Grundloven eller EU-grundlov?
Grundloven er rammen, som politikerne kan lave love indenfor.
Grundloven skal indeholde umistelig ret. Frihedsrettigheder i en forfatning skal være negativisk formuleret – og ikke udtrykt som politisk reklame.
Begrundelsen er ligetil.
Er frihedsrettighederne positiv formuleret, er det, der ikke er nævnt, uden for summen af rettigheder.
Hensigtserklæringer er ikke umistelig ret. Det er politisk reklame.
En grundlovs rettigheder skal understreget være umistelige ret.
Noget er naturret, der er givet af Gud, skæbnen eller forsynet.
Naturetten skal grundloven ikke beskæftige sig med.
Grundloven skal udelukkende afstikke, hvilket råderum lovgiverne har.
Grundloven skal altså ikke bevæge eller fremme noget som helst.
Man kunne måske forestille sig, at netop ”grundloven som stopklods” kunne give en af forklaringerne på, at politikerne næsten aldrig taler om grundloven i deres grundlovstaler og hele tiden i deres daglige arbejde på borgen forsøger at overtræde grundloven; det er der utallige eksempler på.
Der er hundredevis af eksempler i Danmark, tusindvis i Europa.
I foråret 1996 skulle en gammel lov om flyvehavre såkaldt moderniseres i Folketinget. Den såkaldte modernisering gik ud på, at miljømyndighederne skulle gives fri adgang til landmændenes ejendomme uden dommerken-delse, selvom der ikke er nogen hjemme.
De færreste i Folketinget viste vel, hvad flyvehavre er, hen ved 75% af dem var/er offentligt ansatte, når de indvælges. Nu kunne man så tro det var en det eneste. Nej, der er meget mere.
Den 29. december 1996 kunne man læse en helsides artikel af Nils-Chri-stian Nilson i Ekstra Bladet.
Titlen er “Lovligt at vade ind i dit hjem”. Hjemmets ukrænkelighed – en så-kaldt grundlovssikret ret – er en illusion i Danmark. I perioden 1986-1996 myndighederne udstedt 143 love og forskrifter, der giver dem fri adgang til dit hjem under det ene eller det andet påskud.
Der gives vel at mærke lov til adgang uden dommerkendelse.
Er der derimod tale om et rovmord, kan politiet ikke ransage hos mistænkte
uden dommerkendelse eller samtykke, medmindre der er tydeligt belæg for, at der må skrides ind for at forhindre eller standse ulykkerne i at udvikle sig.
Listen er lang. Det har selvfølgelig altid et kontrolformål, når en myndig-hedsperson maser sig ind i dit hjem, men man konstaterer, at det er utroligt, hvad myndighederne mener sig berettiget til at kontrollere, når folk ikke er hjemme.
Tager vi bare det lovområder, der kvalificerer til at krænke boligens og privatlivets fred (ellers sikret af Grundlovens §72), og som er vedtaget bare i 1994:
Pleje af tilskadekommet vildt. Mineralske råstoffer i Grønland. Veterinær-væsenet og udøvelse af dyrelægegerning. Kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed. Opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen. Akkreditering af laboratorier til teknisk afprøvning. Kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed. Produktsikkerhed. Indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Elektromagnetiske forstyrrelser. Miljøbeskyttelser. Må-leteknisk kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte. CFC-afgift. Af-gift af lønsum. Afgift af affald og råstoffer. Ledningsført vand. Medicinsk ud-styr. Våben og eksplosivstoffer. Teleterminaludstyr. Oprettelse og drift af visse radioanlæg. Planlægningsloven. Afgift på spillekasinoer. Byfornyelse og boligforbedring. Radioanlæg i maritime radiotjenester. Beskyttelse af havmiljøet ved Grønland.
Det var bare boligens og privatlivets fred, der skulle være en frihedsret efter grundlovens §72. Grundlovsovertrædelser er forlængst blevet hverdagskost i Danmark, hvor kun nogle få uden for parlamentet hævder borgernes frihedsrettigheder. I Danmark indbringes spørgsmål om grundlovsover- trædelser for Højesteret.
Derfor skal grundlovsbestemmelser nøje gennemtænkes som borgernes eneste værn mod de synlige magthavere i et demokrati, også fordi ansvaret vanskeligt kan placeres, når det er gået galt.
At vi er her, vi kan tale, synge, spise røgede sild og slå hinanden ihjel, er paradoksalt nok naturret. Det er nok praktisk og vel civiliseret, at der så fin-des andre love, der f.eks. forbyder os at slå ihjel, og straffer dem, der gør det, altså at begrænse noget af naturretten.
Har vi da ytringsfrihed? Siger jeg straffelovens §266 B, behøver jeg vist ikke sige mere.
Grundlovens bestemmelser bygger på vores kultur – ikke den fra kulturmi-nisteriet men på vores evangelsk-lutherske kristne kulturarv, som vi igen tolker verden og andre mennesker med på godt og ondt. Grundloven skal ikke fortælle os, hvad der er godt og ondt, og politikerne skal slet ikke. Og et menneske skal ikke karakteriseres/defineres efter, hvad andre mennesker ønsker det skal mene, tro og tænke.
Det er ren djævelskab for de fleste nordboer.
Ideologi hører altså heller ikke hjemme i en dansk grundlov.
Men så nemt er det ikke, når vi ser på Europa. Med oplysningstidens be-gyndelse og vejen væk i 1500-tallet fra kirkens direkte magt, dens jordbe-siddelser og særrettigheder, væk fra enevoldsherskeres og adels magt begyndende i 1700-tallet og senere forstærket af modernismens begyn-delse (i Danmark fra 1870-erne) bliver der flere alternativerne.
Danskerne havde fået en grundlov og et såkaldt folkestyre i 1849, men jordreformerne under enevælden bl.a. inspireret af dansksindede tyske adelsmænd, der indvandrede hertil som kongernes rådgivere.
Søren Kierkegaard var en af de få, der advarede imod, hvad folkestyret ville ende i:
Omkring 1840 skrev Kierkegaard ”Philosophiske Smuler”.
Kierkegaard, kedelig. NEJ!
Kierkegaard og for så vidt H. C. Andersen og Grundtvig levede og virkede i perioden omkring Grundlovens tilblivelse og 1864, hvor vi mistede Sønderjylland efter to krige. Revolutionsbevægelserne dominerede Europa. Georg W. F. Hegel havde holdt sine forelæsninger i 1820-erne nærmest internationale Berlin om den absolutte idealisme, og Wilhelm Wundt var begyndt med sine eksperimental-psykologi til senere skolebrug fra Heidelberg i 1856 til Leipzig i 1875.
Om skolen: Skolen i Danmark og Europa
Mere generelt, prøv: http://www.lilliput-information.com/deja.html
Specielt om Wundt og hans epigoners indsats:
http://www.lilliput-informaiton.com/lep.html
Friere forfatninger med borgernes frihedsrettigheder, som de kaldtes, så dagens lys.
Kirkekampen rasede i Danmark, og især i København, der mest satte dagsordenen; dengang som nu. De tre nævnte var centrale skikkelser.
Det såkaldte moderne gennembrud tager sin begyndelse i dansk åndsliv fra midten af 1800-årene. Det blev ført an af Georg Brandes:
Ledig åndsarrogance mod flittig almue-godtroenhed; men ånd kræver ma-terie. Af intet kommer intet, andet end lommeuld.
De kulturradikales menneske gik fra da af mere og mere over til at blive opfattet løsrevet fra alt det, det havde været bundet af eller snarere bundet i tidligere: Kristne kulturværdier og nation. Rousseaus lille af naturen gode barn skulle findes "inden i kroppen" på djævleynglen. [Hans egne børn måtte sættes i pleje hos David Hume i Skotland]
Eksperimentet er kørt videre siden.
Det var de ledendes og de toneangivendes ønske dengang som nu at gøre op med denne bundethed fra omkring 1870-erne. Og hvordan gik det så?
Nå, til Kierkegaard:
Vexeldriften er titlen på det afsnit af Kierkegaard jeg vil læse lidt op af:
Guderne kedede sig. Derfor skabte de menneskene. Adam kedede sig, og fordi han var alene, så skabtes Eva. Fra det øjeblik af kom kedsomheden ind i verden, og voksede i størrelse på det nøjagtigste alt efter folkemængden voksede. Adam kedede sig alene og derpå Adam og Eva i forening. Derpå kedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en familie. Derpå tiltog folkemængden i verden, og folkene kedede sig en masse. For at adsprede sig, fattede de den tanke at bygge et tårn, der var så højt at det ragede op i skyen. Denne tanke var lige så kedsommelig, som tårnet var langt og et forfærdeligt bevis på, hvorledes kedsomheden havde taget overhånd. Derfor blev de adspredte over verden, ligesom man nu rejser udenlands for at vedblive at kede sig, og hvilke følger havde ikke denne kedsomhed. Mennesket stod højt og faldt dybt, først ved Eva, så fra det babylonske tårn. Hvad var det på den anden side, der opholdt Roms undergang. Ja, det var brød og skuespil. Hvad gør man i vor tid, er man betænkt på noget adspredelsesmiddel? Tværtimod, man fremskynder undergangen.
Man tænke på at sammenkalde til en stænderforsamling. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt for så vel de herrer deltagere som for dem, der skal læse og høre om dem? Man vil forbedre statens finanser ved besparelser. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt? I stedet for at forøge gælden, vil man afbetale den. Efter hvad jeg kender til de politiske forhold, vil det være Danmark let at åbne et lån på en 15-20 mia. (mit: i dagens kroner). Hvorfor tænke ingen dog derpå? At et menneske er et geni og ikke betaler sin gæld; det man da hørt om, hvorfor skulle en stat så ikke kunne gøre det samme, når der blot er enighed? Man åbne da et lån på 20 mia. Man anvende det ikke til afbetaling, men til offentlig forlystelse. Lad os fejre det tusindårige rige med fryd og gammen. Som der nu står bøsser, hvori man skal lægge penge, skulle der overalt stå skåle, hvori der lå penge. Alt ville så blive gratis, man gik så gratis i teatret, gratis til offentlige fruentim-mere, man kørte gratis til dyrehaugen, man blev begravet gratis, og gratis blev der holdt tale over én. Jeg siger gratis, thi når man altid har penge ved hånden, så er det på en måde som alt er gratis. Ingen måtte eje fast ejen-dom. Kun mig skulle der gøres en undtagelse. Jeg forbeholder i alt fald 1000 rigsdaler om dagen fast i londoner bank. Dels fordi jeg ikke have min-dre dels fordi det er mig, der har givet ideen, endelig fordi man ikke kan vide om jeg skulle hitte på en ny ide, når de 20 mia. vare forbrugte. Hvad ville følgen af denne velstand så blive? Alt stort ville strømme til Køben-havn. Til kulturbyen. De størst kunstnere, skuespillere og danserinder. København ville blive et andet Athen. Hvad ville følgerne dog ikke blive? Alle rigmænd ville nedsætte sig i denne stad. Blandt andre ville vel kejseren af Persien og kongen af Engeland også komme dertil. Se, her er min anden ide. Man bemægtiger sig kejserens person. Måske vil en eller anden sige, der bliver oprør i Persien. Man sætte da en ny kejser på tronen. Det har man set ske før, og den gamle kejser falder så i pris. I så fald er det min ide, at man sælger ham til tyrken. Han vil nok vide at gøre ham op i penge. Dertil kommer endnu en omstændighed, som vore politikere ganske synes at have overset. Danmark er ligevægten i Europa. Der kan ikke tænkes noget mere lykkeligt end den eksistens. Jeg ved det af egen erfaring. Jeg var engang ligevægten i en familie. Jeg kunne gøre lige hvad jeg ville. Og det gik aldrig ud over mig, men altid ud over de andre. Oh, måtte min tale trænge hen til eders øren. I som ere satte på de høje steder til at råde, I Kongens og folkets mænd, vise og forstandige statsborgere af alle klasser. Ser eder dog for, gamle Danmark går under. Det er fatalt. Det går under …af kedsomhed. Det er det aller fataleste. I oldtiden blev den konge, der skønnest besang den afdøde. I vor tid burde den være konge, der sagde den bedste vittighed. Den skulle være kronprins, der gav anledning til at den bedste vittighed blev sagt.
Nu vil de have en Europa-grundlov og dermed have afskaffet nationalsta-terne. Det regnede man med kunne gennemføres ved at påføre Europa et så stort fællesproblem, at det tilsyneladende kun kunne løses i kollektivets navn. Nøgleordene er magtsamling omkrig en ny identitet med helt nye EU-værdier via indvandring fra fremmede kulturer.
Grundlov og Europa:
Den nord-syd-geografiske grænse mellem kulturerne præget henholdsvis af katolicismens og protestantismens tankegange og værdisæt går cirka ved byen Köln i Tyskland.
[Köln har i øvrigt henved 40 pct. af indbyggerne, der er indvandrere fra fremmede kulturer i dag.]
Den franske oplysningstid med grundværdierne, frihed, lighed og broder-skab og Den Franske Revolution, hvor nye magthavere halshuggede de gamle magthavere og deres børn efterfulgtes af Napoleons forsøg på både kulturelt og med våben at vinde Europa.
Dengang var alle de øvrige lande i Europa på statsbankerottens rand på nær England og i hvert fald ikke Englands bedste långiver Rothschild.
(Danmark gik bankerot samme år som Søren Kierkegaard blev født, 1813).
England satte formedes £638 mill. I krigsudgifter i perioden 1800-1815 en stopper for Napoleon.
De nordiske lande byggede allerede på den tid åndeligt på den personlige frihed, selvom der ikke for de fleste var meget andet end hårdt arbejde ved landbruget efter bankerotten, hvor der devalueredes med 90 pct. i Danmark. Men bytteøkonomien var fortsat meget gældende, så i grunden blev det ikke meget værre for de fleste.
EU-grundloven derimod til vedtagelse i 2004 bygger på kollektivet og un-derkastelsen, generelt. Men helt konkret er det meget værre.
England har haft den mestendels ikke nedskrevne Magna Charta siden 1215. Briternes Magna Charta bygger netop på en adskillelse af Kejserens og Guds rige. Petition of Right and Declaration of Right fastlægger rettig-heder som uafhængig, historisk arv helt på linie med jyske Lov af 1241.
Katolicisme kontra protestantisme i forhold til grundlov
Forskellene viser sig blandt andet som følge af den katolske kollektivisme. Indholdet i vores enkle og klare grundlov kunne antagelig indgå i det nye begreb, systemeksport. Den sikrer den ny-testamentlige åndsfrihed og vær-ner om den enkeltes frihed, og har dette protestantisk-kristne værdisæt til fælles med England og resten af Norden.
Denne kristne kulturarv kan vi måske godt ønske at gøre os fri for (selvom den dog var hele vor identitet indtil EU/FN-identiteten blev opfundet sådan for en 40-50 år siden); men Valdemar Sejrs Jyske Lov af 1241 byggede og-så på kristne grundværdier. Den var kronen på Valdemar Sejrs Livsværk. Ordene er skrevet af biskop Gunner i Viborg, loven er næsten samtidig med Saxos Grammaticus, Danmarkskrøniken.
Jyske lov blev vedtaget og stadfæstet i Vordingborg en martsdag, 1241,
kun få uger før Valdemar Sejr døde. I modsætning til de øvrige land-skabslove, Sjællandske Lov, Skånske Lov og tidligere Jysk Lov, der dels var skrevet på latin dels ikke nær så gennemarbejdede, er Jyske Lov af 1241 skrevet på kernefuldt dansk, forståeligt for enhver den dag i dag:
Lidt fra fortalen til Jyske Lov:
”Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade an-dre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, dér skal loven vise sandheden”.
”Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest.
Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige, fredsommelige og sagesløse kan nyde dens fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, de har i sinde. Det er også vigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffe-dom, da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det”.
På et klart og forståeligt dansk har vi her i første afsnit, tre hundrede år før reformationen, noget der faktisk foregriber det, der skal komme.
”Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands sær-lige fordel, men efter deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver og landet tager ved, men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov som kongen giver og landet tager ved, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre den åbenbart strider mod Guds ord”.
Uden en grundlov kan politikerne lave love om alt, og forsøge at lave om på hele dit liv fra fødselsforberedelse til kirkegården. Ja, vi skal netop have det hele med; dette ene sikrer magtsyge politikerne sig nemlig.
Den danske grundlov bygger på frihed. Frihed er et begreb opfundet eller lavet af europæerne. Det er nok muligt at andre folkeslag har fået et begreb om frihed, men det stammer fra os.
Frihed til at være os selv og frihed til at udvikle vores personlige bevidsthed i frihed og dermed til gavn for fællesskabet, men udelukkende i frihed.
Nu er der megen tale om ændring af grundloven, sidst ændret 1953, med indførelsen af §20, der hjemler ret til suverænitetsafgivelse til internationale organer i mindre og begrænset omfang. Den med arvefølgen har været nævnt så tit; men det var §20 det væsentligst drejede sig om for magtha-verne. Det ved enhver, der holder sig til sandheden.
Hvorfor har grundloven nu igen været kastet på dagsordenen uden debat?
Fordi indholdet af vores grundlov strider fælt mod de såkaldte grundlæg-gende rettigheder i EU, de såkaldte menneskerettigheder, som køreplanen blev sat i gang for med EU-Charteret med dets 54 artikler eller paragraffer. Charter betyder grundlov.
Med den danske frihed i princippet nedfældet i grundloven betyder det fak-tisk, at udlændinge må indordne sig for at kunne være her og dermed væl-ge deres eget fra.
Havde det ikke været tilfældet, ville danskernes frihed blive begrænset i strid med grundlovens bestemmelser, hvilket også er sket, fordi grundloven er blevet overtrådt.
I EU ser man stort på religion og kultur og laver nye EU-værdier, og nye mennesker, som alle skal leve uden et frit valg. Ja, man forbyder faktisk grundlaget for nationale stater og deres borgere ved at fjerne førstefød-selsretten til nationerne.
EU-charterets vedtagelse var taktisk lagt tæt på den danske folkeafstem-ning om Euroen. Det skulle ikke debatteres. Poul underskrev, og så var det i orden efter en kort i tur i Folketinget.
Vi måtte til nogle hjemmesider England for at finde nogle af konsekvenser-ne af charteret og Amsterdamtraktaten. Der er meget andet end immigrant-problemerne.
EU-grundlovens køreplan blev vedtaget endeligt december 2000 i Nice som politisk bindende erklæring, indtil det skal blive endelig EU-grundlov pr. traktat i 2004, jf. charteret §51-54.
Det betyder faktisk at folketinget ikke må ændre i de nationale lovsæt, indtil dette kan vedtages endeligt. Dette strider mod den dansk grundlovs §56, der byder politikerne at beslutte alene efter deres overvisning.
EU-grundloven skal vi formentlig folkestemme om, for her er der tale om suverænitetsafgivelse, der vil noget. Vi skulle ikke folkeafstemme om EU-grundlovens køreplan i Amsterdam-traktaten i modsætning til irerne.
Skønt Danmark havde er retligt forbehold, sagde Folketinget Ja til ram-merne om en fælles asylpolitik i EU-grundlovens artikel 18 og 19. i EU-grundloven er mange flere helt grundlæggende ting, der strider fælt imod den danske grundlov. Jeg vil vove den påstand, at danske statsborgere ikke har behov for chartret, fordi de har grundloven.
Men flygtninge kan, hvis - og når - chartret bliver vedtaget som traktat i 2004, få en ret overfor EU og den danske stat – som det danske folk er pligtige til at respektere, og som fremmede aldrig tidligere har haft i Danmark - eller i andre europæiske lande. Det har vi aldrig set før.
Med den famøse 1983-udlændingelov blev de facto-flygtninge opfundet (§7, stk. 2), og lovens virkefelt udvidet til hele kloden.
Retten til asyl blev gjort til en menneskeret efter ansøgning, selv for folk,
der ikke var flygtninge efter Genevekonventionen, og fra da af forpligtede den danske stat sig til at skulle kunne tilbagevise ”at tilbagevenden til hjemlandet gav risiko for dødsstraf eller tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling”, for at kunne afvise en flygtning.
De skulle alle sammen herefter have dansk ret til at opholde sig her i landet, medens deres sag behandledes. Der var ingen konvention,
der pålagde os at lave en sådan regel. Og havde der været, kunne den have været opsagt efter 6 måneder.
Se, denne lovtekst i Udlændingelovens §7, stk. 2 svarer præcis til EU-charterets artikel 19.
I artikel 19 stk. 2 ”Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat,
hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling”.
I charteret sidste artikel (§54) står faktisk, at charteret er gældende til evig tid.
Og bemærk, de facto-begrebet kunne allerede have været fjernet af et fler-tal i Folketinget, men efter EU-grundloven er vedtaget, og begrebet er ind-stødt heri, kan det ikke fjernes, uanset hvad vælgerne eller danske politikere måtte mene.
Bertel Haarder har i formandskabshalvåret 2002 bidraget til udvidelse af be-grebet flygtning under Danmarks formandsskab den 6. december 2002.
Man havde forskellige definitioner i de enkelte lande, så derfor udvidede Haarder Geneve-konventionens flygtningebegreb til brug i charteret, så flere grunde end tidligere kan findes anerkendelsesværdige til at give ret til asyl. I et EU-land.
Nu forstår man måske bedre, hvorfor det danske de-facto-begreb ikke blev ophævet ved aftalen mellem DF og Regeringen af den 1. juli 2002.
Det var faktisk tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen, der på et EU-møde i Finland i 1999 på initiativ af de radikale og Socialdemokratiet, fik introduceret de-facto-begrebet for de andre EU-lande, der ikke kendte til det. Nu er det så blevet indføjet i den evigt gældende grundlov EU skal køre videre med.
Statsbankerotter og omvæltninger i Europa. Er det sket før?
Ja, efter Napoleonskrigene som nævnt, men Danmark gik også statsban-kerot i 1660 og vist også under Erik Menved. Trediveårs- eller Kejserkrigen med Chr. IV som aktiv deltager og de nordiske krige førte til 1660. Den tids største landsforræder var Corfitz Ulfeldt, der først begik kæmpeunderslæb på Holmen, hvor den danske Flådes krigsskibe byggedes af træ. Dernæst gik han som kanzler (finansminister) sin konge Chr. IV i bedene. Sluttelig optrådte han som svensk forhandler ved Roskilde-freden i 1658. Han blev dømt til hjul og stejle in absentia.
Enevælden indførtes ved et statskup i 1660. Herefter blev huset Marsellis
indflydelsesrig på finanserne i Danmark.
EU-charteret gør uden diskussion Danmark til et indvandreland med multi-kulturelt samfund.
Asylretten, der er i den danske udlændingelov, som kan ændres, gøres nu til en såkaldt eviggyldig og grundlovssikret menneskeret med ubegrænset indrejseret og også til et overordnet mål for hele projekt Europa.
Dette er meget værre end det vi har.
Skønt internationale forpligtelser først og fremmest skulle vedtages for det enkelte lands borgeres skyld som værn imod statsmagt, forekommer det i dag at være blevet direkte omvendt: de internationale forpligtelser er til for at sikre magthaverne imod deres befolkninger.
I flere af chartrets bestemmelser ses f.eks, at rettighederne indrømmes til enhver, dvs. også udlændinge med ret til et midlertidigt eller varigt ophold i EU-landene. Med chartret binder man EU-landene til at yde beskyttelse indenfor EU med en række retskrav til følge, udvidet med de selv samme grundrettigheder, som sikres EU-borgere. Det har vi ikke set før.
Chartrets artikel 21: Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion, tro, politi-ske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue-forhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet for-hold er forbudt. Og i stk.2 præciseres, at enhver øvrig forskelsbehandling er forbudt.
Teksten er lodret i strid med grundlovens §4, hvorefter vi har religions-fri-hed, men ikke religionslighed. Det er også i strid med §68 at føre artikel 21’s retskrav ud i livet for skatteborgernes regning.
Denne ”almene interesse, der er anerkendt af unionen”, fremgår af den po-sitive indstilling til indvandring, som de pågældende regeringschefer havde besluttet sig for, herunder Nyrup, og som var baggrunden for at udvide ret-ten til familiesammenføring ved et forslag til direktiv, som Danmark som føl-ge af det retlige forbehold står udenfor lidt endnu.
Med chartret lægger EU-landene sig fast på formen for fremtidig indvan-dring til EU-lande til som minimum at bestå af asylsøgende og deres fa-milier. Sådant er helt nyt.
Hvor konventioner er aftaler, der efter deres indhold kan opsiges med passende varsel, ses der ingen juridisk mulighed for at opsige chartrets tekst andet end ved en mellemstatslig godkendelse fra de andre EU-lande. Også dette er nyt, ligesom de som noget nyt med vægt kan vælge at gøre brug af Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7´s fremtidige indhold, for at efterleve og effektuere EU-regelsættet.
Der opstår et specielt folkeretligt problem ved chartret, som reelt ses at være en helt ny konstruktion inden for folkeretten, hvis rækkevidde er tvivl-som: Udover - som nævnt - at indrømme rettigheder for aftaleparternes, dvs. EU-landenes statsborgere, indrømmer chartret også grundrettigheder til tredjelandes statsborgere. Dette er en form for afgivelse af tredjemands-løfte over for andre nationers borgere. Dette er en udstedelse af retsgarantier til en uvis kreds af mennesker udenfor EU-landenes jurisdiktion. Vil sådanne garantier overhovedet kunne udstedes og/eller senere kunne ophæves mellemstatsligt? Så snart chartret er vedtaget som traktat, vil enhver tilrejsende fra tredjelande have retskrav på at få dette spørgsmål prøvet.
EU vil med rette engang i en ikke så fjern fremtid, når stabiliteten i Europa er ved at være væk, blive beskyldt for at ændre karakter fra et grænseløst EU udadtil til et Fort Europa, selvom ingen af delene p.t. er tilfældet. Det er ærgerligt, at EU på denne måde gør sig sårbar. Ethvert EU-land var i sin gode ret til at sige fra.
Jens Nielsen
e-mail eviginfo@yahoo.com
Grundloven skal indeholde umistelig ret. Frihedsrettigheder i en forfatning skal være negativisk formuleret – og ikke udtrykt som politisk reklame.
Begrundelsen er ligetil.
Er frihedsrettighederne positiv formuleret, er det, der ikke er nævnt, uden for summen af rettigheder.
Hensigtserklæringer er ikke umistelig ret. Det er politisk reklame.
En grundlovs rettigheder skal understreget være umistelige ret.
Noget er naturret, der er givet af Gud, skæbnen eller forsynet.
Naturetten skal grundloven ikke beskæftige sig med.
Grundloven skal udelukkende afstikke, hvilket råderum lovgiverne har.
Grundloven skal altså ikke bevæge eller fremme noget som helst.
Man kunne måske forestille sig, at netop ”grundloven som stopklods” kunne give en af forklaringerne på, at politikerne næsten aldrig taler om grundloven i deres grundlovstaler og hele tiden i deres daglige arbejde på borgen forsøger at overtræde grundloven; det er der utallige eksempler på.
Der er hundredevis af eksempler i Danmark, tusindvis i Europa.
I foråret 1996 skulle en gammel lov om flyvehavre såkaldt moderniseres i Folketinget. Den såkaldte modernisering gik ud på, at miljømyndighederne skulle gives fri adgang til landmændenes ejendomme uden dommerken-delse, selvom der ikke er nogen hjemme.
De færreste i Folketinget viste vel, hvad flyvehavre er, hen ved 75% af dem var/er offentligt ansatte, når de indvælges. Nu kunne man så tro det var en det eneste. Nej, der er meget mere.
Den 29. december 1996 kunne man læse en helsides artikel af Nils-Chri-stian Nilson i Ekstra Bladet.
Titlen er “Lovligt at vade ind i dit hjem”. Hjemmets ukrænkelighed – en så-kaldt grundlovssikret ret – er en illusion i Danmark. I perioden 1986-1996 myndighederne udstedt 143 love og forskrifter, der giver dem fri adgang til dit hjem under det ene eller det andet påskud.
Der gives vel at mærke lov til adgang uden dommerkendelse.
Er der derimod tale om et rovmord, kan politiet ikke ransage hos mistænkte
uden dommerkendelse eller samtykke, medmindre der er tydeligt belæg for, at der må skrides ind for at forhindre eller standse ulykkerne i at udvikle sig.
Listen er lang. Det har selvfølgelig altid et kontrolformål, når en myndig-hedsperson maser sig ind i dit hjem, men man konstaterer, at det er utroligt, hvad myndighederne mener sig berettiget til at kontrollere, når folk ikke er hjemme.
Tager vi bare det lovområder, der kvalificerer til at krænke boligens og privatlivets fred (ellers sikret af Grundlovens §72), og som er vedtaget bare i 1994:
Pleje af tilskadekommet vildt. Mineralske råstoffer i Grønland. Veterinær-væsenet og udøvelse af dyrelægegerning. Kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed. Opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen. Akkreditering af laboratorier til teknisk afprøvning. Kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed. Produktsikkerhed. Indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Elektromagnetiske forstyrrelser. Miljøbeskyttelser. Må-leteknisk kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte. CFC-afgift. Af-gift af lønsum. Afgift af affald og råstoffer. Ledningsført vand. Medicinsk ud-styr. Våben og eksplosivstoffer. Teleterminaludstyr. Oprettelse og drift af visse radioanlæg. Planlægningsloven. Afgift på spillekasinoer. Byfornyelse og boligforbedring. Radioanlæg i maritime radiotjenester. Beskyttelse af havmiljøet ved Grønland.
Det var bare boligens og privatlivets fred, der skulle være en frihedsret efter grundlovens §72. Grundlovsovertrædelser er forlængst blevet hverdagskost i Danmark, hvor kun nogle få uden for parlamentet hævder borgernes frihedsrettigheder. I Danmark indbringes spørgsmål om grundlovsover- trædelser for Højesteret.
Derfor skal grundlovsbestemmelser nøje gennemtænkes som borgernes eneste værn mod de synlige magthavere i et demokrati, også fordi ansvaret vanskeligt kan placeres, når det er gået galt.
At vi er her, vi kan tale, synge, spise røgede sild og slå hinanden ihjel, er paradoksalt nok naturret. Det er nok praktisk og vel civiliseret, at der så fin-des andre love, der f.eks. forbyder os at slå ihjel, og straffer dem, der gør det, altså at begrænse noget af naturretten.
Har vi da ytringsfrihed? Siger jeg straffelovens §266 B, behøver jeg vist ikke sige mere.
Grundlovens bestemmelser bygger på vores kultur – ikke den fra kulturmi-nisteriet men på vores evangelsk-lutherske kristne kulturarv, som vi igen tolker verden og andre mennesker med på godt og ondt. Grundloven skal ikke fortælle os, hvad der er godt og ondt, og politikerne skal slet ikke. Og et menneske skal ikke karakteriseres/defineres efter, hvad andre mennesker ønsker det skal mene, tro og tænke.
Det er ren djævelskab for de fleste nordboer.
Ideologi hører altså heller ikke hjemme i en dansk grundlov.
Men så nemt er det ikke, når vi ser på Europa. Med oplysningstidens be-gyndelse og vejen væk i 1500-tallet fra kirkens direkte magt, dens jordbe-siddelser og særrettigheder, væk fra enevoldsherskeres og adels magt begyndende i 1700-tallet og senere forstærket af modernismens begyn-delse (i Danmark fra 1870-erne) bliver der flere alternativerne.
Danskerne havde fået en grundlov og et såkaldt folkestyre i 1849, men jordreformerne under enevælden bl.a. inspireret af dansksindede tyske adelsmænd, der indvandrede hertil som kongernes rådgivere.
Søren Kierkegaard var en af de få, der advarede imod, hvad folkestyret ville ende i:
Omkring 1840 skrev Kierkegaard ”Philosophiske Smuler”.
Kierkegaard, kedelig. NEJ!
Kierkegaard og for så vidt H. C. Andersen og Grundtvig levede og virkede i perioden omkring Grundlovens tilblivelse og 1864, hvor vi mistede Sønderjylland efter to krige. Revolutionsbevægelserne dominerede Europa. Georg W. F. Hegel havde holdt sine forelæsninger i 1820-erne nærmest internationale Berlin om den absolutte idealisme, og Wilhelm Wundt var begyndt med sine eksperimental-psykologi til senere skolebrug fra Heidelberg i 1856 til Leipzig i 1875.
Om skolen: Skolen i Danmark og Europa
Mere generelt, prøv: http://www.lilliput-information.com/deja.html
Specielt om Wundt og hans epigoners indsats:
http://www.lilliput-informaiton.com/lep.html
Friere forfatninger med borgernes frihedsrettigheder, som de kaldtes, så dagens lys.
Kirkekampen rasede i Danmark, og især i København, der mest satte dagsordenen; dengang som nu. De tre nævnte var centrale skikkelser.
Det såkaldte moderne gennembrud tager sin begyndelse i dansk åndsliv fra midten af 1800-årene. Det blev ført an af Georg Brandes:
Ledig åndsarrogance mod flittig almue-godtroenhed; men ånd kræver ma-terie. Af intet kommer intet, andet end lommeuld.
De kulturradikales menneske gik fra da af mere og mere over til at blive opfattet løsrevet fra alt det, det havde været bundet af eller snarere bundet i tidligere: Kristne kulturværdier og nation. Rousseaus lille af naturen gode barn skulle findes "inden i kroppen" på djævleynglen. [Hans egne børn måtte sættes i pleje hos David Hume i Skotland]
Eksperimentet er kørt videre siden.
Det var de ledendes og de toneangivendes ønske dengang som nu at gøre op med denne bundethed fra omkring 1870-erne. Og hvordan gik det så?
Nå, til Kierkegaard:
Vexeldriften er titlen på det afsnit af Kierkegaard jeg vil læse lidt op af:
Guderne kedede sig. Derfor skabte de menneskene. Adam kedede sig, og fordi han var alene, så skabtes Eva. Fra det øjeblik af kom kedsomheden ind i verden, og voksede i størrelse på det nøjagtigste alt efter folkemængden voksede. Adam kedede sig alene og derpå Adam og Eva i forening. Derpå kedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en familie. Derpå tiltog folkemængden i verden, og folkene kedede sig en masse. For at adsprede sig, fattede de den tanke at bygge et tårn, der var så højt at det ragede op i skyen. Denne tanke var lige så kedsommelig, som tårnet var langt og et forfærdeligt bevis på, hvorledes kedsomheden havde taget overhånd. Derfor blev de adspredte over verden, ligesom man nu rejser udenlands for at vedblive at kede sig, og hvilke følger havde ikke denne kedsomhed. Mennesket stod højt og faldt dybt, først ved Eva, så fra det babylonske tårn. Hvad var det på den anden side, der opholdt Roms undergang. Ja, det var brød og skuespil. Hvad gør man i vor tid, er man betænkt på noget adspredelsesmiddel? Tværtimod, man fremskynder undergangen.
Man tænke på at sammenkalde til en stænderforsamling. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt for så vel de herrer deltagere som for dem, der skal læse og høre om dem? Man vil forbedre statens finanser ved besparelser. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt? I stedet for at forøge gælden, vil man afbetale den. Efter hvad jeg kender til de politiske forhold, vil det være Danmark let at åbne et lån på en 15-20 mia. (mit: i dagens kroner). Hvorfor tænke ingen dog derpå? At et menneske er et geni og ikke betaler sin gæld; det man da hørt om, hvorfor skulle en stat så ikke kunne gøre det samme, når der blot er enighed? Man åbne da et lån på 20 mia. Man anvende det ikke til afbetaling, men til offentlig forlystelse. Lad os fejre det tusindårige rige med fryd og gammen. Som der nu står bøsser, hvori man skal lægge penge, skulle der overalt stå skåle, hvori der lå penge. Alt ville så blive gratis, man gik så gratis i teatret, gratis til offentlige fruentim-mere, man kørte gratis til dyrehaugen, man blev begravet gratis, og gratis blev der holdt tale over én. Jeg siger gratis, thi når man altid har penge ved hånden, så er det på en måde som alt er gratis. Ingen måtte eje fast ejen-dom. Kun mig skulle der gøres en undtagelse. Jeg forbeholder i alt fald 1000 rigsdaler om dagen fast i londoner bank. Dels fordi jeg ikke have min-dre dels fordi det er mig, der har givet ideen, endelig fordi man ikke kan vide om jeg skulle hitte på en ny ide, når de 20 mia. vare forbrugte. Hvad ville følgen af denne velstand så blive? Alt stort ville strømme til Køben-havn. Til kulturbyen. De størst kunstnere, skuespillere og danserinder. København ville blive et andet Athen. Hvad ville følgerne dog ikke blive? Alle rigmænd ville nedsætte sig i denne stad. Blandt andre ville vel kejseren af Persien og kongen af Engeland også komme dertil. Se, her er min anden ide. Man bemægtiger sig kejserens person. Måske vil en eller anden sige, der bliver oprør i Persien. Man sætte da en ny kejser på tronen. Det har man set ske før, og den gamle kejser falder så i pris. I så fald er det min ide, at man sælger ham til tyrken. Han vil nok vide at gøre ham op i penge. Dertil kommer endnu en omstændighed, som vore politikere ganske synes at have overset. Danmark er ligevægten i Europa. Der kan ikke tænkes noget mere lykkeligt end den eksistens. Jeg ved det af egen erfaring. Jeg var engang ligevægten i en familie. Jeg kunne gøre lige hvad jeg ville. Og det gik aldrig ud over mig, men altid ud over de andre. Oh, måtte min tale trænge hen til eders øren. I som ere satte på de høje steder til at råde, I Kongens og folkets mænd, vise og forstandige statsborgere af alle klasser. Ser eder dog for, gamle Danmark går under. Det er fatalt. Det går under …af kedsomhed. Det er det aller fataleste. I oldtiden blev den konge, der skønnest besang den afdøde. I vor tid burde den være konge, der sagde den bedste vittighed. Den skulle være kronprins, der gav anledning til at den bedste vittighed blev sagt.
Nu vil de have en Europa-grundlov og dermed have afskaffet nationalsta-terne. Det regnede man med kunne gennemføres ved at påføre Europa et så stort fællesproblem, at det tilsyneladende kun kunne løses i kollektivets navn. Nøgleordene er magtsamling omkrig en ny identitet med helt nye EU-værdier via indvandring fra fremmede kulturer.
Grundlov og Europa:
Den nord-syd-geografiske grænse mellem kulturerne præget henholdsvis af katolicismens og protestantismens tankegange og værdisæt går cirka ved byen Köln i Tyskland.
[Köln har i øvrigt henved 40 pct. af indbyggerne, der er indvandrere fra fremmede kulturer i dag.]
Den franske oplysningstid med grundværdierne, frihed, lighed og broder-skab og Den Franske Revolution, hvor nye magthavere halshuggede de gamle magthavere og deres børn efterfulgtes af Napoleons forsøg på både kulturelt og med våben at vinde Europa.
Dengang var alle de øvrige lande i Europa på statsbankerottens rand på nær England og i hvert fald ikke Englands bedste långiver Rothschild.
(Danmark gik bankerot samme år som Søren Kierkegaard blev født, 1813).
England satte formedes £638 mill. I krigsudgifter i perioden 1800-1815 en stopper for Napoleon.
De nordiske lande byggede allerede på den tid åndeligt på den personlige frihed, selvom der ikke for de fleste var meget andet end hårdt arbejde ved landbruget efter bankerotten, hvor der devalueredes med 90 pct. i Danmark. Men bytteøkonomien var fortsat meget gældende, så i grunden blev det ikke meget værre for de fleste.
EU-grundloven derimod til vedtagelse i 2004 bygger på kollektivet og un-derkastelsen, generelt. Men helt konkret er det meget værre.
England har haft den mestendels ikke nedskrevne Magna Charta siden 1215. Briternes Magna Charta bygger netop på en adskillelse af Kejserens og Guds rige. Petition of Right and Declaration of Right fastlægger rettig-heder som uafhængig, historisk arv helt på linie med jyske Lov af 1241.
Katolicisme kontra protestantisme i forhold til grundlov
Forskellene viser sig blandt andet som følge af den katolske kollektivisme. Indholdet i vores enkle og klare grundlov kunne antagelig indgå i det nye begreb, systemeksport. Den sikrer den ny-testamentlige åndsfrihed og vær-ner om den enkeltes frihed, og har dette protestantisk-kristne værdisæt til fælles med England og resten af Norden.
Denne kristne kulturarv kan vi måske godt ønske at gøre os fri for (selvom den dog var hele vor identitet indtil EU/FN-identiteten blev opfundet sådan for en 40-50 år siden); men Valdemar Sejrs Jyske Lov af 1241 byggede og-så på kristne grundværdier. Den var kronen på Valdemar Sejrs Livsværk. Ordene er skrevet af biskop Gunner i Viborg, loven er næsten samtidig med Saxos Grammaticus, Danmarkskrøniken.
Jyske lov blev vedtaget og stadfæstet i Vordingborg en martsdag, 1241,
kun få uger før Valdemar Sejr døde. I modsætning til de øvrige land-skabslove, Sjællandske Lov, Skånske Lov og tidligere Jysk Lov, der dels var skrevet på latin dels ikke nær så gennemarbejdede, er Jyske Lov af 1241 skrevet på kernefuldt dansk, forståeligt for enhver den dag i dag:
Lidt fra fortalen til Jyske Lov:
”Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade an-dre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, dér skal loven vise sandheden”.
”Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest.
Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige, fredsommelige og sagesløse kan nyde dens fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, de har i sinde. Det er også vigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffe-dom, da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det”.
På et klart og forståeligt dansk har vi her i første afsnit, tre hundrede år før reformationen, noget der faktisk foregriber det, der skal komme.
”Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands sær-lige fordel, men efter deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver og landet tager ved, men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov som kongen giver og landet tager ved, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre den åbenbart strider mod Guds ord”.
Uden en grundlov kan politikerne lave love om alt, og forsøge at lave om på hele dit liv fra fødselsforberedelse til kirkegården. Ja, vi skal netop have det hele med; dette ene sikrer magtsyge politikerne sig nemlig.
Den danske grundlov bygger på frihed. Frihed er et begreb opfundet eller lavet af europæerne. Det er nok muligt at andre folkeslag har fået et begreb om frihed, men det stammer fra os.
Frihed til at være os selv og frihed til at udvikle vores personlige bevidsthed i frihed og dermed til gavn for fællesskabet, men udelukkende i frihed.
Nu er der megen tale om ændring af grundloven, sidst ændret 1953, med indførelsen af §20, der hjemler ret til suverænitetsafgivelse til internationale organer i mindre og begrænset omfang. Den med arvefølgen har været nævnt så tit; men det var §20 det væsentligst drejede sig om for magtha-verne. Det ved enhver, der holder sig til sandheden.
Hvorfor har grundloven nu igen været kastet på dagsordenen uden debat?
Fordi indholdet af vores grundlov strider fælt mod de såkaldte grundlæg-gende rettigheder i EU, de såkaldte menneskerettigheder, som køreplanen blev sat i gang for med EU-Charteret med dets 54 artikler eller paragraffer. Charter betyder grundlov.
Med den danske frihed i princippet nedfældet i grundloven betyder det fak-tisk, at udlændinge må indordne sig for at kunne være her og dermed væl-ge deres eget fra.
Havde det ikke været tilfældet, ville danskernes frihed blive begrænset i strid med grundlovens bestemmelser, hvilket også er sket, fordi grundloven er blevet overtrådt.
I EU ser man stort på religion og kultur og laver nye EU-værdier, og nye mennesker, som alle skal leve uden et frit valg. Ja, man forbyder faktisk grundlaget for nationale stater og deres borgere ved at fjerne førstefød-selsretten til nationerne.
EU-charterets vedtagelse var taktisk lagt tæt på den danske folkeafstem-ning om Euroen. Det skulle ikke debatteres. Poul underskrev, og så var det i orden efter en kort i tur i Folketinget.
Vi måtte til nogle hjemmesider England for at finde nogle af konsekvenser-ne af charteret og Amsterdamtraktaten. Der er meget andet end immigrant-problemerne.
EU-grundlovens køreplan blev vedtaget endeligt december 2000 i Nice som politisk bindende erklæring, indtil det skal blive endelig EU-grundlov pr. traktat i 2004, jf. charteret §51-54.
Det betyder faktisk at folketinget ikke må ændre i de nationale lovsæt, indtil dette kan vedtages endeligt. Dette strider mod den dansk grundlovs §56, der byder politikerne at beslutte alene efter deres overvisning.
EU-grundloven skal vi formentlig folkestemme om, for her er der tale om suverænitetsafgivelse, der vil noget. Vi skulle ikke folkeafstemme om EU-grundlovens køreplan i Amsterdam-traktaten i modsætning til irerne.
Skønt Danmark havde er retligt forbehold, sagde Folketinget Ja til ram-merne om en fælles asylpolitik i EU-grundlovens artikel 18 og 19. i EU-grundloven er mange flere helt grundlæggende ting, der strider fælt imod den danske grundlov. Jeg vil vove den påstand, at danske statsborgere ikke har behov for chartret, fordi de har grundloven.
Men flygtninge kan, hvis - og når - chartret bliver vedtaget som traktat i 2004, få en ret overfor EU og den danske stat – som det danske folk er pligtige til at respektere, og som fremmede aldrig tidligere har haft i Danmark - eller i andre europæiske lande. Det har vi aldrig set før.
Med den famøse 1983-udlændingelov blev de facto-flygtninge opfundet (§7, stk. 2), og lovens virkefelt udvidet til hele kloden.
Retten til asyl blev gjort til en menneskeret efter ansøgning, selv for folk,
der ikke var flygtninge efter Genevekonventionen, og fra da af forpligtede den danske stat sig til at skulle kunne tilbagevise ”at tilbagevenden til hjemlandet gav risiko for dødsstraf eller tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling”, for at kunne afvise en flygtning.
De skulle alle sammen herefter have dansk ret til at opholde sig her i landet, medens deres sag behandledes. Der var ingen konvention,
der pålagde os at lave en sådan regel. Og havde der været, kunne den have været opsagt efter 6 måneder.
Se, denne lovtekst i Udlændingelovens §7, stk. 2 svarer præcis til EU-charterets artikel 19.
I artikel 19 stk. 2 ”Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat,
hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling”.
I charteret sidste artikel (§54) står faktisk, at charteret er gældende til evig tid.
Og bemærk, de facto-begrebet kunne allerede have været fjernet af et fler-tal i Folketinget, men efter EU-grundloven er vedtaget, og begrebet er ind-stødt heri, kan det ikke fjernes, uanset hvad vælgerne eller danske politikere måtte mene.
Bertel Haarder har i formandskabshalvåret 2002 bidraget til udvidelse af be-grebet flygtning under Danmarks formandsskab den 6. december 2002.
Man havde forskellige definitioner i de enkelte lande, så derfor udvidede Haarder Geneve-konventionens flygtningebegreb til brug i charteret, så flere grunde end tidligere kan findes anerkendelsesværdige til at give ret til asyl. I et EU-land.
Nu forstår man måske bedre, hvorfor det danske de-facto-begreb ikke blev ophævet ved aftalen mellem DF og Regeringen af den 1. juli 2002.
Det var faktisk tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen, der på et EU-møde i Finland i 1999 på initiativ af de radikale og Socialdemokratiet, fik introduceret de-facto-begrebet for de andre EU-lande, der ikke kendte til det. Nu er det så blevet indføjet i den evigt gældende grundlov EU skal køre videre med.
Statsbankerotter og omvæltninger i Europa. Er det sket før?
Ja, efter Napoleonskrigene som nævnt, men Danmark gik også statsban-kerot i 1660 og vist også under Erik Menved. Trediveårs- eller Kejserkrigen med Chr. IV som aktiv deltager og de nordiske krige førte til 1660. Den tids største landsforræder var Corfitz Ulfeldt, der først begik kæmpeunderslæb på Holmen, hvor den danske Flådes krigsskibe byggedes af træ. Dernæst gik han som kanzler (finansminister) sin konge Chr. IV i bedene. Sluttelig optrådte han som svensk forhandler ved Roskilde-freden i 1658. Han blev dømt til hjul og stejle in absentia.
Enevælden indførtes ved et statskup i 1660. Herefter blev huset Marsellis
indflydelsesrig på finanserne i Danmark.
EU-charteret gør uden diskussion Danmark til et indvandreland med multi-kulturelt samfund.
Asylretten, der er i den danske udlændingelov, som kan ændres, gøres nu til en såkaldt eviggyldig og grundlovssikret menneskeret med ubegrænset indrejseret og også til et overordnet mål for hele projekt Europa.
Dette er meget værre end det vi har.
Skønt internationale forpligtelser først og fremmest skulle vedtages for det enkelte lands borgeres skyld som værn imod statsmagt, forekommer det i dag at være blevet direkte omvendt: de internationale forpligtelser er til for at sikre magthaverne imod deres befolkninger.
I flere af chartrets bestemmelser ses f.eks, at rettighederne indrømmes til enhver, dvs. også udlændinge med ret til et midlertidigt eller varigt ophold i EU-landene. Med chartret binder man EU-landene til at yde beskyttelse indenfor EU med en række retskrav til følge, udvidet med de selv samme grundrettigheder, som sikres EU-borgere. Det har vi ikke set før.
Chartrets artikel 21: Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion, tro, politi-ske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue-forhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet for-hold er forbudt. Og i stk.2 præciseres, at enhver øvrig forskelsbehandling er forbudt.
Teksten er lodret i strid med grundlovens §4, hvorefter vi har religions-fri-hed, men ikke religionslighed. Det er også i strid med §68 at føre artikel 21’s retskrav ud i livet for skatteborgernes regning.
Denne ”almene interesse, der er anerkendt af unionen”, fremgår af den po-sitive indstilling til indvandring, som de pågældende regeringschefer havde besluttet sig for, herunder Nyrup, og som var baggrunden for at udvide ret-ten til familiesammenføring ved et forslag til direktiv, som Danmark som føl-ge af det retlige forbehold står udenfor lidt endnu.
Med chartret lægger EU-landene sig fast på formen for fremtidig indvan-dring til EU-lande til som minimum at bestå af asylsøgende og deres fa-milier. Sådant er helt nyt.
Hvor konventioner er aftaler, der efter deres indhold kan opsiges med passende varsel, ses der ingen juridisk mulighed for at opsige chartrets tekst andet end ved en mellemstatslig godkendelse fra de andre EU-lande. Også dette er nyt, ligesom de som noget nyt med vægt kan vælge at gøre brug af Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7´s fremtidige indhold, for at efterleve og effektuere EU-regelsættet.
Der opstår et specielt folkeretligt problem ved chartret, som reelt ses at være en helt ny konstruktion inden for folkeretten, hvis rækkevidde er tvivl-som: Udover - som nævnt - at indrømme rettigheder for aftaleparternes, dvs. EU-landenes statsborgere, indrømmer chartret også grundrettigheder til tredjelandes statsborgere. Dette er en form for afgivelse af tredjemands-løfte over for andre nationers borgere. Dette er en udstedelse af retsgarantier til en uvis kreds af mennesker udenfor EU-landenes jurisdiktion. Vil sådanne garantier overhovedet kunne udstedes og/eller senere kunne ophæves mellemstatsligt? Så snart chartret er vedtaget som traktat, vil enhver tilrejsende fra tredjelande have retskrav på at få dette spørgsmål prøvet.
EU vil med rette engang i en ikke så fjern fremtid, når stabiliteten i Europa er ved at være væk, blive beskyldt for at ændre karakter fra et grænseløst EU udadtil til et Fort Europa, selvom ingen af delene p.t. er tilfældet. Det er ærgerligt, at EU på denne måde gør sig sårbar. Ethvert EU-land var i sin gode ret til at sige fra.
Jens Nielsen
e-mail eviginfo@yahoo.com