9tilføjet af

Er fred ønskeligt? Nej!

Jeg vil bede dig læse hele indlægget. Lad være med at kommentere, hvis du ikke har læst hele indlægget.
---------
Igennem hele verdenshistorien, har vi kæmpet. Land efter land har erklæret krig. I middelalderen førte vi krige. Krige skabte de landområder, vi nu kender idag.
Men blot at se på krig, som at krig er krig, er en meget unuanceret måde at se på krig på. For at forstå, hvad krig er, skal man ikke blot kigge på selve overgrebene mod mennesker. Men kigge på det, der lå under det. Ellers kunne vi jo kalde almindelige mord i landet, for at være borgerkrige. Men det er det jo ikke.
Vi må derfor differenciere mellem krige. En krig er ikke blot en krig. En krig er ført af forskellige årsager, og forskellige årsager er blandt de vigtigste elementer i krig. For det er årsagerne til krigsførelsen, der afgører resultaterne, for de fremtidige generationer, der skal leve efter de nye fastsatte normer, som er formet, på baggrund af en overstået krig.
Derfor er der forkert, blot at se på krig, som en ting. For krig er mange ting. Krig handler om meget andet, end blot at slå hinanden ihjel. For der er en årsag, og det er denne årsag, der er det vigtigste frem for alt. For det er årsagen, til krigene, der skaber de fremtidige generationers levevilkår.
Krige er derfor skabt ud fra økonomiske, politiske, grænsemæssige, ideologiske, etniske og nationale årsager.
Derfor er det vigtigt at vi anskuer krige ud fra dette synspunkt primært.
I middelalderen blev der ført mange krig indbyrdes. Men disse krige havde alle det til fældes, at det primært omhandlede at styrke sine egne territoriale grunde. Jo mere jord man kunne tilegne sit land, jo flere resourcer kunne man få, og dermed skabe mere storhed. Religion og politik spillede en meget lille rolle i middelalderens krige. Kun i de europæiske korstog i mellemøsten var der tale om religion, men igen var dette ikke for at fremme kristendommen i andre lande, men igen en kamp om, hvem der skulle have Jerusalem, og dermed være det land, der i fremtiden kunne bryste sig med at eje Jerusalem, og dermed tjene penge på turistattraktioner, pilgrimsrejser osv.
Så heller ikke her, spillede religion en egentlig rolle. Kun ud fra en ren økonomisk og territorial holdning.
De europæiske lande besatte ikke andre dele af verden fordi de ville udbrede deres ideologi. De besatte disse områder, med det eneste formål, at de kunne høste frugter og andet, der kunne skabe rigdom i deres land. Derfor skabtes der kolonimagter.
Krige var derfor primært helt op til og med 1. verdenskrig primært økonomiske og territoriale anliggender. Der var ingen politik indblandet. Der var ingen ideologiske bagtanker om, at sprede en bestemt religiøs eller politisk overbevisning, men ene og alene rigdom. Og meget rigdom krævede meget land, og derfor blev der krige.
Kun den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution, var ideologiske krige. Og disse var endda interne krige, og ikke krige mellem andre stater. Den franske revolution var en intern krig, hvor selve befolkningen lavede krig imod statsmagten. Og det samme var der under den amerikanske uafhængighedskrig, hvor det her var engelske statsborgere, der erklærede krig imod deres eget land.
Men ingen krige imellem 2 suveræne nationer, var før 2. verdenskrig ført på baggrund af politik. De var alle et resultat af økonomiske og territoriale interesser.
Derfor blev diplomati gradvist opfundet, for at minimere krig. For der var jo ingen grund til, at slå folk ihjel for nogle øer, der ligger langt væk fra ens eget land. Man kunne jo lige så godt handle sig frem til det. Dermed blev diplomatiet skabt. Og diplomatiet kunne have gjort, at 1. verdenskrig var blevet undgået.
For også den var primært en krig, hvor de forskellige lande havde økonomiske interesser i balkanområdet, et område, der ikke i sig selv havde det fjerneste at gøre med de krigsførende magter, Tyskland, Frankrig, England, USA og Rusland. Man påpegede, at 1. verdenskrig var en nationalistisk krig, men denne nationalisme var ikke baseret på, hvem der havde den mest korrekte politiske ideologi, men var en konkurrence om, hvem der kunne have retten til at være mest stolt af sig selv, dvs. det land, der kunne have flest økonomiske handler i udlandet, uden indblanding fra andre lande.
Det var primært dette, der skabte nationalismen.
2. verdenskrig og de resterende efterfølgende krige, var alle rent politiske. Det var krig, der alene havde til formål, at fremme en bestem t politisk ideologi. 2. verdenskrig var derfor ikke baseret på, hvor man kunne have sine økonomiske interesser. For nu spillede økonomien ikke nogen rolle. Det var politikken. Krigen skulle afgøre, hvilken ideologi der skulle styre verden. Fascismen, Kommunismen eller Kapitalismen.
Efter de fascistiske landes nederlag i 1945, blev dette reduceret. Nu var der kun et spørgsmål om, hvilket ideologi der nu skulle være herskende: Kapitalismen eller kommunismen.
Kommunismen faldt sammen i 1992, og dermed tog det samtlige lande med sig. Lande, der idag kaldes for kommunistiske, er kapitalistiske.
Således er f.eks. Kina et stærkt kapitalistisk samfund.
Men efter kommunismens sammenbrud, og kapitalismens hersken, var der stadig tvivlsspørgsmål. For nu opdagede man, at det jo ikke kun var det økonomiske spørgsmål, der skulle afgøres. For hvor både Fascismen, Kommunismen og Kapitalismen primært beskæftigede sig med det økonomiske, dvs. om staten skal eje resourcerne (kommunisme), om staten skal hjælpe private storkapitaler (fascisme) eller om det alene skal være private, der skal eje resourcerne (kapitalisme), så indså man nu, at der var meget andet.
For at et land er kapitalistisk siger jo ikke så meget om det, udover hvordan økonomien styres. Der er også den ideologiske. Og den ideologiske kamp, omhandler idag ikke så meget om, hvorvidt økonomien skal styres af staten eller de private, men hvorvidt vi skal have borgerrettigheder, eller om dette er skadeligt for staten.
Hvor krig før i tiden kunne blive løst diplomatisk, fordi disse var økonomiske interesser, og derfor ikke omhandlede den almindelige borger nede på gaden, så er krige idag baseret på ideologi og værdier, som bygger vores samfund op.
Disse udgører selveste grundlaget, for civilisationerne, og dem kan vi ikke forhandle med. Vi kan ikke blot sælge vores vestlige værdier, tilgengæld for, at andre så acceptere nogle af vores. Dette så vi under muhammedkrisen.
Vi har med andre ord ikke længere noget at handle med.
Hvor vi før i tiden reelt set kunne vælge at handle, selvom vi ikke gjorde det, så kan vi ikke det idag, simpelthen fordi det svarer til, at man i gamle dage havde ikke-menneskelige ting, som man kunne handle med. Men idag står vi over for, at skulle handle med det, der udgører grundlaget, for os selv. Dette svarer til, at vi står fuldstændigt nøgne, og skal til at handle. Du må derfor tage af dig selv. Dette i sig selv må jo give en kamp. Og der skal være en kamp. For man skal ikke tage af sig selv.
Diplomati er godt til at løse økonomiske og territoriale problemer med. Men når det omhandler basale menneskelige værdier, så kan der ikke handles. Vi er med andre ord, nået ned til det aller mest basale af os selv, hvor vi før i tiden havde en masse uden om os, som sejlruter, handel og andet, der ikke vedkom os direkte. Men nu handler det om, hvorvidt vi skal have lov til at sige vores mening eller ej.
Det er med andre ord nu, at vi er kommet ud i en situation, hvor diplomati ikke kan anvendes.
At anvende diplomati i det 21. århundrede vil være en stor fejl. For vi har ikke noget at handle med. Vi skal ikke til at begynde at sælge ud af os selv. For hvis vi begynder på det, så mister begge parter noget, og ingen får noget.
Og denne handel har resultater, der direkte vil påvirke de fremtidige generationer.
Derfor vil diplomati, status quo og fredsfremmende missioner, ikke være gavnlige for vores nuværende civilisation. Med andre ord, skal vi altså nu igang med en krig.
Man kunne sige, at vores forfædre skulle have tænkt længere, og have anvendt diplomati, dengang det var muligt. Dengang man havde ikke -menneskelige ting, at handle med. Og så gemme de dårlige erfaringer med krig, til senere.
Men nu står vi i en meget uheldig situation:
Vi skal for det første til at handle med os selv. Vi er altså truet til at afgive noget af os selv, og noget af det, vi tror på, og noget af det, som vi har som de aller mest basale værdier.
Men samtidig er vores vilje til at gå i kamp for vores inderste menneskelige værdier, gået tabt eller har tabt pusten, grundet de mange unødvendige krige før i tiden.
Men det vil være forkert, at anvende de dårlige erfaringer med krig i denne tid. For ja, vi må indse, at vi vil få dårlige erfaringer, også med denne krig. Men det er vigtigt. For vi står nu i en situation, hvor vi blot skal definere de fremtidige generationers grænsehandel. Ejheller skal vi definere de fremtidige generationers valg af resourcer. Nej, vi skal afgøre de fremtidige generationers basale menneskerettigheder. Og af disse, er der forskellige definationer på.
Vi kan ikke blot lade visse lande være suveræne. For at gøre det, vil også gøre, at vi tillader dem, at bryde vores egne værdier, idet vi hermed afgiver dem en del af vores jord, til at gøre det mod andre mennesker, som vi er imod.
Derfor er suverænitetsprincippet også forældet.
Vi må, og skal, indse, at der ikke er nogen anden udvej, end en total krig.
Dette er blevet sagt før, med en krig, der skal afslutte alle krige. Men denne gang er det rigtigt nok.
For når vi har sat det ideologiske på plads, har vi sat alle civilisationære brikker på plads. Først satte vi de territoriale brikker på plads. Så satte vi de handelsmæssige brikker på plads. Så satte vi de produktionsmæssige brikker på plads.
Så satte vi de politiske brikker på plads.
Nu mangler vi, at sætte de sidste brikker på plads, nemlig de ideologiske og værdimæssige brikker på plads.
Og der er vitterligt ikke flere brikker. For hvor man før i tiden har sagt, at denne krig vil ende alle krige, så har man dog fortsat vidst, at der var andre brikker, der skulle falde på plads, men man mente dengang, at disse kunne falde på plads uden krig.
Men nu er der vitterligt ikke flere brikker. For civilisationen består vitterligt ikke af andre brikker end de territoriale, handelsmæssige, produktionsmæssige, politikmæssige og ideologi og værdimæssige brikker.
Vi kunne have valgt at sætte de territoriale og handelsmæssige brikker på plads med diplomati. Men vi kan altså ikke sætte de ideologi og værdimæssige brikker på plads med diplomati. Vi må og skal have en krig.
En krig, der denne gang, skal ende alle krige.
Hvis den vel og mærke bliver ført til sin ende og ender med en verdensstat, der klart definerer de næste generationers ideologi og værdigrundlag.
tilføjet af

Jeg frygter også, ....

... at en eller anden folkeforfører i nær fremtid prakker os et hulens godt argument på for at få os til at gå i krig mod "de andre"!
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki blev dengang anset som bomberne, der skulle ende alle krige, og 2. Verdenskrig blev derfor anset som krigen, der endte alle krige.
Men der gik kun få år, så blev man opmærksom på, at 3. Verdenskrig lå og lurede, og mindre krige (Korea og Vietnam) samt div. oprør i de gamle kolonier ansås for begyndelsen til den kommende 3. Verdenskrig.
Jo, krige har der altid været og vil der altid være!
Og drømmen om den store verdensomspændende stat er skrøbelig som en sæbeboble.
Ethvert imperium bærer sin egen indre konflikt og undergang i sig.
Der vil altid være basis for en oprørsbevægelses frihedskrig, om den så skal starte med kampråbet: "FRIT FYN!!!"
tilføjet af

Krig er naturligt............

..........af omveje. Vi besejrer dødelige sygdomme, men bliver i kraft af overbefolkning mere og mere aggressive overfor hinanden.
Naturen vil altid tilstræbe ligevægt, og vores aggressioner overfor hinanden er blot én måde.
tilføjet af

Jamen Fyn er jo fri

af både Jylland, Sjælland og resten af Danmark. Der er jo vand imellem.
tilføjet af

Wollen Sie dem totalen krieg

Så kig på billeder af Berlin fra maj 1945
tilføjet af

Hvis fred kun kan opnås igennem krig,...

...så er vi mange, der ikke ønsker fred.
Link: http://www.peopleagainstpeace.net/film.htm
tilføjet af

Indførsel af demokrati, det bedste middel mod krig.

Demokrati bør der indføres fordi et demokrati sætter det enkelte individ i centrum og det er det enkelte individ der har den realle magt. Det har individet ved at det kan stemme lederne ud eller efter om det enkelte individ bryder sig om den og den leders politik eller ej.
Demokrati er egentligt den bedste vej mod humanisme så at sige.
Problemet ved et dikatur er at kun ét enkelt individ (diktatoren) bestemmer hvad der er ret og forkert, dette betyder at der er stor chance for at nogle af de afgørelser diktatoren træffer er til stor ulempe for andre, og dette kan de ikke gøre noget ved, da de ikke har nogen magt!
Man hører fra tid til tid nogle folk påstå at krig er godt for civilisationen, fordi krig er med til at skabe teknologisk, militær og økonomisk udvikling.
Dette er sandt fordi ingen af partnerne indvolveret i en krig tør, at være den anden part teknologisk, militært og økonomisk underlegen, fordi det kan betyde døden for den ene part.
Men at krig skulle være godt for udviklingen i alle tilfælde, finder jeg ret forkert. Eksempelvis ville en krig mellem Europa og USA kun have nogle få fordele (mere jord til den vindende part, flere råstoffer der bare venter på at blive udvundet), men mange flere ulemper! (millioner af liv/arbejdskraft spildt), ødelæggelse af infastruktur, spildte ressourcer (kul, jern, olie, elektricitet, osv.), had(mere ødelæggelse, synergieffekt), anarki, sygdom/sult og epidemi) Dette er sandt fordi USA og EU er meget afhængige af hinanden økonomisk, vi støtter hinanden, vi er afhængige af hinanden, går USA' økonomi ned så går EU's økonomi også ned, og omvendt.
En krig mellem vesten og fx. alle de diktaturer i Afrika der nægter at indføre demokrati, ville allerede på mellemlang udsigt være en stor fordel for Jordens samlede velstand.
En ting der bør afskaffes helt langsomt er protektionisme...altså at man giver fordele til produkter fra bestemte lande og toldmurer til andre lande. Dette ses b. la. i Afrika hvor mange afrikanske lande simpelthen ikke kan få lov til at sælge varer til vesten da de ville udkonkurrere de vestlige firmaer, med flere arbejdsløse i vesten til følge.
tilføjet af

Makværk

Det er voldsomt naivt, at forestille sig, at krig er nøvendigt. Det er og bliver et valg, hvad enten det er den ene eller den anden part, der vælger.
Der er intet nøvendigt over det, og du kan ikke med det makværk af fatalistisk sludder, argumentere for, at det skulle forholde sig således.
Der er dels faktuelle fejl, især i dit middelalderlige nedslag, det er helt uhyrligt, dels er det et begrebsmæssig mudderværk af sludder, når du pendler rundt mellem årsagerne til krige.
Du tror da ikke for alvor på det knald du der har skrevet?
V.H. Modild
tilføjet af

Og modilds overmand..........

........med hensyn til ordskvalder må nu siges at være fundet.
Iøvrigt er krig et led i naturens orden, som jeg skrev højere oppe. Det er kun folk som modild der finder det nødvendigt at gøre en akademisk diskussion ud af noget så i grunden simpelt.
tilføjet af

Der skal et bestemt

menneskesyn til, at være overbevist om krigens "naturlighed" altså som en del af den menneskelige tilværelse, hverken mere eller mindre.
Det er da muligt at antage den vinkel, men kan du forklare den nærmere? Hvad er det, der gør den naturlig? På hvilken måde viser denne naturlighed sig?
V.H. Modild
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.