du er sindsyg

vi kan vel alle sammen komme til at sige nogle grimme ord i vrede, men hvor grænsen for grovhed....
min kæreste kan sige de grimmeste ord til mig i vrede og det er så sårene, at jeg kan tage 1 uges tid at komme over det, måske endda mere.
Når man er vred og siger de grimme ord, så er det vel fordi man i bund og grund mener det, men at det kommer til stærk udtryk og nok også uhensigtsmæssigt, når man er vred.
Min kæreste sagde forleden dag i vrede, at han synes jeg er tosset i hovedet og at jeg er sindsyg, sidenhen jeg kan have humørsvingninger... javist kan jeg have humørsvingninger og jeg har fået det meget, efter jeg er flyttet sammen med min kæreste....jeg kan gå rundt og være ked af det i flere dage og med timers mellemrum have det ok, men når jeg kommer til at tænke på, at min kæreste siger, at jeg er tosset i hovedet, så går det mig på og jeg bliver ked og muggen igen..
Er det bare mig der synes, at så grimme beskyldninger som, at man er sindsyg er alt for meget og at det sætter sine spor så meget, at man mister lidt for sin kæreste og er manden ik selv lidt tosset, når han siger sådan?
Jeg ved ik hvordan jeg kan forholde mig i sådanne situationen, jeg bliver først sur og så ked af det og klapper i som en østers og går ind i mig selv og bliver depri over at jeg skal høre på, at jeg er sindsyg.......

- fair fighting? Det er vigtigt at man ikke siger noget - også under skænderier - der slår skår i den andens følelser for en, for så er det ikke længere sund luftrensning, der foregår men direkte nedbrud af partneren og af forholdet helt sikkert. Hvorfor vinde en diskussion for diskussionens skyld? Fordi man er vild med at være kæreste med en taber? Det er jo ret beset, det man gør den anden til.
- Der er nogle regler og værktøjer til fair fighting på den her side.
http://cmhc.utexas.edu/booklets/fighting/fighting.html
Bed ham skrue lidt ned for charmen, så han ikke ødelægger dine følelser, hvis det er hans plan at beholde dig.

for hver gang han ikke får sin vilje, så bombaderer han mig med div. grimme udtryk og siger altid at jeg er gal på den, men når han så typisk er ædru igen, så siger han undskyld og det var ikke sådan ment og så skal der ikke snakkes mere om det og så sidder jeg tilbage med sårede følelser der vokser sig større og i løben af ugen vrisser jeg ad ham og han siger stop med det, du er da altid så humørsyg....

Nu er mit forhold flere år gammelt, så det er ikke sådan, at det første ord behøver at betyde så meget.
Min mand har det med at vrisse. Det har jeg råbt op over for . Til at begynde med tog jeg det ikke så tungt, men nu kniber det. Mine følelser er kølnede.
Jeg tror ikke man kan ændre mennesker, så man skulle måske overveje meget om det nu også er den rette person.
Jeg er ikke glad mere. Min mand fortryder, når han vrisser, men jeg kan ikke tilgive det mere. For at være ærlig, jeg er dødtræt af det.
Jeg lider ikke af humørsvingninger. Det gør du forhåbentlig heller ikke, i den rette forstand, for sådanne mennesker kan jeg slet ikke klare. Man ved ikke, hvornår de er i godt humør og hvornår de føler sig trådt over tæerne af en eller anden mærkelig årsag.
Men jeg bliver i dårligt humør, når der bliver vrisset. Og det er noget ganske andet.

tosset, sindsyg eller humørsyg af min omgangskreds, men jeg er blevet kaldt alle de grimme ting af nogle få folk og det er folk som selv har nogle dybtliggende problemer... måske projekterer de deres dårligdom overpå mig.....
hvor længe kan man tilgive et andet menneske, det er nok inddividuelt, men det sætter skår i kærlighedslivet, når en vrisser af en, skælder en ud, soger grimme ord osv og når ens kvote for rummelighed er overskredet, så begynder kærligheden at dale nedad og så er det bare om at komme væk, ligesom i din og min situation, for ellers ødelægger man sig selv..

Med overskriften mener jeg BESTEMT IKKE, at du er hverken sindssyg eller noget som helst andet i den retning!!! Men når din kæreste (gang på gang) kan finde på at kalde dig sådanne ting, så var det måske tid til for ham at kigge lidt indad. I bund og grund er det jo sådan, at de mennesker, vi holder af - og måske endda elsker - også er dem, der kan såre os allermest. Vi er jo ligeglade med, hvad folk i øvrigt siger, ikke sandt? Men når det kommer fra en, der står os nært, så gør det ondt, og især når det er totalt ubegrundet. Man er IKKE humørsyg (og da slet ikke sindssyg!!) fordi man bliver ked af det ovenpå sådan en omgang! Tværtimod ville jeg sige, at hvis du IKKE blev ked af det, så ville du jo være følelsesforladt, og det er i mine øjne langt værre!!
Men når det så er sagt, søde ven, så er du jo nok nødt til at overveje, om du vil det her? Sandsynligheden for, at han ændrer adfærd er meget lille... måske ikke-eksisterende, og de vil ikke (skal ikke, må ikke!) affinde dig med det. Du vil ikke synes, at det OK om et år, fordi du har vænnet dig til det. Tværtimod vil det nok gnave sig dybere og dybere ind, indtil det kan sætte sig som en gedigen depression. Jeg taler desværre af erfaring. Ikke fra en kæreste, men fra min far, der talte til mig på den måde du beskriver. Og man vidste aldrig hvornår, så det var umuligt at forberede sig eller gå væk. Jeg har ikke set ham i snart 10 år, og for hvert år, der er gået føler jeg mig mere fri, og mere sikker på, at jeg kender mig selv, og ved hvad jeg vil og ikke vil være med til.
HAN SKAL IKKE HA' LOV TIL AT ØDELÆGGE DIG!!

- hans adfærd minder om selvhad og det kunne bunde i et problem med alkohol.
- fuld=led - ædru=undskyld - fuld=led - ædru=undskyld - fuld=led - ædru=undskyld i een uendelighed. Hvem af jer er det i virkeligheden, der lider af humørsvingninger?
- puhha det ligner et mønster. 😖
- Kender du udtrykket "love means, never have to say, you´r sorry"? Det betyder IKKE at man ikke skal sige "undskyld", men at man skal opføre sig, så der ingen grund er til undskyldninger overfor den man elsker.
- Elsker han dig? 😮 NEJ - se at komme væk. [f]

Da jeg har læst dit indlæg flere gange, synes jeg det lyde som du skal få hjælp med dit humør da du fortælle om de humørsvingninger, da det går ud over din kæreste..
det er hans afmagt af dit humør og den måde du taler til ham på, at han får sagt noget grimt
jeg holde ikke med nogen af jer men kigget kun på hvad der kan gøre det bedre
hvis jeg var dig ville jeg snakke stille med ham og starte med at sige at jeg er ked af at mit humør en gang i mellem, hvad han vil sige eller svare ved jeg ikke.. men en ting der er sikket hvis du kan lide ham eller elsker ham så sørg for at være i godt humør og ikke anklagen, når du tale med ham
Det er dig der føler dit trådt på så derfor syntes jeg også du skal gøre det
så siger du nok hvorfor ikke ham..! hvis han følte han kunne ville han ikke føle afmagt..!

Til sidst vil jeg lige fortælle jeg selv har været i sådan et forhold der ligne meget det du fortæller.. jeg følte også afmagt men jeg prøvet og prøvet... men hun ville ikke erkende hun havde et problem.. så jeg flytte fordi til sidst da jeg ikke elske hende mere og ikke behandler en godt som jeg mener.. er et most hvis de vil have en
jeg var meget ked af jeg måtte tage den beslutning..
men jeg ville ikke være den for uden... for som man siger er der en til alle.. og ca 3 år efter møde en "super dejlig" kvinde der har samme humør som mig og er opmærksom på at man kan have Dårlige dage og undskylder at man ikke er i så godt humør, se det er at "elske" en person 😃
Om du vælger den ene vej eller dem anden må du selv om
men håber alt godt for dig og kæreste uanset om i bliver sammen eller ej

Mange hilsner
knæk og bræk 😉

Synes bestemt ikke din kæreste har sagt noget der er komplet uhørt.
Han forstår jo sikkert ikke dine humørsvingninger, og kan ikke se en hvorfor du pludseligt er sur ud af ingenting. Hvis i så kommer op og skændes kalder han dig sindssyg pga. det, men det er jo ikke så langt ude igen, da ekstreme humørsvingninger også kan være et symptom på maniodepression.
det betyder jo ikke at han ikke holder af dig, eller tænker lavt om dig. Det betyder bare at han slet ikke fatter hvad de humørsvingninger kommer af.

Jeg vil sige det på denne måde. Folk som har et grimt sprog som din ven mister jeg respekten for og mener i ikke at det er nødvendigt eller nogen har fortjent at blive tiltalt på sådan en måde. Du skal kræve respekt og anerkendels og kan han ikke give dig det, så må du finde ud af om det er måden i 2 skal leve sammen på, men det vil nok aldrig blive et tillidsfuldt forholdt med respekt omringet jeres 2-somhed.
Godt forslag at kigge på fair fighting, for hvis det bedste argument er sindsyg, hvorfor lever han så samme med dig. Det slåt ens følelser ihjel, når der er nogen der kan finde på at tale til en sådan. Rigtigt som Dulkis skriver han må skrue ned for sin charme det lyder som om han bruger den lidt for meget.
Pas på dig selv for ingen andre gør det for dig.

- det er da ikke noget du mener det her, vel?

mener bare at hendes kæreste føler sig magtesløs overfor hendes humørsvingninger.
Og når man skændes kommer man indimellem til at sige ting ret hårdt til hinanden. Det skal jo alt sammen tages med et gram salt.

Der er på ingen måde i orden at kalde et andet menneske sindsyg, uanset om det er rigtig eller ej. Det viser kun at man ikke har respekt for det andet menneske.
Argumenter med noget der kan forstås, og som ikke respektløst er en hjælp og vej til at forstå hinanden. Vil man dette menneske fordi man drager omsorg og omtanke, så kan man nok finde de rigtige ord frem til en ordentlig dialog.
Hvis man gerne vil virke til at være en billig, småborgerlig og primitiv person, så hav den holdning at man taler grimt, fordi man ikke kan bedre

når man skændes kan den fine retorik altså hurtigt ryge sig en tur. Derfor skal man jo ikke tage ting sagt under et skænderi ligeså alvorligt.
Synes ærligt talt lidt det her er en storm i et glas vand...

- et gran salt, men er ellers fuldstændig rygende uenig i at "det er okay, når man skændes" for det er nedbrydende for alle følelser i et forhold og også for den part det går ud over.
- Desuden tror jeg også det handler mere om hans magtesløshed overfor alkohol end over for hende, som skal tage hans tilsvininger med godt humør.

- så tror jeg du på din fremadrettede vej vil få dig nogle grove overraskelser over, hvad det gør ved andre mennesker.
- Jorden er rund, det du kaster ud over kanten rammer dig i nakken. 😉

Hvis man ikke har respekt for andre mennesker, så er det klart at der ryger sådanne ord over bordet, men elsker man hinanden med respekt og tillid, så kan man nok finde ud af tale/råbe til hinanden på en mere civiliseret måde. Ville man tale sådan til en ven? jeg ville ikke og dermed ville jeg heller ikke tale sådan til en jeg elsker eller holder af.
Sagt på en anden måde, min respekt ryger fuldstændig for en person, som ikke kan ytre sig bedre, selvom der er noget man ikke er enige om. De kan tale højt til mig, men de skal ikke begynde at tale i ukvemsord for så er de i min verden for små mennesker og ikke værd at spild sin tid med.

Jeg mener, helt ærligt?
"han kaldte mig sindssyg. Han respekterer mig ikke som menneske!"
Hvis man siger noget får at såre en anden er det jo sikkert fordi man selv er blevet såret. Så derfor synes jeg folk skal fald lidt ned på jorden igen.
Så hvis ordet sindssyg virkelig er det værste der er blevet ytret under et skænderi, så synes jeg ikke man har noget at brokke sig over.
Dermed ikke sagt at man ikke skal bestræbe sig på at tale pænt til hinanden. For det skal man! Men i et skænderi er man jo tit i følelsernes vold, og der kan ens sociale intelligens om hvad der er pænt at sige ikke altid redde en.

Og ja jeg har været i den slags skænderier. Det tror jeg altså langt de fleste mennesker har, selvom få måske gider indrømme det.
Jeg blåstempler det jo heller ikke. Jeg siger bare at det er hvad der kan ske når man skændes, og følelserne bliver altdominerende.
Kan ikke se nogen god grund til at dvæle ved det, og lade det nage en.