Bindningsværk - godt eller skidt?

Hej
Vi har fundet vores drømmehus - stort hus med tilhørende 400 kvm lade/stald...
Det er af bindingsværk...
Alle har sagt til os, at det skal man holde sig fra pga vedligeholdelse...
Men men - hvordan vedligeholder man et bindingsværk - er det ikke bare at male det én gang om året?
Huset er fra 1877 - mon ikke det holder 40 år mere 😉
Håber nogle er klar med et brugbart svar :)

Det skal sgu ikke males men kalkes, altså murværket, og så kan de ellers komme med deres dyre såkaldte diffusions og langtidsholdbare og åndende malinger.
Ren tjære til træværket eller for den sags skyld til mur sokler bruger man ikke mere, men der findes produkter med et højt tjæreindhold der ikke bliver flydende i sommervarmen.
I er nok blevet advaret mod vedligeholdelsen grundet den tid det tager, men det er jo en del af charmen ved at eje et sådant sted.

Selve træet bør være af EG, så som sådanne skulle det kunne holde i 100-år mere, men, et så gammelt hus, har det noget fundament, eller står det på grundsten, og hvordan er esoleringen i gulvet og i ydrevægene, og kan bindningsværket få luft.
Mit råd til jer er, få fat i en bygningssagkyndig, en som ved noget om gamle huse, måske en fra et muserum af, ja !, grin bare af det, men de ved hvordan sådanne huse skal vedligeholdes, og undersøg også lige om der er regler for hvad i må gøre/ændre ved/på huset, der ligger måske nogle frednings betingelser på det, men det kan også havde sine fordele, man kan mange gange få tilskud til forbedringer Osv., mm.,.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Selve træet bør være af EG, så som sådanne skulle det kunne holde i 100-år mere,

Eller meget længere hvis det bliver passet.

Eller syldsten som det hedder.
Hvad er du ude efter Poul? Et hus som har stået på syldsten i 200-300 år har sat sig det i grunden som det nu en gang skal sætte sig!
Det bliver faktisk frarådet fra eksperters side at grave ud og støbe under, eftersom det kan forårsage sætningsskader.
Hvis der er bundrem (vandret træbjælke) i bunden af muren, bør den fjernes eftersom det er det svage led.
Bundremmen holder hele husets vægt, og efterhånden som den bliver ældre har den tendens til at kollapse, og det giver sætningsskader der vil noget.
Selve vedligeholdelsen er nærmest religion; nogle sværger til nymodens olie- og terpentinbaserede midler, nogle sværger til moderne vandbaserede midler.
Andre sværger til de gammelkendte midler såsom trætjære og linolie.
Sidstnævnte har trods alt virket fortrinligt i måske 1000 år, så måske havde vores forfædre fat i noget rigtigt.
Bindingsværket er højst sandsynligt muret ud med mursten i stedet for det oprindelige lerklining.
Det er lidt af en bastard som giver mulighed for forskellige problemer...
Bindingsværket vil alt andet lige sætte sig og ændre sig en smule gennem årene, og lerkliningen kunne uden problemer justere sig efter dette, hvorimod brændte teglsten og mørtel ikke "følger med."
Det kræver så at man holder øje med dette, og fylder revner ud med mørtel før der kalkes.
Murværket bør anstændigvis (respekt for arkitekturen) kalkes, og her er det vigtigt at huske at alle reparationer skal udføres UDEN cement, eftersom kalken ikke vil binde på cement.
Poul har fuldstændig ret i at træværket bær være egetræ, men der findes altså rigtig mange bygninger som har adskillige hundrede år på bagen selvom de er bygget med fyrretræ eller sågar grantræ.
Hvad med taget, hvad er det for noget?
Lad nu være med at falde for fristelsen til at købe noget med ståltag, og lad være med selv at udskifte til stål.
Der findes desværre mange eksempler på bindingsværkhuse som har fået klistret sådan et ståltag på som iflg fabrikanten ligner teglsten så meget at man ikke kan se forskel....
Det er skam sandt nok at man ikke kan se forskel.....forudsat.....
At man er blind.
At det er midt om natten i december
At det er nymåne
At man står med ryggen til taget
At man har bind for øjnene
I ALLE andre tilfælde ligner det noget fra LEGO (undskyld, LEGO! I laver godt og pænt legetøj, men legetøj kan ikke bruges som tag...)
Det er selvfølgelig noget med respekt for et gammelt hus om man vil have ståltag og plasticvinduer, men hånden på hjertet: Er det virkelig pænt bare fordi det er "vedligeholdelsesfrit?"
Hvis det ikke er gjort, så skal gulvene graves ud og isoleres. Det vil spare jer for en masse fugt.
Jeg foreslår Leca, og ikke de nye flamingoplader.
Grunden er at der sagtens kan være mus eller rotter i området, og sådan en dejlig blød flamingoplade er jo et himmerrige for en gnaver der er på udkig efter en ny lejlighed.
Af samme årsag foreslår jeg at bruge papiruld til isolering i vægge, loft og tag.
Papiruld er behandlet med brandhæmmende kemikalier som er ufarlige, men som giver gnavere og insekter hudproblemer, hvilket gør at de fortrækker.
Selvom der er potentielle gnaverproblemer burde det ikke være nødvendigt at finde en makker fra et muserum, hvad det så end er, men prøv at spørge på det lokale museum eller egnsarkiv om der er nogen i området der kan give gode råd.
Jeg bor selv på en gammel gård fra starten af 1800-tallet, og har sammen med brormand familiens slægtsgård, hvor de ældste dele går tilbage til ihvertfald 1700-tallet.
Slægtsgården er med stråtag, og det er helt klart en fordel at man som jeg og brormand er habile tækkemænd...
Der hvor jeg bor skiftede jeg for en del år siden et meget dårligt stråtag ud med papshingels i et design som oser af autencitet.
Skiftet skete fordi det er alt rigeligt med en enkelt stråtækt gård, både vedligeholdelsesmæssigt, men så sandelig også forsikringsmæssigt....

Hvis I kan overskue at det kræver en del vedligeholdelse, så vil jeg klart anbefale at købe et gammelt hus med sjæl!
Gør jer selv den tjeneste at I en gang imellem slukker for alt elektrisk, helst hen under aften, og sæt jer så ned og lyt til at huset taler til jer.
Prøv det i stille vejr, i regnvejr, i stormvejr...i det hele taget under mange forskellige forhold. Jeres hus vil have rigtig mange historier at fortælle jer....

Faktisk behøver man ikke at kalke hvis det er blevet grimt, er der et godt fastsiddende lag kan man nøjes med at "vende" kalken, hvilket man gør med en kalkost og rigeligt med vand.
Så kan man påføre nyt når det bliver for farvet.
Husk krops- og øjenbeskyttelse da kalk ætser når det bliver vådt.

Du har ret i at det burdte havde sat sig, men som vejret er nu !, så er der mulighed for at det sætter sig yderligt, med mindre det ligefrem står på ler på en bakke.
Persontligt så ville jeg aldrig bruge noget træbeskyttelse på vandbasis, eller noget med en masse dækkene farve, det trækker ikke ind, det lægger sig bare oven på træet.
Jeg har aldrig hørt begrebet "syldsten" ?, men OK, det er nok lidt afhænning af hvor man bor i landet, kært barn har mange navne 😉 .
Vedr stråtagene, så skal man undersøge hvilken slags tråd det er bundet med, jerntråd er ikke det bedste, koppertråd er at foretrække.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jeg har aldrig hørt begrebet "syldsten"

Do har heller ikk´ boed nordenfjords 😉

Bindingsværk, er både godt og skidt.
Men nok mest godt, på grund af de mange fordele det har 😉
Er huset Fredet, så skal i være klar over, at der er meget bestemte krav til materialer og håndværket, hvis der er noget der skal repareres. Og det koster kassen.
Men ellers:
I bindingsværks ejendomme, er styrken i ejendommen lagt i selve det skelet som bindingsværket udgør. Derfor er det utroligt nemt at reparerer på, eller bygge om, så længe man ikke kompromitterer selve skelettet.
Det i skal kigge mest efter, er den bjælke der går i bunden, hele vejen rundt.
Den kaldes en rem, eller en bundrem. Normalt er det egetræ, og hvis den er rådden, koster det en hel del at udskifte den. Ofte er man nød til at skifte en del af det andet træ også, så det kan hurtigt blive dyrt. ( Hold jer fra det, hvis der er meget af den slags ! )
At udskifte bundremmen med en beton-rem, er meget billigere, men ikke nær så godt som at gøre det rigtigt, og det ser ud af H til...
Så længe sådan en egetræ-rem holdes tør og fri for svamp eller skadedyr, så kan den nemt holde i 500 år, imens en beton-rem, holder langt kortere.
Ellers er der ikke noget ved bindingsværk som er dårligere end andre huse.
At skulle male, er noget man også gør på andre huse, og der er ikke behov for at male mere på et bindingsværkhus, end ellers.
I kan have en spøjs fordel, ved et bindingsværkshus. I kan løfte det.
Man kan løfte det af med almindelige dunkrafte, hvis i har behov for det.
Der kan være en handy løsning, hvis man skal skifte et stykke rem, eller på anden måde reparerer noget. ( Husk at binde det sammen med noget fladjern og bolte ind i det eksisterende træ, så det ikke falder fra hinanden og kollapser, men ellers er det rimelig simpelt. )
Revnedannelser i fundamenter, som breder sig op gennem murværket, er intet problem i bindingsværk. ( I skal alligevel lære at gå det efter i felterne 😉 )
Overlæggere hvor rustent armeringsjern er skyld i at de er smuldret væk, så det kun er vinduet der holder alt oppe, eksisterer heller ikke i bindingsværk.
Osv. Osv.
Generelt, så har i mange fordele ved bindingsværk, som opvejer de ulemper der kan være.
Når i skal vedligeholde, reparerer, eller bygge nyt, så tænk på, at huset er byget i en tid, hvor alt kunne laves uden brug af avanceret maskineri og heftig kemi.
Trætjære, lind-olie, kalk, var det heftigste kemi. 4 heste og nogen taljer, var de tunge maskiner, og en håndhøvl det fine værktøj.
Så hvis i kan hygge jer med den slags, kan i nemt finde ud af at reparerer det meste, og almindelig vedligeholdelse, er så enkelt som for hundred år siden.
Som alle andre ejendomme, så kan i købe jer til at leve i en drøm.
Kigger i ordentligt efter, så kan i kun selv vurdere, om der bliver en dans på roser, eller et mareridt 😉
Er der lidt "Bonderøv" i jer, så får i ikke problemer med bindingsværk.
Er i til høje hæle og aftenkjole, og begrænser jeres motoriske evner sig, til at danse og spise pindemad, så er det nok ikke lige jer.
Hvor fedt er det lige, at bo i en dyr lejlighed på havnen, hvor der allerede er skader fra byggesjusk, og fuldstændigt umuligt at opholde sig i larm fra mågeskrig. 😃
En lille finte, jeg har brugt.
Her var enkeltglas vinduer, da vi købte. Jeg havde ikke tid til at gøre noget ved det den første vinter, men i kælderen var alle vinduer udskiftet med nye, som havde termovinduer.
Efter den første vinter, kunne jeg se, at termovinduerne i kælderen, allerede begyndte at se lidt anløbne ud.
Så i stedet for at udskifte alle vinduer til termovinduer, så satte jeg indvendige forsatsruder på i hele hytten.
I forhold til varmetab, virker det lige så godt som termovinduerne, kan vi konstatere !
For at der ikke skal dannes kondens inde mellem glassene, har jeg boret et hul ud til den udvendige side, nederst i alle vinduerne. ( ca. 6 mm )
Dermed vil den koldeste luft, som jo står nederst i hulrummet, blive presset ud til fri luft. Den koldeste luft, er den luft som kondenserer, og den varmeste luft kan indeholde mest vand, derfor er der altid tørt inde i hulrummet mellem de 2 lag glas.
Det virker, og jeg har oven i købet måtte tage højde for, at alle vinduerne er krympet lidt, nu når træet er tørret en smule.
Dermed har jeg sparet mindst 70.000. Og jeg regner med, at mine vinduer holder i mindst hundrede år til [(:]
Glas til fortsats vinduer, det får man ved at skære gamle termoruder op i alu-listen, med en stiksav. Det er ( næsten ) gratis. 😉
Held og lykke med det [(:]

Hejsa
Bor selv i hus fra år 1800 med bindingsværk, og det trænger til rep her og der, men helt ærlig, hvis det er meget slemt, kan man jo pille et felt eller to med sten ud, og skifte bundremmen ud der, der er ikke svært, og det er tit bundremmen det er galt med, og prisen på 1 m egtømmer er ca 160kr, sten kan genbruges, og cement og mørtel koster ikke meget. Så køb i bare, men er det med stråtag, så koster det kassen. Hv S

Den anonyme er inde på noget vigtig angående trætjæren og så videre.
De moderne terpentins og olie malinger er desværre ikke altid så gode som det påstås, og når der en gang er malet med den slags, kan da være et rent helvede at male med andre typer.
Vandbaserede malinger og lignende, vil jeg slet ikke nævne og hold jer fra dem hvis i kan.

Så hvis i har modet på det og den ekstra tid der skal til, så hold jer til de gamle trætjære og lionolie malinger og lignende ting af ældre dato.
Der er ikke så mange butikker som handler med de gamle ting, men de findes da visse
steder, for der er da heldigvis stadig nogle der holder de gamle traditioner i hævd.
For år siden havde Rådvadcenteret en hjemmeside med opskrifter på hjemmelavet maling og træbeskyttelse, og selvom siden er lavet betydeligt om, så er der måske stadig lidt inspiration at hente:
http://www.bygningsbevaring.dk/default.asp?pid=186
Her kan du læse lidt om bl.a trætjære:
http://www.morsmaling.dk/
Og en mere bare så ingen bliver forbigået:
http://www.genbyg.dk/miljoe_maling/
De øvrige ting som isolering og fundament vil jeg overlade til andre at kommentere, da de nok ved bedre end jeg.
Ellers så er en byggesagkyndig en god hjælp, og hvis det nu er "drømmehuset" så kan man godt leve med lidt fejl og mangler hvis prisen er tilsvarende.

Du kan da ikke anbefale at fjerne bundremmen !
Den udgør en væsentlig del af konstruktionen. Det er primært bundremmen, som forhindrer konstruktionen i at skride ud.
Foruden at, resten af konstruktionen står på bundremmen, som dermed optager den lodrette trykbelastning og overfører den til fundament-stenene, fungerer bundremmen beregningsteknisk som trækstang hele vejen rundt.
Fjerner du den, og f.eks. erstatter den med beton, så går der kun max. 30 år, så er det ødelagt. Er det en knold, som fikser det i beton, så sprænger det øjeblikkeligt.
Jeg har selv boet i en ejendom fra, 15-et eller andet, og der var bundremmen stadigvæk intakt.
Ligger bundremmen tørt, altså oven på kampesten, som udgør fundamentet, så holder den lige så længe som resten af huset.
Støber man beton i, så vand kan trække op til træet, så rådner alt !
Vil man løfte huset, f.eks. for at give ekstra lofthøjde, så kan man indsætte endnu en rem i egetræ, så er det problem løst. Og selve huset er endnu stærkere, uden at tilføre unødig vægt.
Bygger man om, og vil have støbte gulve, så SKAL man sørge for at der er drænet under, så der ikke samles fugt under husets centrale områder.
Der SKAL være beskyttelse, som forhindrer at f.eks. remmen bliver støbt inde, for den vil rådne, hvis den ikke kan få luft og holde sig selv tør.
Kør på Frilandsmuseet, der står huse, som også står der om 1000 år, hvis de bliver nogenlunde vedligeholdt.
Byg badeværelse og køkken, så det ikke har reel forbindelse med den øvrige bygningskonstruktion, så holder sådan et hus, meget længere end andre huse.