Giv de unge tøser tudekiks

Jeg læste for nylig at den generation unge der går i gymnasiet i dag, især tøserne,er så kede af al den pres samfundet lægger på deres skulder, at de allerede fra gymnasiet bliver stressede og efterfølgende deprimerede. Ca. 1/3 af de unge har søgt psykiatisk/psykologisk hjælp, og fået stillet en diagnose depromeret, og fået "lykkepiller". Jeg mener at de er en samling tudetøser som skulle have nogen tudekiks og få forklaret er livet ikke altid er en fest, og at man af og til må give livet en skalle for at komme videre. Hvad har samfundet gjort forkert, og hvordan kan vi lærer behandlingssystemet at de kun gør de unge en bjørnetjeneste?

Du kan ikke dømme alle depressive over en kam, jeg kan høre at du slet ikke ved hvad en depression er, og du skal ikke kalde antidepressiver for lykkepiller, vi er faktisk mange som får den medicin, og ikke kan fungere uden den og skal vi så lige være enige om at antidpressiver ikke udelukkende er diabensodisapin. Generelt tror jeg bare at du skal passe dig selv, jeg ville ønske at vi kunne bytte liv, så ville piben helt sikkert få en anden lyd. Hilsen en lidt ældre som er i behandling for depression

Det vigtigste i dit indlæg, synes jeg, er dit spørgsmål, om hvad samfundet har gjort forkert siden 1/3 af de unge piger (i gymnasiet) er kede af det og deprimerede.
Ja, altså hvis ikke du mener det ironisk?
Det gør jeg ikke, når jeg tænker, at en del af forklaringen på de unge pigers følelse af stress og pres, måske kan skyldes den manglende tætte omsorg af en nær person i de første vigtige år af et barns liv. Vi har indrettet os, så vore børn overlades til fremmede allerede, når de er 1/2 - 1 år. Det skaber ikke ligefrem tryghed i et barn, og det forfølger dem resten af livet. Fra de er helt små, skal de "navigere i kaos".

- men kan man ikke forestille sig at det er for megen eller overdreven omsorg. Fænomenet "curlingforældre" er vist blevet meget almindeligt, er det ikke?

Jeg taler ikke om ægte depressioner, men om tudetøser der med støtte fra behandlingssystemet kan frasige sig ansvaret for deres eget liv fordi de ikke orker at slippe festen og give den en lille skalle med deres studier. Jeg synes heller ikke altid at livet er nemt, men ved at den eneste vej frem er at arbejde sig ud af sin dårlige samvittighed

Og hvor ved du så fra, at det er sådan at det står til?
Der er ufattelig mange unge mennesker, som lider af en decideret depression og som ikke skyldes at gymnasiet er for hårdt, men pga. nogle alvorlige psykiske problemer.
Synes virkelig du burde sætte dig ind i tingene, før du udtaler dig, din spasser.

så kan vi da berede vejen for dem, altså curle dem - eller hvad det nu hedder.
MEN hvorfor har vi ikke gjort dem/pigerne glade? Jeg har selvfølgelig ikke SVARET, men det er min overbevisning, at mange børn og unge er for meget overladt til sig selv, og deres egne cirkler uden en nær voksenkontakt.

Der er hold i problemet, det er udiskutabelt.Og det er uden tvivl ikke den samme bahandling man skal anvende på de deprimerede festtøser,som på de alvorlige syge. Så hvad skal vi gøre ved festtøserne? Lykkepillerne er et skråplan.

Man skal ikke tro på alt hvad man læser, men derimod undersøge det grundigt. Og det kan jeg se at du helt klart ikke har gjort!

Kære Amalie Jeg vil bede dig bruge hovedet når du svarer, og ikke refleksen. Hvor er dine modargumenter og grundige undersøgelser, der modbeviser indlægget? Jeg føler og ser at vi har et problem med alt for mange tenagere der bruger behandling istedet for at bekæmpe synlige problemer, som lektier og beslutninger der er en del af uddannelseslivet.

Hvor er dine grundige undersøgelser der underbygger dine teorier??
Og nej, en avisartikel gælder ikke.

Du er for dum
Din skal er for tyk, og det er du nok osse

Og dit argument for at jeg er dum, er at jeg ikke tror på at depressionsramte piger, bare skulle have en tudekiks?
Jeg tror desværre du må begynde at se indad, for det er dig der er for dum til, at nogen eller noget kan trænge igennem.
Du må have et godt og uintelligent liv.