har tilgivet men...

det skide svært... når jeg er alene, så tænker jeg..."hvor kunne du gøre det imod mig?"..."hvad har jeg gjort dig siden du behandlede mig så respektløst?"..
Du gjorde det bag min ryg... så snart jeg var ude af døren var din opførsel på nettet en hel anden... Jeg brød mig ikke om din adfærd og det viste jeg havde ret... Jeg gik og havde det dårligt og troede det var alt muligt galt med mig når du meget sjældent havde lyst til sex med mig... skrev til dig, talte med dig... og du fik mig til at føle mig som en fucking nymf fordi jeg syns at sex hver 3. uge var lidt for lidt når man ikke havde kendt hinanden i mere end lidt over et år... min selvtilllid som kvinde begyndte at smuldre... og så var det jeg fandt ud af du godt kunne smide hæmningerne på cam med andre... Der døde der en tillid til dig... Men jeg valgte at tilgive fordi jeg vidste du ikke havde haft det helt let i en rum tid, og jeg elsker dig... har valgt at glemme og komme videre...
Jeg har ikke misforstået vores forhold.. har både foreslået swingersklub og åben forhold men du bliver panisk ved tanken... siger det ikke er det du vil...

Når er alene gør det stadig ondt... jeg forstår ikke man kan være så dobbeltmoralsk
Min kærlighed til dig er der stadig men et eller andet sted har jeg mistet lidt respekt for dig... desværre...

hvad kvinder lader sig byde. For bagefter at fortælle hvor meget de elsker samme person,hvor meget de tilgiver og prøver at lave både sig selv og modparten, for tilsidst at fortælle at de har mistet respekten for samme.Min erfaring er, at har man først mistet respekten er der ikke mere tilbage.😕

om han nogensinde har haft respekt for mig... men måske er det nok for meget jeg skriver "mistet respekten for dig" jeg har bare ikke det samme syn på ham mere og syns faktisk han har latterlig gjort sig selv på nettet...
Det nok det at jeg egentlig aldrig havde troet det lige var det der foregik. Netop fordi han netop selv har givet udtryk for helt modsatte holdninger af hvad han selv praktiserede...
Dagligt når vi er sammen tænker jeg ikke på det... kun når jeg er alene

der sendte telegram hjem til konen_ jeg vil skilles stop_og konen svarede hvorfor stop_jeg har fundet en anden pige stop_hvad har hun som jeg ikke har stop_ INGENTING stop.
dit indlæg er ren kvindelogik for pelsede perlehøns, hvad er det du har mistet, er det de 30 milioner sædceller på gulvet, eller.
hvordan kan hans sexliv have betydning for dit selvværd, når du ikke fik sex.
der findes en hegnspæl for enhver plovfure.

min selvtillid ligger ikke kun i hvor tit han ville have sex... mere hvad han sagde om sex... at "det ikke var noget han gik så meget op i" at han skulle spille så fucking hellig og så var han lige det modsatte... jeg prøvede at komme tættere på men blev skubbet væk.... det noget med ærlighed og åbenhed jeg troede vi havde som ikke helt var som det skulle være... det er det der gør ondt..

hvordan man fik google eart til at virke, og pludselig fik hun en henvendelse fra en fyr, haha, så hun stillede om, og lod mig kikke med.
der sad en fyr i et badekar med masser af sæbe og vand, og han legede med hans snorkel, så min veninde bad ham om at tømme vandet ud af badekarret, huh.
hun fortalte ham at hun var helt alene hjemme, og at han gerne måtte besøge hende i bybæk, så han fik adressen, og skulle køre ca. 200 km, men min veninde boede i køge, så hun ændrede adressen da han næsten var ankommet til bybæk.
han havde glemt sit dankort og penge, så han måtte køre hjem igen, så han kunne komme over broen.
langt om længe var han i køge, men det var hun ikke, hun sad hjemme hos mig i sorø, haha.
vi fik nogle gode billeder af fyren, og vi oiger kan jo ikke undgå at sladre, så alle veninderne så fyren, huhh, han var kæreste med en af veninderne, som var på ferie.

men måske er det bare ikke nok? Tiden læger alle sår, om 1 år ser du med garanti anderledes på ham og dig. Det er nok meget normalt at du lige nu leder efter hvad du kunne have gjort for at redde forholdet, men hvad kunne han have gjort for at redde forholdet?
Det bedste kan være at komme videre med dit eget liv, det er jo det eneste liv du har, det er her og nu.

Jeg er den eneste der nogensinde har elsket ham og været der for ham... forstået ham og hjulpet ham.. som han selv har sagt mange gange .. jeg har været der for ham og været hans bedste ven også.. og så laver han sådan noget han ikke engang kan begrunde rigtig... han vil bare glemme hans dumheder og videre med vores liv sammen...
Det her gør bare jeg ikke kan give mig selv på samme måde... på en måde har jeg lyst til at vise ham hvordan det er...
Jeg har altid lært man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles... men det nødvendigvis ikke sådan man bliver betalt tilbage...

Men hvad med parterapi? Du kommer nok længere med hjæp fra en der kan vende jeres problemmer uden at være i klemme på nogen måde.
Det kan hjælpe at komme af med frustrationer og få lidt vejledning her på nettet. Men gedign hjælp må i nok få i den rigtige verden.
Mend et skal nok så være før du eventuelt har mistet så meget respekt for ham at du ender med at kastere ham mentalt i dit hoved. Hvis det skulle ske. Jeg ved godt hvordan det et at den anden(i mit tilfælde en ekskærste) siger et og gør noget andet og egentligt ender med at være utroværdig. Jeg endte med at se ham som et pjok og var glad da jeg aldrig skulle se ham mere.
Du skriver du har været der for ham, hjulpet ham. Kan han have sat dig på en pedistal og gjort dig uopnåelig? Så han måtte(i egne øjne) måtte søge andtes steds hen, for at få de mere tabu-agtige sider tilfredsstillet

Tilgiver du ham hans seksualitet? Han har ikke det du opfatter som et normalt sexliv, men det vil du, han skal have, og så skal han lade være med det, der er "rigtig sex" for ham.
Du kunne ligeså godt have skrevet du havde tilgivet ham, han var bøsse, hvis det var det, han var og så have forlangt, han ikke måtte dyrke sex med mænd men kun med dig.
Du har da vel ikke nogen ide om, det her bliver et "normalt" forhold?

Så at tilbyde ham at gå i swingerklub eller et åbent forhold, er som at tilbyde et barn appelsiner når det har lyst til bananer.
Måske du i stedetfor skulle sætte dig ned og tænke over hvordan i kan komme videre uden at han føler at hans "fetish" bliver nægtet ham (du kunne jo prøve at lege med?) for een ting er ialfald sikkert, hvis du vil beholde ham som kæreste og samtidig have et ærligt forhold, så nytter det ikke noget at du forlanger at han lægger låg på sin sexualitet.

bare lige beskrive hvad man mener på et par linjer, men jeg lover dig jeg er et åbent menneske ang. sex ... det der sviger er at han selv har så mange meninger om hvordan man opføre sig og kriterier for hvordan man opføre... har bla været halv forarget på min fortid som single ... han siger selv han ville være ked af hvis jeg havde gjort det samme... det noget andet hvis man er ærlig og siger tingene som de er... det er der problemet ligger... jeg bliver ked af at finde ud af man siger og mener et men gør det stik modsatte.. jeg har hele tiden prøvet at bygge et forhold op hvor man kunne snakke frit om ens lyster... det kunne vi også i starten, men pludselig blev han så "højhellig" og lukkede af... det fik mig til at føle mig helt forkert og sexbesat... det er jeg ikke men vil gerne ha et sexliv hvor man er åben... ikke alt det der falske med at sidde i skjul og udvide sin msn.. desuden er de typer han har webcam sexet med store tykke piger som har følt sig beæret og troet han var single... jeg fatter ham ikke

Men det er hans tab, hvis du går videre uden ham. Havet er "fuld af fisk".

har faktisk gjort det sammen med ham engang og han var forarget bagefter... at jeg kunne finde på det ... også selv om han selv lige var med på den til at starte med... nej du... det ikke noget med en fetish ...

at fortælle han løj sig single med falsk navn og det hele så det ikke kun mig der blev narret her...
Hans forklaring er... kedsomhed, spænding.. og ikke andet..at han aldrig før har haft en kæreste over længere tid... at han ikke savner noget i vores forhold.. at han ikke tænkte men gemte sig bag pc'en pga af andre personlig problemer...(som jeg godt ved han havde og hjalp ham alt hvad jeg kunne med det) derfor accepterede jeg også han sad så meget på pc'en og var fraværende... fordi jeg vidste det var en svær tid for ham.. at han så sad og sked på min hjælp så åbenlyst... det så en anden sag
Tvivlen om han ville ha gået længere og mødtes med nogen har da også været der...

Jeg er imponeret over du kan elske selvom du har mistet lidt respekt, for principielt kan vi jo godt kalde at du har mistet respektet. For man kan vel ikke kun miste lidt.
Jeg tænker tit, den anden vej rundt, hvis jeg begyndte at behandle en respektløs, hvad er så baggrunden herfor? Hvis jeg behandler en respektløs er det helt sikkert for mig, der ikke er kærlighed, for de 2 ting hænger sammen for mig.
Du skriver du har valgt og komme videre i livet. Er du så også kommet videre i jeres forhold, når du skriver som du gør? jeg tvivler 😖Jeg har synes du er gået rigtig langt for gøre din ven tilpas, f.eks. ved at tilbyde at gå i swingerclub sammen med ham. Du har givet, men hvad giver han for at I kan mødes et sted på midten, hvis det skal være jer 2!
Det kommer til at gøre ondt i lang tid, og det skal du nok acceptere at sådan er det, men du skal også tage valg om du vil leve med det. Håber du forstår hvad jeg mener med det?
Du har sandsynligvis ikke gjort noget forkert, men måske han ikke kan give dig det du har behov for 2-somhed og være dig for kun dig. Jeg ved det ikke, men har du talt med ham om det?
At miste respekten er noget skidt og svær at bygge op igen. Held og lykke med det hele.

Du " elsker ham jo " så hvad er problemet? Du vil gerne behandles som noget l... så du er velkommen til det.Den gik ikke hos mig,ud med stodderen....

en disse.At blive behandlet på den måde og sikkert ikke første gang.Har kvinder da ikke mere selvtillid,kan de slet ikke lide sig selv? Men slut bemærkningen er altid : jeg elsker ham stadig....man græmmes....

ja jeg har vendt det med ham, for ville da være sikker på at det ikke var mig der havde misforstået hvad vi ville med vores parforhold.. og efter hvad han siger er han ked af at han gjorde det imod mig og at han har såret mig så dybt gør ham meget ondt...
Vi har det fandens godt sammen ellers og efter den her episode er han også begyndt at være mere åben og vi har det meget bedre sexuelt også...
Da vi mødte hinanden havde jeg mange dater bag mig og han spurgte meget ind til mit "vilde" singleliv og var halvforarget... ¨dengang i starten kunne vi snakke frit om alt... pludselig var det væk og han "krøb ind i sig selv" med hans luren kvindeprofler på nettet.. og jeg prøvede at råbe ham op.. uden held..
Vi har snakket om hvad der skete og han er enig med mig: det ikke alle der aldrig har prøvet at have det godt, pludselig kan håndtere at nogen er der for dem... det ikke altid man automatisk får tilbage hvad man selv giver

for sig selv....trist. [:*(] Og hvis du læser rundt i trådene om utroskab, så læg lige mærke til hvor lidt selvrespekt de utros koner har.....de udstiller afmagt, og det er sørgelig læsning...det er mere trist end noget på [sol] jeg har læst. De kvinder er sure citroner, men sjældent på deres mænd...men på elskerinden og sig selv...Tror du virkelig et menneske med selvrespekt ville byde sig selv det, deres mænd har budt dem? Næh du tager fejl i at de har mistet respekten for deres mænd, for mændene har de tilgivet... for at kunne blive i et skod af et ægteskab. Det er selvrespekten, der ryger først, når man bliver i et ægteskab, hvor man først er blevet valgt fra...og føler sig usikker på om man bliver elsket .....😖

Når hun hedder kuhadetbedre, så ønsker hun nok at få det bedre...tror du ikke hun skriver ind her på [sol] for at få os til at hjælpe hende med at få det bedre...det tror jeg...men hendes ægteskab får det ikke bedre af den grund. Næh du nogle kvinder elsker at blive behandlet som l... som du beskriver det.