forladt og ulykkelig

jeg kan slet ikke formulere et ordentligt indlæg, men har nok bare behov
for en skulder[:*(] og det blev her
Min ven har forladt mig afsluttet vort tætte venskab og mit indre
er i oprør bløder græder og jeg føler mig så forladt
hvordan kommer jeg videre?
hvordan kommer jeg til at virke ok overfor ham når han er i nærheden?

Ved at gå til psykolog, det er den eneste form for råd man kan få herinde fra ;)
Ej, pjat. Hvis du virkelig gerne vil videre, så skal du selvfølgelig først over sorgen, men sorgen skal først udleves før den kan blive lagt bag dig, så giv den lidt tid, du vil alligevel ikke kunne ændre på det fra dag til anden.
Jeg ved godt at det gør ondt at miste og at man bare gerne vil af med den følelse, men den er nu engang en del af livet, den hører til uanset hvad. Alt i livet er dualistisk, du ved sort/hvid, kærlighed/had, gud/satan og derfor også glæde/sorg.
Sorgen er et reslutat af glæden du har følt, lad det være din tanke, du sørger fordi du har haft en enorm stor glæde af den person. Derved behøves det ikke at blive opfattet som en dårlig ting. Men før eller siden, så bliver sorgen erstattet af en ny glæde, men lad være med at gå efter dne nye glæde før du er parat til det, ellers vilel det bare give bagslag.
Egentlig er den største frelse at blive bevidst.

Har du gjort noget forkert? Kan du ikke rette fejlen?

og den tid vil han bruge på andet i sit liv
derfor nej jeg kan ikke rette det
Tror ikke jeg har gjort andet forkert end åbne
min dør når han havde brug for mig og mens han
synes det var sjovt og gav ham noget

skal du have, ja det tager nok "bare" tid
tiden heler alle sår men det er hårdt
Tak for dine ord

Det bedste for dig er at, finde en der værdsætter dig.
det er pisse hård når man er faldet for personen, men sikkert den bedste løsning.
han vil ikke bruge tid på jer forstår jeg det som, er han så det værd?

Vil du være en taber så op med humøret kvinden. En gang i livet laver alle fejl, og det er svært at rette op. Kun forståelse kan betyde noget. Vis din mod, stiller selv op som en vokse, en duelig en. Alle mod alle, men du skal ikke lade dig mod dig selv. Find en som kan li dig og har samme holdning som dig. Hvis du går rund og værdisætter andre og andre ikke værdisætter dig, så hvorfor ikke siger ingen kan få lov til at nedlagde mig. Da det er mig, der bestemmer og ikke alt kan bestemmer af mig. Men være glad og positiv. Lys er altid foran dig. Være ikke en taber DU. Hold hovedet op og op med humøret 😉 [f]

sådan siger min veninde også men fortæl lige mit hjerte det eller overbevis klumpen af savn i min mave [:|]
tak for dine ord

Kan mærke jeg har behov for sådanne ord 😖

udemærket dine følelser, og dit hjerte ikke vil følge med. Kender det godt.
kan bliver magtløs,vil hele tiden bare høre fra personen, alt går ned, man spiser ikke, drikker ikke, men løber aligevel på toilet konstant. Jeg kender turen fuldt ud.
Jeg tabte 12 kg på ikke engang 14 dage da jeg sad i den savn.
men tro mig, du kommer igennem, brug dine veninder. ikke for at snakke om ham, jo hvid du har brug for det, men bare for at komme væk.

og ja tænker hele tiden kan lige sende en lille besked, kan lige ringe, kan lige dit og dat men det løser det jo ikke
Jeg er valgt fra, er kaseret og smidt væk
Nederen at have en så nær ven, har fortalt ham mange tanker drømme mm delt det inderste og så bliver man bare kaseret AV [:*(] troede det var et venskab som holdte ved
Tak for alles gode ord og råd, vil jeg læse igen og igen når jeg trænger til andre tanker🙂

Er bestemt ikke sjovt.
Men nu ved jeg ikke hvor gammel du/i er, men mon ikke der findes en anden derude, som der er det værd?

et så tæt venskab og ingen kan erstatte det
Jeg ved godt alle siger sådan men jeg tør ikke gøre det samme igen
vil altid være bange for at blive forladt
Tak for din omsorg jeg holder mig fremover til veninder og kærester
ingen mande venner til mig
[:*(]
Vi er begge i 30erne singler og var så tætte

man "vælger" ikke fra på den måde, når man er venner.

men det har han gjort
Ønsker mig ikke i hans liv længere jeg tog for meget af hans tid
trods det at han oftest var hos mig
Var mig der lavede aftalerne om at ses ude eller sms om at mødes når vi
var i byen om at mødes men ham der kom hjem til mig af sig selv oftest
Jeg har spurgt hvad jeg har gjort og hver gang svarer han det samme

Jeg har misforstået indlægget fra start af :-)
Troede den var en form af "kæreste"
Men jah det er jo alligevel den samme følelse. af at blive forladt. Det undre mig at i kun var rigtig gode venner, men af andet køn.
Jeg tænker lidt om, han måske er mere glad for dig end hvad du regner med, og ikke kan magte det? eller om du event har fået en "flamme" som han ikke han li eller noget i den retning (hvis du forstår)