forandrede følelser

Min kæreste og jeg har været sammen i 5 1/2 år nu og er for et halvt år siden flyttet fra hinanden pga vores arbejde i henholdsvis kbh og kalundborg. Da jeg arbejder som kok er det svært at have to timer på arbejde hver dag...hver vej vel og mærke. Så jeg valgte at flytte til kbh indtil jeg er færdig udlært august 2007. Nu er problemet så at bedst som jeg troede at det gik bedre end nogensinde så smider han en bombe: han er ikke sikker på at han føler det samme for mig mere som han har gjort før... vi var begge enige om at vores forhold sagtens kunne fungere efter flytningen til trods for at vi altid har boet sammen.Nu er det så bare at jeg har mega dårlig samvittighed over at bo i kbh... oven i alt det her er der en hel masse andre ting som han har gjort mig opmærksomhed på der har ændret sig i vores forhold...
Så jeg vil gerne høre fra andre der er i længere varende forhold som måske har haft de samme problemer som os... Håber i kan hjælpe...

Hver vej, køre du på cykel, det tager ikke 2 timer fra KBH til Kalundborg, min hustru køre 1 time hver morgen fra Slagelse til KBH og hjem igen

Det var jo ikke pointen i indlægget, vel❓Tillykke med din hustrus kørsel fra Slagelse ...men giv dog for syv sytten indlægs forfatteren et ordentligt svar på kernen af hendes spørgsmål.
Smil

Selvfølgelig kan adskillelse ændre nogle ting i forholdet, men ifølge min overbevisning ville de ting alligevel have ændret sig over tid! Man kan ikke holde på andres følelser blot ved at bo sammen, men istedet blot besværliggøre adskillelsen!
Var i enige om at i flyttede fra hinanden i den periode din uddannelse varer?
Måske det handler om usikkerhed fra hans side ?
Nu var i også meget meget unge da i flyttede sammen, så denne adskillelse er god ift at i finder jeres egen identitet - istedet for blot at være en enhed!
Om det vil hjælpe når i flytter sammen igen er jo ikke til at sige - nogen finder lybhurtigt melodien igen - andre har fundet ud af at de er glade for deres "egen verden" og bliver uforenelige!
Den eneste der kan give dig det egentlige svar er din kæreste - som skal finde ud af hvor disse ændrede følelser stamer fra!
Smil og pøj pøj

1 time og 45 minutter med tog, hver vej, som iøvrigt ofte er forsinket !
Er der den mindste transport i Kalundborg, så er endda på den anden side af 2 timer !
Tro mig !
Kalundborgjyderne misunder dem fra Slagelse deres hurtigtog...

hvis man bor en halv time fra slagelse og toget tager 50 min (+forsinkelse) og jeg arbejder ikke på hovedbanegården så der skal lige lægges en halv time oveni for at nå ind på arbejdet. Det giver 1 time og 50 minutters rejsetid.......

Det var nok mest min beslutning det med fraflytningen og det er også derfor jeg føler at det er mig der er skyld i det hele... min kæreste er lidt skræmt over fremtiden... du ved hus og børn... er der så ikke mere i livet... ved godt hvad han mener har selv været der, men er kommet til punkt hvor det virker naturligt...som det jo også er. Men jeg holder bare så mget af ham men vil jo heller ikke bare blive for at blive... tror det hele bunder i at han nok er bange for det ukendte...

Kære Muz
Der er ikke noget mærkeligt i at blive bange - det gør vi alle, når vi står overfor de store beslutninger i livet. Vis ham forståelse i den henseende - især fordi i var meget unge da i flyttede sammen!
Hvis det primært var din beslutning, har du så overvejet om han (bevidst eller ubevidst) bruger dette som en slags pression mod dig?
Og husk - i denne slags situationer er der mange hankøns-væsner der er lidt tid bagefter hunkønsvæsner ...måske hans "krise" først rammer ham nu, nogen tid efter at din ramte dig ...af naturlige årsager? Så kan man kun håbe at han kommer til samme konklusion som du🙂Vis ham forståelse og kærlighed - så er chancen for det nok noget større ;)
SMil

Tænkte også på at det var en slags payback fra hans side ,men det siger han at det ikke er....
Tro mig hvis jeg kunne vælge om ville jeg også helst først ha mødt ham nu, men det kan man jo af gode grunde ikke... Ved bare at han er manden i mit liv så jeg må prøve at gøre mit bedste for at han igen kommer til at mene at jeg er den eneste ene for ham...
Men forstår godt at man kan blive skræmt over de hastige skridt ens liv tager når man er midt i tyverne... det er jo nærmest der man skal planlægge starten af resten af ens liv... hvis du forstår mig...

Nu er det jo ikke sikkert at han er bevidst om at det er payback, men at det handler om at han føler sig såret, fravalgt til fordel for din uddannelse osv.
Tag det med ro, begge to, livets vej er forhåbentligt langt, og i kan sagtens købe hus og få børn når i er 30, sågar 40 ...selvom det på nuværende tidspunkt vil føles som LANGT ud i fremtiden og som om i er tudsegamle til den tid :)
Der er ingen grund til at forcere livet - det giver nemlig som regel bagslag!
Smil fra mig til dig

Sat tiden med bil, da der ikke er mange der køre ud af København som ind i København er der ikke så meget trafik på motorvejen, så 1 time og 10 min.
så kan man jo sige ja men det er med tog ok, med cykel 5 timer og hvis du går 15 timer

Hvis der var flere mennesker som dig i denne verden ville den være et bedre sted at leve i... tak fordi du gir dig tid til at komme med meninger og forslag til forbedring af den svære kærlighed...
Tusind tak fordi du er som du er.....
Kan godt forstå hvis han føler sig tilsidesat så det må være min opgave fremover at få ham til at føle sig som den eneste ene for mig (som han nu engang er)

Jamen mange tak for rosen🙂Det glæder mig nu blot hvis jeg kan hjælpe :)
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke i projekt kærlighed :)
Smil

Mig der sagde at det ikke tog 2 timer.
Men med hensyn til dit problem, så skal du altid tænke på at når du nu siger at du vil give ham alt opmærksomhed og vise at han er den eneste for dig, så pas meget på at du ikke drukner ham, du er nød til at give modspil, ellers bliver forholdet for kedeligt og det er også galt.
Hvis du elsker ham så giv ham kærlighed, men ikke drukne ham i den og så vil jeg tro at det lysner for dig.
Held og lykke

fatter virkelig ikke hvor du vil hen med det.... når man ikke har bil og er afhængig af de offentlig så tager det længere tid. Og desuden skal jeg ind i københavn om morgenen og hjem om natten.... så kan du selv regne ud hvor meget søvn det blir til når man skal møde kl 10 og har fri kl 01..... og i min branche møder man til tiden hver dag............