Gode råd fra Bibelen 6

"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig." Matt 6:1-4
Her introducerer Jesus en tankegang, som stasig er meget omdiskuteret. Er det afgørende det man gør, eller er det motiverne for det man gør? "Penge lugter ikke" siger man på moderne dansk - og mener dermed, at man kan købe det samme for sine penge, uanset hvordan man har fået fat i dem.
Men Jesus siger altså, at det ikke kun er det man gør der betyder noget - det helt afgørende er, hvilke motiver man havde for at gøre noget godt. Var det for at promovere sig selv, jamen så har man jo fået promoveret sig selv - men mere "belønning" skal man heller ikke regne med. Skyldes almissen derimod ægte næstekærlighed, så vil kærlighed og nåde tilflyde en fra Gud.
Men hvad mener debattørerne? Er det rigtigt, at motiverne er det afgørende - eller er det de penge man rent faktisk afleverer, der betyder noget?
Læs "Gode råd fra Bibelen 5" her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1079408

den fattige enke. Mar.12:41. Det rører mig dybt, hvergang jeg læser det. Hun gav det sidste hun ejede af kærlighed til Gud. Det må være ægte kærlighed.
41Så gik Jesus over til templets indsamlingsbøsse. Her satte han sig og iagttog folk, der lagde penge deri. Mange rige gav store beløb, 42men der kom også en fattig enke og lagde to småmønter deri. 43Jesus kaldte sine disciple til sig: »Denne fattige kvinde har givet mere end alle de andre,« sagde han. 44»De gav af deres overflod, men hun gav simpelt hen alt, hvad hun ejede og havde.«
Det er nemt at give når man i forvejen har.
Så det handler også om tro. Tro på at Gud nok skal sørge for en. En smuk beretning.
Hilsen Manjana

´
.....man betales, i form af promovering el. på anden vis for at gøre en god gerning,
så er gerningen IKKE en god gerning mere, men én form for aflønning for veludført arbejde!
Derom mener jeg ikke kan herske nogen tvivl!
Der må dog være nogle undtagelser i ovenstående, da man jo ikke kan nøjes med kærlighed og kildevand, samt muligvis har en familie at tage hånd om - Der er det på sin plads, at nogle Få mennesker bliver aflønnet i "Hjælpesektoren", ligesom det er nødvendigt at Promovere diverse nødhjælpsforeninger, for at få budskabet ud - MEN der ser vi desværre at der opstår konkurrence om hvem er størst hvem er bedst og hvem er dygtigst pr. Krone - efter min mening en meget uheldig tendens - i dette meget vigtige arbejde!

Med venlig hilsen
jalmar

...at hens hensigter skal være 100 % uselviske. Det er ikke fordi jeg er uenig i, at grimme bagtanker bag smukke handlinger ikke er så sympatisk, men skriftstedet peger lidt på et punkt i kristendommen, som jeg ikke er så glad for: den er umenneskelig i sine krav. Det er et umenneskeligt og perfektionistisk krav, at vi skal være så helt igennem rene i vores motiver. Jeg tror på den måde - selvom det ikke er hensigten - at kristendommen har medført meget skyld og skam, fordi den konstant peger på, at vi ikke bare gør forkerte ting, men at vi ER forkerte.
Det er selvfølgeligt sat lidt på spidsen, men hvad siger I andre til det?

Hej Thereza,
Jeg kunne tænke mig, at citere følgende lignelse fra Jesus.
Lignelsen om den ”uærlige” godsforvalter
Jesus sagde også til disciplene:
»Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter.
Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.
»Jeg (Jesus) siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.
Lukas Evangeliet kap. 16 vers 1-9
Citat slut.
Venlig hilsen
Kosmos.

Men også i dag er der en tendens til, at dem med få midler giver mest til nødhjælp. Et mærkeligt fænomen, ikke sandt....

Sådan vil det altid være. Kravet om, hvad man personligt skal mene om det man gør vil jo altid være netop personligt. På gruppeniveau rager folk til sig, på den ene eller den anden måde.
Jeg tror dog Jesu krav hænger sammen med budet om at elske sin næste som sig selv. Man gør ting for sig selv af ærlige årsager - ikke fordi nogen skal synes man er et godt menneske. Sådan skulle det også være når man hjælper andre.

Jeg tror ikke du umiddelbart kan sammenstille de to ting. Den ene handler om at hjælpe andre ved at give afkald på sit eget - den anden handler om at gøre livet så let som mulitg for sig selv.
Jesus havde et ret afslappet forhold til penge. Skatten klarede han ved at fange en fisk der havde slugt en mønt, osv. Jesus gik med andre ord ikke op i penge (han havde forøvrigt sat en tyv til at passe på pengene i den lille gruppe). Da penge var så uvæsentlige for ham, kunne de naturligvis bruges til at skaffe sig venner.

´
.......at hvis DEN "GUD" Troende er sikre på eksisterer, så tror jeg, at:
- - - En ting er hvad de forskellige Troende skriverkarle
har nedskrevet i tidens løb, en anden ting er hvad denne "GUD"
gennem hans lærebog, Biblen egentlig muligvis skulle have KRÆVET!
Hvis denne "GUD" virkelig skulle besidde den kærlighed og visdom
med mere der er tildelt HAM af os mennesker, ville han ALDRIG kræve mere,
end det enkelte menneske med rimelighed havde en fair chance for at overholde!

Jeg tror simpelthen, at for at få KIRKEN til at stå så stærk som mulig, har
disse klerikale skriverkarle også tilføjet lidt "godter" til Præsten så hans
"Dundertaler" til menigheden kunne blive så virkningsfulde som overhovedet muligt!

Vi kender jo fænomenet fra de såkaldte "Helvedes-Prædikanterne" der
før i tiden optrådte i stort tal i Europa og trak fulde huse, og som stadig
er et af de fænomener der florerer i de Kirkelige Højborge i USA for fuld tryk!

Med venlig hilsen
jalmar

Det er netop skyldspørgsmål der efter gives for Kristne. Selvtillid er tillid til sig selv, man ved hvad man kan og ikke kan. Bibelen angriber indbildskhed og stolthed, vi skal ikke se os selv ikke forkerte lys. Det er ret enkelt.

Du lyder somom det ville være meget forfærdeligt, hvis man ikke kunne leve op til kristendommens krav. Kristendommen ser dog lidt anderledes på det - fordi man ikke kan efterleve kravene, har alle behov for tilgivelse - dermed er vi alle i samme båd.
Problemet med religioner der lærer, at man kan opfylde kravene hvis man anstrenger sig er, at så er man bedre end de andre, hvis det lykkes. Men i kristendommen er det ikke evnerne der tæller, men troen. Forholdet til Gud beskrives i Bibelen konsekvent som forholdet mellem en kærlig far og hans børn - barnet afhænger af forælderen, men den gensidige kærlighed redder og udvikler det.

´
.......krævede, nemlig det optimale - Hun gav sit liv!
Vi må IKKE glemme at tidligere tiders Prælater var aflønnet netop af hvad menigheden erlagde (som Imamerne stadig er) - Og lur mig, om dette skriftsted, netop ikke kan være en pasus skrevet ind af en mulig snu og grisk Prælat i tidernes morgen!
Dette er jo en af de allervanskeligste ting ved noget der angiveligt Er forarbejdet af mennesker - nemlig Hvad er skrevet for egen vindings skyld, og hvad er skrevet for Troen -
Vi behøves jo ikke gå længere end til NWT, som der vel ikke er alt for mange mennesker der er i tvil om, er blevet forfattet til benefice og promovering af JW/WTS-koncernens religiøse afdeling, de såkaldte "jehovas vidner"!

Mange hilsner
jalmar

´
.......at der er mange Troende der mener, at det er forfærdeligt ikke at kunne leve op til til Bibelens krav - Hvor jeg så siger selvfølgelig kan de det, hvis de gør deres Bedste, så kan de faktisk ikke gøre mere - MEN er deres bedste ikke godt nok, så er det Bibelens skriverkarle der for Troens skyld, har drejet den en tand for meget, hvorfor det er skriverkarlene der har skylden, nøjagtig som det var i tilfældet "Helvedes-prædikanterne", som der (lige som alt muligt andet,) kan findes belæg for i Biblen!

Mange hilsner
jalmar

´
.......Du må se at efterkontrollere dine links, dette dutter heller ikke

Hilsen
jalmar

"At gøre sit bedste" er jo nøjagtigt hvad jeg siger man skal. Men som barnet engang imellem har brug for hjælp har vi det også - for barnet er det forældrene der giver praktisk hjælp, og i kristendommen er det Gud der tilgiver manglerne. Men både forældre og Gud ønsker vi skal gøre vores bedste - v i lærer mest af selv at arbejde med problemerne.
Jeg tror Therezas (og min pointe) er en anden, nemlig at Bibelen gør det klart at vi alle fejler - kravene er ekstreme. Jesus siger på et tidspunkt:
"Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte." Matt 5:28
Jeg tror enhver mand har forbrudt sig imod det bud. Kravene er ekstreme i Bibelen. Det vi diskuterer er, hvad man så skal stille op med det - skal man fokusere på sine synder, eller skal man fokusere på at man er elsket. Fokuserer man på det første ender det let i selvudslettende neurotisk mangel på selvrespekt - medens man med fokus på barnekåret og tilgivelsen kan leve et sundt og rigt liv, hvor man ikke går i spåner pga. egne mangler.

Den har bare nogle kedelige reklame sekunder :(

Det ser heldigvis ud til at indkomsten for sekten forringes år for år.
og der kun kommer nye mennesker ind i sekten, fra under udviklede lande som afrika.
Der kommer færre og færre udgivelser ud fra vagttårnet, de laver også færre og færre nye gratis bøger. og snart skal de sikkert også til at betale for disse udgivelser.
jo linket er godt nok, man skal bare lige forbi reklame tiden.

Det man kan se er regnskabet for et mindre inveseringsselskab, der forvalter penge for VT. Formuen i dette selskab er forøget med ca 10% på et år (en ret almindelig forrentning). Værdierne er spredt ret meget ud (måske i et futilt forsøg på at skjule, at JV ejer massevis af den slags selskaber). Dog med hovedvægten på petrokemisk industri og medicinsk industri.
Man kan ikke ud af dette regnskab vurdere noget om JV's økonomi.

Jeg ønsker at pege på, at "den utro godsforvalter" misbruger sin stilling til, at forære sin arbejdsgivers penge til sine potentielle venner.
Det roser Jesus ham for. Det var ikke fordi Jesus mente, at man skulle skaffe sig venner ved at give andres penge bort. Ej heller fodi han mente, at arbejdsgiveren havde kommet uærligt til sine penge.
Der var en meget dybere mening med den lignelse. Derfor nævnede jeg den. Ting er ikke altid, som ting ser ud til.
Venlig hilsen
Kosmos.