Forældremyndighed + bopælsret

Hej
Jeg er kommet i en situation, hvor min kone på 8. år ikke elsker mig mere, hun har valgt at vores ægteskab skal ende. Vi har 2 piger på henholdsvis 5 og 8 år, som jeg elsker overalt på jorden.
Det er min x-kone der har taget beslutningen om skilsmisse, mod min og pigernes vilje, der er ikke noget i verden jeg og pigerne hellere ville, end at finde sammen igen, men min x-kone er totalt kold og afvisende over for alle mine løsningsforslag om at give det et forsøg igen.
Min x-kone har al den tid vi har været gift arbejdet i fast aftenvagt, hvilket har betydet at jeg har været alene med børnene i halvdelen af aftnerne i ugen, samt hver anden weekend, så jeg har et fantastisk godt og tæt forhold til vores børn.
Indtil videre har vi været meget enige om hvordan samværet med børnene skal være, jeg skal have børnene hver 2. weekend og 1 overnatning i den uge hvor jeg ellers ikke skulle være sammen med dem.
Men, jeg er kommet på andre tanker, jeg savner simpelthen vores børn så meget, at tiden med børnene simpelthen ikke er nok !
Da hun har afvist alle former for løsninger på at finde sammen igen, er jeg blevet en del bitter på x-konen og det kombineret med det store savn jeg har overfor pigerne, har jeg besluttet følgende :
Jeg vil arbejde på at få :
1) Fælles forældre myndighed
2) Bopælsret over begge piger (da jeg ikke er sikker på at hun holder sit løfte om at blive i skoledistriktet)
3) At hun skal ende som udvidet weekendmor.
Jeg modtager selvfølgelig gerne gode råd i forbindelse med de nok uundgåelige fremtidige retsager, og min fremtidige kontakt til hende.
På forhånd tak.

selvfølgelig skal du have fællesforældremyndighed.
og mere samvær... men at de kun skal se deres mor i udvidede weekender er jo, at tage noget fra dem..
I må deles bedre om de børn.

[:|] Ser ikke sådan ud...

dog statsforvaltningen i den region du bor.
Fælles forældremyndighed har I allerede.
Og så find på en bedre "undskyldning" for at få bopælen hos dig. Hvad du mener og tror, hun vil/vil ikke gøre kan du da ikke bruge til noget!
Og iøvrig kan du få bopælen overført til dig hvis hun flytter, da man i vid udstrækning tager hensyn til børnenes rutiner og det at blive i kendte omgivelser, m.h.t. til skole og SFO, kammerater o.lign.
Det er børnenes tarv der tæller - og hvad har din bitterhed og savn med børnenes tarv at gøre??

Jeg tænker netop på børnene, og da jeg har stor mistanke om at hun vil flytte bort fra området, så skal jeg, i mine øjne, ha' bopælsretten.

"og mere samvær... men at de kun skal se deres mor i udvidede weekender er jo, at tage noget fra dem.. "
Moderen har jo allerede taget dem væk fra mig, og det vil jeg ikke finde mig i (det er jo ikke mit valg det her vi er igennem)

Du har ret til lige så meget samvær med børnene som hun har, hvis I har fælles forældremyndighed.
Reglerne i statsamtet er blevet lavet om. Nu siger man, at forældrene selv må finde ud af ordningen. Kan man ikke det, må statsamtet mægle imellem jer.
Så hvis din kone ikke går med til, at I har børnene lige meget, kan du aftale tid hos statsamtet og få det trumfet igennem.
Hvis du har haft en tæt og god kontakt med børnene, vil de ikke tage det fra dig.
Hvorfor søge fuld forældremyndighed.?? Det får du ikke, med mindre din kone drikker, tager stoffer eller er kriminel.
Børnene har også brug for deres mor. Og du vil som nyfunden alenefar, finde ud af, at det kan være rart at få noget tid for dig selv, uden børn.
Du er nok bitter på din kone nu, fordi hun ønsker skilsmisse, men lad være med at lade det gå udover børnene. De bliver meget forvirret, hvis de ser deres far og mor hade hinanden. Det betyder noget for dem og deres barndom.

Hvis det er børnenes tarv at jeg skal være udvidet weekendfar, så er det også børnenes tarv at hun skal være udvidet weekendmor !

bør han da ikke gøre!
Hvorfor??
Fordi den der udviser mest samarbejde og vilje til at give den anden samvær, kan i situationen hvor begge parter er lige egnede, blive udslagsgivende, for hvor bopælen bliver placeret.
Det gælder om at "holde tungen lige i munden" og focusere på sine børn, deres behov og tarv, og holde alle ævl og kævl og de voksne og deres forhold ude af billedet!

men din holdning, viser at du åbenbart ikke kan holde fokus på det du skal!

- indtil videre har du opført dig lige efter bogen "hun-vil-ikke-have-mig mere". Næste kapitel i den føljeton hedder "jeg-tager-børnene-fra-hende-for-det-svider-mest". (hun skal være lige så ulykkelig som jeg)
- Jeg forstår ganske udemærket at det er hårdt, - rigtig hårdt, men du kommer igennem, og det skal dine børn også. Det er slemt nok som det er. De savner da helt sikkert også dig i hverdagene, men hvorfor lave dem til kastebolde eller gidsler i dit spil - oveni? Hjælp dem da i stedet!
- Du skriver indledningsvis at du elsker dem over alt på jorden. JA, det gør alle forældre, det er straks værre at agere så børnene også opdager det, når man er bitter, hævngerrig og ulykkelig.
- Vent et halvt år med at iværksætte din plan, så tænker du mere klart, og kan helt sikkert bedre se BØRNENES behov.
- Det er umenneskeligt svært at være både ulykkelig, vred og rationel.
- Grunden til jeg siger du ikke tænker klart p.t, er at du indleder med at skrive, du vil arbejde på fælles forældremyndighed. Den har du allerede, så noget tyder på, du ikke har gennemtænkt det her ordentligt, og at du mangler overblik. Det er forståeligt, men et skidt udgangspunkt.

"Jeg tænker netop på børnene, og da jeg har stor mistanke om at hun vil flytte bort fra området, så skal jeg, i mine øjne, ha' bopælsretten. "
Nej det er ikke nødvendigt, det er nok at have fælles forældremyndighed, så kan hun ikke bare flytte med børnene eller skifte skole.
Det er netop derfor mange kvinder piver over den nye lov, da de mener den hindre kvindernes mobilitet.

Det undre mig du tidligere er gået med til at være weekend far, hvis du er meget knyttet til børnene.
Gå efter et realistisk mål, f.eks en 7/7 eller 5/9 ordning, det vil give dig langt mere samvær end i dag, lad evt. din kone få bopælen for at vise din gode vilje.

- at en 7/7 eller en 5/9 er gode opvækstvilkår at give et barn? Jeg synes, det er rendyrket ondskab.
- Handler det ikke mere om at dele sol og vind lige mellem forældrene? Hvis det er forældrene, der vil flytte hver syvende dag, så ville jeg synes ordningen er helt fin, men kender du nogen der vil?

" - at en 7/7 eller en 5/9 er gode opvækstvilkår at give et barn? Jeg synes, det er rendyrket ondskab. "
Der er jeg helt uening, jeg havde i starten min datter i en 9/5 ordning, hun ønskede selv at være mere hos mig, nu kører vi 7/7 og det er hun langt mere tilfreds med.
Hvad der fungere er meget individuelt og afhænger af det enkelte barn, min datter ser det ikke som om hun flytter en gang om ugen, hun har bare 2 hjem, skolen og vennerne er
de samme begge steder.
"- Handler det ikke mere om at dele sol og vind lige mellem forældrene? Hvis det er forældrene, der vil flytte hver syvende dag, så ville jeg synes ordningen er helt fin, men kender du nogen der vil? "
Jeg ville da ikke klage hvis jeg kunne have en bolig i både København og Paris, til at skifte imellem med en uges mellemrum 🙂

- og der er vel også steder, som hos dig, hvor det er en succes, men det tror jeg så har en sammenhæng med at venner og afstand til skole er det samme. Det er jo ikke nært altid, det kan lade sig gøre. For mange børns vedkommende vil det være to vidt forskellige miljøer.... Det kan kun gøre dem rodløse.
- Med hensyn til KBH/Paris, så tror jeg dig ikke, men det ville da give et kørselsfradrag, der kan ses på selvangivelsen. 😃😃😃

stakkels børn

da det blev planlagt...såååå hvorfor brokkede du dig ikke dengang❓Og hvorfor har du ikke fællesforældremyndighed, når I nu boede sammen ?
fatter minus..

Haft mere ret Dulkis.
Far_til_2. Træk lige vejret en gang til og tænk lidt. Jeg har selv været i den situation som du. Det er for at sige det ligeud PISSEHÅRDT! I stedet for at tænke på at såre din eks skal du tænke på din børn ikke andet. Hvis det kræver at du skal sluge en kamel eller to så gør det! Det drejer sig kun om børnene fra nu af og ikke andet. I to må, om ikke andet, med forvaltningens hjælp, arbejde på at finde den løsning der passer børnene bedst - ikke andet. Og så tag lige og glem alt det der personfnidder som altid følger en skilsmisse. Jeg ved godt det er svært men prøv alligevel.
Og så bare lige for info. Med mindre din eks dukker op med en kanyle stikkende ud af armen får du forbandet svært ved at få frataget hende forældremyndigheden. Og hun ligeså i øvrigt.
Prøv evt at kontakte Foreningen Far eller Børns Vilkår for at få noget støtte og hjælp fra ligesindede.

Forsmået reaktion.
Må jeg spørge dig om noget, hvad siger dine piger?
Hvorfor har i ikke allerede delt forældremyndighed? Det havde da været det mest naturlige, hvis alt var lutter idyl førend din kone besluttede at gå fra dig?
Der er en del ting der ikke hænger sammen, men måske ser jeg nogle ting fra den anden synsvinkel. Havde i eksempelvis ikke fælles forældremyndighed da i boede sammen? Det havde vi da jeg besluttede at tage Løveungen med ud af dyndet.......
Det burde være en smal sag for dig, som normal far, at få fælles forældremyndighed med den nye lovgivning? 😕
Løvemor

til hest for en indstilling!
Stakkels børn, jeg tror ærligt talt du skal lade dem være ved din ekskone.
Du skrev i starten at du og børnene ikke ville have at mor flyttede med dem. Al forandring er forbundet med en vis grad af utryghed. Derfor holdt de med dig, når du ikke ville forandringen.
Lige meget hvor forfærdeligt det var at leve i, da jeg besluttede at flygte med min datter, så var hun alligevel ked af det, da jeg fortalte at det var bedst for os alle at mor og far måtte skilles! Hun var bare 5 år dengang.
Koncentrer dig om dine børn når du har dem og lad være med at bruge dem mod din ekskone. Du torturerer pigerne på den måde.
Løvemor

han florerer skam på foreningen far!!

Løvemor, jeg har aldrig skrevet eller ment at det var børnene og mig der var bange for at hun flyttede, jeg skrev at JEG var bange for det.
Og med hensyn til min indstilling, så er den selvfølgelig lidt på spidsen, men jeg mener at det ikke pr. automatik er moderens ret der skal i højsædet, jeg har vel også rettigheder ?
Og som en lille sidebemærkning, så ville den store af pigerne ikke med moderen da de blev hentet søndag aften, hun måtte bruge 15 min. på at overtale hende til at komme ind i bilen.

Jo vi har da fælles forældremyndighed nu, og det skal selvfølgelig også være sådan i fremtiden.

Vi havde fælles forældremyndighed, og det håber jeg sandelig også at vi fortsætter med.

ikke svaret på mit spørgsmål?
Hvad siger pigerne, hvad vil de?
Du har ingen rettigheder, det er da ikke dit tarv, det er børnenes.
Hvis de vil være hos dig, fint, så skal i bede forvaltningen om en ny samværsordning.
Man har vel lov at undres [:|]
Løvemor

- Jeg ville godt nok have anbefalet "Børns Vilkår". Men det er måske "gode råd" derfra (FAR), er der årsagen til hans nyeste tiltag? Det er så ærgerligt, for der kommer aldrig noget godt ud af at grave skyttegrave og det er efterhånden, hvad de er bedst til.
- De to foreningers navne svare faktisk ganske godt til deres fokusområde.

Jeg har da selvfølgelig ikke spurgt 2 piger på 5 og 8 år om hvor de helst vil bo !!

Så kom der skred i sagen igen !
Min x og jeg havde en samtale i går aftes, hvor hun fremlagde en 9/5 løsning mit forslag var en 7/7 løsning, hvilket hun sagde at det kunne hun ikke acceptere.
Jeg har så i nattens løb, og i løbet af formiddagen tænkt meget over tingene, og er kommet frem til at en 9/5 løsning måske ikke er så "dum" endda, og det ender, med stor sandsynlighed, nok med at jeg accepterer den.
I den forbindelse følger der så en del følgespørgsmål.
* Hvordan er det med "reglerne" omkring børnebidrag i en 9/5 ordning ?
* Hvordan vil jeg som far stå, hvis min x beslutter at flytte til den anden ende af landet, når jeg er gået med til en 9/5 ordning ?
* Hvis hun flytter væk, har jeg så mulighed for at "få" boligretten ?
* Hvis hun flytter, hvilke rettigheder har jeg så ang. samvær, vil den så hedde 12/2 ?
Der kommer sikkert flere spørgsmål senere.
Mvh. Far til 2

godt forstå.
Det er nok det klogeste, der er sagt i det spørgsmål. Man kan da ikke spørge to børn på 5 og 8 år, om de foretrækker mor fremfor far.
Jeg synes også du lige skal sove lidt på det. Læste jeg rigtigt, når jeg mener, at du skrev, børnene blev hentet i søndags?
Du er uden tvivl en fantastisk far, men giv lige pigerne en mulighed for, så roligt som muligt, at forstå hvad der sker. Hvordan mener du, optagten til skilsmissen er blevet opfattet af børnene?
Og prøv at bide dine bemærkninger om deres mor i dig. Det er at torturere dine piger, at delagtiggøre dem i dine frustrationer over deres mor.

Foreningen Børns Vilkår har udgivet et nyt hæfte, som jeg tror er lige det du står og mangler...😃

http://www.bornsvilkar.dk/BornsVilkar/Nyheder/NytfraBornsVilkar/Skilsmissehaefter.aspx
1. Børnebidrag: Hovedforsørgeren kan søge om bidrag.
2. Flytning: Hvis hun flytter skal du - ikke grundet ordningen, men den fællesforældremyndighed, varsles 6 måneder.
3. Boligretten (som du kalder det) Kan du få behandlet i Statsforvaltningen, når hun har varslet flytningen.
4. Samvær efter flytning: Det kan jeg overhovedet ikke svar dig på. Det har vel mest at gøre med hvad der er praktisk muligt i forhold til skolegang osv.
- Du har generelt set ikke indskrænkede rettigheder med en 9/5 ordning i forhold til en 7/7.
- Godt der er kommet hul på bylden, men better safe than sorry, så jeg vil anbefale dig at få fat i det hæfte eller noget tilsvarende der også (som det gør) indeholder den nye forældreansvarslov. Jeg tror den er en hjælp så man undgår at lave aftaler man ikke kunne gennemskue konsekvensen af.
- Håber I kommer godt igennem
Venlig hilsen
Dulkis

Med den nye lov siger:
"Flytning skal varsles. Forældre, der flytter indenlands eller udenlands, skal 6 uger inden flytningen give den anden forælder besked om flytningen. Dette gælder uanset, om der er fælles forældremyndigh­ed eller ej. Varslingspligte­n gælder også for en samværsforælder­. Hensigten er, at den forælder, der ikke flytter, får lejlighed til at bringe spørgsmål vedrørende barnets fremtidige bopæl, forældremyndigh­eden over barnet eller hensigtsmæssigh­eden af en eksisterende samværsordning op i statsforvaltnin­gen, sådan at der kan ske en vurdering af, om flytning er i barnets interesse. Statsforvaltnin­gen vil efter omstændighedern­e kunne træffe en midlertidig afgørelse om bopælen eller forældremyndigh­edssagen, indtil der foreligger en afklaring af, hvad der er bedst for barnet. "
Lad os sige din kone flytter til den anden ende af landet, så går du til statsforvaltnin­gen og beder dem om at de midlertidigt giver dig den fulde forældremyndigh­ed, du vil stå ret godt hvis du allerede har meget samvær 9/5 og det er ikke godt for børnene at skulle flytte fra deres vante omgivelser, skole, venner osv.
Da statsforvaltnin­gens afgørelse kun er midlertidig, skal i bagefter en tur eller 2 i retten hvor en dommer vil træffe den endelige afgørelse.
Ved 9/5 betaler man børnebidrag, det gør man normalt ikke ved 7/7, her deles man om udgifterne hvor man også medregner de tilskud som moderen får pga. bopælen.

Så I mener at det vil være usandsynlig dumt at forkaste 9/5 modellen for at kæmpe med næb og klør om 7/7 + bopælsret ?

Ja det er nok bedre at have et godt forhold til moderen og så en smule mindre samvær for børnenes skyld, der er jo også 8/6 😉
De 9/5 (onsdag eftermiddag til mandag morgen) behøver jo ikke at være for altid, hvis børnene senere ønsker noget andet kan det jo ændres.
Et par gode råd:
Tal altid pænt om/til den anden part når børnene er tilstede, det er vigtigt at i håndtere skilsmissen på en voksen måde, for at børnene kan udvikle sig til hele mennesker som voksne.
Tving ikke børnene til at vælge mellem far eller mor.
Arranger det sådan at du ikke altid har begge børn samtidig, lav nogle aktiviteter med børnene hver for sig, så barnet føler at det er noget særligt og ikke bare en del af en pakkeløsning.
En skilsmisse kan være ret hård, specilet hvis man er den der er blevet vraget.
Det tog mig næsten 2 år at komme helt på toppen igen, man bør dog altid have i tankerne at børnene er helt uskyldige i, hvad der er sket og ikke bruge dem for at hævne sig på modparten.
I dag er jeg faktisk taknemmelig for at jeg blev skilt, har fået realiseret mange af de drømme jeg havde både job- og familiemæssigt og er nu langt mere tilfreds med livet end tidligere. 🙂

Helt ærligt.
At presse pigerne til at vælge imellem far og mor er dybt kritisabelt.
Jeg ved godt at nogle par/forældre ynder denne form for bevisførelse i statsamtet og ofte giver det faktisk bonus. Statsamtet ved udemærket godt at de i de tilfælde skal vælge imellem to forældre der er tåbelige og nok bløde i bolden til at tro at børnene kan svare. Så vælger man at gribe ind, da disse beviser kun kan presse børnene yderligere fremover. Jeg syntes personligt at det er synd for de børn som har måttet svare på det spørgsmål.
Jeg ved på den anden side godt at den vindende forælder ofte vil føle sig som verdens bedste forælder, men det gør absolut ikke sagens kerne mere rigtig, tværtimod.
Hvis du vil køre sagen, så opfør dig med værdighed. Også selvom at det engang imellem ikke kan betale sig. Denne værdighed kan ungerne udemærket gennemskue hvem som havde senere i dit liv. Det glemmer alt for mange enlige forældere.

Man skal vælge sine krige, og det der bør ikke være en sådan. [:|]

som er etablerede altså 9/5 - 7/7 og hvad de hedder og så indrette det efter din kones vagtskema?

Hvorfor skulle jeg indrette mig efter hendes vagtskema, når hun har pisset mig op og ned af ryggen ?

Jeg kan forstår din bitterhed, du ved slet ikke hvor meget.
Min mand har været i en tilsvarende situation, men med fælles forældremyndighed, som har faktisk ikke gjort ham noget godt.
Hvis du virkelig vil have en god forhold til dine børn, så nyde det sammenvær du har med dem. Aldrig snakke dårlig om x-konen og være altid venlig over for din x-kone og fleksibel. Det vil vise dine børn at du virkelig interesseret i at de har det godt.
Hvis du starter med retssager etc skader du jo bare dine egne børn. Og jeg vil tvivle at du får forældremyndigheden over dem.
Min mand har gjort som ovenstående, og hans datter har så vælgt selv med 14 at flytte til os. Vi har et megagodt forhold til hende og selvom hun bor sammen med sin kæreste i dag, så seer vi hende mere end hendes mor gøre. Og på langt sigt er det den støreste sejr man kan opnå....
Prøv at tænke over det... du mister et par år nu, men du får mange flere gode stunder senere i livet...

Straks jeg så dit indlæg kom jeg til at tænke på dette
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=171&posting=1399834
Hvis jeg da ikk tager meget fejl er de to indlæg da vist skrevet af en og samme person ikk? Forstår godt du har redigeret det lidt, det er lidt nemmere at få sympati med det nye indlæg, men du har stadig svært ved at skjule din bitterhed og hævnmotiv til kampen for børnene.
Husk nu at det er børnene det drejer sig om og ikke din hævn over for din ex,det kan børnene ikke bruge til noget og den dag de finder ud af de, tilgiver de dig aldrig. Tag den 9/5 ordning og nyd dine unger og hold bitterheden langt væk fra dem. Brug aldrig børnene som en del af en kamp mellem forældrene.
migogmig

om det er moren eller faren børnene bor hos, det kan vel komme ud på et. faren er vel en lige så god forældre som moren. og at de skulle se deres mor i udvidede weekender er da kun godt. der bliver ikke taget noget fra dem, derimod givet til dem. er selv skilsmissebarn, og min mor tillod ingenting selvom min far var verdens dejligste mand og at jeg egentlig helst ville have boet hos ham.

er aldrig at omtale moren negativt og i andre tilfælde faren. Det har børnene ikke godt af.

Du kan ikke bruge til noget at pigen ikke ville med i bilen og moren skulle bruge 15 min. overtalelse. Børn reagere ikke som de voksne gerne så. At hun ikke ville med den aften kan have mange årsager, mest af alt fordi ungen er pisse fustreret...
Er selv igang med samme omgang som dig og din ex og mine børn handler heller ikke som de plejer iøjeblikket. Fustrationen og "hvor hører jeg til"? fylder i dem lige pt. Og det er så din opgave, i samarbejde med din ex at få skabt en "normal" fungerende hverdag for dem. Så istedet for at have fokus på at hun ikke ville med i bilen, så prøv at se det fra deres side. Jeg ved godt at du ikke er skyld i at dig og din ex ikke blev sammen, men at du ville (jeg står i samme situation som dig), men du bliver nødt til at vende situationen på hovedet og lægge dine egne følelser & rettigheder væk fra det her og fokuser på børnene! Selvfølgelig skal du have hvad du har ret til. Men hvorfor kan i ikke få en flexibel ordning, så pigerne er lige meget hvert sted? Det er vi igang med & så spiser vi sammen 1 gang om måneden for at vise vores piger at mor og far stadig kan snakke sammen og ikke er sure på hinanden. Det giver altså mere stabilitet og ro omkring de små.
Håber det bedste for dine børn ;-)

Jeg forstår dig så godt...
Idag er det sådan at man tilstræber at dele sol og vind lige mellem forældrene... en 7/7 og at der i de fleste tilfælde er delt forældremyndighed.
Men..... det hele handler om bopælsrette og evnen til at samarbejde.... skriv alt ned... bliv aldrig en "stodder" lad hende være en "kælling" blev ved med at være en gentelman...evt læs dene rettigheder på statforvaltningenshjemme side.
Sig din mening men værd rimelig... er du utilfreds sig det...men værd rimelig... blev på det højeste verbale plan du kan finde og undgå at lade din såret sjæl skinne igennem... vær sætning du siger hver ting du handler på skal dine piger være i centrum hverken dig eller den x-kone.
Handel hurtigt så der ikke går for lang tid hvor hun står som bopælsforaældren.

desværre ikke rigtigt. det er bopælsforældrenen der bestemmer hvor barnet skal bo. moren skal altså bare varsle faren inden 6 uger inden flytningen... moren kan evt. blive pålagt at betale udgifterne til samværet, transport, med faren...
at have fælles foældremyndighed betyder ikke så meget mere.. den der har bopælsadressen bestemmer....
har lige fået dette afvide af statsamtet

manner der er mange der burde kigge på statsamtes hjemmeside..
bopælsforældrenen har alle rettigheder. og praksis er at er man ikke enig fastsætter stasamtat IKKE en 7/7 ordning.