En lidt svær situation, eller måske ikke?

Hej
Ja jeg vidste ikke rigtig hvor jeg ellers skulle skrive mine bekymringer henne..
i januar måned oprettede jeg en profil på netdating, havde ikke regnet med noget som helst og det var nok mest pga jeg kedede mig lidt.. jeg begyndte så og skrive med en fyr, hvor det viser sig vi kun bor 5 minutter fra hinanden, har faktisk os lidt fælles venner, men vi har aldrig mødtes før.. min bedste veninde er hos mig en søndag, og ham fyren jeg skrev med, spørger om ikke jeg er frisk på og spise aftensmad sammen, hvor min veninde siger i sjov, at han bare kunne tage med os ud og spise, og vi regnede egentlig ikke med han sagde ja, men det gjorde han.. og vi tog også afsted, og det var faktisk rigtig hyggeligt og han var en rigtig flink fyr..
En uge efter holder han fest, og vi bliver begge inviteret med, og mig og ham indleder et forhold.. og min veninde var rigtig glad på vores vegne.. 1 mdr efter vi har fundet sammen finder min veninde og hans kammerat så sammen.. og alt så jo egentlig lidt fedt ud, mig og min veninde havde ikke lige prøvet at vores kæreste var venner men vi tog det som en fed oplevelse..
Nu er situationen en HELT anden.. Mig og min kæreste gik fra hinanden d. 30 juni .. puha det var ikke sjovt.. det var en fælles beslutning men vi græd begge for vi havde desværre fundet ud af at vi bare var alt for forskellige til at det kunne fungere i længden..
Nu sidder jeg her, og skal prøve og acceptere at min veninde jo stadig vil komme til og møde min x.. det er egentlig heller ikke det væreste.. Men vi var alle inviteret med til en 25 års fødselsdag d. 30 juli .. og vi havde snakket om og give gave sammen, alt var egentlig planlagt.. og nu sidder man lidt med en "tilskuer" følelse.. Det er lidt svært at min venindes liv går videre sammen med min x.. et eller andet sted.. Mig og min veninde har brugt utallige timer på og snakke det hele igennem, for vi vil for ALT i verden ikke miste hinanden pga det her.. og jeg er heller ikke sur på nogen som helst.. men hvor er det hårdt og være "udenfor" det hele, når man pludselig var "med i det hele" ...
Jeg ville gerne hører om andre har prøvet noget lign, og hvordan jeres erfaring har været❓
Min veninde har sagt om jeg hellere vil hun slet ikke fortæller når at min x er på besøg hos dem eller lign, og har sagt at hun bare skal fortælle tingene som hvis det var en hvilken som helst anden.. for ellers vil jeg nok bare føle hun pludselig skjuler noget for mig.. Jeg ved også at chancen for at min veninde nok ved hvornår min x får en ny kæreste er stor.. og er bare bange for hvordan jeg mon reagere.. for et eller andet sted vil den "nyhed" jo gøre lidt ondt uanset hvem man får den afvide af..
Håber ikke jeg lyder som en alt for stor en kælling for det er ikke min mening :-/
Det kærlighed gør sku bare lidt ondt og giver en nogle hårde forhindringer sommetider :-/

Jeg er lidt i samme situation.
Jeg gik fra min kæreste efter at han overfaldt mig. Èn af mine meget nære veninder er kæreste (eller var indtil for meget nyligt) med hans bedste ven og de har hængt rigtig meget ud sammen alle tre (og flere andre fra den gamle omgangskreds). Jeg har lagt 100% afstand til min eks, jeg nægter at være i nærheden af ham, for han er jo også min gerningsmand.
De andre har vidst syntes at jeg var lidt hysterisk fordi jeg eksempelvis ikke ville være med til en stor Skt. Hans fest hvor jeg vidste at han sikkert ville være. Jeg vil hellere holde mig væk og være på den sikre side end at rende ind i ham, især hvis jeg ikke kan regne med deres opbakning.
Men jeg har følt mig røvrendt af helvede til - af dem allesammen. De har nemlig ikke valgt at lægge afstand til ham, for han er sjov og et festdyr og han har det jo meget slemt fordi han selv har fucket så meget op at han ikke længere er i mit liv. Min veninde har flere gange fortalt hvordan han har siddet og hældt vand ud af ørerne og til sidst bad jeg hende om at holde sin kæft og mindede hende om de mange blå mærker, om politianmeldelsen mv.
I stedet for klart at melde ud til ham at han ikke længere var velkommen i deres kreds af hensyn til mig, eller i hvert fald at bede ham blive væk fra nogen arrangementer, har de valgt at inkludere ham i alle mulige ting, selvom de så godt ved at jeg ikke tør komme. Jeg synes det er pisse uretfærdigt at min eks bliver behandlet på den måde og jeg så kan få lov at være udelukket fra alle dele af samværet.
Men nu tror jeg tingene ændrer sig. Min veninde har været udsat for noget lignende det jeg var og har vidst fundet ud af hvor sygt det er at nogen accepterer sådan en adfærd.
Uanset om der er vold inkluderet eller ej, så tror jeg det kan være lidt svært at klare at ens nærmeste omgås ens eks på den sociale vis, men jeg tror bare man skal passe på med ikke at fordømme dem mere end højest nødvendigt. De har vel deres grunde?
Men jeg synes det er helt og aldeles i orden at sige at du ikke vil høre en masse om ham og hans adfærd, hvornår han lige var på besøg osv. Det gør jo ondt, uanset hvad årsagen til bruddet er, for følelser slukker man ikke fra den ene dag til den anden.
Mht. den fødselsdag i alle er inviteret til, så synes jeg bare du skal sende en lille gave selv. Egentlig synes jeg det er til grin at du ikke kan være inkluderet i den fælles gave, når to af bidragerne trods alt er dine venner (altså veninden og hendes kæreste) men vil de være så smålige, så synes jeg du skal finde en lille ting og sende den fra dig selv. Så viser du at du faktisk gerne vil være en del af gruppen, men du viser også med al tydelighed at du er udelukket og det vil måske få nogen til at tænke lidt over hvordan de opfører sig.

får helt dårlig samvittighed når jeg læser dit svar, her sidder jeg og måber over en "lille" ting til forhold hvad du går igennem... nogle gange er det vidst sundt og vide at man ikke er den eneste der ikke går igennem sådan noget.. og dit er endda med vold inkl...:O
Mht. festen, igår var jeg ude og køre en tur med mine forældre i det nordjyske, og jeg fandt en lille fin gave, som jeg tænkte, den vil han nok synes er sjov, altså ham der har fødselsdag, jeg skriver til min veninde som skal med til festen, at jeg har en gave til ham, og om hende og hendes kæreste gider og tage den med, og hun svarer promte tilbage: Hvorfor vil du give en gave? det er jo din x venner og ikke dine, og de vil nok synes det er underligt du giver en gave. Men hvis du virkelig gerne vil give ham en gave, skal vi nok tage den med. - Hun undskyldte bagefter over hendes hårde reaktion og sagde hun ikke skulle blande sig og nok skulle tage den med.
Men hendes reaktion på det, og at hun skrev at de nok ville synes det er mærkeligt, får mig til og trække mig tilbage.. for vil ikke have de synes jeg er "underlig",,,
Det skal også siges at jeg har nok været sammen med det her vennepar 10 gange ialt, hvor vi har grillet, været ude og spise osv, og min veninde har kun været der 2 gange.. den ene gang sammen med mig og min x...
Ved ikke hvad jeg skal gøre.. gaven kan jeg altid selv beholde til en anden god gang .. synes det er svært, vil jo ikke komme i klammeri med nogen😖
Du skriver at min veninde nok skal holde mund med hvornår min x er hos dem osv, der er jeg nok lidt omvendt, har ikke noget imod og vide at han er hos dem, for jeg ved jo det er en realitet som aldrig bliver lavet om på, medmindre min veninde og hendes kæreste går fra hinanden...
Når jeg sidder og tænker på det hele, synes jeg det hele er noget træls... men ved også godt at hvad man ikke dør af, gør en stærkere.. det er det jeg lever på pt...