6tilføjet af

Behøver man købe dyre løbesko?

Jeg er lige begyndt at løbetræne og jeg er vildt glad for det, også selvom det nu regner og blæser :-)
Men jeg er naturligvis nødt til at anskaffe mig nogle løbesko.
Jeg er dog fattig studerende, så efter semesterstart og et køleskab der gik i stykker, så har jeg ikke så mange penge som normalt.
Jeg har fået at vide at man ikke nødvendigvis behøver at købe de helt dyre sko og jeg har også fået at vide, at da jeg ikke vejer ret meget (er lav og spinkel af bygning), behøver jeg ikke betale i dyre domme for al den der lækre stødeffekt.
Men da jeg er ganske ny på feltet aner jeg ikke hvad der er rigtigt og forkert. Jeg håber nogen herinde kan vejlede mig...
Mine løberutiner er meget begynderagtige: jeg løber 3 gange om ugen af ca.40 min varighed men sjældent mere.
Jeg har aldrig løbetrænet før, men har altid været meget aktiv med badminton og tennis.
Jeg håber i kan give mig nogle gode råd, det ville jeg være rigtig glad for :-)
Sophie
tilføjet af

Spar aldrig på seng og sko

Der er 2 steder, man aldrig bør spare: seng og sko
Hellere et par rigtig gode løbesko, der holder lidt længere, end løbesko, du løber forkert i, hvor pasformen er forkert, sko, der er for bløde, etc. Du kan meget hurtigt få skader ved dårlige sko. Og 40 minutter 3 gange om ugen er ganske meget! Så der ville jeg SLET ikke spare!
Jeg selv købte mine Asics nedsat fra 1200kr til 650kr for 2 år siden og jeg løber stadig i dem.
Det er ikke ligesom min kæreste, som køber 2 par 200krs sko om måneden og går og døjer med ømme fødder. Her taler vi ikke om løbesko, men om sko, der end ikke er beregnet til at gå i, men som blot skal se "smukke" ud!
Jeg vil anbefale dig at kontakte en sportsforrretning. Gør det klart, at du er helt grøn og få en grundig vejledning. Så skal du nok få nogle super sko.
Held og lykke og god løbetur 🙂
tilføjet af

Tja..

der er som udgangspunkt ingen grund til at købe dyre løbesko, udelukkende fordi de er dyre. Dyre er ikke = gode. Dog skal du være sikker på at dem du får passer til den løbestil du nu har. Der er nemlig stor forskel på en pronationen på forskellige personer (hvordan din fod lander og sætter afsted igen).
Any ways for at holde det kort. Gå ned i marathon sport eller andre forretninger der har forstand på løbesko. Det har alle sportsforretninger nemlig ikke nødvendigvis!!
Få lavet en løbetest og find en sko, der passer dig. Derefter find samme sko på nettet og find den billigste pris. Jeg har brug loebeshop.dk meget og de har altid gode priser. Hvis du f.eks. får at vide at du har en let pronerende løbestil kan du jo også gå ind der og finde den billigste løbesko til den "let pronerende løber"....
Giver det mening det her??
tilføjet af

læs lige den her

http://jp.dk/arkiv/?id=1474092&eceExpr=løbesko"%20/>&eceArchive=o
så kan du jo beslutte dig bagefter
tilføjet af

Køb billigt !

men misforstå mig ikke ! lad være med at købe de billigste ukurante sko, køb eksempelvis modellen fra sidste år i en restsalgs eller lagersalgsbutik, du kan ofte får dem til halv pris eller der under. Jeg løber i New Balance og ved hvad for en type jeg skal have, jeg har haft mange af sammen model, men selvfølgelig opdateret fra år til år, men jeg har altid købt sidste eller forrige års model.
-
Men aller først, få lavet en løbestilstest og lad så være med at falde for sælgers ide, om at det kun er det nyeste nye, der duer, det passer ikke ! regn med ca. 5-600 kr. for en udgået model. og skift dem ud ca. en gang om året, med de kilometer du løber. Prøv evt. at få det til at passe med (Januar)udsalg.
-
Held og lykke med projektet !
tilføjet af

Ok det er lidt forvirrende

men jeg tror jeg er nået til den konklusion, at jeg tager forbi Intersport eller Sportsmaster og får lavet en løbetest. Derefter vil jeg gøre dem opmærksom på, at jeg er fattig studerende og vil foretrække at købe sidste års model.
Er det mon ikke det mest rigtige at gøre i min situation?
Og mange tak for jeres svar, jeg fik meget ud af det selvom jeg stadig er lidt forvirret. Men sådan er det jo at være ny :-)
tilføjet af

Det lyder fint

Jep, jeg synes din beslutning er fin, selvfølgelig kan man sagtens leve med sidste års model. MAn kan også leve med en 10 år gammel model. Det vigtigste er, at den er designet til at løbe i og at den passer til din løbetest.
Jeg synes det er fint at kontakte Sportsmaster og Intersport. En anden nævner noget om en decieret løbetøjsforretning, men det er vist begrænset, hvor mange der er af sådan nogle rundt omkring i landet og ikke alle bor jo ved Kbh.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.