Handicappet - hvad nu?

Jeg har deværre siden fødslen haft en medfødt defekt omkring mine fødder, som bla betød månedsvis af fysioterapi og årevis med special-sko.
Da jeg blev ca 8 år var det dog så fint at jeg kunne benytte almindelig sko, og gå næsten normalt.
I omtrent 10 år div i det meste af skole-tiden gik det sådan set fint, og jeg kunne deltage i fodbold osv, dog mest som målmand ;)
Først da jeg så blev 18 begyndte de at volde mig problemer. Ikke fysisk endnu da, men nok til at det blev bemærket til session til millitæret og jeg derfor ikke skulle i millitæret. Lige det havde jeg nu ikke noget imod at undgå, og jeg fortsatte som hidtil.
Jeg fik en læreplads i en butik, og nu jeg tænker over det så nævnte min chef en dag et eller andet om hvorfor jeg havde sådan en underlig "gangart".
Jeg slog det bare hen som en eller anden misforstået joke, og fortsatte.
Først det seneste halve års tid er det for alvor gået ned af bakke (er næsten 30 nu). Jeg kan faktisk knap stå på benene, kan lige gå nogle få skridt, og her taler vi under 10 meter, og trapper er næsten umulige at forcere.
Jeg har naturligvis talt med lægen om det, og også været indlagt en hel måned, hvor man gav mig et "navn" på hvad jeg fejlede, men ikke umiddelbart nogen kur, udover at fysioterapi muligvis kan bedre tilstanden.
Jeg har så "forsket" på nettet omkring tilstanden, som omhandler stærkt nedsat kraft i og omkring anklerne, som bla forårsager gangbesvær og manglende "føling" med underlaget, altså er en hullet grusvej fx aldeles ufremkommelig, eller med stor risiko for fald-ulykker.
Desværre ser det ud til at det er en tilstand som ikke kan forbedres synderligt.
Altså noget jeg ser ud til at skulle vænne mig til resten af livet.
Det betyder så samtidigt at jeg nu i flere måneder har været indespærret i mit hjem.
Den eneste måde at komme ud på er med taxa, og det er hundedyrt for en arbejdsløs, så det hører til sjældenhederne ;/
Jeg kan klare det meste selv, tage bad, tøj på, betale regninger via netbank, tømme postkassen, vaske tøj, osv osv, men så snart jeg skal ud har jeg behov for hjælp.
Hele sidste år brugte jeg min ellers udemærkede 2-hjulede knallert til transport til og fra tog og indkøb osv, men pga af gangbesværet og den manglende føling, kan jeg ikke længere holde balancen på hverken cykel eller alm knallert, jeg ville ganske enkelt vælte som en 2-årig uden støttehjul ;/
Så tænkte jeg jo at en 3-hjulet knallert måtte være løsningen. Lige indtil jeg så prisen på sådan en fætter, 42000 kr, og 20-30000 brugt.
Penge, jeg ikke har en jordisk chance for at komme i nærheden af.
Indtil videre har jeg så klaret de daglige indkøb ved dels at bestille via superbests online-shop som leverer til døren til en rimelig penge, eller ved andre private foranstaltninger.
Men min egen opsparing fra bedre tider rækker snart ikke meget længere, og jeg kan jo heller ikke blive ved med at "forstyrre" familiemedlemmer som bor 20 km væk for at få indkøbt et par liter mælk eller hvad der nu lige mangler.
Jeg ved at der findes et hav af tilskudsmuligheder, og muligheder for lån af hjælpemidler via kommunen (gælder det mon også 3-hjulede knallerter?), og jeg har også forsøgt at læse lidt på de regler, men det er jo en jungle af dimensioner så store at jeg tvivler på kommunen selv kan finde ud af dem.
Der er simpelthen så mange "hvis´er" og betingelser og regler og jeg ved ikke hvad så man jo ikke kan finde ud af dem.
Men hvor skal jeg starte for at finde ud af præcist hvilke tilskud/hjælpemidler jeg er berettiget eller IKKE berettiget til?
Fysioterapeuten? Lægen? Socialrådgiveren?
/Hilsen en som er træt af at være spærret inde i det gode vejr.

Jeg mener at løsninger på Deres transportproblem må være at De cykler istf. at benytter motoriserede automobiler De ikke har råd til. Det kan da ikke være så svært ar regne ud... De er vel ikke handicappet i hjernen også vel? Nå, men må jeg derfor foreslå Dem det så udemærkede cikelmærke Triletti. Det kan købes i førende cykeltrikotageforretninger og jeg er vis på at hvis De spørger expeditricen pænt ja så vil hun rigtignok gerne fremdrage sine 2 og 3 hjulede modeller... hrm... dvs. 3 hjulede modeller for Dem.

Joo, tak min gode mand.
Undertegnede benytter sig således også kun sjældent af en luksusgode som et egenligt automobil.
Vi er da heller ikke i tvivl om at det er en fysisk mulighed at erhverve et egnet alternativt køretøj hos en velassorteret cikeltirkotageforretning, problemet er nærmere det vederlag som den søde expeditrice må menes at forvente at forlange for ulejligheden i forbindelse med anskaffelsen af en sådan vogn.
P.s. er dette en joke, eller en gammel mand som tror vi stadig er i 1940 og siger "de" til hinanden osv ;)

Skrevet af tibiaCLAUSa
Trehjulede cykler masseproduceres kun til til 3-5 års børn.

Jeg er ellers holdt op med at skrive i debatter herinde efter at der er gået ged i dette med afsendernavnene, hvor jeg tilmed var ved at blive beskyldt for identitetstyveri ef en vred SOLskriver, og jeg har flere gange gået over stregen med kontroversielle emner.
og jeg bryder mig ikke om den hadske tone over for gamle, syge, handicappede og ufrivilligt arbejdsledige, som nogle, ikke alle herinde anfører.
Nu er to handicap vel ikke ens.
Jeg er selv handicappet på mine gamle dage og går med kunstigt ben og rollator efter en operation, men kan da klare at færdes udenddørs og klarer selv at klare læge, apotek, lægelaboratorium, fodterapeut, øjenlæge og apotek, men skal lige have taxa eller metro (som jeg kan bruge, hvilket handicaptransporten helst ikke må vide) når jeg skal til tandlæge eller bandagist. Skal jeg til behandling, undersøgelse eller kontrol på hospitals-ambulatorier kan hospitalet klare noget med en VBT-transport. (Jeg bor i København) men ellers er jeg tilmeldt og visiteret til Movia flekstrafiks handicapkørsel, men som jeg kun bruger til længere ture, men hvor de stiller som betingelse, at jeg ikke kan klare det med offentlig transport i stedet,
dette selv om sidstnævnte i visse tilfælde kunne være handicapvenlig, men hvor det er livsfarligt for mig f. eks. at benytte de københavnske busser,og S-togene har jeg heller ikke vovet mig ud i, mens metroen er som en 'vandret elevator'.
I den allerførste periode efter en langvarig hospitalsindlæggelse blev jeg hentet af VBT, også da jeg var under optræningsfasen, hvor jeg i starten blev hentet med trappemaskine, men senere kunne magte elevator og trapper, hvor jeg siden fik ekstra trappetræning, da jeg skulle i en for min pensionssag nødvendig arbejdsprøvning.
Handicapkørslen kan kun bruges privat, men ikke til og fra et eller andet arbejde, aktivering eller arbejdsprøvning og heller ikke til og fra læger og klinikker. I slutningan af arbejdsprøvningsfasen skulle jeg prøve om jeg kunne klarew små arbejdsopgaver "ude i byen" hvor jeg kunne tjene ikke meget over 100 kr. efter skat og skulle bruge op til 600-700 kr. til taxa, oven i købet under tidspres.
Men nu ved jeg hvad handicapknallerten koster, en mulighed jeg ellers har i tankerne da det er svært at placere et el-køretøj, der skal oplades, i en etageejendom, men bor lige ved siden af en benzintank.

For 18 år siden kontaktede jeg Ældre centeret i min kommune og fik fat i en visitator.
Det mundede ud i at jeg fik et hjemmebesøg af 2 damer med hvert sit arbejdsområde.
Efter et kop kaffe og et interview,
fik jeg bevilget er trehjulet El Mini Crosser S140 til låns.
Den koster iflg. mine oplysninger 85.000,00kr. som kommunen har betalt.
Den har en rækkevidde teoretisk på mere end 60 km.
men det har jeg nu ikke efterprøvet i et stræk.
Det kan kraftigt anbefales.
M.v.h.
Charlee

Jeg har deværre siden fødslen haft en medfødt defekt omkring mine fødder, som bla betød månedsvis af fysioterapi og årevis med special-sko.
Da jeg blev ca 8 år var det dog så fint at jeg kunne benytte almindelig sko, og gå næsten normalt.
I omtrent 10 år div i det meste af skole-tiden gik det sådan set fint, og jeg kunne deltage i fodbold osv, dog mest som målmand ;)
Først da jeg så blev 18 begyndte de at volde mig problemer. Ikke fysisk endnu da, men nok til at det blev bemærket til session til millitæret og jeg derfor ikke skulle i millitæret. Lige det havde jeg nu ikke noget imod at undgå, og jeg fortsatte som hidtil.
Jeg fik en læreplads i en butik, og nu jeg tænker over det så nævnte min chef en dag et eller andet om hvorfor jeg havde sådan en underlig "gangart".
Jeg slog det bare hen som en eller anden misforstået joke, og fortsatte.
Først det seneste halve års tid er det for alvor gået ned af bakke (er næsten 30 nu). Jeg kan faktisk knap stå på benene, kan lige gå nogle få skridt, og her taler vi under 10 meter, og trapper er næsten umulige at forcere.
Jeg har naturligvis talt med lægen om det, og også været indlagt en hel måned, hvor man gav mig et "navn" på hvad jeg fejlede, men ikke umiddelbart nogen kur, udover at fysioterapi muligvis kan bedre tilstanden.
Jeg har så "forsket" på nettet omkring tilstanden, som omhandler stærkt nedsat kraft i og omkring anklerne, som bla forårsager gangbesvær og manglende "føling" med underlaget, altså er en hullet grusvej fx aldeles ufremkommelig, eller med stor risiko for fald-ulykker.
Desværre ser det ud til at det er en tilstand som ikke kan forbedres synderligt.
Altså noget jeg ser ud til at skulle vænne mig til resten af livet.
Det betyder så samtidigt at jeg nu i flere måneder har været indespærret i mit hjem.
Den eneste måde at komme ud på er med taxa, og det er hundedyrt for en arbejdsløs, så det hører til sjældenhederne ;/
Jeg kan klare det meste selv, tage bad, tøj på, betale regninger via netbank, tømme postkassen, vaske tøj, osv osv, men så snart jeg skal ud har jeg behov for hjælp.
Hele sidste år brugte jeg min ellers udemærkede 2-hjulede knallert til transport til og fra tog og indkøb osv, men pga af gangbesværet og den manglende føling, kan jeg ikke længere holde balancen på hverken cykel eller alm knallert, jeg ville ganske enkelt vælte som en 2-årig uden støttehjul ;/
Så tænkte jeg jo at en 3-hjulet knallert måtte være løsningen. Lige indtil jeg så prisen på sådan en fætter, 42000 kr, og 20-30000 brugt.
Penge, jeg ikke har en jordisk chance for at komme i nærheden af.
Indtil videre har jeg så klaret de daglige indkøb ved dels at bestille via superbests online-shop som leverer til døren til en rimelig penge, eller ved andre private foranstaltninger.
Men min egen opsparing fra bedre tider rækker snart ikke meget længere, og jeg kan jo heller ikke blive ved med at "forstyrre" familiemedlemmer som bor 20 km væk for at få indkøbt et par liter mælk eller hvad der nu lige mangler.
Jeg ved at der findes et hav af tilskudsmuligheder, og muligheder for lån af hjælpemidler via kommunen (gælder det mon også 3-hjulede knallerter?), og jeg har også forsøgt at læse lidt på de regler, men det er jo en jungle af dimensioner så store at jeg tvivler på kommunen selv kan finde ud af dem.
Der er simpelthen så mange "hvis´er" og betingelser og regler og jeg ved ikke hvad så man jo ikke kan finde ud af dem.
Men hvor skal jeg starte for at finde ud af præcist hvilke tilskud/hjælpemidler jeg er berettiget eller IKKE berettiget til?
Fysioterapeuten? Lægen? Socialrådgiveren?
/Hilsen en som er træt af at være spærret inde i det gode vejr.