Jeg har i dag prøvet at finde ud af hvor meget gæld jeg egentligt havde, og det var sku mere end jeg regnede med.
Troede jeg havde omkring 6-700.000, men den var faktisk næsten det dobbelte. ca. 1.200.000. Plus der godt kan være et par ting jeg ikke har med.
Så hvad kan man gøre andet end bare give op??
Jeg er uden arbejde, bor alene med min datter og ejer jo selvfølgelig ingenting :(
Jeg har lavet en liste med alle sammen, og har overvejet at skrive rundt, og forklare dem sagen, for kunne jo være et par stykker ville sætte renterne i bero?
Er det dumt at skrive rundt til alle?
Ellers nogen ideer?
Gælden stammer fra jeg gik "konkurs" med en butik, hvor huset røg på tvang, og alt gik i stå,... Kunne ikke betale noget som helst :(
Jeg afdrager intet på det, for Skat siger vores rådighedsbeløb er for småt til de vil lave lønindholdelse, og det virker jo helt omsonst at begynde at afdrage 50-200kr når der ryger måske 20.000kr på om måneden i rente.
Hvorfor er det altid de gamle, der vinder i lotto???
tilføjet af landbopigen
det lyder fornuftigt
Det lyder fornuftigt at ringe rundt. De vil som regel gerne sætte renten i bero, mod et lille afdrag i stedet. Tilbyd dem 1-200,- kr. hver. Eller hvad du nu kan undvære. Fortæl dem, at du er arbejdsløs og ikke har flere penge i øjeblikket.
Du kan også gå i din Bank, og eventuelt få dem til at hente al din gæld hjem, til et lån, men det er straks lidt sværere, da du jo ikke har mulighed for at stille kaution i form af hus. Det kræver du har noget familie der vil kautionere.
tilføjet af good-buy
Jeg skal...
... blankt erkende, at jeg ikke ved noget om det, men:
Hvis du har mulighed for det, vil det jo være en begyndelse at prøve at få et job. Gælden skal jo trods alt betales på et tidspunkt og hellere før end siden.
Får du et job, kan du måske prøve at få en eller anden afdragsordning med kreditorerne.
Der kan vel ikke ske noget ved at kontakte dem, og fortælle om din situation. I værste fald får du et nej og i bedste fald finde i måske en ordning.
Jeg håber du kommer helskindet igennem det.
MVH GG
tilføjet af Den_Kloge-
Skynd dig
at flytte din gæld til Roskilde Bank.
De går snart fallit, og så eksisterer din gæld ikke mere 😃
Det er vel et eller andet sted nytteløst at afdrage 200kr når der ryger 20.000kr på i rente om måneden.
Og jeg har kun råd til at afdrage hos en, så hvem vælger man lige ud af de 44 kreditorer?
Og min nye bank, vil ikke hjælpe med noget, og det kan jeg da også godt forstå!
tilføjet af Den_Dumme
job
Altså jeg leder også efter et job, men er ikke just lysten der driver, for finder jeg et job, kommer jeg til at sidde meget meget hårdere end jeg gør nu :(
Lige nu har jeg så vi lige kan overleve, men får jeg et job, vil jeg miste en masse boligsikring, friplads og skat vil begynde at lave lønindholdelse.
tilføjet af Selvstændig
T&S
Hvis du er nået så langt i forløbet, at selv Told & Skat fatter, at du ikke kan afdrage tror jeg også du kan have gode muligheder for gældssernering.
Jeg har selv forretning. Jeg syntes det er et smukt træk at du overvejer at skrive rundt og evt forklare din situation. Det ville jeg som erhvervsdrivende blive glad for, så jeg kunne blive fri for, at spilde penge på advokat og RKI.
Jeg ønsker det bedste for dig, held og lykke med saneringen og husk at gardere dig godt, hvis du vil være forretningsindehaver igen.😉
tilføjet af Anonym
du skal
kontakte alle du skylder penge og få dem til at stoppe renten, det kan de godt. nogen stopper den også ved et afdrag på 100kr om månede. Er du alene mor og får en job kan du stadig beholde din boligstøtte og friplads mm da det er indkomstbestemt. så med mindre du renger med at tjene kassen hver måned ved at job kan du godt arbejde og dered får den støtte du får nu. Din gæld vil altid være der lige meget hvad, og de vil hive i dig indtil du opgiver og laver en afdragsordning. Hvis det er pga skat at du ikke taget et arbejde vil du jo aldrig komme videre med livet. De inddriver kun det de kan og ved godt du skal have en rådigheds beløb hver måned til dig og dit barn, så i kommer ikke til at leve uden mad på den måde. jeg skylder selv 400.000kr i gæld og har tre børn og alene så kender alt til det. jeg er på su. mit rådighedsbeløb er heller ikke stort og jeg afdrager med 100-200 og månede på flere kreditore. og nej banken vil heller ikke hjælpe. men jeg har oplever at de er til at snakke med og mange gange giver de en en pause til at komme sig i. så man enten kan forberede sit liv eller spar noget op indtil de kontakter en igen. men jo jeg kender det med det er håbløs. kunne du på en måde låne penge kan du prøve at forhandle med dem du skylder penge og få gælden ned og betale. jeg kom ud af en gæld på 14.000kr ved at forhandle med dem og til sidst skulle jeg bare betale 700kr og så var gælden slut, men gælden var også fra 1991 og de var vist bare glade for ar komme af med mig.
du kan ogåså hjælp fra en advokat, det koster men kan være alle pengene vær.
ønsker dig held og lykke med det hele.
tilføjet af Den_Dumme
Prøver med dette??
Tak for dit svar.
Altså grunden til jeg prøvede at regne det hele sammen i går var, at hvis gælden havde været 6-700.000 havde jeg måske haft en chance for at prøve at skaffe 200-250.000 og så høre dem om de ville være med på en deal.
Men min gæld var desværre det dobbelte, så der er nok ikke nogen chance for 250.000 vil tilfredsstille alle sammen :(
Men har overvejet at prøve at "handle" med dem en af gangen.
Tage dem nede fra, altså de mindste først.... Hører hvad der skal til for at de opgiver gælden, og så betale dem af en efter en.
Og hvis jeg får sendt et brev rundt til alle, hvor alle kreditorerne står, kan de jo alle se hvor slemt det ser ud. Og undskyld jeg siger det, men så ville det jo være lidt dumt af dem, ikke at lave en deal?
Så min plan er.
1. Skrive brev rundt til alle og forklare dem sagen
2. Tage fat fra bunden, og komme af med så mange af de små gældsposter som muligt.
3. Begynde at afdrage på de store.
4. Prøve muligheden for at lave en akkord, altså en deal på et eller andet beløb.
Hvad siger I til det?
Er der evt. nogen der har erfaringer akkorder?
Altså som du selv er inde på, vil de fleste jo hellere af med gælden end at smide flere og flere penge efter retsager osv. uden at få noget ud af det. De fleste har jo nok afskrevet beløbet i regnskabet alligevel.
tilføjet af charlie3-hej
Forslag
hej "dumme".
Du er nødvendigvis ikke dum,men havnet i en uheldig situation,som du ikke kan se dig ud af,og har brug for at tale med nogen omkring det.Jeg siger ikke at det bliver nemt,men hvis det ikke skal forfølge dig resten af livet så kan jeg kun råde dig til at tage dig selv i nakken og komme igang.Har selv været igennem hele møllen,og er nu endelig efter mere end 20 år ved at komme op til overfladen.Det har "kostet" mere end penge,men det er det værd.Først og fremmest ret henvendelse til ALLE du skylder uanset beløb og bed dem om henstand med renter og yderligere gebyrer og sig at du er ved at rekonstruere din økonomi og at du vender tilbage i løbet af et par måneder.Bed dem skriftligt bekræfte dette,og hvis de ikke gør,så ring til dem.Dette er en ydmygende proces,men når først du får de første positive tilbagemeldinger,så er det ikke helt så slemt.Dernæst vil jeg tage kontakt til advokatvagten(i København på HC AndersensBoulevard)med henbloik på råd om gældsanering/fri proces.Du skal møde op personligt med ALLE relevante papirer og trække et nummer.Det er gratis,men kan tage noget tid.Husk at der ikke noget pinligt ved dette,så vær ærlig både overfor dig selv,ikke mindst,og dem.De kan måske hjælpe dig eller henvise dig til nogen som kan.Dette er hvad jeg rent umiddelbart vil råde dig til,men det er vigtigt at du indser at det er vigtigt at tage tyren ved hornene uanset hvor ondt det gør og hvor håbløst det nu end synes,hellere i dag end i morgen.
Jeg håber at noget af dette kan give dig et "spark" i den rigtige retning og ønsker dig al mulig held og lykke,det får du brug for!
tilføjet af dulkis
Det ville jo være en katastrofe
- der er ikke penge til at betale gælden, så hvorfor smøre familien ind i den? Det kan vælte dem alle sammen.
- En gældssanering er som skabt til denne situation, men den kræver en afklaring af jobsituationen. Resultatet vil under alle omstændighed være en bedring, for gældssaneringsbudgettet vil være større end husholdningsbudgettet er for nuværende.
- Kreditorerne ikke familien skal tage tabet i sådan en situation.
tilføjet af dulkis
Dumt - meget dumt
- at kalde dig dum. Du har tilsyneladende også hår på brystet 😃
- Hvis du har mod på akkorddelen, så er der den mulighed du selv nævner her, men kig lige "konkursret" igennem. Der er regler, der skal overholdes ved akkorder. Bl.a må du ikke forfordele dine kreditorer. De skal tilbydes samme procentdel. Det offentlige medvirker af princip (det er vores penge) ikke ved akkorder og de kan således være hindringen for at de private kreditorer kan/vil medvirke.
- Da du nu kan en masse selv (i forhold til de fleste i samme situation) så vil jeg foreslå dig at skrabe alle gældsposter sammen, bestille en tid i Skifteretten, for det er dem, der skal tage stilling til om sagen overhovedet kan indledes og fremlæg så din sag dér. Siger de ja, til at sætte igang, får du beskikket en advokat, som laver fodarbejdet med at skrive til samtlige kreditorer om at oplyse dine gældsposter. Der er kommet nye regler for rentetilskrivning og er der nogen der ikke overholder dem, er det bl.a. advokatens arbejde at få luset den slags fejl ud.
- Hvis der overhovedet er gældsposter du betaler på nu, skal du standse med det, og det er vigtigt at du ikke oparbejder ny gæld - det gælder også en bette overtræk i banken, når først advokaten er gået igang. DET er vigtigt, for ellers taber du sagen på gulvet.
- Ånd ham i nakken og hold ham til ilden, så sagen ikke bliver et maratonløb!
- Når han har fået overblik over gælden, kommer han til indtægterne. (Find dig et job som kassedame, hvis det er det, der skal til for at få taget hul på bylden) og efter indtægterne kommer så de ACCEPTEREDE udgifter til opretholdelsen af tilværelsen. Ikke alt vi synes er en livsnødvendighed, vil blive accepteret. Medlemskab af fortsættelsessygekassen Danmark, kan f.eks. ikke medtages, men det kan fagforening og A-kasse, så få dig meldt ind og få udgiften med. Der er nogle finurligheder, som ikke altid virker helt logiske😃
- Han går så i skriftretten med dig og fremlægger det forslag I har udarbejdet i fællesskab. Så kan kreditorerne siger ja eller nej. De siger i reglen JA og det gør SKAT også.
- Resultatet bliver efter al sandsynlighed en meget lille procentdel (kassedamer tjener jo ikke meget) de bliver tilkendt i dividende - og for nogen vedkommende er det kun til at genere med, så vent et år, til første dividende er indbetalt og tag dem så en efter en og spørg hvad en saldokvittering koster. På det tidspunkt ved de lige præcis hvad de får ind i løbet af de næste 5 år. Det ved de ikke noget om nu. De lever måske i håbet om....
- Dividenden stiger ikke selvom du får et andet job, og en højere løn eller for den sags skyld arver eller vinder i Lotto. Når kendelsen en gang er afsagt står den ved magt, medmindre du forbryder dig og ikke betaler. Så ophæves den. Også derfor er det vigtigt at du får et budget, du har en reel mulighed for at overholde.
- Der er jo ikke meget fis ved at løbe i fogedretten og erklærer sig insolvent hvert halve år resten af sine dage, og aldrig være i stand til at eje noget som helst.
- Håber du får en løsning. Et forgældet liv er ikke særlig sundt.
tilføjet af Mulle87
Få så betalt!!!!!
Du har sku bare af at betale det du skylder. Du har sat dig selv i den meget uheldige situation, og det kan ikke være rigtigt at man bare kan låne en masse penge til forbrug for derefter at tro man ikke behøver betale dem tilbage. DET KAN BARE IKKE VÆRE RIGTIGT...!Tag dig sammen og få et arbejde ligesom os alle andre, du må bidrage til den danske økonomi når vi skal tage os af dine lån....
tilføjet af Henrik M.
Tag dig selv sammen.
Det er nemmer sagt/skrevet end gjort, du har vist ikke prøvet at side i den situation vel mulle87?
Der er ikke mange der ønsker at komme i den situation bevidst, jeg sider selv i den nu og der er bestemt ikke andet jeg heller vil end kunne betale mit udestående med kreditorene.
Du er et fjols at skrive sådan noget, har du aldrig dummet dig? eller måske bevidst lavet noget ulovligt🙁 feks. sort arbejde og snydt skatte far??? betal din nar. 😮