5tilføjet af

HA om eller bare økonomielev?

Jeg sidder med en række spørgsmål som jeg selv skal finde ud af men er svært at sidde med alene. Jeg afsluttede min studentereksamen 2006 med et godt resultat. Dengang troede jeg at jeg ville videreuddanne mig indenfor noget der havde med kemi at gøre, men fandt ud af på KU at det ikke var det jeg interesserede mig for. Det var nærmere det, at beskæftige mig med matematik, men jeg vil ikke være matematiklærer, så jeg valgte efterfølgende at læse HA på cbs, handelshøjskolen. Men heller ikke det kunne holde min interesse, eller det er ihvertfald min konklusion, for jeg kunne ikke tage mig sammen til at læse i flere måneder til sidst, og der er ellers rigtig meget man skulle læse der på uddannelsen. Jeg ved ikke om det er fordi jeg lige var flyttet til København, og ikke kendte nogen og følte mig rigtig ensom. Jeg sad i flere måneder hver aften helt alene og det var ved at drive mig til vanvid. Det var som om de andre studerende holdt sig meget for sig selv. Er det normalt i kbh at folk holder sig for sig selv? Men jeg havde heller aldrig penge, for den lille etværelses lejlighed jeg havde, var urimelig dyr og langt væk fra byen, så vi betalte også for dyr transport og jeg havde aldrig penge til at tage med ud at spise når de andre fra studiet skulle spise sammen.
Men det endte med jeg droppede ud, for jeg havde ikke længere overskud til at deltage i gruppearbejde osv. Men nu er det sådan at min kæreste og jeg har fået tilbudt en lejlighed tættere på byen, i cykelafstand fra cbs, som er både større, væsentligt billigere og med to værelser. En af mine gamle venner er også flyttet til kbh, så jeg vil ikke være så ensom som før og vi vil ikke være lige så fattige som før, da jeg også arbejder nu og får vores gæld arbejdet væk.
Spørgsmålet er bare om jeg tør tage HA om igen eller om jeg bare skal supplere min stx med det halvårige HHX fagpakke og blive økonomielev.
På den ene side er jeg bange for at jeg vil gentage samme mønster og ikke vil kunne tage mig sammen til at læse, hvis jeg tager HA igen. Og på den anden side er jeg bange for at gå hen og blive elevslave, for jeg vil ikke vide det fjerneste om hvordan uddannelsen som økonomielev kan indebære.
Er der nogen der har taget en uddannelse som økonomielev eller er igang med en sådan? og hvordan er det rent fagligt og socialt?
tilføjet af

Hvorfor kontakter du ikke studievejlederen på CBS

Copenhagen Business School uddanner også økonomielever!
Er studentereksamen næsten blevet allemands eje, siden
du ikke kan klare det faglige niveau på HA.
Hvorfor skal du læse i flere måneder til sidst?
Har du aldrig lavet referater af dine bøger, så
du kan læse pensum igennem på relativt kort tid.
Der er massere af "fyld" i bøgerne, så du kan nemt
lave et referat, der fylder 10-15% af den oprindelig bog.
Så behøver du kun at slå modellerne og de vigtigste
eksempler op i bogen. Desuden kan du bruge note metoden
fra gynmasietiden.
Hvis du bruger de værktøjer, som du har fået gennem
dine tidligere uddannelser. Så kommer du relativt nemt
igennem en højere uddannelse. Det hele handler om at
kunne overskue kompleksiteten. Husk at bruge lærerne
aktivt, når du ikke forstår pensum. For du skal ikke
regne med hjælp fra de mange små egoister på HA.
De fleste studerende har arbejde ved siden af deres
studium, for de kan ikke leve af SU.
tilføjet af

tak for dit svar og jo, jeg har også snakket med studievejlederen på CBS

og jo jeg havde også lavet referater af mine bøger og også købt en lettere studieudgave af en af de tykke bøger med fyld, så det var nemmere at læse pensum. Jeg var skam en af de dygtige studerende på holdet, men det handlede mere om det sociale.
Jeg havde svært ved at skabe tættere kontakt til nogen af de studerende, og den jeg snakkede mest med, var ikke interesseret i at vi besøgte hinanden og det var de andre heller ikke. Det er fint nok, når man ikke kender hinanden til at starte med, men når man er helt ny tilflytter, er det ganske forfærdeligt ikke at kende nogen og kun have overfladisk kontakt med folk i arbejdstid/studietid, når der er gået et halvt år og alle man kender bor på fyn eller jylland. Et halvt år i ufrivillig isolation vil få de fleste til at føle sig deprimeret, vil det ikke? Jeg var ihvertfald langt nede og havde ikke meget overskud til sidst, fordi jeg havde det psykisk dårligt og var bekymret over økonomien.
jeg kunne ikke læse én side i flere måneder til sidst inden jeg stoppede, fordi jeg var så deprimeret og det gik i en nedadgående spiral for jeg fik også dårlig samvittighed af ikke at følge med i pensum.
Jeg havde også et studiearbejde, men det var stadig ikke nok, da huslejen var lidt højere end den ene af vores SU og det hele løber jo op. Men økonomien vil se bedre ud nu hvor vi ikke skal af med 500 hver til transport og huslejen bliver 2000 kr. billigere.
men er der nogen derude, som har taget eller er i gang med uddannelsen som økonomielev? jeg kunne godt tænke mig at vide hvad de synes om det, det faglige og sociale aspekt osv.
tilføjet af

Lad være med at dømme dine medstuderende

Du kan ikke forvente noget socialt, for
børn bliver opdraget til rene egoister. Men
det skyldes primært, at forældrene har gang
i karrieren, og ikke nok tid til deres børn.
Hvis du vil have et socialt liv, så skal du
søge helt andre steder. For der er hellere
ikke ret meget på arbejdspladserne. 😮
Hvis du vil have noget socialt, så søg på
lignende foraer på internettet:
http://www.paabanen.dk/
http://www.logen.dk/
Knus, held og lykke
tilføjet af

BLEV FÆRDIG I SOMMER SOM ØKONOMIELEV

Hej,
Jeg bel i sommer færdig som økonomielev - jeg er ikke helt klar over hvad du gerne vil vide?
Altså fra day 1 sidder du på kontor og har et jo i 2 år med løn. Der er så 12 ger på de to år hvor du skal have fag på Niels Brock plus en fagprove som skal afleveres. Og så du færdig og mange virksomheder vil gerne have fingrene i dig, fordi der er mangel på regnskabsassistenter.
tilføjet af

tak for dit svar

jamen altså jeg har alle mulige dumme spørgsmål, men ikke desto mindre brug for at få besvaret.
hvordan er lektiepresset? er det sådan at de andre elever har dårligt nok overskud til at være sociale, fordi materialet man skal læse og opgaver man skal igennem kræver mange timer? Sådan var det ihvertfald på HA, men jeg går ikke ud fra det er sådan på elevuddannelsen. Men har det været stressende og hektisk? Med hensyn til det faglige, er det udfordrende og spændende? sidder man det meste af tiden og debiterer og krediterer fakturaer, eller bruger man også matematiske udregninger til diverse opgaver?
Studievejlederne på Niels Brock er ikke særlig snakkesalige, man skal nærmest trække spørgsmålene ud af dem som hvis man skulle trække en tand ud for at få informationer om hvad det egentlig går ud på. Er lærerne også sådan på Niels Brock?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.