er det mon nok?
jeg har en kæreste og jeg elsker hende, jeg hader når vi ikke er sammen, jeg finder det dejligt at vide at hun er der når jeg kommer hjem, jeg kan li at forkæle hende, sexen er god (ingen af os har nogle sinde fået en orgasme men vi har prøvet alt og det er skønt og frækt, blødt og intimt.. så tror ikke rigtigt at det er et problem, har læst mig til at det egentligt er normalt, at det for nogle kræver tid)
det der er underligt eller det jeg ikke kan finde rundt i er at jeg aldrig har haft krillern i maven, kun den første gang hun sagde at hun elskede mig. eller nej. men samtidig kunne jeg ikke forestille mig ikke at være sammen med hende. vi var bedste venner før vi blev kærester, og jeg tænder vildt meget på hende. hun er dejligt, jeg er klar til børn villa og vovhund. jeg tænker bare er det nok. kommer jeg en dag til at fortryde eller vil jeg en dag ha mere, hvor vigtigt er de der såkaldte sommerfugle.? er jeg bare trygheds nargoman (jeg har aldrig før ville binde mig, det er lidt mit første sertiøse forhold. og jeg ser virkelig en dejlig fremtid for os) men er det nok??
det der er underligt eller det jeg ikke kan finde rundt i er at jeg aldrig har haft krillern i maven, kun den første gang hun sagde at hun elskede mig. eller nej. men samtidig kunne jeg ikke forestille mig ikke at være sammen med hende. vi var bedste venner før vi blev kærester, og jeg tænder vildt meget på hende. hun er dejligt, jeg er klar til børn villa og vovhund. jeg tænker bare er det nok. kommer jeg en dag til at fortryde eller vil jeg en dag ha mere, hvor vigtigt er de der såkaldte sommerfugle.? er jeg bare trygheds nargoman (jeg har aldrig før ville binde mig, det er lidt mit første sertiøse forhold. og jeg ser virkelig en dejlig fremtid for os) men er det nok??