Forelskelse bliver ikke nemmere med alderen ..

Er der andre der kender det ?? Nåe jeg ser tilbage i mit liv, nu da jeg nærmer mig de 40 år, kan jeg se at jeg tidligere i livet, gerne kastede mig ud i forelskelsen, og sjældent tænkte nærmere over konsekvensen. Nu er jeg - i min høje alder - blevet ramt af lynet, og mit hovede går amok i tanker om hvad nu hvis .... Tør jeg dette her, eller skal jeg hellere trække mig ud, mens tid er ....den slags tanker...Brændt barn skyer ilden, måske?
Forelskelse er da dejlig (til tider)...men skægt nok er man mest oppe og flyve den dag man har set sin udkårne og de nærmeste dage derefter...så føles det bare som om at alt tager et styrtdyk fra 50. etage, og uroen overtager, usikkerheden på ham og frygten for netop at blive brændt...man har mistet kontrollen, helt og fuldstændigt!
Jeg ved godt, at jeg burde læne mig tilbage, og nyde det ...men det er svært, når tankemylderet starter, og man bliver bange...
Kender du det??? Har du reflekteret over det??? Tænkt over hvor meget sværere den slags bliver med alderen ???

Jeg tror alle kan sige at forelskelse ikke er nemt, det handler om at stole på hinanden. Feks. når han tager i byen uden dig, og man sidder hjemme og tænker om han nu kan holde sig fra andre kvinder. Det handler om at tage chancer og se hvad fremtiden bringer. Jeg synes du skal tage det helt roligt, også bare lade tingene gå sin gang.
Der er altid op og nedture i et forhold. det er det der gør det stærkere.

jeg kender det - og oplever det præcis som du beskriver.. SUK.

Ja det er helt sikkert mit råd.... Forelskelse har da ingen alder..... Og det er da noget at det skønneste i verden... Ja chancen for det brister er der, men er det ikke alligevel det værd, det mener jeg helt bestemt det er.... Til trods for jeg lige er blevet forladt.....

Din høje alder skriver du? 40 år? Vrøvl fremad mod målet.
Hvad nøler du efter?Prøv det af,og se om det er det du skal her i livet.Start i dag.

se at komme op af sofaen
Prøv det af du er såååååå ung endnu
det kan være trist at være alene
på mange mange mange måder i denne verden

for jeg har ikke nævnt min alder..som så er >40, men ikke nødvenidgvis "høj" ;-)

det aldrig været!
Men jeg synes ikke, at det er blevet sværere med alderen (jeg er 44). Forelskelsen har altid indeholdt et vist element af usikkerhed, tvivl osv., og det tror jeg altid den vil - uanset alder.
Spring ud i det og NYD det! Den tid der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage.
Held og lykke - og god weekend.
:) Betty

jeg går det samme igennem lige nu.
Man bliver ramt af lynet. Ud af ingenting kom hun var hun der bare pludselig!!!! skønt.
Og sååå er det man efterfølgende begynder at tænke som en sindsyg.
Jeg har valgt at lægge alle de tanker der er vedr. videre forløb af parforhold, faktisk også alle andre bekymringer er røget på hylden. Når jeg er sammen med hende er det os det handler om, at ha det godt.
Jeg er ik bange og glemmer tankerne og så nyder jeg hende lige nu.
Det er pragtfuldt!.

Jeg er selv i slutningen af de tredive...høje alder...hør her ... du er i midt i livet! Høje alder er over 75+..vil jeg mene.
Men hvorom alt er, når du er ung, synes livet let, du har ikke så meget erfaring, man er omnipotent og let til bens og kærligheden kommer og går, den ene dag er det een, ved næste øjekast er det een anden. Jo mere livserfaring man får, des værre/lettere bliver det at tager beslutninger, man tænker mere over de implikationer det vil medføre, det kan være en hæmsko, i ungdommen ser man ikke længere end til næste weekend, hvorimod i din " høje alder ", tænker vi langsigtet, ser efter en livsledsager, men jeg tror de følelser, som kærligheden medfører er de samme om end du er 15 eller 75.

:) Jeg synes nu stadig at jeg spekulerer mere over konsekvenserne ved mine følelser - og hvor bange jeg er for at blive brændt idag, end da jeg var fx. 17 år.
Jeg prøver at nyde det ...men det er svært de dage, hvor jeg tager styrtdykket, må jeg indrømme...der har jeg sq mest lyst til at løbe skrigende bort, og aldrig mere involvere mig i et andet menneske!! Kald det menneskeligt, kald det svagt.....men jeg står over for "The one and only", og det er i sandhed virkeligt skræmmende!
Nå, men terningerne er kastet ..jeg har jo kastet mig ud i det😉Og jeg nyder de gode dage :)
Mange kærlige hilsner
fra en
Forelsket Kvinde

Jeg nøler fordi jeg ikke TØR blive brændt...fordi jeg er følsom og sårbar i situationen, hvilket er meget ulig mig som person...fordi jeg dermed giver et andet menneske kontrollen, og ikke er sikker på hvordan det andet menneske vil forvalte denne kontrol....Fordi jeg hader at sidde og vente ved teledonen, for at få en sms eller en opringning...fordi jeg hader at skulle bruge min energi på at tænke for meget, på at tvivle, hvis jeg ikke hører så meget fra ham netop den dag, den uge eller den måned.....
Simpelthen fordi jeg ikke kan kontrollere det ;)

jeg er så enig i det du skriver - og jeg har det ligesom du... måske det hænger sammen med at brændte børn skyr ilden - naturligvis er vi "bange" for at blive såret, i min verden hedder det erfaringsramt - og man sidder i sine tanker og føler sig ligeså lost som da man var teenager - og dét er altså bare ikke sjovt når man er en voksen kvinde.. der inderst inde har en forventning til at man har styr p sit liv og tingene.. jeg har ihvertfald den forventning til migselv, og tror ikke jeg er meget anderledes end andre single-kvinder i min aldersgruppe..