Enebarn/Ensomhed

Vil høre om nogen herinde har erfaringer med enebørn der mangler venner.....
Har en datter på 10, som pga skoleskift (veninden skulle på anden skole) mistede den daglige kontakt med sin allerbedste veninde som hun havde haft siden børnehaven.
Hun har nu svært ved at finde nogen at lege med i sin fritid. Mange har en masse de skal, og har ikke tid :o( så min datter tager ofte hjem fra skole for at sidde alene til jeg kommer hjem.
Vil lige sige, at hun er vellidt af alle, og er let at omgås, men hun er en meget kreativ pige som ikke altid leger på samme måde som sine jævnaldrende. Hun går i en klub, men er der ikke så ofte da pigerne i den klub kun interesserer sig for de heste der er der. Det gør at hun ikke har nogen at lege med der heller - derfor tager hun hjem.
Vil lige tilføje, at hun har legekammerater i skoletiden, og i weekenden - det er hverdagene der er problemet.
Har meldt hende til 2 forskellige aktiviteter, hvoraf den ene er en sportsgren hvor hun træner i weekenden. Heller ikke dette har givet pote.
Har overvejet et skoleskift, men er meget skeptisk overfor dette, da både hun selv samt hendes lærer mener at hun har det fint hvor hun er.
Måske er jeg bare for pylret......men ved ikke om det vil gøre hende ensom eller deprimeret på sigt at hun er alene efter skole i nogle timer 2-3 gange om ugen.
Undskylder det lange (og sikkert rodede indlæg) men håber at nogen her kan give mig ideer eller råd.

(hvis du da ikke allerede har gjort det) og find ud af, om hun også synes, at det er et problem med de manglende legekammerater til daglig.
Er der mulighed for, at hun kan flytte til samme skole som veninden - eller er det for langt væk?
Og er hun overhovedet interesseret i at flytte skole - det er jo hendes dagligdag mange timer om dagen.
Hvor er hendes far i al det her - hvordan ser han på det?
Tag en god lang snak med din datter, så finder du også ud af, om du har grund til bekymring.
Held og lykke
:) Betty

Hvad med at søge en voksen ven- eller en reserve bedste?
Hvad med at få en lillesøster/bror?
Hvad med at invitere nogle klassekamerater med hjem fra skole? - aftale det med deres forældre en dag i forvejen?
Hvad med at udskifte weekendaktiviteten med en der foregår i hverdagene?

Hende om det - mange gange endda.....
Hun vil på den ene side gerne flytte skole, men på den anden side mener hun også at hun har det fint som det er.
Jeg ved ikke om et skoleskift ville give nye venner. Havde selv i min barndom en rigtig go veninde, som boede hvor jeg boede, men vi gik på hver vores skole. Men mange af de børn hun kender, går til en masse, og har derfor ingen tid efter skole.
Den skole veninden er kommet på, er Sct Annæ, og der vi hun ikke gå da sangen er altoverskyggende der - selv i fritiden kommer koret før evt andre ting. Dette er fair nok, men det ønsker hun ikke.
Hendes far og jeg bor ikke sammen, og han er (af egen vilje) ikke aktiv i hendes hverdag.
Har spurgt hende om hun havde ideer til hvad vi kunne gøre, men hun er blank.
Så noget tyder på at beslutningen om et skift ligger hos mig. Ville bare gerne have at hun selv ytrede ønsket om det inden.

en lillesøster/-bror? Øhh...Hvor var du henne, da der blev undervist i forplantning?
Det får man altså ikke bare sådan lige. Jeg ved ikke hvordan det er hos dig, men her er storken for længst komet på pension. Nu til dags må mor og far selv klare ærterne, og det kræver lidt mere end et knips med fingrene!
Ville bare lige pointere...

..vi mødre (og fædre) skal have øje for om vores børn trives. Men har du tænk på, om det måske mere er et problem for dig, end det er for hende. Giver hun udtryk for, at hun savner venner? - Måske har hun fået "leget af" i skolen og trænger til at være lidt sig selv. Du fortæller, at hun er meget kreativ. Har hun mulighed for at udfolde sig med det, når hun er alene hjemme? - Måske nyder hun det.
Jeg tror ikke, at du skal overveje, at lade hende skifte skole, når det ikke er et ønske fra hende selv. Tænk på, hun har kammerater i den skole hun går på nu. - Ingen kan garantere, at hun får det på den nye skole.
Pas på ikke at "køre" for meget i det. Hvis hun på nuværende tidspunk ikke selv synes, hun har et problem , skal du jo nødig gøre det til ét, ved at blive ved at tale med hende om det.

Jeg tror du skal tage det helt roligt. Nogle mødre bekymre sig, hvis ikke de føler deres børn har selskab eller aktiviteter døgnet rundt og ugen ud - og helt ærlig, så har jeg faktisk arbejdet modsatte vej, for at sikre mine børn havde enetid fra både kammerater og hinanden.
Din datter er da i en dejlig "det er nemmere at forhindre stress"-situation. Nu er det selvfølgelig ikke uvigigt, hvad hun laver i den tid, hvor hun er alene og venter på du kommer hjem.
3 dage synes hun måske er rigeligt, men to dage om ugen synes jeg da, er rigtig godt. Meget snart vil hun få brug for den tid til skolearbejde og så er det da fint den ikke er lagt i faste rammer af slyngveninder - synes du ikke det?
Jeg synes alt for mange børn har en alt for hektisk hverdag, og jeg synes jeg ser stresssymtomer hos mange af dem.
Jeg ved ikke hvor lang tid den situation du beskriver har været aktuel, men giv hende tid, næste sæson er de andres aktiviteter flyttet (tiderne) eller de er holdt med en eller flere af dem - og som sagt to dage med lidt enetid og mulighed for at få ro i sit hoved er ikke spor for meget for en 10-årig. Hvordan skal de ellers få deres sjæl med?
Du skriver selv hun er afholdt og nem at omgås, så kan jeg ikke se, det her som et problem, nærmere at din datter er en heldig lille pige, lidt tid endnu.
Håber denne vinkel har været en hjælp. Og husk man er jo ikke nødvendigvis ensom, fordi man er alene og det er slet ikke nødvendigt at være alene for at være ensom.

Jeg kunne ikke selv have udtrykt det bedre.
Men til den bekymrede mor. Jeg flyttede også alene med min datter til en anden by. Der hvor vi boede før, havde hun 2 veninder som hun var rigtigt tæt knyttet til lige fra vuggestuetiden. Det første jeg gjorde, var at inviterer dem hjem til os. Det er mit ansvar den dag i dag når min datter siger at hun savner en af dem, at sørge for at vi får en aftale i stand.
Og ja, det er også dit ansvar at ringe og lave aftaler et par dage i forvejen så din datter kan lege det behøver jo ikke at være hver dag, en gang om ugen.
Min datter er idag 9 år og har masser af venner, men jeg sørger selv for at der er mulighed for at lege. Nogle gange siger hun selv fra og kan finde det helt rart at vi bare er sammen os to. Det munder som regel ud i en god film, popcorn cola og slik.
Mit råd er vær selv aktiv og engager dig, tal med de andres forældre. Har i ikke en klassetelefonliste?
Venligst Hulla

Selv ofte at hun savner nogen at lege med, så har ikke fornemmelse af at hun får leget af i skolen.
Som regel ser hun bare fjernsyn eller leger - eller spiller computer når hun kommer hjem. Medmindre jeg beder hende lave lektier - hvis hun har noget for.
Men nej, er jo heller ikke vild med at skulle tvinge et skoleskift igennem.....
Derfor jeg skrev dette indlæg.... måske der var nogen der havde ideer eller et andet syn på sagen :o)

godt engageret i hele hendes liv. Og har god kontakt til forældre og børn i klassen. Det har altid fungeret optimalt.
Problemet er, at de andre åbenbart går til en masse - hvilket min pige ikke gør, da jeg mener at det hurtigt bliver for meget. Hun går til 2 ting nu, det mener jeg er nok da der også skal være fritid hun selv kan bestemme over.
Problemet er at denne fritid nu er endt ud i at hun bruger den alene.

Med et andet syn på sagen.
Tror at du har ret i at tingene vil ændre sig indenfor det næste års tid.
Kan så bare håbe at det vil blive mere positivt for hende, for lige nu ser hun det ikke som positivt.....
Men hvor ofte hun er alene er forskelligt. Det varierer en del. Der er også uger hvor det kun er 1-2 gange.
Men prøver at se tiden lidt an, og håbe at det bliver bedre. Og skulle det ikke, og hun får nok, så melder hun det nok ud overfor mig ;o)