han overskrider grænserne

gang på gang - altså min bedste ven, som jeg har kendt i snart 15 år...han har ADHD og andre lidelser, som jeg ikke kender helt til, men jeg kan bare mærke på ham, at han har nogle ticks - som han også selv siger.
Men som sagt, så overskrider han mine grænser gang på gang og jeg kan ikke overskue at sige fra hele tiden og når jeg så endelig siger fra det ene sted, så overskrider han da bare grænserne et andet sted.
Det sker nemlig ofte det, at han er lumsk og så kan jeg ikke være på forkant med at sige fra..og det er temlig ofte han overskrider mine grænser..
Det han overskrider grænserne med kan være, at han vil lave aftaler med mig lidt før aftensmaden, så kan han jo spise med, for så er han fri for selv at lave mad..
Han spørger mig ofte ud, hvornår han kan besøge mig igen - og helst dagen efter og dagen efter igen og igen, altså hvis han ikke skal noget andet.
Han siger, at han gerne vil hjælpe mig ude i haven med flere ting, men når han så kommer, så gør han langt under det halve af, hvad han lovede og så nøjes han ikke med at besøge mig i et par timer, nej det er hele dagen og ofte også til efter atfensmad..
Han er en rigtig sød fyr på mange områder og jeg kan have det rigtig sjovt i hans selvskab og er på sin vis også glad for ham, men jeg kan simpelthen bare ikke holde ham
når han overskrider mine grænser så meget.
Nu er der sikkert flere herinde der vil kommentere, at jeg da bare skal sætte grænserne endnu mere op for ham, men det er lettere sagt end gkort, for han er så fanden udspekuleret og kan kringle sine egne egoistiske behov igennem - jeg vil lige sige, at jeg bestemt ikke er den eneste , der siger sådan...
Jeg har forsøgt at lave nogle mere firkantede aftaler med ham, så han ikke blev mig for meget, men det er altså ikke let, for jeg kan ikke indgå i et venskab, hvor jeg skal sætte rammerne for hvor ofte eller hvor sjældent vi skal ses.....
Jeg ved virkelig ikke mere, hvad jeg skal stille op, så håber, at der er nogen herinde, der kan hjælpe mig lidt på vej......?🙂

Han må finde nogle andre venner også. Evt nogen med ADHD også, så kan de køre om hjørner med hinanden. Det er helt vildt pres når folk hele tiden inviterer sig hjem til en. Det er ok en gang i mellem, men når det når til at man er nødt til at sætte skema op om det, så er der altså noget galt. Men har har jo også ADHD, så det kan han sikkert ikke forstå. Lyder også som om han har Aspergersyge. Det har min fars søster og hun lyder jo lidt som ham. Mangel på empati i den grad. Prøv at læse lidt om den sygdom...

nogle gange undskylninger om, at jeg skal dit og dat - og det skal jeg også, men de små hvide løgne kommer også ind, når jeg så siger til min ven, at jeg så ikke kan ses den dad, da jeg ikke altid ved hvor længe jeg er hos veninden... men så siger han bare, at jeg så lige kan sms, når jeg kommer hjem...siger jeg så fra og siger, at vi ikke kan snakke sammen lige den dag, så respekterer han det ikke altid, for så ringer han da bare til mig senere på dagen alligevel og så tager jeg ikke altid telefonen...men så bliver han irriteret og sender mig en sms eller bliver småsur i telefonen næste gang vi snakker sammen - typisk dagen efter...
Jeg har læst en masse om de forskellige psykiske lidelser og jeg når mest frem til, at han har nogle psykopatiske træk - herunder også ofte manglende empati og tourette syndrom...nu skal jeg ikke side og lege psykiater, men at få en baggrundsviden gør, at jeg bedre kan forstå hans adfærd, men derfor kan jeg alligevel ikke acceptere hans uensigtsmæssige adfærd til tider.
Og ja, som du også er inde på, så er det et pres, når folk hele tiden inviterer sig selv hjem til en og også når man skal sætte et skema op for sine venner - det er faktisk for langt ude..
Det er umuligt for mig hele tiden at sætte en grænse, for han kan ikke forstå en grænse og det er faktisk lige meget, hvordan jeg får sagt fra og hvor ofte eller sjældent..hans handikap gør, at han ikke er istand til at sætte sig ud over hans egne behov..
Han har flere venner, men han cirkulerer rundt imellem dem hele tiden, da han ikke kan holde ud at være selv mere end højest nogle timer ad gangen..
Sidste dag da han besøgte mig, var han hos mig i 11 timer, ja du læser rigtig i 11 timer... til sidst blev jeg så mættet af ham, men det er super svært at bede ham om at gå hjem, når han jo har været så flink mod mig og hjulpet mig med at slå min lille græsplæne - jeg havde så godt nok givet ham mad hele dagen....selvom jeg gør en pæn hentydning om, at nu går jeg altså igang med at lave abndre huslige ting(har jo et barn)så sidder han bare velfornøjet i solen....
Sidste dag blev det mig for meget og da blev jeg nødt til at bed ham om at gå, men det gjorde han ikke, så rejste jeg mig op og så rejste han sig også fra sofaen, men han snakjkede så meget, at han glemte, at han skulle gå, så han sad sig ned igen, så gik jeg lidt efter ud i entreen og han sagde, at han nok skulle gå hjem, men det gjorde han ikke...... jeg synes det er så stygt, at han ikke fatter det, det kan nogle gange gøre mig rasende og dybt frustreret..🙁

Jamen, med en ADHD'er er der jo ikke andet at gøre end at være ærlig og sige tingene ligeud!
Sig til ham, at du er rigtigt glad for det han har gjort den dag, men nu skal han gå hjem, for nu har DU brug for at være alene. Fortæl ham at du virkeligt påskønner hans selskab, men at du nogle gange også har behov for at være alene.
Det gør dig vel bare endnu mere tynget af dårlig samvittighed, hvis du skal opfinde undskyldninger og han alligevel finder måder at kringle sig udenom? Er det ikke nemmere at sige: Det har jeg ikke lyst til idag - jeg er træt - jeg vil gerne være alene ???
Når han gerne vil lave fremtidige aftaler, så bed ham ringe til dig på dagen - og se hvad du har lyst til :)
Smil herfra

det kan du tro jeg også har gjort engang - der har jo været rig mulighed for at sige tingene til vennen igennem årene, men tro mig, lige meget hvad, så respekterer han ikke mine ord særlig længe ad gangen...
Jeg har et barn som også har en snært af ADHD, så jeg ved udemærket godt hvordan man skal holde fast i sine grænser, men vennen her, han er ikke nem at danse med...

.... det er jo en del af ADHD ikke at huske hvad du har sagt🙂og at mangle empati.
Men hvis du blot gentager at du jo har sagt at du ikke kunne idag eller hvad det nu kan være. kan det tænkes at hverken du eller han bliver slidt op af jeres venskab :)
Han gør det jo grundlæggende ikke fordi han ønsker at genere dig, men fordi han ikke kan overskue andre behov end hans egne og han har behov for dig! Det er jo helt i orden at dit behov for ham ikke er lige så stort, som hans for sig - derfor kan du igen og igen fortælle ham, at du ikke har lyst til at han kommer den dag og lade det være det - og med sindsro gentage dig selv, når han spørger igen.
Umiddelbart tror jeg at det handler om at du har lidt "dårlig samvittighed" over ikke at ville være sammen med ham hele tiden og han spiller på den ....Det ville jeg ihvertfald nok selv have 😮 - men efter at have haft en kæreste med ADHD kan jeg kun gentage hvad jeg har skrevet tidligere - sig nej på en pæn men klar måde! Du har også ret til at være dig, selvom han er sig ..hvis du forstår?
Smil herfra

det er det jeg nogle gange gør, men det er som om, at jeg taler for døve ører....
Jeg kan op til 4 gange på bare 1 dag sige fra, men han har så svært ved at forstå...
Jeg bliver i hvert fald begynde at mindske vores samvær, for jo oftere vi mødes, jo mere presser han på og det slider sikkert ikke ham op, men mig..
Jeg tror bestemt heller ikke, at han gør det for at genere mig, men hans egne behov styrer så meget, at han ikke kan lade være med at kontakte mig igen og igen..
ja, jeg forstår hvad du mener - vil jeg da mene...vi er alle forskellige og alle har sin ret til at være sig..
og ja, jeg siger fra på en pæn måde, men min tålmodighed er ved at slippe op, for det kræver en masse af mig lige nu at holde ham fra døren.
DÅRLIG SAMVITTIGHED....ja, det er lige præcis det han giver mig og jeg er overbevist om, at han med vilje vil give mig det, for han er så udspekuleret, at når jeg 2 gange på 1 dag har sagt nej til at mødes, så sms´ han bare derefter, hvor han skriver, om vi så skal mødes om 2 dage, hvor han vil gøre et eller andet for mig i mit hjem....lykkes det ham heller ikke på denne måde, så sms´han da bare igen lidt senere, om jeg ikke lige vil ringe ham op, for han har et vigtigt spørgsmål.....Jeg vil faktisk kalde det chikane, når han bliver ved og i mit stille sind, er jeg nogle gange ved at eksplodere af irritationer, for jeg kan da ikke blive ved med at sige tingende på en pæn måde..
Jeg orker ham bare ikke mere lige nu og jeg har ikke lyst til at ringe ham op, hvis han mener det er så vigtigt, så må han jo sms til mig, for det lader da trods alt til, at han ikke "tør" ringe til mig...
Jeg har før oplevet, at han har sms at han havde noget vigtigt at fortælle, men når det kom til stykket, så var det bare en lille bagatel, men han skulle jo have et påskud i ærmet, så ja, helt klart, han pirrer til min dårlige samvittighed, for jeg kan da vel ikke være bekendt ikke at ringe ham op...🙁
Også smil herfra til dig - Hende der smiler

...hvor belastende det er for dig!
Jeg tænker bare at det rent faktisk er din dårlige samvittighed ved hvert "nej" der martrer dig, mere end det faktisk er ham (selvom det er ham der stiller dig i den situation, at du skal sige det der pokkers nej)
Derfor mener jeg at det måske er lidt "nemmere" at slås med, hvis man ser at det er den følelse det der "nej" giver - især fordi du bliver nødt til at gentage det igen og igen - og nej er ubehageligt at skulle sige.
Øv dig i at sige nej pænt, men klart og tydeligt, uden at krybe langs panelerne eller i øvrigt undskylde for at du har ret til at sige nej :o) Måske kan det hjælpe?

Smil og god aften til dig

Du er nødt til at fortælle ham hvordan du har det med ham.
Sæt ham stolen for døren og siger enten retter du ind eller skrider helt!
Hårdt, kort og godt
Held og lykke
Løvemor

at sige for meget fra, da jeg ikke orker det pga. dødsfald i familien og andre ting.
Det jeg ikke orker ved at være hård, som du klogt nok skriver jeg bør gøre er, at han så vil blive ved med at gå mig endnu mere på klingen og spørge igen og igen ..jammen hvorfor dit og dat og selvom jeg gør det kort for ham, så bliver han alligevel ved - jeg ved det af erfaring...
På den anden side, så har det virket bedst ved at komme med dårlige undskyldninger om, at jeg skal en masse ting og derfor ikke har tid, men på den anden side, så venter han bare nogle dage og så begynder han igen på sit tlf terror..
Jeg er nået til den klonklussion, at jeg ikke orker ham i mit liv, han irriterer mig efterhånden voldsomt og jeg har faktisk allermest lyst til at sige det lige op i hans åbne ansigt..
Jeg føler mig også lidt udnyttet, for han var ikke med til min mors begravelse pga. at vi ikke talte så meget sammen på det tidspunkt og nu siger han så undskyld og sagde at han ikke kan klare at gå til begravelser, men for nylig fortalte han mig ellers, at hans ene venindes familiemedlem var død og der var han med til begravelse..
Endvidere, så fortalte han mig i en brabdert fornylig også, at han havde to bedste veninder - men jeg var ikke iblandt...det er også ok, men når jeg hører ham sige, at når han besøger dem, så betaler han mad, handler ind, laver mad og hjælper dem i deres have osv...men hvad gør han hos mig...hjælper en lille smule i mit hjem/have og så lader han sig ellers opvarte dagen lang...
arrrrh, hvor jeg jeg føler mig udnyttet og ikke mindst gal på mig selv, da jeg jo egentlig har ladet mig udnytte, men samtidig med det, så er han også så respektløs...
Måske skulle jeg bare skrive et brev til ham og så er det det😕

især i de sidste par uger og det bliver bare være og værre med tiden..
Jeg har normalt ikke så svært ved at sige fra og så få dårlig samvittighed og har med årene det helt ok med at sige fra, men ham her, han er bare så for meget..
Ja, jeg får noget dårlig samvittighed, når jeg skal sige fra overfor ham, for han lægger (udspekulet) tingene ud som om, at han vil hjælpe mig og når han så har gjort lidt i min lejlighed, så føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig at bede ham om at gå, når han har været her i 7 timer...hans andet trick er, at han smsér til mig, at det er noget vigtigt at fortælle eller spørge om, men det har indtil nu aldrig været noget særligt - bare en form for kontakt...
Men jeg har i nattens løb fundet ud af, hvad det er for mekanismer der træder ind hos mig og hvordan hans taktik er, så det har nu gjort det nemmere for mig at sige helt fra overfor ham.[:|]

"Endvidere, så fortalte han mig i en brabdert fornylig også, at han havde to bedste veninder - men jeg var ikke iblandt...det er også ok, men når jeg hører ham sige, at når han besøger dem, så betaler han mad, handler ind, laver mad og hjælper dem i deres have osv...men hvad gør han hos mig...hjælper en lille smule i mit hjem/have og så lader han sig ellers opvarte dagen lang... "
Det kunne godt være at han lyver for at få sig selv til at se godt ud.
"rrrrh, hvor jeg jeg føler mig udnyttet og ikke mindst gal på mig selv, da jeg jo egentlig har ladet mig udnytte, men samtidig med det, så er han også så respektløs... "
Sådan har jeg følt et par gang. Jeg har faktisk sagt farvel til et par mennesker i fortiden. Det har jeg følt godt om efter, fordi jeg havde nået et punkt hvor den beslutning følte rigtigt for mig. Det er også rigtigt at nogle mennesker er bare respektløs. Det kan han lære noget af hvis han gider ikke at høre efter når du ellers siger noget til ham.

og har en ven der osse har ADHD og han er på præcis den samme måde som du beskriver. Jeg har dog lært ned tiden at sætte grænser sådan at vi kun ses en dag og højst et par timer. Jeg har selv haft mine kampe med ham da han har svært ved at overskue tiden og har svært ved at beherske sig når man serverer noget for ham. Samtidig har vi det osse sjovt sammen på mange måder og han er en god kammerat. Vores kontakt skal bare foregå med måde og ikke sådan at den ene føler han bliver tappet for energi.
Jeg synes du skal beholde ham sm den gode ven han nu er for i har det jo osse sjovt sammen når i ses men sæt grænser hvornår i skal ses og hvor længe.

Anders