Endnu en nat. Sidder her, og tårerne presser sig på. Det hele føles så trist. Det gør ondt. Inderst inde skriger jeg. Vil gerne skrige det hele ud, men kan ikke. Tankeren er kun på dem der sårede en. Savnet af dem der forlod en da man havde brug for dem. Det gør ondt. Så inderligt ondt. Trækker vejret dybt, men ikke dybt nok. hvorfor er der bare nogen der skal have det svært❓Hvorfor er der nogen der ikke bliver forstået af resten❓Følelserne er ikke nogen jeg selv har valgt. De er der bare, og de vil ikke forsvinde. Tåreren triller, ned af kinden. Endelig fandt den vejen. Gid jeg selv kunne finde min vej. Men den er blind. Hver gang jeg prøver, ender det galt. Og gør endnu mere ondt. Tænk sig, hvis man bare giver op nu, og ikke tænker på andres følelser, hvis man sluttede dette. Så ville man være en endnu mere dårlig person, for hvordan kan man dog gøre ens "nære" ondt? Men Hvordan Hvorfor, kan De gøre mig ondt, og have det godt med det❓Hvis bare De så ordentlig efter, ville De vide at dette snart vil slutte. Og når den dag finder sig vej, vil De først forstå at De havde Glemt Mig!
De vil savne. Ligeså meget som jeg har savnet. Bare trist, det skal slutte, for at De kan se det!
Flere tårer baner sig vej. Ned af kinderne. Det gør bare så Ufatteligt Ondt Indeni.
Hvis bare en holdt om mig et sekund, ville redde en masse, men denne ene, findes ikk!
Mor, Far, Søster, Bror.
Venner, Veninder, Fjender, Og Kendte.
Det Gør Bare Så Ufatteligt Ondt!!!
!Tears!
tilføjet af Jyden
Er det almendelig
Ja, man skulle næsten tro det for hvor hører og ser man tit at hvis sygdom eller ulykke rammer een, ja så er man lige pludselig alene.
Jeg har levet et pulserende liv, på mange måder og haft en så stor omgangs og vennerkreds, så de fleste nok ville tabe pusten, men en uheld har taget pynten af det hele, minfaste vennerkreds kan bestemt tælles nem tælles på to hænder.
Men jeg har derimod ikke givet op, jeg har begyndt at bruge mig selv på en posetiv måde, og der er at hjæpe andre, som også er KØRT ned og det bærer frugt på en god måde.
Jeg har sejlet,løbet maratonløb,fhv. jægersoldat, F. N.obsavatør i mange forskellige lande,sidst i Kuwait, hvor min kariere sluttede i en kørestol , men efter nogle år er jeg efterhånden kommet ud af den og det er en stor ting for mig, og så er det jo nok det du vil spørge om hvad du skal bruge det til, så vil sige på med vanten livet er ALT for kort til at vi, du og jeg,skal lade os slå ud.Jeg ville utrolig gerne give dig en RIGTIG VARM OG VELMENT KNUSS for det er det du trænger mest til.Læs dether der føger LANGSOM.
Beslut dig for at have det godt !!!
¤ Tillad ikke, at andre ødelægger dit gode humør.
¤ Se altid det positive i enhver situation for
alting kan blive meget meget værre.
¤ Vær ærlig over for dig selv og over for andre.
¤ Mærk efter hvordan du har det. Hvis du ikke har det
godt, så er det noget, du må gøre noget ved.
¤ Tro på, at dit helbred er godt.
¤ Lad være med at bruge energi på fortidens hændelser.
¤ Lad være med at bruge energi på fremtiden.
¤ Lev i nuet og nyd hvert sekund du har det godt.
¤ Fortiden er der ikke længere og fremtiden kender
vi ikke. Vi har kun øjeblikket.
¤ Få fred i sjælen. Kontakt mennesker, du længe
har ønsket at kontakte. Vær parat til at give en
undskyldning. Lær af dine fejltagelser.
¤ Lad være med at tro på, at livet skal være hårdt.
¤ Elsk dine medmennesker og forkæl dem du omgås.
¤ Vær sød, gæstfri, gavmild og tjenesteivrig.
¤ Elsk dig selv, for ellers kan andre heller ikke gøre det.
OG SE SÅ, HVOR MEGET DU FÅR IGEN !!!!
tilføjet af MB-Kolding
Kære Tears
Måske kan det hjælpe dig at tænke på at ingen udefra kan gøre dig lykkelig igen - ingen. Hvis du ikke er glad for dig selv kan du heller ikke være glad for andre. Hjælp dig selv ved at prøve at se positivt på dig selv - fortæl dine nærmeste hvordan du har det. Selvom det ikke er dem der har såret dig er det dem der elsker dig der kan hjælpe mest på langt sigt. Når alt kommer til alt bliver du født alene og vil også dø alene. Du er alene i verden uanset hvormange mennesker du omgiver dig med. Der findes ingen garantier. Derfor er du nødt til at konfrontere dig selv med det. Vær glad for dig selv, for du skaber selv din verden. Og din lykke... Når du ser sådan på det vil du flyde ovenpå når tingene ramler. Fordi du allerede ved at du - når alt kommer til alt - kun har dig selv. Det er ikke meningen at du skal have nok i dig selv og lukke dig inde - men hvile i dig selv og være tilfreds med dig selv. Først da kan du elske andre og opleve lykken - når du elsker dig selv.
Held og lykke - der er masser af den
MB