Hej alle
Vi har købt et dejligt hus, men badeværelset kan jeg næsten ikke holde ud at være i. Der er nogle meget grimme 70'er fliser, som jeg gerne så forsvinde. Badeværelset er 6,5 m2. Der er pt. badekar, bruseniche (bare forhæng og forhøjning), håndvask og toilet. Vi vil gerne bevare badekaret. Det er faktisk pænt (altså på nær fliserne på ydersiden). Derudover vil vi gerne have en mere afskærmet bruseniche, f.eks. med muret væg eller glasflade. Vi vil ikke have væg til væg klinker, men hvide vægge. Evt. gulvvarme og klinker.
Er der nogle som har nogle gode ideer, forslag, kommentarer? Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Og har nogle af Jer en idé om, hvad det koster at lave sådan et badevær? - det er begrænset hvad vi selv kan gøre, og det skal være materialer af middel kvalitet.
Jeg ved at det nogle meget udefinerede spørgsmål, som er svære at svare entydigt på. Men jeg vil sætte pris på Jeres kommentarer.
VH Lotte
tilføjet af dulkis
Hvis ellers det er brugbart
- skulle det ikke være så svært. Du kan male fliserne - ved du det? Så kunne du evt bruge nogle glasbyggesten (dem er jeg ret vild med) det koster ikke alverden mere, til at lave en side af brusenichen med.
- Sæt fladt glasfibervæv på væggene og mal med noget vandskyende.
- Det kan I altsammen gøre for 4-5000,-
tilføjet af Anonym
Badevaerelse
Hej!
Jeg har selv lige faaet lavet badevaerelse i den helt dyre ende. Glas mosaik sten der er 1 cm i hoejde, og 1 cm i bredde. 44 kvm blev sat op.
Jeg har en murermester, og kun 1 muremester jeg kan anbefale, af alle dem som eksisterer i hele Danmark. Jeg har nok talt med samtlige murere, og den eneste der er rimelig i pris, moeder til tiden osv., er murermester Thomas Andersen fra Knabstrup (Mellem Holbaek og Kalundborg. Hvis du bor paa Sjaelland, er han sikkert klar. Hans mobil nummer er 40897031. Hvis mobil nummeret bliver slettet af redaktionen herinde, kan han slaaes op paa Krak.dk, eller soeg paa hans fulde navn plus fag paa Yahoo.
Hilsen Emil.
tilføjet af mighej
hej
skal det bare laves billigt eler gennemgribende, har hørt at man kan vandskure væggene med multiklæb ( fliselim ) med strandsand i men har dog ikke selv prøvet det.
tilføjet af lille-mig
vores
Vi har selv haft et 70'er badeværelse, som vi har gjort i stand. Arealet på vores badeværelse var dog lidt mindre end jeres.
Nu er smag og behag jo meget forskellig, men vi har valgt at lægge sort, blanke granitsten på gulvet, der får rummet til at syne større, pga. den blanke overflade. De kan fås til omkring 300 kr. pr. m2. Derudover har vi valgt et meget enkelt bord med vask, ligeledes for at kompencere for det lille areal. Vi har tillige valgt en glasbruseniche.
Væggene i bruchenichen har vi beklædt med lyse fliser, mens de øvrige er blevet malet hvide. Den dertilhørende maling billig hos den lokale maler.
Samlet set løb badeværelset på i 30.000 kr, men kunne være blevet lavet lidt billigere, hvis vi havde anvendt billigere materialer.
Inden I går i gang, så hav altid en fat aftale med jeres håndværkere, om hvad de skal have for at udføre arbejdet. Det har vi i hvert fald haft gode erfaringer med.
tilføjet af Anonym
Update paa Badevaerelse
Jeg har vaeret hele moellen igennem og goer det aldrig igen... Altsaa med at begynde paa at goere det selv. Ring til Thomas Andersen, og aftal at I koeber materialerne i Silvan, eller han koeber dem hos Kalk og Moertelvaerkerne. Og faa ham derefter til at give en pris. Naar I har gjort ham opmaerksom paa at I koeber materialerne. Meget af det har han dog derhjemme.
Hilsen Emil
tilføjet af yvonne glibes
hi hi
har du ikke så meget at lave for tiden Thomas? kniber lidt med kunderne om vinteren?
tilføjet af Murermesteren
Det kan måske godt undre
At Thomas behøver, at markedsføre sig så markant på SOL, med alt det arbejde, der er i øjeblikket. Måske er han ikke så dygtig som han selv syntes.
tilføjet af oliverhardy
Gør det nu rigtigt første gang
Skal det her gøres ordentligt, så i ikke render sur i det enten med gør det selvarbejde, eller via en klamphugger gør i flg: Spørg venner, familie, kolleger osv om de kender en dygtig murer, der evt kender en vvsér der kan være med. Tal med tre teams, giv dem jeres ideer, så de hver især kan afgive tilbud udfra det samme. Spørg ikke flere end tre, det virker useriøst og håndværkere har nok at lave i forvejen, så de gider ikke rende og bruge tid på kunder, der spørger 8-10 firmaer.Deres tid koster penge, og de gider ikke prischoppere, der kun fokuserer på kr/øre og ikke kvalitet. Undervejs i tilbudsfasen finder i ud af hvilke referencer de pågældende har. Hvad kan de lave❓Det er ikke givet, at ham der er dygtig til tilbygninger også slipper heldigt fra badeværelser. Find ud af om han er medlem i Dansk Bygggeri. Og indgå frem for alt KUN SKRIFTLIGE AFTALER. Se evt her på Sol hvordan det kan gå, når folk ikke har fattet at mundtlige aftaler kun holder så længe begge parter vil.
I badeværelser er der mange ting, at tage hensyn til, det skal laves grundlæggende ordentligt og lovligt. Det er derfor efter min bedste overbevisning, langt den bedste løsning, at skrælle rummet TOTALT. Ikke alt det fis med maling af fliser, billige fliser og vandskuring med fliseklæb og sand. Har forøvrigt aldrig hørt om den løsning, og er glad for, at jeg ikke skal vandskure med fliselim. Det bliver et helvede, så hvorfor ikke købe en pose Skalcem S-2000, der er beregnet til at vandskure med❓Man justerer heller ikke tændingen på sin bil med et krøllejern. Hvad det koster er svært at sige, derfor: skriftligt tilbud ! Men de beløb, der er nævnt her i tråden, kan jeg ikke huske jeg har set de sidste 6-7 år.
Og så til sidst: Jeg kunne gøre som Thomas Andersen, og skamrose mig selv give jer mit telefonnummer, www-adresse osv. Det vælger jeg ikke at gøre, fordi det her ikke er en markedsplads. Jeg har været i faget i 28 år, heraf de sidste små 12 år med egen forretning, hvor vi for 75% vedkommende laver flise-klinkearbejde og i særdeleshed badeværelser. Så jeg mener da selv jeg er kompetent. Derfor kunne jeg også bare lade jer lave en masse fejl, og så måske få jer som kunder når det er gået galt. Jeg har desværre set masser af gange, at folk starter helt forkert og ender helt ude i hampen, så jeg ville bare lige give jer et par råd med på vejen.
Held og lykke med projektet, og husk kun skriftlige aftaler.
tilføjet af Mureren
Sådan!
Så er det sagt.
Ha ha... den med vandskuring i fliselim er sgu også ny for mig. Det bliver umuligt godt! Men hver sin smag.
Men tænkte på Oliver... er det dig jeg skrev med herinde for ca. 1 års tid siden? Du havde en kedelig svend og en kedelig voksenlærling der udnyttede enhver situatin tid deres fordel. Ville lige høre om du har fået løst problemerne med dem, hvis det altså er dig?
tilføjet af oliverhardy
Den er go nok
Det er mig igen.
Det endte sådan, at jeg sagde til lærlingen, at hvis hans opførsel ikke ændrede sig markant, røg han ud inden prøvetiden var slut, og han blev helt anderledes medgørlig. Indtil prøvetiden var slut. Han mangler 1½ år, og er klogere end nogensinde. Så jeg glæder mig til at fyre ham når han er udlært. Svenden som jeg stadig har, fik at vide hvordan jeg vil have det, og det er gået ok siden. Desværre ligger han lidt under for lærlingens klogeri og har ikke læst ham rigtigt endnu. Jeg har fortalt ham, at han skal lave tingene, og i det hele taget gøre som før "Kloge Åge" kom, så vi bliver fri for misforståelser. I det store og hele er det hele ok. Tak fordi du spurgte.
tilføjet af Dulkis unlogged
Tillykke med din ledelsesform uden benævelse
- hvad vil du selv mene den hedder? Management by fear, måske? Du er en uduelig arbejdsgiver efter min mening!
tilføjet af Mureren
Det var godt at høre.
De der "Kloge Åger", er der mange af.
I firmaet jeg arbejder, hvor jeg også var for et år siden, har vi mistet en del gode folk, efter de er smuttet med over til en kollega som startede selv.
Jeg kører stadig rundt og laver hovedsageligt flisearbejde og det der høre sig til, mest alene, og det passer mig fint. Jeg har min rytme, og er ikke så afhængig af andre som når man er i sjak (det jo desværre ikke altid man selv kan vælge sin makker).
Jeg har lærlinge med en gang imellem... men syntes ærlig talt at der er lang imellem dem der gider, men som selv mener de er guds gave til murerbranchen, og at de har gjort sig fortjent til et stort overskud, selvom det meste af tiden er gået med at køre til bageren og slagteren, tale i tlf, sidde på lokum, og snakke med gud og hvermand. Jeg ved sgu snart ikke om det bare er mig der er ved at blive et gammelt sært røvhul, eller om det er fordi jeg er i et større firma, som tiltrækker mange der mener de kan 'skjule sig' her.
Men alt i alt er jeg tilfreds med arbejdet. For dem der passer arbejdet, er der ingen problemer med at opnå en god skilling.
Nå... men var lige lidt nysgerrig om hvordan det gik.
hilsen
Kollega fra fyn
tilføjet af Mureren
Nemt at dømme...
uden du kender et klap til branchen! Lad mig gætte... kommunal ansat med en sikret fast månedlig indtægt, uanset hvad lort du levere til kunderne (borgerne)?
Du har vel hørt om det... der er nogle der skal arbejde for føden! Skrækkelig tanke... ikke sandt!
tilføjet af oliverhardy
Kan tilslutte mig "Mureren"
-Der mener du ikke aner en hujende skid om, hvad der foregår i brancen.
Manegement by fear ?
Alene sådan noget ævl, er for mig nok til at fastslå, at du ikke ved hvad du ævler om.
Mine folk fik valget, og valgte at blive. Er det svært at fatte❓Der er masser at lave i andre firmaer, så hvis de følte sig truet kunne de nemt finde andet arbejde. Den ene er ansat nu på 7. år, og ved udemærket godt hvad man kan blive budt i andre firmaer.
Så, ja jeg er en elendig arbejdsgiver, der holder frie folk ansat i over syv år.
Tænk dig dog om.
tilføjet af oliverhardy
Vi er vist enige igen
Det ville være overflødigt, at kommentere dit indlæg, når vi er 100% enige.
Lærlinge er også noget jeg ikke skal have igen, efter den her oplevelse med den sidste.
Hav det godt.
tilføjet af Lotte & Jakob
Tak for svar
Det var dejligt med noget input. Vi har det sådan, at vi vil have badeværelset lavet ordentligt, hvilket vil sige, at vi absolut ikke skal gøre det selv :-) Jeg troede faktisk ikke, at man fjernede de gamle fliser, men jeg kan da godt se pointen i at skrælle alt væk.
tilføjet af Esben Gadsbøll
prøv fotogalleri hos billigvvs
Hej
Jeg synes billigvvs har nogle gode fotos af møbler til badeværelset. Prøv at se deres hjemmeside.
Mvh. Esben Gadsbøll www.WhiteAway.Com