En synkende skude

Ude på det dybeste mørke hav ligger en synkende skude
Jeg kan høre den tude
Den råber på hjælp derude i mørket
alene og forladt
Men den gemmer min skat.
Min skat fulde af det pureste guld, som jeg havde tilbage ladt.
Jeg kæmper mod bølger, mod kulde og mørke.
Kæmper mig vej ud til den synkende skude.
Tiden er knap,
Og jeg med den svømmer om kap
Derude på det aller dybeste hav
jeg mistede min tro, mit håb og min kærlighed.
Jeg prøver at finde hvad jeg mistet har
for jeg svor for mange år siden min ed
for at finde de tab jeg led.
Derude på det mørkeste, dybeste og koldeste hav
Jeg ser den min synkende skude.
Den ligger begravet under de kæmpe bølger,
blandt tang og muslingeskaller
Igennem det mørke, kolde vand kan man høre jeg kalder,
kalder på dig min skat.
En bølge skyller en tåre væk
du er ikke at se,
jeg håbede og bad for at du ville være der
men du er væk under det dybe, mørke og kolde vand.
Jeg lader mig synke ned i mørket
ved at jeg aldrig kan gå i land
uden dig ved min side.
Jeg svømmed og svømmed for at finde dig min skat.
Nu behøver jeg ikke svømme mere,
du behøver ikke føle dig forladt,
For på bunden af det mørkeste dybeste hav,
bliver vores sjæle genforenet.

Det lyder umiskendeligt sådan 😃