Organdonor? Tag stilling nu!
Du kan sige ubetinget ja eller nej til organdonation.
Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse.
Og husk, at du altid kan ændre din registrering senere.
Om du vælger det ene eller det andet er helt din egen beslutning. Og alle grunde er lige gode.
Det vigtigste er, at du tager stilling – ikke mindst for dine kæres skyld.
De risikerer at stå med den svære beslutning, hvis du ikke har taget den selv.
Sig ja. Sig nej. Frem for alt; tag stilling nu!
http://www.tagstilling.dk/
Jeg har endnu ikke taget stilling til, om jeg vil være organdonor eller ej.
Valget burde vel egentlig være let - selvfølgelig 'bør' man være organdonor; man kan redde et andet liv. Og ja, man har jo alligevel ikke noget at bruge sine organer til, når man er død.
Desuden - hvad hvis man selv får brug for et organ fra en donor? Det er jo lidt egoistisk at forvente, at andres donerede organer skal redde ens liv, hvis man ikke selv vil 'bidrage' med sine organer?
Så rationelt set: selvfølgelig skal jeg være organdonor.
Men skal jeg være ærlig, har jeg ikke lyst, det føles forkert. Uden at kunne definere hvorfor...
Er du organdonor?
Hvorfor / hvorfor ikke?
Måske din beslutning - for og imod organdonation - kan kaste lys over mine (og måske andres) overvejelser med at tage stilling til dilemmaet.
På forhånd tak.
Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse.
Og husk, at du altid kan ændre din registrering senere.
Om du vælger det ene eller det andet er helt din egen beslutning. Og alle grunde er lige gode.
Det vigtigste er, at du tager stilling – ikke mindst for dine kæres skyld.
De risikerer at stå med den svære beslutning, hvis du ikke har taget den selv.
Sig ja. Sig nej. Frem for alt; tag stilling nu!
http://www.tagstilling.dk/
Jeg har endnu ikke taget stilling til, om jeg vil være organdonor eller ej.
Valget burde vel egentlig være let - selvfølgelig 'bør' man være organdonor; man kan redde et andet liv. Og ja, man har jo alligevel ikke noget at bruge sine organer til, når man er død.
Desuden - hvad hvis man selv får brug for et organ fra en donor? Det er jo lidt egoistisk at forvente, at andres donerede organer skal redde ens liv, hvis man ikke selv vil 'bidrage' med sine organer?
Så rationelt set: selvfølgelig skal jeg være organdonor.
Men skal jeg være ærlig, har jeg ikke lyst, det føles forkert. Uden at kunne definere hvorfor...
Er du organdonor?
Hvorfor / hvorfor ikke?
Måske din beslutning - for og imod organdonation - kan kaste lys over mine (og måske andres) overvejelser med at tage stilling til dilemmaet.
På forhånd tak.