Er lige blevet fyret fra mit job i forbindelse med sygdom, hvilket var helt legalt, da jeg kun havde været ansat i firmaet i et halvt år. Har dog valgt selv at sige op og fratrædelse var 1. juli, så nu er jeg så at sige på bar bund hvad angår job. Har søgt omkring 15 stillinger, dog alle med afslag.
Psykisk er jeg helt nede, da jeg foruden en fyring og med efterfølgende afslag ikke føler der er nogen som helst der kan bruge mig :*(
Kvalifikationerne fejler ikke noget, da jeg har en videregående uddannelse bag mig og jeg søger kun kvalificerede stillinger. Helbredet fejler heller ikke noget længere, da jeg er blevet raskmeldt og er klar til et nyt job. :-) Men hvad er det jeg gør forkert? Prøver så godt jeg kan at sælge mig selv (er jyde), så jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal gøre. Har også lånt en del bøger om det at skrive ansøgninger samt et godt CV, men intet hjælper...
Nogle gode råd fra jer solbrugere derude??
tilføjet af chef
du søger måske
overkvalificerede job i forhold til dine evner. Det at du har en længerevarende uddannelse, er absolut ikke ensbetydende med at du passer ind i et team på arbejdsmarkedet, du er måske ikke til at arbejde sammen med fordi du spiller for klog over for dine kollega. Hvis du er blevet fyret er der nok en væsentlig grund til det, da det absolut ikke er normalt at fyre folk i dagens Danmark. Desværre er det meget typisk at folk med en videregående uddannelse stræber højere end deres evner. Jeg har eksempler på folk som er så belæste, at de aldrig har haft et arbejde, og idag er de på glidende overgang til pension. Mit råd - stræb nedad - og få lidt arbejdserfaring, så kommer det andet af sig selv.
tilføjet af Den arbejdsløse.
Uenig.
Søger absolut kun kvalificerede job og ser slet ikke mig selv som belæst. Vil bare ikke tage en job på den lokale griller, fordi der ikke er andet at få..Det tror jeg ikke psyken får det bedre af.
Det jeg mangler er nogle gode råd til hvordan man bedst sælger sig selv også i forbindelse med jobansøgninger...
tilføjet af onkelanton
hvad med at . .
Prøve et vikarbureau.
Jeg har god erfaring med Adecco,
som kan skaffe fast eller vikarjob.
Som vikar har du jo mulighed at prøve
lidt forskelligt.
tilføjet af Bimmer ILP
Helt enig i din vurdering
Desuden får han mange tilbud om fast arbejde, hvis
han arbejder i et vikarbureau. Min onkel fik et
fast kandidatjob via et vikarbureau, og han har
haft det de sidste 4-5 år.
tilføjet af Sisser
Du skal se at få dig et job.
Jo længere tid du går ledig jo sværere er det for dig at få et job.
Jeg ved det fra mig selv. Jeg blev fyret fordi jeg røg på min arbejdsplads, og det må man ikke.
Jeg er nu ligeglad, for jeg morer mig udmærket i dette gode vejr på støtten.
Men hvis du vil ha et job skal du søge nedaf. Der er ikke mange der gider en der ingen erfaring har. Det at du er belæst er ikke nogen kvalifikation snarere tværtimod.
Fat du pølsetangen eller gulvkluden så har du job i morgen og kan søge derfra.
Man kan ikke søge et topjob, det bliver de headhuntet til hvis du er den rigtige.
tilføjet af uddannelse er guld
Tålmodighed
er en dyd. Hvis du regner med ca. et års tid, så vil drømmejobbet indfinde sig på et eller andet tidspunkt. Lad være med at takke af med et job som er under din standard.
Og ignorer "chef"'s råd om at "stræbe nedad". Chefer vil jo gerne have dem så billigt som muligt, men den går ikke i dagens Danmark. Med den lave arbejdsløshed er det lønmodtagerne der bestemmer, og gudskelov for det, så længe det varer.
Men husk!!! - hav tålmodighed, det gode job kommer først efter en 30-40 ansøgninger, så hyg dig med at være ledig, for lige pludselig skal du bare knokle!
Og hav ellers en hygsom dag.
tilføjet af Martin1
Dumt at sige op selv.
En fyreseddel er altid bedre, idet du betragtes som selvforskyldt ledig hvis du siger op, og dette få alvorlige økonomiske konsekvenser i forbindelse med dagpenge mens du er ledig.
tilføjet af arbejde er penge
Jeg er heelt uenig med "Uddannelse er guld"
Du skal absolut ikke vente 1 år på dagpenge, til at drømmejobbet indfinder sig.
Det er der flere grunde til:
1. Det giver din a-kasse dig alligevel ikke lov til
2. Tror du virkelig, at der er arbejdsgivere, der jubler, når de har muligheden for at hyre en langtidsledig?
3. Hvad vil din indtægt være på dagpenge i et år kontra et år på fx kontor? (du behøver jo trods alt ikke søge arbejde på den lokale grill-bar. Der er mange andre gode ikke-akademiske jobs derude.)
Det giver kun ris til egen røv. Og hvem ved - måske udvidder du din horisont og lære ved at arbejde med noget andet indtil drømmejobbet indfinder sig.
Ta' fat i din a-kasse og fagforening - de har nemlig gratis og uforpligtende tilbud til dig fx jobsøgningskurser, netværksteder, jobklubber m.m.
tilføjet af Trine213
Søg højt og lavt, men først til aug.
Du er er desværre inde i den periode, der hedder sommerferie, og alle chefer, der skal tage stilling er ikke til stede. Der er med andre ord ikke rigtig fart på jobhjulet pt. Midt august og specielt første september, skal du sætte alle sejl ind.
Sæt dine heste på både de interessante, de mindre interessante og slet ikke interessante jobs. For et halvt år siden skulle jeg også tilbage på arbejdsmarkedet, og der var drøn på printermaskinen og var til jobsamtale minimum tre gange om ugen. Jeg søgt højt og lavt, og fik et job lavt - i starten var det en øv-fornemmelse. Men det er nu endt med, at jeg faktisk er så glad for det, at jeg påtænker at blive. I min megen fritid har jeg så mulighed for, at arbejde på min forretningssprojekter. Jeg arbejder akkord, og tjener ca. 22k og har ca en arbejdsuge på 20 timer. Det passer lige ind i mit skab! Før tjente jeg 45k, men havde en arbejdsuge på over 100 timer. Man kan lige pludselig godt finde ud af matematik, og at livet er meget mere end jobbet og de prangende titler.
Alt mulig held og lykke - Giv under ingen omstændigheder op!!!
Trine
tilføjet af Den arbejdsløse
Tak for alle de gode råd
Vil bare sige tusind tak til dem, som har svaret indtil videre. Jeg synes jeg har fået god respons på mit indlæg og vil nu tage nogle af rådene til mig 😉
I er dog velkomne til stadig at komme med gode råd - dem kan jeg ikke få for mange af i min situation 🙂
Ps. Er stadig arbejdsløs - men en ukuelig optimist 😃[s]
tilføjet af borispelle
Bliv først afklaret
Hej med dig.
Jeg har selv prøvet at blive fyret, så jeg forstår godt, hvad du går igennem.
At blive opsagt bliver rent psykologisk sidestillet med en skilsmisse, et dødsfald, man går altså igennem en proces fra chok,reaktion, bearbejdning, til nyorientering. Du kan læse mere herom på http://www.jobcard.dk Hvor der i Guiden er et kapitel om, hvad der med mennesker som bliver opsagt.
Og før du er igennem denne proces, vil du ikke være klar til at være aktivt jobsøgende. Er du ikke selv i stand til at håndtere dette, så kan jeg anbefale dig at få professionel hjælp enten fra en psykolog eller en coach.
Og selvom det er hårdt, så mist aldrig troen på, at der kommer noget godt ud af det, og at du får en meget bedre job end det du havde🙂