0tilføjet af

Fortsæt med at fodre småfuglene

på trods af trussel om fugleinfluenza
07-03-2006 - Dyr i naturen
Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser fra folk, der spørger om de fortsat kan fodre havens fugle på trods af den udbredte frygt for fugleinfluenza. Svaret på dette er et "Ja". Vinteren har svært ved at slippe sit tag, og i de næste dage loves der mere sne. Havens fugle kan derfor bruge en håndsrækning - og fodring i haven øger ikke risikoen for at sprede fugleinfluenza. Der er således god grund til fortsat at fodre fuglene hjemme i haven.
Fugleinfluenza er en fuglesygdom, som smitter fra fugl til fugl - og kun ekstremt sjældent under specielle forhold fra fugl til menneske. Endnu er intet menneske smittet af en vild fugl.
Fugleinfluenzaen er indtil nu hovedsagelig fundet hos vandfugle som ænder og svaner -og ikke hos havefugle. På trods af, at vandfuglene ofte ligger i tætte flokke, er der ikke konstateret massedødsfald blandt dem som følge af fugleinfluenza - og endnu er fugleinfluenzaen, i sin seneste variant, slet ikke fundet i Danmark. Der er derfor ingen grund til at undlade at hjælpe havens fugle med ekstra foder. Et æble til solsorten og f.eks. solsikkefrø eller nødder til mejser og spurve vil kunne hjælpe mange fugle gennem vinterens sidste krampetrækninger.
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/PresseDk/6b3f3c838ea71efdc125712a004644b6?opendocument
Så frem med fodret :o)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.