0tilføjet af

Gud viser sin kærlighed i handling

Gud beviser sin kærlighed til os ved at hjælpe os hver især til at få gavn af Jesu offer. Jesus sagde: "Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham." (Johannes 6:44) Det er altså Jehova Gud der drager os til sin søn og håbet om evigt liv. Hvordan gør han det? Ved hjælp af forkyndelsen, der når frem til os personligt, og ved hjælp af sin hellige ånd. Det er Guds hellige ånd der åbner vore hjerter, så vi forstår de bibelske sandheder der når os gennem forkyndelsen. Derfor kan Jehova sige om os der får fat i meningen: "Med en varig kærlighed elsker jeg dig. Derfor har jeg draget dig med loyal hengivenhed." (Jeremias 31:3) Lader du dig drage af Gud?
Et andet forhold hvor vi mærker Jehovas kærlighed er igennem bønnen. Det er igennem bønnen at vi får det mest fortrolige forhold til ham. Vi får i Bibelen opfordringen om at 'bede uophørligt' til Gud. (1 Tessaloniker 5:17) Og han hører efter. Jehova kaldes ligefrem 'den som hører bøn'. (Salme 65:2) Han har ikke overdraget dette hverv til nogen anden, ikke engang til sin egen søn. Tænk over dette: Universets Skaber opfordrer os til frimodigt at nærme os ham i bøn. Og hvordan er han da som tilhører? Kold, apatisk, uinteresseret? Nej, bestemt ikke. Jehova føler med os, og han er også i stand til at løse vore problemer.
Hav en god dag!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.