Du kom - igen - og rørte ved....
....mit inderste, dybeste og kærligste. Det mest naturlige, varme og "levende"
Du vækkede - igen - indre og nærmest ukendte synonymer frem jeg kun hører/læser om.
Som den største selvfølgelighed viste jeg dig mine små "skatte" og tog dig med til mine allernærmeste.
Jeg viste dig mine bedste billeder, førte dig til mine allermest personlige "private" steder og hjalp dig med svære praktiske gøremål.
Jeg tog imod dine dejlige børn - og de imod mig.
Jeg glædede mig mest til vi skulle sove sammen. Sove så dybt og samtidig let, intimt og varmest. Og vågne op som af en megarus i flere døgn.
Sådan!
Jeg "slettede" helt automatisk samtlige evt. andre kontakter som den største naturlighed ved din tilsteværelse.
Intet mindre!
Jeg hviskede sagte de tre vise ord - jeg ikke har brugt i 20 år - til dig da du lå og halv-sov.
Ingen tvivl!
Stadig!
"Blot" ét men:
Dette er desværre skrevet i datid. Du ville alligevel ikke kun "dele" dig med mig. Og bragte budskabet på en éntydig og sårende facon.
Smerten ved dette fine(ste) og unikke, kan ikke formuleres med ord. Det er kun mit inderste der mærker det.
Du vækkede - igen - indre og nærmest ukendte synonymer frem jeg kun hører/læser om.
Som den største selvfølgelighed viste jeg dig mine små "skatte" og tog dig med til mine allernærmeste.
Jeg viste dig mine bedste billeder, førte dig til mine allermest personlige "private" steder og hjalp dig med svære praktiske gøremål.
Jeg tog imod dine dejlige børn - og de imod mig.
Jeg glædede mig mest til vi skulle sove sammen. Sove så dybt og samtidig let, intimt og varmest. Og vågne op som af en megarus i flere døgn.
Sådan!
Jeg "slettede" helt automatisk samtlige evt. andre kontakter som den største naturlighed ved din tilsteværelse.
Intet mindre!
Jeg hviskede sagte de tre vise ord - jeg ikke har brugt i 20 år - til dig da du lå og halv-sov.
Ingen tvivl!
Stadig!
"Blot" ét men:
Dette er desværre skrevet i datid. Du ville alligevel ikke kun "dele" dig med mig. Og bragte budskabet på en éntydig og sårende facon.
Smerten ved dette fine(ste) og unikke, kan ikke formuleres med ord. Det er kun mit inderste der mærker det.