Er jeg et godt menneske?
Jeg har et problem med at styre mit hjælpergen. Jeg er åbenbart fra naturens side udstyrret med en ufatteligt veludviklet hjælpergen, som jeg ikke selv kan styrre. Får jeg at vide, at familie eller venner har problemer af den ene eller anden art, går jeg helt i selvsving og er klar til at gøre alt for at hjælpe. Jeg tilsidesætter totalt mine egne behov, for at hjælpe andre.
Jeg er derimod ufattelig dårlig til at få fingeren ud, når der skal samles ind til velgørenhed. Jeg giver naturligvis penge, men jeg yder ingen indsats. Jeg har et sponsorbarn i Afrika, men jeg har ikke behov for at kontakte dette barn med breve for at fortælle om mig selv og min familie. Jeg er ikke kristen, men tror på, at der er en mening med alt og altså også med, at jeg skal være udstyrret med dette hjælpergen. Jeg er nu førtidspensionist, da jeg lider af en stressrelateret sygdom. På trods af dette, kan jeg ikke lade være med konstant at tilbyde min hjælp, når jeg hører at andre lider. Jeg bryder mig ikke om, når mine "ofrer" viser mig taknemmelighed og vil give mig blomster m.v. som gengæld for min hjælpsomhed. Jeg kan ikke finde ud af om jeg er et godt mennesker eller på en eller anden måde udnytter andres lidelse til at tilfredsstille mig selv.
Hvordan kommer jeg af med denne "hjælpersyge"?
Jeg er derimod ufattelig dårlig til at få fingeren ud, når der skal samles ind til velgørenhed. Jeg giver naturligvis penge, men jeg yder ingen indsats. Jeg har et sponsorbarn i Afrika, men jeg har ikke behov for at kontakte dette barn med breve for at fortælle om mig selv og min familie. Jeg er ikke kristen, men tror på, at der er en mening med alt og altså også med, at jeg skal være udstyrret med dette hjælpergen. Jeg er nu førtidspensionist, da jeg lider af en stressrelateret sygdom. På trods af dette, kan jeg ikke lade være med konstant at tilbyde min hjælp, når jeg hører at andre lider. Jeg bryder mig ikke om, når mine "ofrer" viser mig taknemmelighed og vil give mig blomster m.v. som gengæld for min hjælpsomhed. Jeg kan ikke finde ud af om jeg er et godt mennesker eller på en eller anden måde udnytter andres lidelse til at tilfredsstille mig selv.
Hvordan kommer jeg af med denne "hjælpersyge"?