Skal jeg gøre det?
Jeg er helt på spanden... Så gode råd er velkomne :-)
Har mødt en pige på nettet... Det gik stærkt. Blev hurtigt som om, at der var ægte kærlighed imellem os. Vi skrev alle de ting, som kærester nu engang skriver til hinanden. Snakker også rigtigt lækkert i telefon osv. For et stykke tid siden ændrede tingene sig lidt. Hun holdte op med alt kæreste-snakken. Blev langt mere sådan noget almindelig chatten om nærmest ingenting. Når jeg forsøgte at komme tilbage til "alt det dejlige" - blev jeg mere eller mindre ignoreret.
Det kan man måske godt følge. Realismen er måske sevet ind. Vi bor i hver sin del af landet. Det har jeg da også tænkt på, men man bliver jo nærmest forelsket anyway - så realismen skyder man lidt i baggrunden.
Mit store problem er dog: at hun til tider vender tilbage til kæreste-snakken - men så fx drejer rundt på hælen dagen efter. Hvor man så igen bliver mere eller mindre ignoreret. Det forvirrer mig totalt!!! Og gør også temmeligt ondt, fordi man konstant bliver suget ind i det der kærlighedsunivers - præcist som man har indstillet sig på at tage en slapper og tage det hele lidt realistisk og roligt.
Føler sgu lidt hun leger med mig... Og det ikke er andet end pjat fra hendes side. Selvom hun siger det modsatte...
Vi skal mødes for første gang i næste uge... Men skal jeg springe ud i det? Er bange for at blive såret i det her - mere end jeg er i forvejen. Er ikke typen der bare evt. mødes - knalder og skrider hvert til sit...
Har mødt en pige på nettet... Det gik stærkt. Blev hurtigt som om, at der var ægte kærlighed imellem os. Vi skrev alle de ting, som kærester nu engang skriver til hinanden. Snakker også rigtigt lækkert i telefon osv. For et stykke tid siden ændrede tingene sig lidt. Hun holdte op med alt kæreste-snakken. Blev langt mere sådan noget almindelig chatten om nærmest ingenting. Når jeg forsøgte at komme tilbage til "alt det dejlige" - blev jeg mere eller mindre ignoreret.
Det kan man måske godt følge. Realismen er måske sevet ind. Vi bor i hver sin del af landet. Det har jeg da også tænkt på, men man bliver jo nærmest forelsket anyway - så realismen skyder man lidt i baggrunden.
Mit store problem er dog: at hun til tider vender tilbage til kæreste-snakken - men så fx drejer rundt på hælen dagen efter. Hvor man så igen bliver mere eller mindre ignoreret. Det forvirrer mig totalt!!! Og gør også temmeligt ondt, fordi man konstant bliver suget ind i det der kærlighedsunivers - præcist som man har indstillet sig på at tage en slapper og tage det hele lidt realistisk og roligt.
Føler sgu lidt hun leger med mig... Og det ikke er andet end pjat fra hendes side. Selvom hun siger det modsatte...
Vi skal mødes for første gang i næste uge... Men skal jeg springe ud i det? Er bange for at blive såret i det her - mere end jeg er i forvejen. Er ikke typen der bare evt. mødes - knalder og skrider hvert til sit...