flytter

Hej jeg har brug for nogen svar og håber i kan hjælpe mig.
Jeg har en fantastisk lille datter på 4 år hun er dele barn og bor 7/7 jeg er blevet gift efter med en dejlig mand og nu er det sådan han har fået job i jylland så der har vi planer om at flytte hen.Jeg vil jo gerne have min datter med derover og hun har adresse hos os.
Mit store spørgsmål lyder på kan han forlange forældremyndigheden og hvor store chancer er der for at han får den hvis han går rettens vej?
håber der er nogen der kan hjælpe?
hilsen vicmarmor

Jeg har ikke rigtig noget at ha' det i, men generelt er det moderen der står bedst i hver gang der er tale om forældremyndighed.
Din eks kan jo ikke rigtig køre på barnets tarv eftersom jeres datter under alle omstændigheder skal rejse for at komme fra den ene til den anden...
Så med mindre du er notorisk alkoholiker og din nye mand har en hel stribe af pædofili-domme 😉 (overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen), så tror jeg såmænd du og din datter kan tage det helt roligt.
Desværre kan man jo sige at som sædvanlig er det børnene der taber i en skilsmisse -hvergang- Men hvis I kan enes om det, så går det nok alligevel

Ved godt at man siger det er børnene der taber ved skilsmisse men er ikke helt enig i det. børn har det bedst med glade forældre og der er jo en grund til man går hver til sit. Børn der lever med forældre der råber og skriger ad hinanden eller der slet ikke snakker sammen over længere perioder er vel mere skadeligt for barnet end at være skilsmisse barn.
så heller gå fra hinanden så forældre og barnet får det godt...

Som udgangspunkt er din flytning alene ikke nok til at give ham forældremyndigheden alene. Er I meget på kant, siden du er helt der fremme?
I har fælles forældremyndighed og skal derfor blive enige om, hvad der skal ske og ikke ske i jeres barns liv. Det er selvfølgelig ganske afgørende for hende og hendes far at du nu vil flytte så langt væk at den ordning I altid har haft ikke kan fortsætte på sigt. Det må være noget nær en katastrofe for dem, at gå fra at være sammen hveranden uge og så skal til kun at være sammen - måske - hver anden weekend. På den anden sige, hvis du går hjemme (har du fået arbejde) så kan ordningen måske godt fortsætte, hvis hun kan få lov fortsat at bruge børnehaven, selvom hun er flyttet fra kommunen. Det er næsten noget du skal tale med kommunerne om. I er jo nødt til at ændre det, når hun skal i skole eller når du får arbejde, da hun ikke kan være tjent med to børnehaver. Det kunne måske også bedre gå med en 9/5 ordning allerede nu, så hun bliver så meget som muligt i sin børnehave.
Den bedste løsning ville være om din mand tog alene på arbejde og kom hjem i weekenderne. Altså for din datter, men det er nok ikke det I mener, der skal ske.

Jeg skal starte uddannelse når vi flytter så der er på ingen måder mulighed for at hun kan blive ved med at gå i samme børnehave.
Der er jo en grund til at jeg er blevet gift med min mand og det han han kunne komme hjem i weekenderne kunne måske godt lade sig gøre hvis det var et 7 til 16 job men det er det ikke det er døgn vagter og det er hele ugen de kan ligge det vil sige at det kan ske han har 3 i træk og så 1 døgn hjemme eller 1 døgen på arb 1 døgen hjemme.
Hans vagter ligger meget forskelligt og at han skal btuge 4 timer på transport ud af et døgen er meget. Også er der jo en grund til at vi er gift og bor sammen det at man kun ser hinanden i weekenden sys jeg ikke jeg har lyst til resten af mit liv må jeg jo nok indrømme.
Jeg ville ønske at jeg kunne tage hensyn til min datters far for er ikke i tvivl om at min datter nok skal klare det. det vil da helt sikkert blive en stor forandring for hende men alle ved at børn hurtigt vænner sig til nye forandringe.
Min mand har søgt arbejde på fyn men med hans job er der ikke mange at få og slet ikke her omkring og da han fik tilbudt det i jylland kunne vi helt sikkert ikke sige nej.

Det bliver betragtet som sundere område for børn.

Hvis I har fælles forældremyndighed kan I ikke bare rejse væk! Der er en max km grænse I frit kan bevæge jer indenfor, det andet skal I være enige om! Og her mener jeg faktisk faderen står stærkest, da det udfra jeres datters synspunkt er bedre at blive i vante omgivelser. Det er hans argument, dit argument har intet med din datter at gøre.

Jeg kender ikke reglerne, men uanset hvad juraen siger, kan jeg ikke forstå at du vil være bekendt at flytte din datter så langt væk fra sin far.
Din datter er en lille pige der har brug for sin far som en aktiv voksen i sit liv. Og det er altså ikke muligt med besøg hver 14 dag.
Din datter har allerede været ude for en stor omvæltning i form af en skilsmisse, hvordan kan du overhovedet overveje at flytte hende væk fra sin far? Jeg har fuld forståelse for, at en skilsmisse kan være en nødvendig løsning, men lige så vel som at skilte forældre bliver nødt til at tage sig sammen og samarbejde og holde en god dialog omkring og af hensyn til børnene, bliver man også nødt til at tage forældrerollen alvorligt i forhold til bopæl. Det er topm¨let af egoisme at bosætte sig langt fra hinanden, at børnene ikke kan være en del af begge forældres hverdag.

Når det så er sagt - hvorfor skal din datter flytte med dig? Når I har en 7/7 deleordning er det vel bedre for din datter at blive i sine vante omgivelser og blive hos sin far?
Jeg ved godt det ikke var det du spurgte om, men jeg kunne altså ikke tie stille 😕

Ja, - ind i mellem er skilsmisse den eneste rigtige beslutning, og det er forfærdeligt ikke at kunne give sin børn det mest optimale - et sæt forældre der er glade sammen. Så er den næstbedste løsning med et sæt forældre, der er glade hver for sig trods alt bedre i det lange løb. Og man kan sagtens få hele og glade mennesker ud af skilsmissebørn. Men en gevinst i forhold til den optimale løsning med en opvækst med begge forældre er altså noget (nogen) skilsmisseforældre prøver at overbevise sig selv om. Børnene er altid taberne ved en skilsmisse. Alt andet er indbilding.