11tilføjet af

Verdens kedeligste fest

Koooors i hytten, jeg var til verdens kedeligste fest i går.
Jeg havde glædet mig til at komme og det er ikke så tit jeg ser ham der holder festen. Min veninde og jeg tog derhen sammen og da vi bliver mødt i døren er der helt stille. Vi tror derfor vi er de første der ankommer, men der sidder faktisk et helt hold inde i stuen og er helt stille og taler meget lavmældt. Børn er der også.
Vi kender ikke nogen af dem, men hilser pænt på og forsøger os med noget samtale med dem. Det iser sig så at ale dem der er inviteret er gifte, forlovede, venter barn eller har barn. De bor alle i huse og er egentlig kun interesserede i at snakke om deres hus, have, børn, kommende barn (som jo også er interessant nok - bare ikke hele tiden).
Min veninde og jeg er ved at dø. Vi forsøgte at have en samtale med de her mennesker, men der var ingen der interesserede sig det mindste for hvad vi lavede, så vi måtte høre om deres pelargoniebede, babygylp, nye fliser i kælderen osv osv hele tiden.
Vi blev dog lidt reddet af en pige vi kender fra studiet, som heller ikke er der i sit liv plus en af værtens gamle venner, som også var på samme niveau som os.
Vi endte med at sidde sammen og havde det rigtig hyggeligt i vores ende, nu hvor vi ikke kunne trænge igennem til de andre.
Vi blev hentet ved midnat af min venindes kæreste og da vi kom tilbage til byen mødtes vi med min kæreste og en af hans veninder og så gik vi ellers på bar og det var rart at være sammen med "ligesindede" :-)

Har du også været lokket i en "fælde" af en fest, hvor der var lagt op til det store brag og i stedet er der kun gifte voksne med hus og børn? Det lægger jo altså unægtelig en dæmper på det hele - ihvertfald når der er børn med.

Aftenen/natten sluttede dog sjovt da vi kom tilbage og det var jo også hyggeligt nok at se ham og nogle af de andre vi kendte. Men gaaaaab......😃
tilføjet af

okay

undskyld mig, men du kan da ikke være særlig gammel, eller også er du bare xtrem umoden!
tilføjet af

Jeg har to kollegaer

som kun kan tale om deres børn. I pauserne og arbejdstiden og til firmafester.
Hvor sjove, dygtige, søde, harmoniske, charmerende, unikke lige netop deres børn er.
Hvad de spiser.
Hvad de lærer i skolen.
Hvad de har haft for af lektier.
Hvem de leger med og hvad de leger og hvordan.
Hvilke legekammerater de har haft med hjem.
Hvad de har lavet sammen med dem i weekenden.
Hvad de går til.
Hvad for noget tøj de går med.
Hvor "uforstående" deres pædagoger og lærere er når de ikke må få sin vilje.
Detaljerede udpenslinger af hvordan og hvad de har hjulpet med til praktiske ting i hjemmet og hvad de mente om det.
...og jeg kunne blive ved.
Kan til tider være lidt trættende i længden, men der er heldigvis andre at snakke med som har en lidt bredere interessesfære.
Jeg hører nemlig også til dem som ikke synes at det er enormt spændende at snakke om børn, blomsterbede, grustyper til indkørslen, bekæmpelse af dræbersnegle og træbeskyttelse af havemøbler i timevis.
tilføjet af

gaaaab

Det lyder godt nok sygt, lidt som min familie faktisk, det handler KUN om hvem der fik/får børn først, hvem af børnene der nu bliver højest, får de bedste karaktere, og hvem der har det bedste job, og har været der længst, og hvem der har spenderet flest penge på sin syge ferie osv osv osv.. Det er simpelthen sådan en konkurrencefamilie, og det er bare trættende, der er også rigtig meget med børn. Jeg er da selv 26, og mener langt fra man er kedelig og umoden bare fordi man ikke gider høre om alle folks dødsyge unger konstant og hele tiden, tvært imod tror jeg mange selv bliver meget ensporede og kedelige, når de får børn, desværre.
tilføjet af

Eller også var hun til

fest med en flok meget kedelige mennesker som har en meget snæver horisont!
tilføjet af

Haha...

Lige mine ord!
tilføjet af

Hvad interesserer jer?

Jeg er nysgerrig... Så hvad er det lige i hellere vil lave og tale om ??
Er nok selv en af de kedelige, men har det fint med det.
Kom med nogle bud, hvad vil i tale om så??
Sladder, kendte, musik??
tilføjet af

En fest er kun det gæsterne gør den til!

Man har som en gæst en stor pligt for at gøre sit bedste til en fest, f.eks at lytte.
Tænk hvis dine gæster til din næste fest tænke på samme måde som I gør !
En fest hvor du har brugt tid energi opmærksomhed og penge på dem du tror er dine venner, og du så bare bliver vurderet på at du har en kedelig omgangskreds. Du mangler indsigt og humor.
tilføjet af

Det er to kvinder

så du kan være helt rolig🙂 men jeg tror at deres mænd er nogle rigtig tøffelhelte som bliver gemt af vejen i et dertil indrettet hobbyrum når der ikke er brug for dem. Ellers ville de være gået fra hinanden for længst for jeg har indtryk af deres hjem, madlavning og børn suverænt er deres og ikke deres mænds projekt.
Forestil dig lidt sådan et par Olsen Banden-Yvonner😃
Jeg har også andre kvindelige kolleger som ikke er sådan, men lige de her er virkelig slemme. De er flinke og rare, men de lever i den grad deres børns liv. Så de har svært ved at tale om andet.
Men du har ret, der er skræmmende mange mænd som bliver nogle rigtigt tamme tøffeldyr når de bliver gifte. Man har af og til indtryk af at deres koner har valgt dem ud fra at de skulle passe til med møblerne.
tilføjet af

Hvor er du kvalmende hellig

Jesus Kristus!
Jeg har selv været til sådan nogle fester og det var da skideligemeget hvad jeg gjorde, så handlede den fest kun om børn, haver, møbler osv. Gaab. Så kan det jo være ligemeget med mit bidrag til det sociale hvis folk alligevel kun er optaget af sig selv
tilføjet af

Du er ikke umoden

men mange folk herinde er meget dårlige til at se en sag fra flere sider.

Jeg har selv siddet i din situation. Jeg var fanget til en fest oppe i Nordsjælland for de unge, rige og smukke, som så var blevet kedelige, kedelige og kedelige plus meget satte.
Alt drejede sig bare om deres job, deres huse, deres biler, deres haver og DERES BØRN. Jeg forsøgte mig mange gange med at socialisere så begge parter fik noget ud af det, men det gik kun den ene vej. Til sidst var jeg ved at blive sindssyg og ringede tidligt efter en taxa.
Jeg ved derfor godt hvordan i har haft det. Selvfølgelig skal man da altid prøve at gøre sit til at en fest bliver underholdende, men det lyder det jo også som om i gjorde og i det mindste var i 4 stykker som var i samme båd. Jeg sad alene i min båd til den fest😮
tilføjet af

Altså der er jo andre ting end

børn, villa og vovhund man kan tale om. Behøver man ligefrem lave en liste over ting man kan tale om. Men JEG kan da hjælpe dig lidt på vej:
mad, dyr, ferier, studie, politik, miljø, "hvad laver du så" - spørgsmål, musik, arbejde, bøger, hudpleje, tøj, sex, OL, kommende valg i USA, sport etc.

Nu har du lidt hjælp til ngle emner som ikke umiddelbart kun kan omhandle børn, huse, haver og biler
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.