidt smigret at få lov til at komme med ind i en meget intim verden og pludselig føles man som om man er bedste veninder.
Det værste er at det ødelægger den intimitet der skal være imellem dig og din kæreste. Hvis i ikke har noget der bliver imellem jer to forsvinder alt hvad der hedder spænding/gnist/følelser.. you name it
Jeg kan jo spørge dig nu du går i skole, om du kunne finde på at tage imod et råd du skulle bruge på det afsluttende semester, fra en der først skulle starte næste år eller gik på første semester...Nej det ville du nok ikke, fordi du ikke vil føle hun var lige så langt som du var!!
Tror i 2 har noget meget dyrbart sammen men PAS PÅ du ikke skræmmer ham væk inden du finder ud af det...
I har chancen for at få noget meget meget smukt sammen...at det første forhold..HOLDER
Det tror jeg ikke bliver finere
Lotte

Hej den tænksomme
Tænk lige over det at selvom det ser ud til at være et slaraffenland at være single og man kan vælge hvem man har lyst til er der altså en grund til at disse debatforummer vælter i singler/ensomme. Det er ikke et spørgsmål om et halvt årsom single men at finde en der kan være din partner og som kan være der i medgang og modgang i kriser og i lykkelige øjeblikke.
Det at i har klaret at komme sammen i 6 år på sådan et tidspunkt i jeres liv hvor det også har vrimlet med bejler til ham og det hele er meget forvirrende..betyder altså noget - noget godt:-).
Lad være med at kaste noget livslangt væk for liiige at komme ud at opleve noget meget kortvarigt...du er altså noget længere i livet end dine veninder og det er næsten en nedværdigelse af jeres lange forhold at lade dem påvirke dig!
selvfølgelig skal man ikke blive i et forhold under alle omstændigheder, men er byggestenene som latter,humor,smag,kommunikation(kan du føre timelange samtaler med ham), trøst,glæde,vise følelser, gode svigerfamilier, osv osv. er der alt muligt grund til at forsøge at få det her til at virke med alle midler...ovennævnte er noget vi andre kæmper med oveni i alt det andet.
Personligt synes jeg kommunikation er det vigtigeste i mine forhold... jeg har efterhånden prøvet et utal af kærester som bare ikke kan snakke mere end 5 minutter ad gangen.
Det kan godt være det virker trivielt og kedeligt lige nu, men som en anden skribent skrev ændrer et forhold sig hele tiden og er statisk.
der var engang en veninde igennem 10 år der spurgte mig da jeg også var i tvivl om mit forhold om hvad jeg havde af kvaliteter for at tillade mig at brokke mig over mit forhold. Jeg var lige ved at slå hende ihjel men kom til at tænke over det og indså at hun havde egentligt ret. Det var bare så nemt at brokke sig over modparten og tillægge ham skylden for problemerne. Jeg kårede hende som min bedste veninde bagefter :-) og er stadig i mit forhold :-)(og har det godt)

Vågn op min pige :-)
Lige nu baserer du vist din tvivl på nogle overfladiske ting som ikke betyder noget i det lange løb.
Få skabt et rum hvori i har nogle fælles interresser og nogle selvstændige.
Er han den du kan tilbringe en hel weekend med, uden at lave noget, uden det følels akavet eller kedeligt. er han den du kan more dig med når i er til fester eller lignende - så er han et kvalificeret bud
Sarah

Har du nogen anelse om hvor sjældent man hører en mand foreslå parterapi?
Når du er færdig med ham så vil jeg gerne ha ham på prøve ;-)

den kommentar at løbe hornene af den er så klicheagtig, hvordan "løber" man lige hornene af sig? Det du skriver er jo ensbetydene med at ALLE forhold der indgåes i den alder er dødsdømt fra starten, NEJ de er ikke men folk får efterhånden den opfattelse med de klicherer . Det er altså ikke ensbetydende med at man bare SKAL være single. Hvis hun kan få det andet til at holde og samtidig opleve nogle ting og ha det sjovt kan det sagtens lade sig gøre. men ikke hvis man altid får stukket den i næsen "jamen du har jo heller ikke løbet hornene af dig endnu"
Det er slet ikke det det her handler om, det her handler om at man altid tror græsset er grønnere på den anden side når man har været i et forhold i lang tid. man søger forelskelsen igen, men de er vel kun de helt helt unge der stadig render naiv rundt og tror det er den måde et forhold virker på - at vi skal være forelsket konstant.

Ja kan jo ikke gøre andet end at give Sarah ret, hvis i virkelig har så langt et forhold med minder/oplevelser og alt fælles "bagage" man får efter så lang tid - så vil det følels uendeligt fattigt at have ladet så "kortvarige" emner spille med ind i overvejelserne.
Lad tiden gå og arbejd selv konstruktiv med jeres forhold og lige pludselig vil det føles som om du ikke fatter du har haft disse tanker. Jeg ville give min højre arm for at få min første dejlige kærlighed tilbage. Jeg fattede simpelthen ikke hvad vi havde før det var for sent :-(

Ja, det lyder jo mere eller mindre den klassiske 5-7 års krise du er i lige nu. Livet med kæresten er triviel, der sættes spørgsmålstegn ved om man virkelig elsker ham, man synes græsset er grønnere på den anden side, man mister gnisten osv osv.
Hvornår lærer vi at imødegå denne krise med åben pande og indse at der VIL komme disse perioder og arbejde som et par på at få dem væk. Hvis man kun handler ud fra følelser når krisen er over én, er det umuligt man blir nødt til at handle fornuftigt og være emd til at arbejde for forholdet. (ved udemærket godt det ikke lyder så rosenrødt og drømmeagtigt og "lyt efter dit hjerte"- agtigt. Men synes efterhånden vi danskere har fået et akavet forhold til parforhold, hvis ikke det er som det var engang - er det ikke godt nok. Og DET er fandme en barnlig holdning.
Personlig kunne jeg aldrig finde på at forlade et så langt forhold uden at kæmpe med alle klør så gør dig og jer selv den tjenenste at prøve hvad ham/hende parterapeuten foreslår. At bruge tid på det betyder intent imodsætning til et helt liv med ham der passer, eller kommer til at passe når du er færdig med skolen, til dig

lyder altså lidt som om kæresten var god nok da du ikke selv havde venner, men nu du har fået er han ikke go nok????
Er du virkelig sådant et røvhul af dimensioner

DIG da du ikke havde så mange veninder og han havde?? tsk tsk

det lammeste!!
Du tager retten fra din kæreste retten til, at være lykkelig. Retten til, at være fri. Retten til, at vælge hvad han vil med kærligheden.
Har du tænkt på, at han måske har været samme dilemma igennem. Men valgte alligevel dig, forstå det eller lad være!! Tag dig sammen!! Sæt hende fri!! Uanset hvad, du vælger. Er du ikke dømt til lykke med nogen.

...til det med gnisten.
Vi mister ALLE gnisten til vores partner en gang imellem, jeg har ikke hørt om nogen der aldrig har gjort det. Det kan vare et år eller mere eller mindre/mere og det gør ikke forholdet mindre værd.
Det det kræver er bare at acceptere at sådan er det i et parforhold og så ikke lægge mere i det. Det er en lyst/følelse som alt mulig andet, nogle gange har man heller ikke lyst til andet end at se fjernesyn, andre gange har man bare ikke lyst til at være sammen med en veninde i længere tid eller også har man bare ikke lyst til en bestemt slags mad længere.
Det værste man kan gøre er at køre situationen op og sætte spørgsmålstegn for ens følelser for partneren. Tro mig.. Der ville ikke være ET eneste ægteskab hvis alle reagerede og droppede forholdet hvis de ikke havde lysten i længere tid:-).
Lige med hensyn til de andre fyre så tænk på EN ting som jeg tit bruger for mig selv.
Der er altid en fyr/pige der er mere lækker end ens kæreste det er der også for ham, men hvis i kan de samme ting sammen og grine/græde sammen og ha det godt i dagligdagen så hold lige fast i den tanke!!. Gå så ti år frem i tiden og 20 og 30 og tænk på hvem du helst vil være sammen med, en der HAVDE et lækkert udseende for 30 år siden som helt sikkert ikke følger med når han er 55, eller en hvis personlighed og sind var noget der gik i spænd med dig i sin tid, det er der nok den største sansynlighed for at det er blevet bevaret selv om i er blevet ældre.
Det jeg siger er at man kan kikke nok så meget på det overfladiske men det er ikke det der betyder noget i det lange løb.
DER ER ALTSÅ FLEST HVERDAGE I UGEN MIN PIGE SÅ LAD VÆRE MED AT FOKUSERE PÅ WEEKENDERNE I BYEN :)

Kender udemærket din situation men tror der er alt for meget i hovedet på dig lige nu til at der er overskud til at rumme jer 2.
Ved at du snakker med så mange om det er måske fordi du søger nogle der kan få dig til at få lidt mere ro i hovedet og vil sige at det hele er godt nok - eller kan blive det.
Du har rigeligt med skole og hvis du er ved at stresse af med hensyn til eksamen osv føles det måske bare nemmere at få noget ud af hovedet - du kan ikke smide skolen ud men du kan smide kæresten ud, tror den parterapeut kan hjælpe dig med at få lidt mere plads inde i hovedet så du ikke gør noget dumt lige i øjeblikket.
Tænk nu på den skole ikke varer for evigt og før du ser dig om er det overstået og den bedste støtte du kan få under den afsluttende er af en som kender dig i forvejen :-)