Er det godt eller dårligt :)
Hej mit navn er Mette.
Jeg er en stor bogelsker og her den
Anden dag fik jeg en ide... Jeg ville skrive min egen bog...
Jeg ved ikk om det er godt eller dårligt men her er det første kapitel;
Sørgeligt selvmord
Jeg gik ned af vejen på vej i skole. Overvejede om jeg skulle pjække og bare flygte fra alt og alle. men det kunne jeg ikk jeg blev nødt til at bide tænderne sammen og overleve en dag mere. Det var fredag og jeg havde allerede været udeblevet tre gange. Mine forældrer ville blive rasende. Hvorfor jeg ikk bare kunne være ligeglad forstod jeg ikke. Jeg hadede verden og alle mennesker der boede i den men mine forældre var noget andet. Jeg elskede dem. Jeg kunne trøste mig med at der kun var en uge til vi fik juleferie, så behøvede jeg ikke at komme i skole i tre uger. Og så tilbage til helvede. Den uberørte sne foran mig facinerede mig. Det var så smukt og lignede små faldne engle der lå i kæmpe bunker rundt omkring. Mine fredelige tanker blev afbrudt da en stor våd og iskold klump ramte mig i nakken. Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om. Tyve meter bag mig stod den mest populære dreng i vores klasse og hans lille dulle. Hun grinte sit sædvanlige falske grin og viskede noget i øret på damon. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder og prøvede at behærske den vrede der voksede sig større og større for hver dag der gik. Jeg gik hurtigt viderer og ærgede mig over at jeg ikke var kommet noget tidligere så jeg kunne have undgået sneboldene. Jeg gik de sidste halvtreds meter og skyndte mig ind ad de store dobbeltdøre. Jeg gik ned af den første sidegang til venstre og løb næsten ned til enden af gangen. Jeg tog fat i dørhpndtaget og sukkede da jeg kiggede på det lille skilt hvor der stod 7Y. Jeg gik hurtigt indenfor uden at kigge op. Jeg skyndte mig ned i hjørnet af klassen og satte mig ved min egen lille plads. Jeg kiggede ned på bordet og så en lille sammenkrøllet seddel på mit bord. Jeg åbnede den op og så det ene ord der stod skrevet. Jeg gemte mit hoved bag mit hår og græd stille og lydløst. Jeg læste ordet igen og igen. Selvom jeg vidste at ingen kunne lide mig var det her et ord der mindede mig om så mange ting. Jeg læste det en sidste gang før jeg lukkede øjnene. "DØ" ordet blev ved med at dukke op for mit indre blik. Jeg hørte mine klassekammerater le når de kom ind og så at jeg sad med sedlen i hånden. Alt i mit liv var noget rod som ingen kunne rette op på. Jeg fik et chok da klokken ringede. Endu syv timer i helvede.
Skriv jeres ærlige meninger :D
Knuzzz
Jeg er en stor bogelsker og her den
Anden dag fik jeg en ide... Jeg ville skrive min egen bog...
Jeg ved ikk om det er godt eller dårligt men her er det første kapitel;
Sørgeligt selvmord
Jeg gik ned af vejen på vej i skole. Overvejede om jeg skulle pjække og bare flygte fra alt og alle. men det kunne jeg ikk jeg blev nødt til at bide tænderne sammen og overleve en dag mere. Det var fredag og jeg havde allerede været udeblevet tre gange. Mine forældrer ville blive rasende. Hvorfor jeg ikk bare kunne være ligeglad forstod jeg ikke. Jeg hadede verden og alle mennesker der boede i den men mine forældre var noget andet. Jeg elskede dem. Jeg kunne trøste mig med at der kun var en uge til vi fik juleferie, så behøvede jeg ikke at komme i skole i tre uger. Og så tilbage til helvede. Den uberørte sne foran mig facinerede mig. Det var så smukt og lignede små faldne engle der lå i kæmpe bunker rundt omkring. Mine fredelige tanker blev afbrudt da en stor våd og iskold klump ramte mig i nakken. Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om. Tyve meter bag mig stod den mest populære dreng i vores klasse og hans lille dulle. Hun grinte sit sædvanlige falske grin og viskede noget i øret på damon. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder og prøvede at behærske den vrede der voksede sig større og større for hver dag der gik. Jeg gik hurtigt viderer og ærgede mig over at jeg ikke var kommet noget tidligere så jeg kunne have undgået sneboldene. Jeg gik de sidste halvtreds meter og skyndte mig ind ad de store dobbeltdøre. Jeg gik ned af den første sidegang til venstre og løb næsten ned til enden af gangen. Jeg tog fat i dørhpndtaget og sukkede da jeg kiggede på det lille skilt hvor der stod 7Y. Jeg gik hurtigt indenfor uden at kigge op. Jeg skyndte mig ned i hjørnet af klassen og satte mig ved min egen lille plads. Jeg kiggede ned på bordet og så en lille sammenkrøllet seddel på mit bord. Jeg åbnede den op og så det ene ord der stod skrevet. Jeg gemte mit hoved bag mit hår og græd stille og lydløst. Jeg læste ordet igen og igen. Selvom jeg vidste at ingen kunne lide mig var det her et ord der mindede mig om så mange ting. Jeg læste det en sidste gang før jeg lukkede øjnene. "DØ" ordet blev ved med at dukke op for mit indre blik. Jeg hørte mine klassekammerater le når de kom ind og så at jeg sad med sedlen i hånden. Alt i mit liv var noget rod som ingen kunne rette op på. Jeg fik et chok da klokken ringede. Endu syv timer i helvede.
Skriv jeres ærlige meninger :D
Knuzzz