DU er for tynd!
Ja.. folk siger det bare lige ud til en, og de fatter ikke hvor ondt det gør at høre.. Men jeg tør ikke tage på, jeg VIL ikke tage på. Mine forældre giver mig chokolade, slik og junkfood, for at prøve at fede mig op. Men jeg har ikke lyst til at blive usund.. Hvis jeg skulle tage på, skulle jeg lære at spise mere generelt og ikke forgifte min krop med alt det sukker og fedt. Men hvad er problemet så?
Jeg ved ikke hvor min grænse er, jeg ved ikke hvor tynd jeg vil blive. jeg vil ikke sige min vægt og højde, for ved at problemet er med mig at gøre. Jeg er helt holdt op med at veje mig, fordi det tal har ikke nogen betydning mere. Jeg kan ikke finde tilfredsheden i at tabe kilo, det er og bliver aldrig nok. Jeg er så bange og ked af hvad det til sidst ender med. Jeg elsker følelsen af sult, og hader følelsen af mæthed.
Vil så gerne høre om nogen har været ude for dette, og hvordan de kom ud af dette vanvid. Jeg elskede før i tiden at spise ude, bestille junk food, men hver gang det kommer i munden på mig nu, fortryder jeg det og kan tænke på det flere timer efter. Min hverdag er styret af mine madvaner, der går ikke et sekund hvor jeg ikke tænker på det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.. jeg savner den tid hvor jeg var helt afslappet med hvad jeg spiste, ikke skænkede det en tanke og havde en helt normal kropsvægt..
Jeg ved ikke hvor min grænse er, jeg ved ikke hvor tynd jeg vil blive. jeg vil ikke sige min vægt og højde, for ved at problemet er med mig at gøre. Jeg er helt holdt op med at veje mig, fordi det tal har ikke nogen betydning mere. Jeg kan ikke finde tilfredsheden i at tabe kilo, det er og bliver aldrig nok. Jeg er så bange og ked af hvad det til sidst ender med. Jeg elsker følelsen af sult, og hader følelsen af mæthed.
Vil så gerne høre om nogen har været ude for dette, og hvordan de kom ud af dette vanvid. Jeg elskede før i tiden at spise ude, bestille junk food, men hver gang det kommer i munden på mig nu, fortryder jeg det og kan tænke på det flere timer efter. Min hverdag er styret af mine madvaner, der går ikke et sekund hvor jeg ikke tænker på det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.. jeg savner den tid hvor jeg var helt afslappet med hvad jeg spiste, ikke skænkede det en tanke og havde en helt normal kropsvægt..