2tilføjet af

Er det uhøfligt at spørge folk, om de har tabt sig

Hej 🙂
Jeg er en pige på 15 år, der tit har spekuleret på, om det er uhøfligt at spørge folk, om de har tabt sig. Jeg har selv tabt 10 kilo på 1½ - 2 måneder, og der er kun to, der har kommenteret det. Det får mig til at tænke på, at min omgangskreds måske er for høflige til at spørge mig, om jeg har tabt mig. Der er selvfølgelig også den mulighed, at de ikke kan se det. Det tvivler jeg lidt på, da jeg i forvejen ikke var overvægtig - så de må da kunne se det, ikke?
Mit spørgsmål er nu. Synes I, at det er uhøfligt at spørge folk, om de har tabt sig? Hvis man spørger, indikerer man så, at de for for tykke før?
Kærlig hilsen
Line
tilføjet af

Er det uhøfligt at spørge folk, om de har tabt sig

Jamen folk er meget forskellige med den slags - nogle vil ikke gå for tæt på og andre giver komplimenter med det samme. Men jeg synes ikke du skal spekulere for meget over hvorfor folk ikke spørger og være stolt at dit vægttab. Mange piger snakker jo slankekure, så hvis I "tilfældigt" kom ind på emnet, kan du jo nævne lidt om at du har har haft held med at smide nogle kg ved at gøre sådan og sådan.
Personligt har jeg både hørt kommentarer fra kolleger "du bliver så tynd, spiser du ikke noget?" (det var selvfølgelig af bekymring, men jeg ku' jo ikke buse ud med at jeg var deprimeret midt i frokostsnakken) og "er du gravid?" (havde taget lidt på på maven) så ikke ret meget chokerer mig ud fra hvad folk kan finde på at sige til en. Så selvklart går jeg lidt stille med dørene i forhold til at kommentere folks vægt - netop fordi det kan såre en ret meget.
tilføjet af

Er det uhøfligt at spørge folk, om de har tabt sig

Det er ikke uhøfligt, hvis nogen spørger om, man har tabt sig. Det er vel udtryk for, at de mennesker har en sund opmærksomhed overfor dig, ligesom hvis de lægger mærke til, at du er blevet klippet eller har fået nye sko. 10 kilo vil for de fleste være en markant forskel, så jeg synes godt, at du kan undre dig over, at du ikke får flere bemærkninger.
Omvendt kan du sige - hvad skal du bruge deres respons til? Ven: "Hey - har du ikke tabt dig ?" "Jo, det har jeg, tak fordi du lagde mærke til det." Hvis det betyder meget for dig, så synes jeg, at du selv skal bringe det på banen, men ellers skal du bare glæde dig over din egen sejr.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.