Ikke skolernes opgave.

Det er ikke skolernes opgave at opdrage på børnene,men kun deres opgave at lære dem noget,det der nu engang skal læres i skolerne.
Opdragelsen skal forældrene selv stå for.Det er for nemt at lægge skylden over på skolerne og deres lærere,fordi der findes uopdragne børn,er da ikke skolens skyld,vel.

Jeg er glad for at se, at du har rejst denne debat, og jeg er spændt på at se, hvilke reaktioner der kommer.
Jeg er selv på vej til at blive lærer - hvis alt går vel dimitterer jeg i juni 2005 :-)
Spørgsmålet om, hvad der er lærernes/skolens ansvar og hvad, der er forældrenes ansvar er i sagens natur noget vi taler om dagligt på seminariet - man skulle tro, at svaret var ret ligetil, men i "den virkelige verden" er det slet ikke så enkelt...
Jeg håber, at mange vil give deres mening til kende i denne debat....
Forresten - er du egentlig selv lærer?

indlægget: er danske børn dummere. Ligger under fri debat: underholdning

Jeg mener som du, at opdragelse er et forælddreansvar.
Der er noget der tyder på, at vores børn ikke længere er så dygtige som børn i andre lande, lande som vi ynder at sammeligne os med.
En afgrundene kunne være, at det er et urimeligt pres der ligger på vore folkeskolelærere, og inden der er ro i klassen er timen omme...jeg mener at forældre skal stille nogle krav til deres børn og sørge for de bliver ordentlige samfundsborgere, i skolen skal de lære..i fritiden kan lege.
Men at undervise en klasse, hvor alle råber og skriger og render rundt som vilde dyr, og uden respekt for klassekammerater og lærere, kan være en stor grund til at det er gået så galt med indlæringen, der må ro på nu...
Til jer forældre, tag et ansvar for jeres børn, vi kan ikke byde små børn at de ikke kan få opbakning af deres egne forældre... børn der ikke ved hvad der er ret og vrang, bliver utrykke børn.

og hjem er forudsætningen for at vores børn trives begge steder.
Der er gode og dårlige lærere/skoler og gode og dårlige forældre/hjem. Sådan er det bare - men dette er nu ikke nogen undskyldning for at være "ligeglad" - hverken for lærere eller forældre.
Børnenes trivsel og læring bør være det overordnede mål for alle parter, og sådan er det jo også i de fleste tilfælde - heldigvis!
Som folkeskolelærer skal man leve op til de ting, der står i "Folkeskoleloven". Dernæst skal man følge de retningslinjer, der er angivet i "Fælles Mål" for de fag, som man underviser i - "Fælles Mål" er udgivet af undervisningsministeriet, hvis nogen skulle være i tvivl. Desuden er der på hver skole nogle overordnede pædagogiske principper, som man skal arbejde ud fra i dagligdagen. Sidst men ikke mindst har hver enkelt lærer lov til at sætte sit personlige præg på den daglige undervisning i klassen.
Med andre ord: selv om folkeskolelærere har nogle fælles overordnede love og regler, der skal følges, så er der mange forskellige måder at drive skole på i hverdagen, og mange forskellige pædagogiske, didaktiske og psykologiske overvejelser at forholde sig til. Der findes ikke to skoler, der fungerer helt ens - ligesom alle lærere er forskellige, alle forældre er forskellige og alle børn er forskellige.
Jeg har et personligt "mantra", som jeg ved, at mange andre lærere vil støtte - nemlig at de sociale relationer både i skole og hjem er afgørende for, hvor god en kvalitet undervisningen har i hverdagen. Faglighed forudsætter, at børn og voksne trives og har det godt i hinandens selskab...
Hvorvidt børnene er velopdragne og velfungerende er et FÆLLES ansvar for forældre og lærere i hverdagen, men mange ting ville selvfølgelig blive nemmere, hvis alle børn havde nogle velfungerende forældre, der havde overskud til at tage ansvar og drage omsorg for deres børn hver dag. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud.....