Forkert ernæring?

Hej jeg er en pige på 16 år med en højde på 178 og vejer 50,6 kg. Jeg er lidt bekymret for mit helbred OG mig selv! For jeg er meget tynd for jeg at vide... folk siger at jeg er skind og knogler! Men det jeg synes egentlig ikke jeg er. Jeg synes måske jeg har lidt for meget fedt.. Jeg synes også jeg spiser meget normalt...
På en dag hvor jeg spiser meget spiser jeg:
Morgenmad: En stykke lyst franskbrød med ost og 1 1/2 glas mælk.
Formiddagsmad: Som regel en bolle..
Middagsmad: 2 kartofler, 1 stykke kød og en lille smule grøntsager.
Eftermiddags kaffe: 1 stykke kage eller lyst brød eller ingenting.
Aftensmad: 1 stykke rugbrød ca. 5 agurk stænger og noget lunt mad på størrelse med en knyt næve.
Aftenskaffe: Ingenting.
Jeg løber hver anden dag og er ude at gå hver dag.Går desuden også til 2 timers gymnastik om ugen udover hjemme træning..
Er det forkert ernæring jeg får? For jeg føler det er får meget og kan godt finde på at få mig til at kaste op igen efter at have spist, pga. dårlig samvittighed... Holder nøje øje med kalorie og ikke at spise for meget...
På en dag hvor jeg spiser lidt. Springer jeg gerne morgenmad og formiddagskaffe og nøjes med et æble til eftermiddagskaffe og et stykke rugbrød til aftensmad.
I dag har jeg spist 1 æble, en skive rugbrød og 5 småkager, har cyklet 7,4 km men synes alligevel det er meget og har dårlig samvittighed..
Kunne virkelig godt tænke mig at vide om det er normal mængde mad jeg spiser eller om det er mig der er forkert på den?

Detlyder som om du har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Jeg er 173 cm høj og vejer 68, hvilket jeg synes er helt fint.. Du spiser meget lidt! og det at du får dårlig samvittighed og kaster op er et tegn på at du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Jeg synes du skal skynde dig at få noget hjælp fra nogen du stoler på. Tal med lægen, din mor eller måske en lærer, afhængigt af hvem du er mest tryg ved. Du har brug for hjælp!

Har prøvet at snakke med min mor om det for et halvt år siden ( dengang kastede jeg ikke op og det var ikke så slemt)men hun ville ikke rigtig lytte hun sagde at det er helt normalt at ens vægt går op og ( min går bare mest ned)... Jeg kan bare ikke rigtig få ordene ud af min mund uanset hvor meget jeg prøver, så nu ved jeg ikke rigtig mere om jeg overhovedet vil have hjælp selvom jeg ved det er nødvendigt da alt ddet her postyr om mad har stået på for mig i ca. 2 år....

Jeg tror gerne du vil have hjælp, når du skriver herinde.. Og jeg synes det er flot at du ikke bare skjuler at du har et problem. Men jeg tror det er vigtigt at du prøver at snakke med din mor igen, og hvis hun ikke vil lytte må du prøve at snakke med en anden voksen som du stoler på. Du kan måske bare vise din mor det du har skrevet herinde? Så tror jeg at hun vil kunne se at der er noget galt. Jeg tror det vil være meget svært for dig at få det bedre med dig selv og din vægt, hvis du ikke får noget hjælp. Jeg er på ingen måde ekspert, men så vidt jeg har forstået så bliver sådan noget kun værre hvis du er alene om det og bliver ved med at overbevise dig selv om at du skal tabe dig.

så tror jeg du har ret.. Men mit problem ligger ikke i udseendet, men det hele startede i mine forældres skilsmisse hvor jeg trøste spiste derefter fin spiste. Jeg føler ikke jeg er noget værd og at jeg fortjener mad.. det er ligesom en straf....

Det lyder hårdt.. Men jeg tror det vil hjælpe dig en hel del at få talt om det. Enten med dine forældre eller måske en psykolog. Du bliver nødt til at lære at se at du er ligeså meget værd som alle andre. Du går glip af for mange gode ting de næste år hvis du ikke har det godt med dig selv.

Du skal lære at elske dig selv, for du er
dig selv nærmest.
Alle dine latterlige små portioner mad kan
ikke holde liv i 100.000 mia. celler. Du
har et ansvar for at de bliver behandlet
ordentligt, så kan du være ligeglad med
resten i din familie. For de vil aldrig
ændre sig.
1. Du kan ikke ændre dit liv ved at sulte.
2. Din kontrol over maden vil ikke ændre noget i dit liv.
3. Hvis du fortsætter, så vil du aldrig kunne få børn.
4. Din sultestrejke vil ikke få dine forældre gift igen.
Vi skal påvirke de ting, som vi har indflydelse på. Resten
kan hverken du eller vi andre gøre noget ved.
Smil og vær glad, så vil du få et bedre liv. 😉

det er bare ikke så let! Det er ikke kun mine forældres skilsmisse der ligger bag! Hele mit liv har jeg fået modgang så jeg har tonvis af følelser jeg aldrig har fået bearbejdet for jeg ligge låg på dem i stedet! Det er en meget dårlig vane...[:|] Jeg har været til psykolog for noget andet som gør ondt men hun fik ikke taget fat og ændret noget som helst. Vi har ikke råd til at tage af sted flere gange p.t har nemlig spurgt min mor..... Før havde jeg mine veninder til at hjælpe mig igennem HVER DAG, men jeg har dem ikke tæt på mig mere da jeg er stoppet på den skole ( efterskole) hvor de er...
Jeg sultestrejker ikke.. Jeg ville for alt i verden ønske jeg kunne spise normalt og nyde mit liv igen MEN jeg har ingen appetit og meget svær ved at få mig selv til at spise...
Jeg besøger kontrol over maden for jeg har brug for kontrol over noget i mit liv, og jeg har intet andet jeg kan have kontrol over! J

Interessant at høre, at du bare skal have opmærksomhed omkring hvor lidt du spiser. Er det meningen vi alle skal dåne og sige "Guuud nej! Spis dog noget mere, det er jo alt for lidt!"? Jeg kan godt forstå du har dårlig samvittighed, det ville jeg nok også have hvis jeg udsultede mig selv på den måde. Tyder din vægt på det er en normal mængde mad du spiser? Det ved du nok godt selv det ikke er.

søger ikke opmærksomhed men råd! Jeg er ligeglad om enten du tror det eller ej men uanset hvor meget jeg ønsker om jeg kunne spise kan jeg ikke. Men jeg tror ikke du forstår det når du ikke har været i den situation! Du burde gå ind på en hjemmeside og læse om anoreksi. Det ville du lærer meget af!