Er Gud til?
NAPOLEON spurgte engang datidens førende franske astronom, Pierre-Simon de Laplace, hvorfor han ikke havde nævnt Gud i sit nyligt udgivne værk Mécanique Céleste. Hans svar lød: „Jeg havde ingen brug for denne hypotese.“ Laplace var selvsagt ikke den første der mente at kunne se bort fra Gud, og heller ikke den sidste.
I modsætning hertil står sådanne store videnskabsmænd som Sir Isaac Newton, der engang erklærede at han under affattelsen af sit hovedværk, Principia, havde for øje at fremhæve beviser på Guds realitet, Guds eksistens.
I dag ser det ud til at flere og flere astronomer vender sig fra Laplaces holdning til Newtons. For godt og vel et par år siden skrev en af Amerikas mest fremtrædende astronomer, Robert Jastrow, en artikel om emnet „Har astronomerne fundet Gud?“ Heri sagde han blandt andet: „I almindelighed er teologer henrykte over beviser for at universet har haft en begyndelse, mens mange astronomer bliver højst foruroligede.“
Om disse astronomer siger Jastrow videre: „Deres reaktioner er en interessant demonstration af hvordan videnskabelige hjerner og sind — som formodes at være meget objektive — fungerer når forskernes egne fakta kommer i konflikt med deres faglige trossætninger. Det viser sig at videnskabsmanden opfører sig nøjagtig ligesom alle vi andre når vores tro er i strid med beviserne. Vi bliver irriterede, vi foregiver at der ikke er nogen modsætning, eller vi dækker over det med intetsigende fraser.“
Robert Jastrow fremfører interessant nok tre vidnesbyrd som alle peger på at der for omkring 20 milliarder år siden forekom en gigantisk eksplosion (kaldet „det store brag“) som har ført til at galakserne slynges bort fra hinanden med en fantastisk fart, ja nogle af dem med en fart af 160 millioner kilometer i timen! Man har fastslået at jo længere væk en galakse er, desto hurtigere bevæger den sig. Jastrow fortæller også at Einstein — og ikke han alene — i begyndelsen var meget skeptisk over for denne teori om universets opståen. Han sagde blandt andet: „At indrømme en sådan mulighed forekommer mig meningsløs.“ „Denne omstændighed, at universet udvider sig, irriterer mig.“
Det skal imidlertid siges til Einsteins ros at han senere anerkendte at teorien havde mening, ligesom mange andre videnskabsmænd gør i dag. Dette syn på universets oprindelse stemmer, som Jastrow bemærker, med Bibelens ord om at det materielle univers havde en begyndelse: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mos. 1:1.
Med venlig hilsen, ftg.
I modsætning hertil står sådanne store videnskabsmænd som Sir Isaac Newton, der engang erklærede at han under affattelsen af sit hovedværk, Principia, havde for øje at fremhæve beviser på Guds realitet, Guds eksistens.
I dag ser det ud til at flere og flere astronomer vender sig fra Laplaces holdning til Newtons. For godt og vel et par år siden skrev en af Amerikas mest fremtrædende astronomer, Robert Jastrow, en artikel om emnet „Har astronomerne fundet Gud?“ Heri sagde han blandt andet: „I almindelighed er teologer henrykte over beviser for at universet har haft en begyndelse, mens mange astronomer bliver højst foruroligede.“
Om disse astronomer siger Jastrow videre: „Deres reaktioner er en interessant demonstration af hvordan videnskabelige hjerner og sind — som formodes at være meget objektive — fungerer når forskernes egne fakta kommer i konflikt med deres faglige trossætninger. Det viser sig at videnskabsmanden opfører sig nøjagtig ligesom alle vi andre når vores tro er i strid med beviserne. Vi bliver irriterede, vi foregiver at der ikke er nogen modsætning, eller vi dækker over det med intetsigende fraser.“
Robert Jastrow fremfører interessant nok tre vidnesbyrd som alle peger på at der for omkring 20 milliarder år siden forekom en gigantisk eksplosion (kaldet „det store brag“) som har ført til at galakserne slynges bort fra hinanden med en fantastisk fart, ja nogle af dem med en fart af 160 millioner kilometer i timen! Man har fastslået at jo længere væk en galakse er, desto hurtigere bevæger den sig. Jastrow fortæller også at Einstein — og ikke han alene — i begyndelsen var meget skeptisk over for denne teori om universets opståen. Han sagde blandt andet: „At indrømme en sådan mulighed forekommer mig meningsløs.“ „Denne omstændighed, at universet udvider sig, irriterer mig.“
Det skal imidlertid siges til Einsteins ros at han senere anerkendte at teorien havde mening, ligesom mange andre videnskabsmænd gør i dag. Dette syn på universets oprindelse stemmer, som Jastrow bemærker, med Bibelens ord om at det materielle univers havde en begyndelse: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mos. 1:1.
Med venlig hilsen, ftg.