fornuft og følelse

Hjælp stakkels mig. Jeg er blevet forelsket i én som bor 2000 lysår væk eller noget i den stil (mødtes i udlandet på ferie). Alt ved ham er bare godt (det syntes jeg også inden jeg faldt) - udover afstanden og den manglende mulighed for at se hinanden det næste halve års tid...
Skal jeg bare undgå ham og forsøge at glemme alt eller hvad... jeg har lyst til at droppe alle logiske tanker, men det vil indebære opsigelse af job og voldsomme problemer med nuværende boligforhold mv - er det ikke lidt sindssygt når jeg ikke har kendt ham længere end 14 dage :-((( Hvad gør man :((

Jeg var selv på en ferie for nogle år siden, og jeg faldt også for en fyr. Måske en smule mindre end den måde du er faldet for "din fyr".
Jeg vrælede i mange dage da jeg vendte hjem igen, og fandt frem til hans adresse hvilket var sindsygt svært da jeg kun havde et fornavn på ham, og så vidste jeg hvilket land han var fra!! Så lidt vildt var jeg med ham🙂
Men jeg skrev et brev til ham, men vidste at det selvfølgelig ikke kunne blive til noget. Så jeg tog en kold tyrker og kom efter lidt tid over ham...
Synes du skal gøre det samme med mindre din hjerte siger noget heeeeeelt andet.. Men stadig, brug fornuften..
Held og lykke

føler mig helt syg og har lyst til at tage med det næste mulige fly... og at tale med ham over internettet gør bestemt ikke det hele bedre. Jeg er i 7 sind fordi jeg altid træffer dårlige beslutninger alene med hjertet men denne mand overgår simpelthen alt...
Jeg kan bare ikke skubbe tanken fra mig... og han lader til at have det på samme måde som jeg :((( hvem der bare havde en teleport

og besøg ham igen.
Intet overgår ægte kærlighed!
Ellers skal du måske tænke over ham altid?
Håber ikke det er for langt væk eller for uoverskueligt..
Lev livet!

så hvis det er en kvalitets fyr nordfra, er det mere overkommeligt i dag end for få år siden.

jeg formoder at I begge har fundet den ohhh så lækre fyr sydpå, det er jo bare dæjligt med 14 dages fuld opmærksomhed og beundring.
næsten ingen lande har et folkeregister som vi har, og heller ikke en telefonbog med adresser, så jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan du fandt ham.
jeg mangler en adresse på en pige i Grækenland, hun er ikke græker.
mange danske kvinder ved ikke, at hvis de falder for ham den skjønne adios, så er det pigens forældre der bygger en ekstra etage, eller et hus til brudeparret, ihvertfald i Grækenland, pigerne ved godt at fyrene hygger sig med turisterne, men de gifter sig aldrig med dem.
mange lækre fyre har et spil kørende med hinanden om at score flest piger, og TV har for ca. 1 år siden vist en film om, hvordan græske mænd fik lokket pigerne op på motorcyklen, og også til at betale for hans mad, drinks og logi.
engelske piger er de nemmeste at lokke, derefter naturligvis skandinaviske piger.
jeg har chattet med en pige igennem længere tid, som har prøvet næsten alt, for at få hendes tyrkiske chat ven til at besøge hende, ja hun har faktisk tilbudt at betale hans rejse----nej hun er ikke dansk---men fyren bliver ved med at udsætte det, så jeg måtte desværre skuffe pigen med den tyrkiske kultur, som han havde glemt at fortælle om, og det viste sig også at han var lovet væk til en kusine.

og fortsætter sit liv der hvor man hører til. Efterhånden som muligheder - ofte uventede - dukker op, så overvejer man dem. Hvis det skal være Jer har I et helt liv foran Jer, så ingen grund til at springe ud i noget drastisk der medfører en masse praktiske problemer, man skal have med til at ødelægge sin romantik. Det er jo dumt.
Du stiller det op som om du enten skal smide alt du har i hænderne eller droppe ham, men der er altså andre muligheder.
Jeg skal lige sige at jeg mødte ikke min mand på ferie i Grækenland, men på et længerevarende ophold i Irland, hvor han var på ferie.
Jeg forstår sagtens den følelse du har, den har jeg selv oplevet, men hold fast i dig selv og vid, at en ting er at alt tegner godt, men du ved ikke og kender ikke alt efter 14 dage. Det kan hjælpe den rigtige beslutning på vej at tale med andre om personen, fordi de ikke er forblændede. Hvad ved du i virkeligheden om den mand med sikkerhed? Udover at du er snotforelsket?

jeg forstår godt hvad I alle mener - for mig giver det hele logisk mening, men lige nu sidder jeg og ser på billeder og hører musik derfra, århhhh kan ikke anbefales hvis man skal holde sig på måtten.
Hvad mener du med kvalitetsfyr fra norden ??? :-) Jeg kender ham godt - også hans navn og adresse. Vi opholdt os hjemme hos ham 4 dage. Jeg har måske for meget enten eller tænkning med inde over men har svært ved at se andre muligheder?
:-((( han taler om at komme til dk så det må jeg bare håbe på i første omgang.

Egentlig er min største bekymring ikke pengene, men mere tiden som for mig er mere kostbar. Det er længe at holde kontakt over nettet hvis det ikke går, men så må man holde øjnene åbne for andre imens eller hvad :(((

Samme her. Min kæreste er irer, og jeg mødte ham, da jeg boede i Irland. I dag bor vi sammen i DK, men der var da sammenlagt ca 5 mdr, hvor vi ikke så hinanden. Uden nettet havde det været ekstremt hårdt. Hvis det er stærkt nok, KAN det lade sig gøre.
Jeg har en veninde, som mødte en tyrker i Alanya. Hun blev så forelsket i ham, men indså, at det ej kunne lade sig gøre. - og kom over det. Men det er jo svært for os at sidde her og spå. Du ved lige præcis, hvordan du har det, og hvad der er rigtigt for dig.
Hvorfor kan han ikke besøge dig i DK?

Man lærer jo ikke nogen at kende på 14 dage, heller ikke selom de 4 tilbringes i sengen! Men det du mener med bestemthed at vide er hans navn og adresse - hvad ellers?
Giv da dig selv mulighed for den romance. Insister på at lære ham at kende. Ting tager tid. Og lad ham komme til dig. Kommer han vitterligt til Danmark, så tag den derfra.
Held og lykke med det hele. Nu vil jeg gå ud og passe min græske afgud.

dit hjerte.

Venter aldrig for længe! Min egen tilføjelse er "Men GUD hvor tager det lang tid."
Jeg synes du skal glæde dig over at i føler det samme og trods alt kan maile sammen. Det er da et kæmpe fremskridt!
Da jeg i sin tid(for lysår siden) mødte min eksmand, tog jeg efter 2 uger på sprogskole 4 uger til Rom!, kom hjem en uge, tog til Tunesien i 8 uger på et arkæologisk projekt. Det værste var adskillelsen, jeg kunne ikke koncentrerer mig og vi brugte 1000 vis af kroner på telefonsamtaler. Det bedste var når jeg så kom hjem og han stod på togperronen med blomster. - Så fortæller jeg ikke mere.
Nyd forelskelsen og forventningens glæde, sørg for at udtrygge dine følelser på mailen.
Løvemor