"Guds Hellige"
God morgen.
At noget er helligt betyder blandt andet, at det er rent og ubesmittet. For Jehovas vedkommende betyder det også at han er helt igennem retskaffen, hvilket bevirker at vi kan stole helt på ham.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=658382
Eftersom Jehova er indbegrebet af hellighed, kan man med rette sige at han er kilden til al hellighed. Men han holder ikke selvisk denne dyrebare egenskab for sig selv; han deler den med andre, og han gør det gavmildt. Ja, da han talte med Moses gennem en engel ved den brændende tornebusk, blev endog stedet omkring tornebusken helligt ved forbindelsen med Jehova. — 2 Mosebog 3:5.
Kan ufuldkomne mennesker blive hellige ved Jehovas hjælp? Ja, i relativ forstand. Gud gav sit folk Israel mulighed for at blive „en hellig nation“. (2 Mosebog 19:6) Han velsignede nationen med en tilbedelsesordning som var hellig og ren. Hellighed var derfor et gennemgående tema i Moseloven. Ypperstepræsten havde en guldplade fastgjort foran på sin turban hvor alle kunne se den skinne i lyset, og hvor følgende ord ligefrem var indgraveret på den: „Hellighed tilhører Jehova.“ (2 Mosebog 28:36) Israelitterne skulle altså have en høj norm for renhed i deres tilbedelse, ja, i hele deres levevis. Jehova sagde til dem: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ (3 Mosebog 19:2) Så længe israelitterne fulgte Guds vejledning i det omfang det er muligt for ufuldkomne mennesker, var de i relativ forstand hellige.
At der blev lagt så stor vægt på hellighed i Israel, stod i skarp kontrast til de omboende folkeslags gudsdyrkelse. De hedenske nationer tilbad guder hvis eksistens var baseret på løgn og bedrag, guder der blev skildret som voldelige, griske og umoralske. De var på ingen måde hellige. Og de der tilbad sådanne guder, blev ligesom dem. Derfor befalede Jehova sine tjenere at holde sig adskilt fra de hedenske tilbedere og deres fordærvede religiøse skikke.
— 3 Mosebog 18:24-28; 1 Kongebog 11:1, 2.
Selv under de bedst mulige omstændigheder kunne Jehovas udvalgte folk, Israel, kun svagt genspejle Guds himmelske organisations hellighed. De millioner af åndevæsener som loyalt tjener Gud, omtales som „myriader af hellige“. (5 Mosebog 33:2, fodnote; Judas 14, fodnote) De genspejler til fuldkommenhed Guds helligheds rene og klare skønhed. Og tænk på de serafer Esajas så i synet. (Esajas 6:2-3) Ordene de sang, viser at disse mægtige åndeskabninger indtager en vigtig plads i forbindelse med at gøre Jehovas hellighed kendt i hele universet. Men der er én åndeskabning som står over alle disse, og det er Jesus Kristus, Guds enestefødte søn. Ingen anden kan i samme grad som han genspejle Jehovas hellighed. Derfor kaldes han med rette „Guds Hellige“.
— Johannes 6:68, 69.
Hav en god dag.
Bibelen -> http://watchtower.org/bible/ - + - Bibelen på Hverdagsdansk -> http://www.udfordringen.dk/bibel/
At noget er helligt betyder blandt andet, at det er rent og ubesmittet. For Jehovas vedkommende betyder det også at han er helt igennem retskaffen, hvilket bevirker at vi kan stole helt på ham.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=658382
Eftersom Jehova er indbegrebet af hellighed, kan man med rette sige at han er kilden til al hellighed. Men han holder ikke selvisk denne dyrebare egenskab for sig selv; han deler den med andre, og han gør det gavmildt. Ja, da han talte med Moses gennem en engel ved den brændende tornebusk, blev endog stedet omkring tornebusken helligt ved forbindelsen med Jehova. — 2 Mosebog 3:5.
Kan ufuldkomne mennesker blive hellige ved Jehovas hjælp? Ja, i relativ forstand. Gud gav sit folk Israel mulighed for at blive „en hellig nation“. (2 Mosebog 19:6) Han velsignede nationen med en tilbedelsesordning som var hellig og ren. Hellighed var derfor et gennemgående tema i Moseloven. Ypperstepræsten havde en guldplade fastgjort foran på sin turban hvor alle kunne se den skinne i lyset, og hvor følgende ord ligefrem var indgraveret på den: „Hellighed tilhører Jehova.“ (2 Mosebog 28:36) Israelitterne skulle altså have en høj norm for renhed i deres tilbedelse, ja, i hele deres levevis. Jehova sagde til dem: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ (3 Mosebog 19:2) Så længe israelitterne fulgte Guds vejledning i det omfang det er muligt for ufuldkomne mennesker, var de i relativ forstand hellige.
At der blev lagt så stor vægt på hellighed i Israel, stod i skarp kontrast til de omboende folkeslags gudsdyrkelse. De hedenske nationer tilbad guder hvis eksistens var baseret på løgn og bedrag, guder der blev skildret som voldelige, griske og umoralske. De var på ingen måde hellige. Og de der tilbad sådanne guder, blev ligesom dem. Derfor befalede Jehova sine tjenere at holde sig adskilt fra de hedenske tilbedere og deres fordærvede religiøse skikke.
— 3 Mosebog 18:24-28; 1 Kongebog 11:1, 2.
Selv under de bedst mulige omstændigheder kunne Jehovas udvalgte folk, Israel, kun svagt genspejle Guds himmelske organisations hellighed. De millioner af åndevæsener som loyalt tjener Gud, omtales som „myriader af hellige“. (5 Mosebog 33:2, fodnote; Judas 14, fodnote) De genspejler til fuldkommenhed Guds helligheds rene og klare skønhed. Og tænk på de serafer Esajas så i synet. (Esajas 6:2-3) Ordene de sang, viser at disse mægtige åndeskabninger indtager en vigtig plads i forbindelse med at gøre Jehovas hellighed kendt i hele universet. Men der er én åndeskabning som står over alle disse, og det er Jesus Kristus, Guds enestefødte søn. Ingen anden kan i samme grad som han genspejle Jehovas hellighed. Derfor kaldes han med rette „Guds Hellige“.
— Johannes 6:68, 69.
Hav en god dag.
Bibelen -> http://watchtower.org/bible/ - + - Bibelen på Hverdagsdansk -> http://www.udfordringen.dk/bibel/